Evaluering af 2008

I starten af året skrev jeg de ting ned, som jeg ønskede at nå med hundene i 2008.
Nu er året snart gået og så er det tid til at kigge på, hvor meget vi har nået og hvilket mål vi skal have for 2009.

For Anti var målene:

1. Deltagelse i Rally prøver indtil hun rykkede op i Ekspert klassen.

• Det blev til 3 prøver. Bredsten i april, Esbjerg og Sabro i maj. Så var målet
  nået.

2. Deltagelse i 5 agility konkurrencer.

• Vi startede godt ud med en konkurrence i Egtved i februar og en konkurrence i Odder i april. Så blev det bare ikke rigtig til mere. Det gik slet ikke så godt, som jeg havde håbet og jeg måtte erkende, at der skulle en del træning til, før vi ville kunne gennemføre banerne fejlfrit. Det var specielt felter og slalom vi havde problemer med, og det er 2 ting, som hverken Anti eller jeg gider træne ret meget. Jeg droppede agilitytræningen og fik overtalt Arne til at starte med at løbe agility med Anti i 2009.

Jeg havde ikke sat nogen mål for Anti´s deltagelse på udstillinger, da hun kun bliver tilmeldt for hyggens skyld. Men her overraskede hun ved at hente et Certifikat på SPK´s juleudstilling. Det var en dejlig julegave :-)

For Chavez var målene mere udstillingsorienterede.

1. Deltagelse i 2 SPK udstillinger (og forhåbentlig få de sidste 2 klubcertifikater)

• Vi endte faktisk med at deltage i 3 SPK udstillinger. I april fik Chavez et klubcertifikat i Voldum. Så spiste han alt for godt i sommermånederne, så hverken udstillingen i Bredsten i september eller udstillingen i Nyborg i december kastede noget af sig.

2. Deltagelse i 2 udstillinger i udlandet (og forhåbentlig få 2 udenlandske CACIB´er)

• I Januar var vi i Gøteborg og det var lige ved at mislykkes, men heldigvis var den vindende hanhund blevet tilmeldt i en forkert klasse, så den blev diskvalificeret og Chavez fik sit CACIB. I maj var vi i Neumünster, hvor Chavez fik sit andet udenlandske CACIB.

3. Deltagelse i 2 rally prøver (og forhåbentlig rykke op i Viderekommende klasse)

• Vi lagde fint ud i Esbjerg, hvor Chavez gjorde det rigtig godt og fik sin anden oprykker. Desværre lykkedes det ikke i Sabro. Der var for mange dejlige "damer" til, at Chavez kunne koncentrere sig om at arbejde. Derefter flyttede han fra os, så jeg ikke kunne holde træningen vedlige.

På grund af godt samarbejde med Kennel Buhunden (vi takker :-)) lykkedes det at samle 3 af Chavez´s hvalpe i Bredsten, så vi kunne stille en avlsklasse. Det betød, at Chavez endte året med at blive den anden-bedste avlshund i SPK. Så også han klarede sig godt på et punkt, som jeg slet ikke havde sat mål for.

Udover vores egne mål, så har vi også kunnet glæde os over, at Anti´s og Chavez´s hvalpe har klaret sig godt i løbet af 2008. Mange af hvalpene er blevet udstillet med fine resultater og flere af dem er blevet øjenlyst og HD-fotograferet uden at der er fundet tegn på alvorlige sygdomme.

Derudover har vi tilbragt mange gode timer sammen med dejlige mennesker, så for os har 2008 været et rigtig godt hundeår. Forhåbentlig bliver 2009 lige så godt.

Chavez

Vi må erkende, at det har været en succes, at få Chavez kemisk kastreret. Han er selvfølgelig ikke blevet super lydig og arbejdsivrig af det, men han er blevet meget roligere og meget mindre stresset. Han er nu i stand til at lægge sig roligt ned, når han har fået sin daglige motion og aktivering, og han har næsten ikke lettet ben op ad noget indendørs siden han fik sprøjten. Så det er blevet muligt for os at slappe af om aftenen foran fjernsynet, når vi trænger til det.

Der har kun været optræk til problemer mellem Anti og Chavez nogle ganske få gange siden han flyttede hjem igen og det har ikke været alvorligt. Vi kan endda give dem tyggeben uden at de skal ligge i hvert deres rum. Chavez kan stadigvæk finde på at stirre på Anti og hun kan også finde på at knurre tilbage, men vi har ikke været nødt til at råbe højt eller skille dem ad. Bare vi siger hans navn, så er slagsmålet afværget.

Harley har sat sig i respekt, så Chavez sørger for at holde afstand til ham. Han løber ikke engang efter Harley, selvom han bliver provokeret til det. Nogle gange ligger Harley på lur på marken og springer op lige når hundene eller vi går forbi ham. Så drøner han afsted i fuld fart hen over marken, hvilket ville få de fleste hunde til at løbe efter. Bare ikke Chavez. Han har lært, at hvis man indhenter Harley i sådan en situation, så får man tæsk. Gismo er stadigvæk jaget vildt, når hun kommer ned på gulvet, så hun kommer kun meget sjældent op i stuen til os. Forhåbentlig kan Harley´s opdragelse af Chavez også komme til at smitte lidt af på Chavez´s opførsel overfor Gizmo med tiden.

Hvis situationen bliver ved med at være som den er nu, så vil vi få Chavez kastreret og så kan vi godt klare at have ham boende til han bliver gammel.

En god buhundeweekend

Hvert år i december måned holder vi en jule-konkurrence for de buhunde-ejere, der har lyst til at være med. Der bliver konkurreret i en blanding af Rally, Lydighed (både DcH og DKK), Agility og for sjov øvelser.
Jeg prøver at undgå at øvelserne er ens fra år til år, og i år havde jeg fundet 5 øvelser, som jeg syntes kunne være sjove. Mange af dem indeholdt elementer, som jeg har trænet med Anti og Chavez, så de fik lov til at lave alle øvelser på lige fod med de andre, men var ikke en del af konkurrencen. Øvelserne var Bowling (hvor mange ½ liters flasker kan en buhund vælte på et minut), Fremad over 5 spring, Rally bane med 5 øvelser, Fællessit og Feltsøg.
Anti valgte at hente alle ½ liters flaskerne i stedet for at vælte dem som jeg har lært hende at gøre. Chavez var for en gang skyld utrolig elegant og kunne gå rundt om og igennem flaskerne uden at vælte dem. Ham der ellers er så klodset....
Springbanen klarede de fint begge to, men jeg var nødt til at løbe med Chavez og stå i vejen for ham, så han ikke løb udenom springene. Fællessit klarede Anti til UG, mens Chavez lagde sig efter 40 sekunder. Det var faktisk ret godt gået af ham, for jeg har ikke trænet "langtidssit" ret meget med ham. Rally banen burde de begge kunne klare med bind for øjnene, men ingen af dem koncentrerede sig nok, så det blev til en masse småfejl og gentagelser af øvelser. Feltet indeholdt 6 genstande og hundene havde 1 minut til at finde og aflevere dem. Anti klarede 4, mens Chavez fik hentet 2. Jeg var vældig godt tilfreds med ham, for det der med at aflevere ting er noget vi har kæmpet meget med.

Søndag skulle hundene så prøve noget helt nyt. Jeg havde lavet en aftale med arrangøren af Lure-Coursing for Rhodesian Ridgeback. De skulle træne i nærheden af Århus og der kom ikke så mange hunde, så de havde ikke noget imod at vi kom og prøvede at lade vores buhunde løbe.
Lure-Coursing foregår på den måde, at man trækker en lang snor på nogle trisser som er fordelt mere eller mindre tilfældigt på en lang mark. For enden af snoren har man bundet nogle plastikstrimler, så hunden har noget at løbe efter. Når hunden er klar, starter man en maskine som ruller snoren op, og så bliver plastikstrimlerne trukket med høj fart i en zik-zak rute op og ned ad marken. Vi så først nogle Ridgebacks som havde prøvet det før og de var vældig gode til at regne ud hvor "haren" ville skifte retning, så de kunne komme foran. Bagefter så vi hvordan man starter træningen med nogle 7 mdr. gamle hvalpe. De må ikke lave hurtige temposkift og drejninger, så de løb bare ligeud.
Så var det vores tur, og jeg valgte at starte med Chavez. Han kiggede nærmest ikke på "haren" men tog sig en god løbetur på marken og fik sat markeringer på en masse græstotter. Det overraskede mig ikke så meget. Han bruger ikke sine kræfter på pjat:-)
Så var det Anti´s tur. Hun virkede heller ikke specielt interesseret lige da jeg slap hende, men da jeg løb lidt med, fik hun pludselig øje på "haren" og satte efter for fuld firspring. Hun løb hele turen og snød ikke nær så meget som de andre hunde, så jeg var rigtig godt tilfreds med hende.
Efter en pause prøvede vi at slippe både Anti og Chavez på samme tid, for at se om Chavez ville få lyst til at løbe, når Anti gjorde det. De startede begge to ud med fuld fart, men Chavez stoppede ret hurtigt og Anti blev forvirret på et tidspunkt, hvor "haren" skiftede retning, så hun løb heller ikke helt turen.
Selvom det var meget koldt at stå ude på en mark i blæsten, så var det bestemt det hele værd. Jeg tror ikke Lure-Coursing nogensinde bliver den perfekte sport for Norske Buhunde, men Anti hyggede sig og jeg vil helt sikkert lade hende prøve det igen på et tidspunkt.

Så skiftede heldet igen

Søndag fik vi endelig taget hul på julegave-indkøb og heldet fra lørdag havde åbenbart ikke forladt os endnu, for vi blev faktisk færdige på en enkelt dag.
Da vi kom hjem skulle vi have fårene ind og det gik også helt uden problemer. Anti og Chavez var selvfølgelig skuffede over at de ikke måtte hjælpe til, men det går altså noget hurtigere, når man bare kan lægge en snor omkring halsen på 3 af dem og lade resten gå ind af sig selv.

I dag virkede det så som om heldet var forsvundet igen.
For det første blev det ikke til så mange timers søvn, hvilket altid er et dårligt udgangspunkt for mig. Så det var en rigtig mandag, hvor jeg nok ikke var helt så produktiv som jeg normalt er. Der landede selvfølgelig lige så mange ting på mit skrivebord som normalt, så jeg var godt træt, da jeg kom hjem. Det var hundene ikke, og Arne skulle arbejde hele aftenen, så jeg måtte hanke op i mig selv og træne med dem indtil det blev for mørkt til, at jeg kunne se dem.
Jeg trænede stå og apport med Chavez og han var overraskende dygtig. For første gang nogensinde hentede han en træ-apport. Han kom faktisk helt hen og afleverede den 2 gange. Med Anti trænede jeg højre-venstre apport, hvor hun i dag kun skulle hente apporter til højre. Hun har haft ret svært ved at finde ud af øvelsen, så jeg går meget langsomt frem.

Efter at have lavet og spist aftensmad, mente jeg godt lige, at jeg kunne se nyheder, med det resultat, at jeg faldt i søvn på sofaen. Jeg vågnede ved at telefonen ringede, sprang op fra sofaen, tog et skridt hen imod telefonen, hang fast i ledningen til min bærbare computer, forsøgte at stoppe faldet ved at gribe fast i en lænestol, med det resultat at jeg landede pladask på gulvet med en lænestol ved siden af mig......... Lad mig bare indrømme at jeg ikke lander spor elegant i den situation og jeg får nogle dejlige blå mærker i morgen......
Jeg nåede ikke telefonen, da jeg lige skulle være færdig med at ømme mig og bande over mig selv, men kort tid efter ringede den igen og det viste sig at være et medlem af bestyrelsen for Spidshundeklubben. På udstillingen lørdag gik det op for mig og Kasko´s ejere, at de ikke var blevet meldt ind i SPK på trods af at jeg betalte for det i januar 2008. Nu havde bestyrelsen undersøgt sagen og Cisco´s ejere var heller ikke blevet meldt ind. Sådan noget rod. Det er godt vi har fået nogle mere seriøse folk ind i den bestyrelse.
Mens jeg snakker i telefon finder jeg så ud af hvad Chavez har fået tiden til at gå med mens jeg sov. Han var da lige kommet i tanke om sin gamle vane med at tisse op af tørrestativet med det rene tøj i bryggerset. Jeg kunne pænt tage tøjet af og lægge det til vask igen. Det er første gang efter han er kommet tilbage at han har været uden opsyn og har haft mulighed for at finde de gamle vaner frem. Øv øv øv.
Efter lidt rengøring beslutter jeg mig for at gå aftentur med hundene og så gå tidligt i seng. Den første del af turen går fint. Hundene hygger sig med at lede efter mus og opfører sig fint. Men så får de fært af rådyr og pludselig har jeg 2 hunde og 16 meter flexline viklet ind i en busk........

Nu er jeg endelig hjemme igen med begge hunde. Dagen er heldigvis snart forbi. Jeg håber dagen i morgen byder på lidt mere positive ting.

En overraskende udstilling

I dag har vi været til Spidshundeklubbens juleudstilling. Det er årets største udstilling, hvor man kårer de mest vindende hunde i det pågældende år. Der er altid mange hunde og mennesker på juleudstillingen og i år var ikke nogen undtagelse. Der var hele 14 buhunde fordelt på 8 hanhunde (6 champions, 1 unghund og 1 i åben klasse) og 6 tæver (1 veteran, 1 champion, 3 unghunde og 1 i åben klasse).
I et øjebliks vanvid havde jeg meldt både Anti og Chavez til. Velvidende at Chavez stadigvæk er for tyk og Anti sjældent får mere end højest en "Very good". Derudover havde jeg fået lov til at tilmelde Kasko som var på lynvisit fra Belgien. Det var hans første udstilling og det var også den første hundeudstilling, som hans ejere oplevede, så jeg lovede at gå i ringen med ham.

Vi havde på forhånd bestilt mad til alle interesserede buhunde-ejere, så vi kunne spise julefrokost sammen og jeg havde faktisk lovet, at vi ville komme tidligt, så vi kunne sørge for, at der blev sat bord og stole op, så vi kunne sidde sammen. Men så var det jo lige, at bilen skulle tankes, og viste sig at mangle olie, så vi også lige skulle vente på at Brugsen åbnede. Og selvfølgelig ankom vi først kvart over ni.......
Jeg var vældig nervøs for, at der ikke ville være plads til et bord til 20 mennesker, men heldigvis var der andre buhundeejere, der var kommet tidligere hjemmefra end os og bordet var allerede sat op og pyntet. Pyha......

Der var kun en enkelt grønlandshund inden buhundene, så for engangs skyld kunne vi komme tidligt i gang. Første klasse var championklasse hanner, hvor Chavez skulle kæmpe mod 5 andre champion hanner. De 3 af dem har han tidligere slået, de sidste 2 har han aldrig været oppe imod. Dommeren valgte at give alle hundene Excellent og sagde derefter farvel til Chavez og en af de andre hanhunde (en af dem Chavez ikke har mødt før). Det var helt i orden at Chavez røg ud, for han mangler jo altså stadigvæk at tabe et par kilo og det var også det eneste negative i hans kritik. Klassen blev vundet af Gimli. Tillykke med det Kim.

Så var det Kasko´s tur til at komme i ringen. Han overraskede mig ved at tage hele udstillingssituationen fuldstændig roligt. Han gik gladeligt med mig ind i ringen og lod dommeren røre ved ham og tjekke tænder. Han var ikke så god til at stå pænt stille, men en håndfuld ostestykker kunne holde ham stående så længe, at dommeren kunne nå at beskrive ham :-)
Til gengæld løb han helt fantastisk, så det var dejligt at vise ham frem. Endnu mere fantastisk var det da dommeren kom og gav mig et lilla bånd. Kasko fik Excellent!!!! Jubiiiiiiiii!!!!!!
Så er begge Anti´s hvalpe avlsgodkendte og endda med bravour.
Desværre mente dommeren ikke at Kasko var helt færdigudviklet endnu, så hun gav certifikatet til Arthur, som dermed fik sit andet certifikat. Tillykke med det Niels.

Så kom turen til tæverne. Champion tæven og veteran tæven fik begge to Excellent (dommeren var rigtig glad for lilla bånd). Af de 3 unghundetæver fik de to Excellent og Pepsi måtte nøjes med Very Good fordi hun ligner sin far for meget. Hun er meget kraftigere end de andre tæver og virkede derfor maskulin.
Og så kom vi til dagens store overraskelse. Anti. Dommeren må have fået et eller andet i øjet, for hun valgte at give Anti Excellent...... Det er kun anden gang i Anti´s 4 ½ årige liv at det sker.
I den efterfølgende kamp om certifikatet gik det helt galt for dommeren, for hun lod Anti slå Gaia.
Anti har fået sit første certifikat............. hvad skal jeg sige..........jeg er stadigvæk i chok.

Dagens bedste buhund og dermed årets racevinder blev Gloria. Tillykke til Susanne.
Chavez fik sin hidtil flotteste roset, da han blev kåret som årets 2. bedste avlshund i Spk (i alle racer). Både Anti og Kasko fik en vandrepokal med hjem. Sikken en dag. Det kommer til at tage nogle uger at komme sig over den oplevelse :-)

Chavez overrasker

Vi har nu haft Chavez boende i næsten en uge og han overrasker os. De første 2 dage var han som vi kender ham. Han kunne ikke slappe af, han løb rundt efter kattene, han trak som en gal når vi gik tur med ham og vi var overbevist om, at han ville lette ben med det samme når vi kiggede den anden vej.

Torsdag morgen gjorde jeg alvor af truslerne og tog Chavez med til dyrlægen for at få ham kemisk kastreret. Ifølge dyrlægen skulle sprøjten begynde at virke om ca. 14 dage når hormon-niveauet er faldet. Hvor lang tid det virker vil tiden vise. Det er meget forskelligt. Men vi skulle ikke forvente, at han kunne lave hvalpe det næste halve år. Så må vi håbe at der ikke er nogen der har seriøse planer om at bruge ham :-)

Men tilbage til overraskelsen. Chavez har opført sig eksemplarisk (næsten) siden i torsdags. Han har præsteret at dele tæppe med Anti mens de begge to har spist tyggepinde. Han har overhovedet ikke lettet ben indenfor selvom vi nu ikke længere har ham under 100% opsyn. Han stopper op lige så snart snoren bliver stram når vi går tur. Han har ikke bidt os i fingrene når han har fået godbidder. Han ligger gladeligt under sofabordet sammen med Harley når vi sidder i sofaen om aftenen og han har overhovedet ikke gravet i græsplænen.
Vi kan næsten ikke kende ham igen. Man skulle næsten tro at sprøjten allerede virkede eller at Chavez havde opfattet, at han ikke får flere chancer nu. Uanset hvad, så er vi meget glade for at det går så godt.

Klar til vinteren

Så blev vi endelig klar til at fårene kan komme ind i stalden.
Vi har hvert år det samme problem. Når fårene kommer ud om foråret og vi vil igang med at muge ud og gøre rent i stalden, så nægter traktor Torben (ja, det hedder den altså) at starte.
Så går der nogle måneder, hvor vi prøver at få en traktor-kyndig person til at gøre noget ved problemet og først sidst på sommeren lykkes det at få gang i den gamle IH 824.

Den her sommer har vi haft hjælp fra vores nye nabo Jesper som er bil-mekaniker. Det har vist været noget af en udfordring for ham at rode med en gammel traktormotor. Det er lidt anderledes end moderne biler :-)
Da det endelig lykkedes at overtale Torben til at begynde at arbejde (han måtte bestikkes med et helt nyt batteri) var vi langt henne på året og havde nået en periode, hvor vores weekender var godt fyldt op og aftenerne var for mørke til, at vi kunne se noget ude på marken. Så det har taget os lang tid at få stalden tømt og rengjort igen i år.
Men i den her weekend blev vi endelig færdige, så nu kan fårene komme ind, når der ikke er mere græs og vejret bliver for trist. Indtil da nøjes jeg med at fodre dem udenfor. Så slipper jeg for at stå så tidligt op.

Farvel til Nimbus

Mandag aften måtte vi køre den tunge gang til Vejle Dyrehospital.
Nimbus kom ikke ind sammen med Harley, som han plejede at gøre, når jeg kom hjem fra arbejde. I starten forventede jeg, at han bare var gået på musejagt alene, men efter et par timer blev jeg bekymret og gik ud for at finde ham. De andre gange når en af vores katte er blevet kørt ned, har jeg fundet dem liggende i vejsiden, så jeg gik en tur med Anti og tjekkede nogle hundrede meter på begge sider af vores hus. Jeg var helt lettet over, at jeg ikke fandt noget.

Hjemme igen dukkede Arne op, og så gik jeg lige i stalden for at se om Nimbus skulle være derude. Det var han. Og han havde det ikke godt. Der var store sår på hans hale og det ene bagben og han var i chok. Vi ringede straks til vores egen dyrlæge og derefter til det dyrehospital som havde vagten. Tyve minutter senere var Nimbus bedøvet og dyrlægen kunne konstatere, at han havde brækket det ene ben og ryggen. Endnu engang måtte vi sige farvel til et af vores dyr. Nimbus blev kun ½ år gammel.

Jeg håber virkelig, at det snart er slut med at grave efter grus i vores område. Det er meget svært at lære kattene, at de ikke må gå ud på vejen. Det er mindst lige så svært at lære lastbilchaufførerne, at de skal lade være med at køre vores dyr ned eller i det mindste, at vi gerne vil have besked, når de rammer en af vores katte. Tanken om at flytte til et mere fredeligt sted har strejfet mig, men vi normalt glade for vores hjem og vi ved jo heldigvis at lastbilkørslen slutter på et tidspunkt. Vi kan bare håbe, at det lykkes for resten af dyrene at undgå påkørsler indtil det sker.

Chavez er tilbage

Nogle gange ville det være rart, hvis man kunne tale lidt fornuft ind i en hund.

Chavez har nu endnu engang ødelagt alting for sig selv. Det hele gik så godt. Han faldt rigtig godt til, han fik lov til at gå lange ture hver dag og var endda begyndt at få snoren af, så han kunne bevæge sig endnu mere. Han havde massevis af selskab fra mennesker som kunne lide ham.

Og hvad gjorde han?
Ja, han begyndte da selvfølgelig at lette ben indenfor og grave hele haven op udenfor.......
Vi har været turen igennem og kunne hverken gøre noget ved det eller leve med det. Så vi forstår godt, at andre ikke har lyst til at forsøge det. Hvis vi havde haft mulighed for at aflevere Chavez tilbage til de forrige ejere, så havde vi gjort det forlængst.

Heldigvis kunne Chavez blive på Sjælland indtil Anti var på de sidste dage af sin løbetid. Han kom tilbage til os mandag aften og Anti afviste ham meget kraftigt. Han har nu ikke helt accepteret, at hun ikke vil parres, så han traver rundt og piver i døgndrift. Han var meget tæt på at komme til at tilbringe sin første nat i stalden, men vi forbarmede os over ham og håber, at vi får lov til at sove i nat.

Vi har besluttet os til at bruge buret, når vi ikke har mulighed for at holde øje med Chavez. Han er godt nok ikke specielt glad for at være i bur, men hvis det kan forhindre ham i at lette ben op ad alting, så kan det gøre vores allesammens liv med hinanden lidt hyggeligere.

Derudover har vi planer om at prøve at få Chavez kemisk kastreret i håb om, at det kan nedsætte den stress, som får ham til at opføre sig tåbeligt. Med en kemisk kastration har man mulighed for at vurdere om en rigtig kastration vil have en virkning. Forhåbentlig er hans stress hormonbetinget.

Hvalpeplaner

Vi har nu haft nogle dage til at fordøje, at Anti har buhundekatarakt. Det passer ikke ind i mine planer om at lave fysisk sunde Norske Buhunde, men heldigvis har det ingen betydning for Anti´s liv. Hun kan stadigvæk både hyrde, løbe agility, fange mus og alle de andre ting hun får tiden til at gå med. Hendes syn bliver ikke dårligere end det er nu (ifølge dyrlægen) og vi har mødt massevis af buhunde med buhundekatarakt, som virker fuldstændigt friske og raske.

Min første indskydelse var, at Anti´s karriere som avlshund skulle slutte nu.
Men så læste jeg forskellige ting på internettet:

• I Sverige har man besluttet at det er i orden at bruge hunde med C-hofter i avlen, fordi det er svært at finde nok helt sunde avlshunde.
• Her i Danmark er en hanhund med C-hofter blevet brugt i avl tidligere og der er et kuld mere på vej.
• Der er planer om at en tæve (muligvis to) med C-hofter er på vej ind i avlen.

Jeg synes det er trist, at der bliver produceret buhunde som får ondt og muligvis må aflives i en tidlig alder. Jeg ville ønske, at dem der køber hvalpe ville være mere forsigtige, for deres egen skyld.

Hvis det fremover skal være muligt at finde sunde buhunde at avle på, så er det nødvendigt at der bliver lavet hvalpe efter sunde forældre. Statistisk set vil halvdelen af Anti´s hvalpe være helt fri for øjensygdomme (den anden halvdel vil have buhundekatarakt) og HD-mæssigt er hun og hendes linier i orden. Altså kan Anti være med til at skabe de sunde buhunde som jeg gerne vil have, og derfor har jeg besluttet, at hun skal have et kuld hvalpe næste gang hun kommer i løbetid. Det bliver sandsynligvis i slutningen af sommeren 2009.

Så hvis nogen skulle have interesse i at få en sort buhund med massevis af energi, så er de velkomne til at henvende sig. Vi laver kun kuldet, hvis vi på forhånd har nogen skrevet op til hvalpe.

Ny chance for Chavez

Det var meningen at Chavez skulle flytte hjem til os sidste mandag. Det passede lige præcis med, at Anti ville blive højløbsk i løbet af ugen, så vi var godt trætte af det. Men Chavez er vores ansvar og aftalen var, at vi ville tage ham tilbage og beholde ham, hvis det ikke duede i den nye familie.

Planerne ændrede sig pludselig drastisk da Kasko´s ejere kom for at hente Kasko. De har jævnligt snakket om, at de godt kunne tænke sig en buhund mere. De var fuldstændig vilde med Chavez, da de besøgte os mens Kasko var hvalp og kunne slet ikke forstå, at vi havde så store problemer med ham. Vi fortalte dem om alle Chavez´s dårlige sider/vaner og alligevel tilbød de os at tage ham med hjem indtil Anti var ovre sin løbetid. Det var et rigtig flot tilbud og vi vidste på forhånd, at vi ikke kunne tilbyde Chavez særlig meget opmærksomhed i perioden, så vi skyndte os at slå til og hentede Chavez et par dage før tiden.

Allerede dagen efter var Chavez med på besøg hos Kasko´s "mor´s" forældre og her faldt han så godt til, at han nægtede at gå med ud til bilen, da Kasko og hans mennesker skulle hjem. Efter lidt snak frem og tilbage fik han sin vilje og siden har han boet i Værløse, hvor han nyder, at to ældre mennesker har massevis af tid til ham. De har tidligere haft en labrador, så de er vant til at gå mange ture og Chavez elsker sine 4 daglige gåture.
Det er meget underligt for mig, at jeg ikke engang har mødt de mennesker som Chavez bor hos, men jeg stoler på Kasko´s forældre når de fortæller hvor godt Chavez har det og hvor afslappet han er. Når vi får tid til det, skal vi selvfølgelig over og besøge dem og aftale de nærmere forhold omkring Chavez´s fremtid.

Store øjenlysningsdag

I sidste uge blev 4 buhunde øjenlyst. Tre i Holte og en i Rødding.
I den her uge var der så dobbelt så mange buhunde tilmeldt øjenlysning i Viborg. Det er skønt at se at så mange opdrættere er villige til at tage ansvar for det de laver og ikke er bange for at få deres opdræt undersøgt.

Af de 12 undersøgte hunde er det samlede resultat

7 helt frie
3 med buhundekatarakt
2 med anden katarakt (den ene var blevet øjenlyst tidligere, og resultatet er allerede registreret hos DKK)

Det er selvfølgelig trist, at der dukker en buhund mere op med alvorlig katarakt, men det er en hund efter Scott og dermed ikke nogen overraskelse.

Der er nu undersøgt 4 hvalpe efter Chavez og de følger statestikken 100%. Når man bruger en hund med buhundekatarakt i avlen og parrer den med en hund som er fri for øjensygdomme, så vil 50% af hvalpene arve buhundekatarakten.
I Chavez´s tilfælde er resultatet indtil videre, at Isma og Gaia er fri for øjensygdomme, mens Amsi og Kuzco har buhundekatarakt.

Anti blev også øjenlyst og som jeg havde forventet/frygtet, så fik hun konstateret buhundekatarakt den her gang. Nu skal jeg i tankeboks for at finde ud af om jeg har lyst til at avle mere på hende.

Jeg har tænkt lidt over de hvalpe, der blev "produceret" sidste år.
Der blev født 41 hvalpe i alt.

Kun 5 af dem er fra et kuld, hvor begge forældre er øjenlyst fri.
20 af dem er fra et kuld, hvor begge forældre er øjenlyst og hvor den ene har buhundekatarakt.
De resterende 16 er fra kuld, hvor mindst den ene af forældrene ikke er øjenlyst.

Kigger man på HD så ser det lidt bedre ud.
8 af hvalpene stammer fra et kuld, hvor den ene af forældrene har HD.
Kun 2 af hvalpene fra 2007 stammer fra et kuld, hvor den ene af forældrene ikke er HD-fotograferet.

Så noget kunne tyde på, at de fleste danske opdrættere har fået øjnene op for, at når man producerer og sælger hunde med HD er det synd for både hunden og den familie, der har købt hunden.
Så kan vi bare håbe på, at de snart opdager, at det er lige så skidt at sælge hunde, der bliver blinde, så vi kan få gjort noget ved racens øjenproblemer.

Forfulgt af dårlig timing

Jeg synes ellers selv at jeg har været så god til at få mit liv planlagt så jeg kan nå så meget som muligt med den sparsomme fritid. Men der er altså en eller anden der modarbejder mig.

Ikke nok med, at vi nu skal have Chavez tilbage mens vi har en anden hanhund i huset. Nu har Anti også valgt at komme i løbetid 2 måneder før jeg havde regnet med.
En løbsk tæve og 2 hanhunde........Hmmmm
Jeg tror ikke, det vil give nogen form for aggression mellem Kasko og Chavez, de er vældig gode venner og ingen af dem tror på, at vold løser problemer. Men bare tanken om piveriet og alt det arbejde der er med at sikre, at dørene er låst og hundene er i hvert deres rum. Det kan gøre mig træt. Det er nok godt, at Kasko rejser hjem inden Anti bliver højløbsk. Så må vi sende Chavez i hundepension i de dage, hvor det er allerværst.

Jeg havde faktisk også regnet mig frem til, at vi kunne få Anti parret til januar og få nogle små forårshvalpe. Den plan gik lige i vasken. Nu skal jeg enten tage en hurtig beslutning om hvilken hanhund vi skal bruge og så få hende parret om 1½ uge, eller også skal vi vente 8 måneder (hvis det er den periode hun vælger at vente til næste løbetid). Det er jeg rigtig træt af. Min plan var jo at begynde at reklamere med sorte buhundehvalpe, når Anti var blevet øjenlyst (hvis alt var i orden) og så havde vi et par måneder til at vurdere, om det var realistisk at vi kunne komme af med hvalpene. Hun bliver øjenlyst i morgen, hvilket giver os ca. 10 dage til at reklamere med hvalpe inden hun eventuelt skal parres.
Det er vist ikke videre realistisk, at vi når at finde nok hvalpekøbere, til at vi tør lave et kuld, på så kort tid.

Nyt om Chavez

I løbet af ugen har vi fået besked på, at Chavez´s nye familie ikke synes de har nok tid til ham mere. De er i gang med at bygge deres hus om. De har indtil videre bygget hele førstesalen om til nogle gode børneværelser og nu har de besluttet sig for at fortsætte med køkken og badeværelse.
Jeg kan om nogen godt forstå, at det kan være svært at få tiden til at slå til, men vi er enormt trætte af at skulle have Chavez hjem igen. Indtil videre har vi aftalt, at Chavez bliver hos familien lidt længere, og at jeg bare prøver at aktivere ham. Så den seneste uge har vi haft ham hjemme hos os nogle timer onsdag, torsdag og fredag. Jeg håber, at vi på den måde kan undgå at få ham hjem, mens Kasko er her.

Hvalpetræf

Uha hvor er det hårdt at have noget man gerne vil fortælle, og så ikke have tid til at få det skrevet i bloggen. Nu har jeg heldigvis fået overstået en hård weekend og kan se frem til en tid med lidt færre aftaler i kalenderen.

Kasko har nu været her i 2 uger og det går stadigvæk supergodt. Han er bare dejlig.
Mandag var vi i svømmehallen igen, og den her gang slap Kasko ikke for at svømme. Han var ikke specielt vild med det, men han svømmede fint når han fik et lille skub. De første ture fik han lov til at tage med redningsvest på. Da vi kunne se, at han lå fint i vandet og kunne styres uden brug af håndtaget på redningsvesten, tog vi den af og lod ham svømme uden. Det var slet ikke noget problem. Nu bliver det spændende at se hans reaktion i morgen aften, når vi skal derop igen.

Tirsdag var en meget spændende dag. Jeg havde nemlig bestilt tid til øjenlysning af både Cisco og Kasko. Det skulle foregå på Sjælland i nærheden af hvor Cisco bor, så jeg tog en fridag og kørte derover med Kasko og Anti. Jeg havde desværre ikke fået Kasko´s ejer til at underskrive rekvisitionen, så resultatet bliver først registreret ved DKK, når vi har sendt en underskrevet rekvisition. Vi behøver heldigvis ikke vente på resultatet. Der var ingenting at se i øjnene på nogen af hundene, så jeg var meget lettet. Nu er Cisco så klar til avl, men jeg vil nu anbefale hans ejere at vente et par år. Kasko mangler at få resultaterne registreret og at blive udstillet.

Efter øjenlysningen kørte vi hjem til Cisco hvor hundene legede i haven i flere timer. Efter en times tid gad Anti ikke rigtig være med mere. Kasko holdt ud i nogle timer (med nogle få pauser), så smed han sig også på gulvet og forsøgte at få en lur. Cisco syntes de var enormt kedelige og blev ved med at opfordre til leg indtil han havde fået aftensmad. Så havde vi 3 sovende hunde liggende rundt om bordet mens vi spiste aftensmad. Vi fik taget en masse billeder, men de ligger stadigvæk i kameraet.

En uge med Kasko

Så har Kasko været her i en uge. Han har vist sig at opføre sig præcis ligesom sin mor, så vi mærker nærmest ikke, at han er her. De følges ad hele tiden. De er enige om hvad de skal advare os om. De er enige om, at når man går tur, så er det vigtigt at tjekke området for mus og mosegrise, og knap så vigtigt om der har været andre hunde. De vil begge to gerne løbe, så de skiftes til at løbe efter hinanden ud over markerne. De er begge to meget opmærksomme på hvad vi laver og holder sig i nærheden, så de ikke går glip af noget. Når de vil nusses, så kommer de på samme måde og beder om det.

Vi har prøvet at give Kasko nogle oplevelser i den forgangne uge. Mandag var han med i hundesvømmehallen sammen med Anti og Walther. Det syntes han var vældig hyggeligt, indtil jeg tog ham med ind under bruseren, gav ham redningsvest på og fik Heidi til at skubbe ham i vandet (så var det hende der var bussemanden og ikke mig :-)). Som de fleste andre hunde gik der lidt panik i Kasko, da han opdagede, at han ikke kunne svømme, men allerede 2. gang han var i vandet begyndte han at svømme, så der er håb forude. Da vi startede med at svømme med Anti var hun heller ikke specielt glad for det, men nu elsker hun at svømme. Forhåbentlig kan vi også gøre noget for at kurere Kasko´s vandskræk.

Onsdag var Kasko med i hundeklubben hvor jeg trænede Rally-Lydighed med ham. Der var massevis af mennesker og hunde, for der var klubmesterskab i Agility. Kasko syntes det var lidt underligt med de mennesker der løb rundt og råbte på agilitybanen, men kunne sagtens abstrahere fra det, når jeg trænede med ham. Han er rigtig nem at træne med og ville hurtigt kunne lære øvelserne til Rally lydighed, hvis nogen trænede det med ham.

Vi har også været i skoven og har mødt hunde i alle størrelser. Der har overhovedet ikke været nogen problemer med Kasko. Han har et perfekt hundesprog, så han er lige så god til at undgå konfrontationer som Anti er det.

Fredag havde jeg fået lov til at aflevere Kasko til vores dyrlæge så han kunne blive undersøgt for HD, AD og Patella Luxation. Aldrig har jeg været så nervøs for at der skulle gå noget galt. Alle vores katte er blevet neutraliseret og vores hunde har været i narkose for at få taget HD-billeder, så det er ikke nyt for mig at få dyr lagt i narkose. Men det er noget helt andet når det er nogen andres dyr. Heldigvis gik alt godt, og efter få timer var Kasko på benene igen. Jeg fik lov til at se røntgenbillederne og der var ingen tegn på problemer. Hverken med hofter, albuer eller knæer. Nu må vi se hvad DKK´s dyrlæger vurderer billederne til.

Hanhund i huset

Så har vi fået en hanhund i huset igen. Denne gang en sort buhund. Vi har nemlig fået lov til at låne Kasko, mens hans familie er på ferie.
Det er en stor ære at få lov til at passe guldklumpen og vi er ikke i tvivl om, at det er sværere for ejerne at undvære Kasko end det er for Kasko at undvære dem :-)
Jeg var spændt på at se hvordan Kasko ville reagere når han blev lukket ud af bilen på gårdspladsen. Da Cisco var på besøg virkede det som om han genkendte huset og haven. Det samme var tilfældet med Kasko. Han var hurtigt på vej over vejen til marken, hvor han elskede at løbe rundt som lille hvalp. Da han ikke fik lov til det, løb han med Anti ind igennem huset og ud i haven, hvor han hurtigt fandt rundt om stalden, så han kunne se os gennem hegnet.
Jeg er ikke spor i tvivl om, at han kunne huske det hele.
Det eneste han ikke var helt tryg ved var kattene, men Nimbus og Harley var her jo heller ikke da Kasko boede her.

Vi fik mulighed for at se hvordan Kasko reagerer på fremmede steder og hunde, da han var med ude i DcH (sammen med sine ejere) for at overvære vores klubmesterskab i Rally-Lydighed.
Han var selvfølgelig fuldstændig afslappet og syntes bare, at det var spændende. Endnu engang kunne vi med stolthed præsentere vores dejlige opdræt for andre hundemennesker.

Anti vandt i øvrigt expert klassen, så nu er hun blevet Klubmester 2008, men der kom kun en enkelt konkurrent, så det var lidt for let. Vi fik konstateret, at vi skal træne Æresplads noget mere. Anti valgte at lægge sig ned undervejs, så hvis vi havde haft en strengere dommer, ville vi ikke have bestået. Heldigvis er der kun en enkelt Rally-bedømmer som er så hård :-)

Jubii - Flere buhundehvalpe

Efter mine dystre tanker om manglen på buhundehvalpe og hvad der sker når markedet oversvømmes med ikke-stambogsførte buhunde, så fik jeg i dag en glædelig overraskelse, da jeg kiggede i DKK´s Hundeweb.
Der er blevet født 6 buhundehvalpe med DKK-stamtavle på Fyn i september måned. Så er vi oppe på 12 stambogsførte hvalpe (plus en import) i Danmark i 2008. Det er stadigvæk ikke ret mange, men måske er der flere på vej?

Tanker om buhundehvalpe i Danmark

Det ser meget sløjt ud med hensyn til buhundehvalpe i Danmark i 2009.
Indtil videre er der kun født et eneste kuld med 6 hvalpe.
(Med forbehold for, at nogen har hvalpe, som endnu ikke er registreret hos DKK).

De sidste 10 år har antallet af dansk fødte buhundehvalpe fordelt sig sådan:
1998 - 25 hvalpe
1999 - 26 hvalpe
2000 - 28 hvalpe
2001 - 37 hvalpe
2002 - 36 hvalpe
2003 - 28 hvalpe
2004 - 20 hvalpe
2005 - 31 hvalpe
2006 - 35 hvalpe
2007 - 41 hvalpe

Man skulle jo tro, at der var efterspørgsel efter flere end 6 hvalpe, så forhåbentlig er der flere hvalpe på vej til familier, der er faldet for racen.
DKK har kun registreret en enkelt import, men der kan heldigvis godt være kommet flere buhundehvalpe fra andre lande. Hvis det er tilfældet, så vil jeg da godt opfordre ejerne til at få deres hvalpe registreret hos DKK.
Min største frygt er, at manglen på buhundehvalpe med DKK stamtavle har fået familier til at fravælge stamtavlen og købe en hvalp, som enten ikke har stamtavle overhovedet eller har en stamtavle fra en anden organisation. Desværre bor vi i nærheden af en "buhunde-kennel", der opdrætter uden stamtavle. De annoncerer jævnligt med hvalpe i de lokale aviser, så jeg ved, at der findes mange buhunde i Danmark, som ikke har stamtavle.

Jeg har mange gange hørt sætningen "Vi har ikke noget at bruge stamtavlen til, så vi har valgt en hvalp uden stamtavle". Heldigvis ikke så tit fra buhundeejere, men det er jo nok bare, fordi jeg ikke har mødt så mange af de buhunde, der ikke har stamtavle. Jeg er overbevist om at deres ejere har samme holdning.
Efter min mening kan netop denne holdning være med til, at vores race bliver mere og mere indavlet, får flere og flere sundhedsproblemer og i sidste ende kan ende med enten at uddø eller kræve nyt blod fra andre racer for at overleve.

I dagligdagen betyder det ingenting om en buhund har stamtavle eller ej, men som seriøs opdrætter er det nødvendigt at kunne undersøge en avlshund´s linier langt tilbage for at tjekke for sygdomme og undgå indavl. Det kan man kun gøre, hvis der er en stamtavle, så opdrættere vil løbe en enorm risiko ved at bruge en hund uden stamtavle i avlen. Det er der ikke nogen, der tør, så reelt er buhunde uden stamtavle tabt for seriøse opdrættere.

Min vurdering er, at der fødes ca. 2 kuld buhundehvalpe uden stamtavle om året i Danmark. Det vil sige, at ca. 25 % af de dansk fødte buhundehvalpe ikke kan indgå i det seriøse arbejde, der foregår for at forbedre racen (både sundhedsmæssigt, temperamentsmæssigt og udseendemæssigt).
Til gengæld dækker hvalpene en stor del af det marked, der er for buhundehvalpe. Når der fødes og sælges et kuld uden stamtavle, så er der fare for, at en seriøs opdrætter må opgive at lave et kuld med stamtavle. Der er simpelthen ikke købere nok til dem. Dermed får seriøse opdrættere sværere og sværere ved at finde avlshunde som ikke er i familie med hinanden.
Det er en meget kedelig spiral og jeg kan kun frygte fremtiden, hvis den fortsætter.

Så til dem, der mener, at de ikke har brug for stamtavle på deres buhund kan jeg kun sige,

"Nej, men det har racen."

Udstilling i Bredsten

For mange måneder siden aftalte vi med en masse andre buhunde ejere, at vi skulle mødes til udstillingen i Bredsten, så der kunne komme rigtig mange buhunde.
Det lykkedes at samle 13 buhunde. Blandt dem var 3 af Chavez´s hvalpe fra Kennel Buhunden og Anti´s hvalp Cisco. En del af hundene blev udstillet for første gang og kunne dermed opnå avlgodkendelse, hvis dommeren syntes de lignede buhunde. Det var tilfældet for 3 af hanhundene og 1 af tæverne.
Jeg meldte også Chavez til udstillingen og aftalte med ejeren af Kennel Buhunden at vi skulle stille en Avlsklasse og en Opdrætsklasse. Det er første gang vi har prøvet at stille en Avlsklasse, men sandsynligvis ikke den sidste :-)

Nogle uger før udstillingen gik det op for mig, at Chavez har levet alt for godt hos sin nye familie. Jeg havde ikke set ham så meget hen over sommeren, og havde derfor ikke opdaget, at han var blevet adskillige kilo for tung. Hans familie blev straks beordret til at skrue ned for madrester og godbidder og give Chavez nogle ekstra ture, gerne ved siden af cyklen. Desværre passede det med at jeg blev sendt meget til udlandet og havde fyldt min kalender op med aftaler i weekenderne, så jeg havde ikke mulighed for at bidrage med andet end en ugentlig tur i hunde-svømmehallen.
Vi nåede at pille lidt af vægten og gøre en stor forskel på Chavez´s kondition inden udstillingen, men han var langt fra den topform, som han havde i foråret. Jeg forventede derfor ingenting da jeg gik i ringen i Championklassen mod to andre championhanner, som var i god form.
Dommeren var fra Kroatien og hun havde en klar mening om, hvordan en Norsk Buhund skal se ud. Chavez var tydeligvis meget tæt på hendes idealbillede, men da han ikke var i ordentlig form, så kunne hun jo ikke så godt lade ham få Excellent, hvilket jeg forstår fuldt ud. Jeg tror hun havde meget svært ved at skulle vælge en vinder i klassen, men hun endte med at vælge Chavez på trods af hans ekstra kilo. Da han ikke kunne få Excellent, så kunne de andre heller ikke og dermed måtte 3 championhanner forlade ringen med Very Good. En meget mærkelig situation.

I unghundeklassen var jeg i ringen med Cisco og oppe mod en Chavez-hvalp (Buhundens Ab Kuzco) og en hvalp efter Chavez´s helbror Bartok (Bubedas Arthur). Cisco havde ikke fået noget ringtræning og var derfor hverken vant til at stå stille eller få tjekket tænder, så det var vældig sjovt at vise ham frem. Han er heldigvis en glad og selvsikker buhund, så han syntes det var enormt hyggeligt at være på udstilling og få så meget opmærksomhed.
Arthur har været på flere andre udstillinger og har endda fået et Certifikat, så jeg forventede ikke, at Cisco ville placere sig bedre end ham. Dommeren kunne åbenbart godt lide sorte buhunde, og Cisco bevægede sig rigtig godt (langt bedre end sin mor), så han endte med at vinde klassen for unge hanhunde og få præmieringen Very Good. Så var jeg ikke til at skyde igennem resten af dagen :-)

Alle 8 Buhunde-hanner fik Very Good og dermed kunne der ikke kåres nogen bedste hanhund. Kun 2 af tæverne blev fundet gode nok til Excellent og valget til BIR (Bedst i Racen) faldt på Gloria.
Der var kun en enkelt avlsklasse på hele udstillingen, så Chavez og hans 3 hvalpe blev udstillingens bedste avlsklasse.
I opdrætsklassen måtte Chavez kæmpe mod sine egne børn, da både kennel Langhoff og kennel Buhunden havde samlet 3 hunde fra deres opdræt. Vinderen blev Kennel Langhoff, som med Gloria, Chavez og Gimli blev placeret som 4. bedste opdrætsklasse i Store Ring.

Efter en lang dag på udstilling, kunne vi endelig køre hjem til os og slippe hundene løs på marken. Det var dog begrænset hvad de havde tilbage af kræfter til at lege. De var lige så udkørte som deres mennesker :-)

Cisco´s HD resultat

I starten på ugen var Cisco en tur hos dyrlægen for at få tjekket sine hofter. Han er nu 14 måneder gammel og resultatet kan dermed registreres hos DKK.
Jeg har ventet spændt på at "hvalpene" skulle blive gamle nok til at blive undersøgt og er utrolig glad for at både Cisco´s og Kasko´s ejere har indvilliget i at udsætte deres hunde for at skulle lægges i narkose for at få billederne taget. Tak for det.

Sidst jeg fik en hund undersøgt (det var Chavez) var det efter de gamle regler, hvor man først skulle tage stilling til om resultatet skulle indsendes til DKK, efter at dyrlægen havde kigget på billederne. Det betød at nogle hundeejere (nok specielt opdrættere) valgte at undlade at indsende de dårlige resultater, for ikke at vise omverdenen, at der var sundhedsproblemer med hunden (opdrættet).
Nu har DKK heldigvis valgt en anden metode, så man skal bestille en rekvisition på hjemmesiden inden hunden bliver fotograferet. Det skulle gerne forhindre, at de dårlige resultater holdes hemmelige.
Ved de andre 3 HD-fotograferinger jeg har fået lavet, måtte jeg vente i 3-4 uger på at få resultatet, men denne gang gik der kun 4 dage, før der lå en email til mig med Cisco´s resultat. Det var en positiv overraskelse at DKK kunne være så hurtige. Gad nok vide om det også skyldes den nye fremgangsmåde?

Jeg havde selvfølgelig håbet, at Cisco ville få 2 x A, da begge hans forældre har A-hofter, men når man har med gener at gøre (i kombination med miljø), så kan man aldrig vide sig sikker.
Cisco fik det 2. bedste resultat. Nemlig A på venstre ben og B på højre ben. Den samlede HD-grad bestemmes af det dårligste resultat, så Cisco har HD-grad B. Det er jeg fuldt ud tilfreds med, for dermed vil han ikke få problemer med hofterne og han kan uden problemer bruges i avl (såfremt hans øjne er i orden og han kan opnå mindst en Good på en udstilling).

Chavez´s hvalpe

De første af Chavez´s hvalpe er nu blevet et år gamle og kan begynde at blive undersøgt for HD og øjensygdomme. Deres opdrætter har gjort meget for at forklare ejerne at det er vigtigt at få gjort og det er lykkedes hende at få alle hvalpekøberne til at gå med til at hundene skal undersøges. Det er jeg meget meget glad for. Jeg vil nemlig godt vide hvad Chavez nedarver, i tilfælde af at der er flere, der ønsker at bruge ham i avl.
Indtil videre har jeg sagt nej til at han måtte lave flere hvalpe, men hvis det viser sig at hans hvalpe er sunde og raske, så laver jeg måske om på den beslutning:-)

Den første undersøgelse var en øjenlysning af en af tæverne fra Jossa´s kuld. Hun viste sig heldigvis at have perfekte øjne. Der var ikke engang tegn på buhundekatarakt. Statistisk set skal halvdelen af Chavez´s hvalpe have buhundekatarakt, hvis forskerne skal have ret. Det bliver interessant at se om det er tilfældet.

Om en uge skal 3 af hvalpene udstilles på SPK udstillingen i Bredsten. Den ene af dem, Gaia, er allerede avlsgodkendt og har klaret sig fint på udstillinger indtil videre. Derudover kommer Pepsi og Kuzco. Forhåbentlig kommer de også til at klare sig godt.

Mona i Finland har også klaret sig rigtig fint på udstillinger og nu er Gnipagrottans Jesse James begyndt at røre på sig i Canada. Han har lige præsteret at blive bedste hvalp i gruppen på en udstilling. Selvom jeg ikke er så fokuseret på udseende i forbindelse med avl (jeg er mere interesseret i sundhed), så synes jeg nu alligevel det er fint at Chavez´s hvalpe klarer sig godt.

Alt for travlt

Jeg har de sidste 2 uger været nødt til at koncentrere mig om mit nye arbejde. Der er stadigvæk en masse jeg ikke har lært, og eftersom der ikke er andre i Danmark, der kan lære mig det, så har jeg været ude at rejse.
Først var jeg nogle dage i Düsseldorf, Tyskland, hvor jeg skulle møde nogle tyskere og hollændere, for at vi kunne aftale hvem der skal tage sig af hvilke opgaver. Der fik jeg mødt en masse søde mennesker som kunne hjælpe mig med at få installeret alle de ting som jeg har brug for i mit nye job. Det er noget jeg har arbejdet på siden min tur til England, så det var dejligt endelig at komme lidt videre.
Ugen efter var jeg så en tur i Bristol, England, for at lære noget om nogle flere programmer, som jeg skal bruge for at kunne hjælpe kunderne med deres problemer.

På grund af rejserne har jeg været nødt til at aflyse mine Rally-lydighedshold i 2 uger, hvilket absolut ikke passer mig. Der er heldigvis ikke så mange konkurrencer tilbage i år, så det har ikke betydet så meget for konkurrencehundene. Jeg er meget mere ked af at skulle aflyse træningen for begynderholdet, så nu må jeg finde nogle ekstra træningsgange for dem. Så må jeg bare håbe at mit arbejde ikke kommer alt for meget i vejen for det :-)

Priviligerede opdrættere

Lige nu synes jeg vi må være de meste heldige opdrættere overhovedet.

På det her tidspunkt for et år siden havde vi to dejlige sorte buhundehvalpe, som lige var blevet en måned gamle. Desværre var der ingen, der viste interesse i at købe dem, så vi var ved at indstille os på, at vi ville blive nødt til at beholde dem begge to.

Heldigvis lykkedes det at finde nye ejere til begge hvalpe efter nogle måneder og vi havde en god mavefornemmelse da de blev hentet.

For godt en måned siden genså vi Cisco og i den her weekend fik vi lov til at besøge Kasko.

Nu har vi fået bekræftet, at vi var så heldige, at finde helt perfekte familier til vores små pragteksemplarer af sorte norske buhunde.

Begge hunde har udviklet sig til at være skønne hunde og deres familier er forståeligt nok meget glade for dem. Så er det dejligt at være buhunde-opdrætter :-)

Kasko ligner ikke sin mor så meget af udseende, men har til gengæld arvet hendes temperament. Det er sjovt som de to kuldbrødre har fordelt alle generne imellem sig.

Kasko er en del højere end Anti, hvilket betyder at han har en rigtig fin størrelse for en hanhund. Han virker ikke så kraftig endnu, men det kan nå at komme. Anti var først færdigudviklet, da hun nærmede sig 3 års alderen.

Da vi solgte hvalpene var det med pasningsgaranti og nu lader det endelig til at vi får lov til at få en af vores hvalpe på ferie. Kasko´s ejere skal på ferie i 3 uger og mener at når vi nu ikke kunne ødelægge ham på 4 måneder, så kan vi nok også passe godt på ham i 3 uger :-)

Vi takker for tilliden og glæder os helt vildt til at se om Kasko kan genkende omgivelserne, når han kommer til Gammelby.

Vi er ikke helt sikre på om han kunne genkende os, men ifølge ejerne så opførte han sig anderledes overfor os end han plejer at opføre sig overfor gæster. Normalt kravler han ikke helt op på skuldrene af folk :-)

En kat mere

Efter 1½ måned med Harley i huset måtte vi lægge hovederne i blød for at finde ud af hvordan vi skulle få et fredeligt liv igen.

Harley opførte sig som ingen anden kat vi nogensinde har mødt. Han var ekstremt aggresiv og fuldstændig umulig at opdrage på. Vi ved godt, at det ikke er nemt at opdrage på en kat, men Harley var usædvanlig strid.

Ikke nok med at han gik på bordene, men når vi forsøgte at få ham skubbet ned, så bed og kradsede han så hårdt, at vi fik sår og skrammer på arme og hænder. Når vi sad og slappede af i en sofa eller lænestol kom han springende hen over armlænet med kløerne først og vi måtte kæmpe med ham for at få ham til at slippe vores arme igen.

Hvis vi ikke lukkede døren til soveværelset, så blev vi vækket af at han angreb os. I en periode gik vi konstant rundt med skrammer i ansigtet.

Den eneste i huset som undgik angreb var Anti. Hun lagde Harley ned og holdt ham fast med en pote hvis han blev for fræk. Hendes pels forhindrede at hun fik skrammer, men hun ville alligevel ikke finde sig i at være nålepude.

Gizmo blev også angrebet. Hver gang hun vovede sig indenfor, hang der en killing fast på ryggen af hende. Hun gjorde ikke noget for at forsvare sig selv, men holdt sig ude i stalden meget af tiden i stedet for at ligge i sofaen som hun plejer.


Vi vendte mulighederne og blev enige om, at vi har plads nok til 3 katte og at Harley ville have godt af at få en legekammerat som han kunne rase ud sammen med. Så vi lavede en aftale med Dyrenes Beskyttelses Internat, hvor vi kiggede på en masse dejlige katte. Vi ville gerne have haft flere af dem med hjem, men det skulle jo helst ikke gå ud over Gizmo, så vi nøjedes med at udvælge en enkelt lille han-killing.


Han passede fint i alder og størrelse som legekammerat til Harley og så var han allerede øretatoveret og kastreret.

Vi valgte, at han skulle have et navn som passede til Harley og det blev til Nimbus.

Harley blev meget begejstret da vi satte transportkassen ned på gulvet til ham og indenfor få timer gik den vilde jagt rundt i køkkenet og kontoret.

Få dage senere blev også Harley kastreret og øremærket og på ganske få dage var roen genoprettet. Harley blev lige pludselig en sød og kælen helt almindelig killing.

Om det var legekammeraten eller kastrationen der gjorde forskellen ved vi ikke, men det er jo også ligemeget nu.

Feriehunden Runa

Det var en stor fornøjelse for os at have Runa på besøg i en hel uge. Hun er utrolig nem at have med at gøre. Hun startede godt nok med at ville æde Harley, da han blev forskrækket og satte en klo i næsen på hende. Så de første to dage holdt vi dem adskilt og lod dem møde hinanden under kontrollerede forhold, stille og roligt. Heldigvis er Runa meget madglad, så da hun opdagede, at det gav godbidder, når hun ikke løb efter Harley, så kunne han hoppe og springe alt hvad han ville uden at hun bevægede sig.

Jeg trænede en del indkald i haven og i en indhegning på marken, for at sikre mig at Runa ville komme når jeg kaldte på hende og igen var hendes madglæde til stor hjælp. Runa var faktisk noget bedre til at komme, når jeg kaldte end Anti er i øjeblikket (det må jeg vist hellere få gjort noget ved.....). Hun kunne derfor godt få lov til at komme ud og bade sammen med de andre hunde. Hun var også med ude og køre hø ind og et par ture i hundeskoven, hvor hun fik lov til at løbe og hygge sig sammen med Anti og andre hunde.

På den eneste overskyede dag i løbet af ugen valgte vi at køre i Givskud Zoo med hundene. Runa var ikke specielt interesseret i de vilde dyr. Hun opdagede først ulvene da Anti ikke kunne lade være med at gø af dem, og derudover var det kun kameler og lamaer, der kort kunne fange hendes interesse. Men der var mange spændende dufte og hun fik en masse ud af turen.

Jeg trænede ikke noget særligt med Runa, men jeg synes hun er en pragtfuld hund. Sød og nem og samtidig meget lærenem og villig til at samarbejde. Hun præsterede endda at kravle ind igennem hegnet til fårene og samle dem i et hjørne af indhegningen, så hyrdeinstinkterne fejler heller ikke noget :-)

Hun er en rigtig god repræsentant for racen og hun er til enhver tid velkommen til at komme på ferie hos os igen :-)

At indhente det forsømte (første del)

Jeg er kommet langt bagud med alting. De ubesvarede emails hober sig op, både min egen hjemmeside og www.teambuhund.dk har ligget stille længe og i min blog er jeg flere uger bagud.
Til gengæld har vi snakket med eller været sammen med næsten alle vores venner og hele familien i vores sommerferie, så langt de fleste af dem der er interesserede i hvad vi går og laver er allerede opdaterede med de ting, der er sket på Molsgårdvej i de sidste måneder :-)

Vi startede med at holde ferie i uge 31. Det var vores (nok mest mit) håb, at vi kunne nå at arbejde en masse på hus og have i den uge, så vi kunne slappe mere af og eventuelt tage væk hjemmefra, når vi holdt ferie i uge 34 og 35. Der skulle males træværk omkring vores nye tag, klippes hæk, luges i haven, laves hegn omkring en ny indhegning til fårene, lappes huller i haven (efter Chavez´s graveflip), gøres rent og kalkes i stalden og så en masse småopgaver.

Samtidig havde vi fået fornøjelsen af at have Runa (Norsk Buhund) på sommerferie mens Susanne og Georg var på ferie. Jeg havde store planer om at Runa skulle med ud og opleve en hel masse. Hun skulle ud og kigge på de vilde dyr i Givskud Zoo, opleve historien på Jellinghøjene og så selvfølgelig med en tur i Legoland.

Der var altså massevis af planer og som sædvanlig gik der totalt koks i det hele. Lige præcis i uge 31 lå temperaturerne i nærheden af 30 grader alle dage og da vi ikke har airconditioning i bilen, var det simpelthen for ondt at køre nogen steder med hundene i løbet af dagtimerne. Vi måtte køre i hundeskove om aftenen i stedet for og gå nogle gode ture morgen og aften + lade hundene bade i søen. Så klarede de sig til gengæld også fint :-)
Vi andre var ved at smelte både om dagen og om natten og havde bestemt ikke lyst til at lave havearbejde eller male træværk. Så indsatsen på det punkt blev meget sparsom :-)

Præsentation af Harley

Nu er det vist ved at være på tide at vi får præsenteret vores nyeste familiemedlem, Harley.

Han blev fundet i laden hos en af mine kolleger da han var mellem 2 og 3 uger gammel.

Selvom familien ikke var interesserede i at få en kat, så kunne de ikke nænne at få ham aflivet, så de gik i gang med at flaske ham op.

Da vi kun havde en enkelt kat tilbage (Gizmo) var det oplagt, at vi skulle overtage Harley, når han kunne klare sig med kattemad.

For knap 4 uger siden holdt han op med at få mælk. På det tidspunkt var han 7-8 uger gammel. Normalt vil jeg ikke tage imod en killing der er så ung. De skal helst være 12 uger gamlefør man tager dem fra deres mor og søskende. Men i det her tilfælde, hvor Harley ikke havde kontakt til andre katte, mente jeg at det ville være til Harley´s fordel, at han fik en anden kat at efterligne. Så nu har vi fået en meget livlig lille hankat i huset.

Besøg hos Cisco

Så fik vi set Cisco igen og han er bare dejlig.

Jeg var meget spændt på at se og opleve ham igen. Da han forlod os som 15 uger gammel var han en meget nysgerrig og ligevægtig hvalp, som var klar til at erobre verden. Han har stadigvæk selvtilliden i orden, men havde fuld styr på sit hundesprog og var ikke i tvivl om hvornår han kunne "overfalde" sin mor og hvornår han skulle lade være.

Af udseende lignede han ikke Anti specielt meget da han var hvalp. Nu ligner han Anti så meget, at vi ind imellem måtte kigge på halsbåndets farve for at finde ud af hvem af dem vi kiggede på. Hans hoved var lidt bredere og han var lidt højere plus at hans hale var bedre oprullet, men derudover var de meget ens.

Cisco´s ejere har flere gange skrevet til os, at alle deres naboer er vilde med ham og det kan vi godt forstå nu hvor vi har mødt ham. Han er en rigtig god repræsentant for de sorte buhunde i Danmark og vi er stolte af at have "lavet" ham. Vi er også utrolig glade for at det lykkedes os at finde så god en familie til ham.

Nu bliver det så spændende at se hvordan han klarer sig, når han skal udstilles og sundhedsundersøges i løbet af efteråret. Resultatet kommer til at afgøre om Anti skal have et kuld hvalpe mere.

Sidste aften

Så er det blevet sidste aften inden jeg skal hjem til Danmark, Arne og alle mine dyr igen. Og jeg glæder mig helt vildt. Det er fint nok at bo på hotel og slippe for madlavning, rengøring, gåture med hunde i regnvejr osv. Men nu har jeg smagt alle de retter på menukortet som jeg har lyst til at smage og jeg trænger bare til at komme hjem til fred og ro langt ude på landet.

Jeg har faktisk også mere at glæde mig til, for det er endelig lykkedes at få en aftale med Cisco´s familie om at vi må komme og se ham. Vi har kun set billeder af ham siden han forlod os som 15 uger gammel, og jeg er vildt nysgerrig efter at møde ham. Som lille hvalp var han meget nysgerrig og sikker på at hele verden var vild med ham. Ifølge hans ejere, så er det stadigvæk sådan. Alle deres gæster elsker ham og han gør rigtig god reklame for sin race.
Jeg håber vejret arter sig, så jeg kan komme til at tage en masse gode billeder af ham og prale af ham på hjemmesiden :-)

Første uge overstået

Nu har jeg været i Hungerford, England, i en uge, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til Gammelby igen. Jeg har lært en masse, og har været meget træt om aftenen, så egentlig er tiden gået hurtigt.
Fredag tog Arne en fridag, så han kunne komme herover i en forlænget weekend. Det var skønt at se ham igen og høre nyt hjemmefra. Jeg er ikke særlig glad for at sidde alene på en restaurant, og Hungerford er ikke specielt stor, så der er meget få spisesteder at vælge imellem.
Lørdag kørte vi en tur med toget til Oxford, som kun er ca. en times kørsel fra Hungerford. Der kunne vi rigtig lege turister sammen med en masse unge studerende fra hele verden. Vi havde en rigtig hyggelig dag og heldigvis regnede det kun når vi kørte i tog eller sad på en restaurant. Jeg har i det hele taget været heldig med at det har været tørvejr hver gang jeg har været udenfor i den forgangne uge.
Desværre kunne Arne ikke blive her og holde mig ved selskab den sidste uge. Allerede først på eftermiddagen søndag var han nødt til at stige på bussen og køre mod lufthavnen. Pyha det var hårdt. Men nu er der da heldigvis kun en 5 dage til jeg også kan tage hjem.

Manglende indlæg...

Det går ned ad bakke for min (og hundenes) blog. Jeg konstaterede lige, at jeg havde skrevet 13 indlæg i april, 10 i maj og kun 6 i juni. Desværre bliver det nok ikke i juli jeg får vendt udviklingen. Først og fremmest fordi der ikke sker noget som helst hunde-relevant i juli. Der er ingen udstillinger, ingen konkurrencer og ingen træning i DcH Vejle.
En anden grund er, at jeg skal tilbringe 2 uger i England, hvor jeg skal lære et nyt programmeringssprog og udviklingsmiljø at kende. Det bliver meget svært at skulle være væk hjemmefra i 12 dage, men jeg trængte til forandring fra det jeg har arbejdet med i de sidste 11 år. Så da jeg fik chancen for at skifte til en anden afdeling i den samme virksomhed, krævede det ikke meget betænkningstid. Nu håber jeg bare at jeg kan få lært en masse i England, så jeg kan klare mig når jeg kommer hjem til Danmark igen. Jeg er nemlig indtil videre den eneste i Danmark, der skal arbejde med programmering i KCML:-)

Nu vi snakker om isbjørne......

Indenfor de seneste uger er 2 isbjørne svømmet fra Grønland til Island. Kort tid efter ankomsten er de blevet skudt, fordi der var fare for, at de skulle angribe mennesker.

Normalt ville jeg nok ikke have tænkt så meget på det. Selvfølgelig skal man ikke sætte menneskeliv på spil bare fordi nogle dyr er søde at kigge på i fjernsynet.

Tilfældigvis falder det sammen med, at vi i weekenden endelig fik tid til at køre en tur til Skandinavisk Dyrepark og kigge på deres isbjørne. Det har jeg villet siden de lavede isbjørneanlæget, men der er ikke adgang for hunde, så vi har ikke bare kunnet køre derind når vi var i nærheden. Vi har jo næsten altid hunde med.

Vi ankom på det rigtige tidspunkt i forhold til at se fodringen af både brune bjørne og isbjørne.
Ulvenes fodring så vi for nogle år siden, så det valgte vi fra til fordel for kaffe og æbletærte :-)
Under fodringen fortalte dyrepasserne om de enkelte dyr i parken og om hvordan de ville have levet, hvis de ikke var blevet født i en zoologisk have.

De fortalte blandt andet, at det bliver sværere for isbjørnene at overleve, fordi isen smelter for tidligt på året og de har brug for isflagerne til at fange sæler. Bjørne sulter sig i forvejen i de måneder, hvor de går i hi og får deres unger, og nu kan de altså risikere at skulle sulte i op til 2 måneder ekstra.

Det er måske ikke så underligt, at de søger nye "græsgange" og set i det lys kan jeg godt blive lidt trist til mode over at de skudt i deres forsøg på at finde alternative levesteder og dermed redde arten fra at uddø...........

Hvor er hanhundene?

Pyha, det var tæt ved, at jeg var blevet presset til at ændre på 2 meget principielle beslutninger, som jeg tog for nogle måneder siden.
Nemlig, at Chavez ikke skal lave flere hvalpe i Danmark, og at han slet ikke skal lave hvalpe igen inden nogle af de første er blevet undersøgt for HD og Katarakt.

Jeg tog beslutningen, da Chavez havde lavet sit 3. kuld hvalpe og var kommet op på 12 hvalpe fordelt på 6 i Danmark og 6 i Sverige. Med 6 hvalpe i Danmark var han kun 3 hvalpe fra matadoravlsgrænsen, som i øjeblikket ligger på 9 hvalpe per avlshund. I Sverige kræver Buhundringen, at afkom skal "granskes" efter det tredje kuld. Jeg synes begge dele lyder meget fornuftigt for en lille race som buhunden, så det ville jeg godt efterleve.

I aftes blev jeg så ringet op af en fortvivlet tæve-ejer, som havde en højløbsk tæve, der ikke ville parres af den valgte hanhund. Både tæve-ejer, hanhunde-ejer og tævens opdrætter mente, at det var nødvendigt at finde en erfaren hanhund, hvis tæven skulle parres i den her løbetid. Et hurtigt kig i Hundeweb gav kun 6 mulige hanhunde, da opdrætteren selvfølgelig ikke ville bruge en hanhund, som ikke var øjenlyst og HD-fotograferet. Af de 6 havde opdrætteren allerede haft kontakt til ejerne af den ene, uden held. Hos tre andre var øjenlysningsattesten mange år gammel og øjenlysningen var foretaget, da hanhunden var ung.
Så var der Chavez og en af hans helbrødre tilbage........

Det mindede mig endnu engang om, at der er alt for få avlshunde i Danmark. Jeg har selv stået i den situation at skulle køre helt til Stockholm for at finde en egnet hanhund til Anti. Det var ikke fordi der ikke er gode nok hanhunde i Danmark. Faktisk har Peik både en kuldbror og flere halvbrødre her i Danmark og dem ville jeg også gerne have brugt. Problemet er bare, at ejerne af hanhundene ikke tænker over, at deres buhund kan være vigtig i avlssammenhæng og derfor hverken får dem avlsgodkendt eller får undersøgt om de har arvelige sygdomme.
Det er sørgeligt, for det betyder at danske opdrættere ender med at måtte bruge hanhunde, som overskrider matadoravlsgrænsen eller må køre til udlandet for at finde en hanhund. På trods af at vi kan sidde og kigge i Hundeweb og konstatere, at der både er importerede og dansk-opdrættede hanhunde af rigtig fine linier, som vi meget gerne vil bruge.
Mange hanhundeejere kunne tjene en god portion penge på at få deres hunde undersøgt og udstillet. Normal prisen for en parring er 1000 kr for selve parringen og 1000 kr per levende hvalp........

Til jer, der læser det her og har en hanhund, som ikke er udstillet og undersøgt for HD og Katarakt. Vil I ikke godt gøre det for racen skyld?
Vi er mange, som gerne vil hjælpe jer, hvis der er noget I er i tvivl om. Bare kontakt mig, så skal jeg gerne besvare spørgsmål og klare nogen af de praktiske opgaver for jer.

Legesyg Anti

Den seneste uge har vi virkelig kunnet mærke på Anti, at hun trænger til at komme til at lave noget igen. Flere gange om dagen kommer hun løbende med en bold der kan pive og forventer, at vi vil sætte os ned på gulvet og få bolden til at "være" en mus. De fleste gange får hun sin vilje selvom jeg udmærket ved, at der findes hundetræningsmetoder hvor det kræves, at hunden ikke må få lov til at bestemme noget som helst.

For nogle måneder siden læste jeg en artikel i Hund og Træning, som omhandlede belønninger og hvordan man kunne inddele sine måder at belønne på i forskellige grupper, alt efter hvor glad hunden var for dem. Det fik mig til at tænke mig grundigt om, og jeg måtte konstatere, at Anti faktisk ikke havde nogen belønninger i den allerbedste kategori og kun meget få i de andre kategorier.

Jeg snakkede tilfældigt med en DcH Hundekonsulent om min konstatering og hun lånte mig et mink-skind, som jeg kunne starte helt forfra med at gøre til en supergod belønning for Anti. Det har jeg arbejdet med siden og nu er "minken" i hvert fald den bedste belønning Anti kan få herhjemme. Den er stadigvæk ikke så god, at den kan få hende til at glemme "farlige omgivelser". Det arbejder jeg videre på. Det er mit håb, at pive-bolden kan blive en lige så god belønning, så vi leger meget gerne med den og på et eller andet tidspunkt begynder jeg at gemme den, så jeg kan bestemme hvornår der skal leges. Så kan den forhåbentlig også få status som belønning.

Dejlige hundeførere

Nogle gange er det bare dejligt at være hundetræner.
Søndag aften fik jeg en mail fra en lettere overstadig hundefører, som havde været til Rally konkurrence i Vejen med to af sine hunde. Den ene var rykket op i Viderekommende Klasse og den anden var blevet nummer to i Begynderklassen. De havde fået hhv. 93 og 98 point.
Den slags mails vil jeg godt have mange flere af :-)

Lige netop i det her tilfælde kan jeg desværre ikke tage æren for at have lært hundeføreren og hundene ret meget om Rally lydighed. Det er en meget erfaren hundefører, som allerede havde været til konkurrencer inden hun begyndte at træne på mit hold, så det eneste jeg har kunnet bidrage med var nogle baner at træne på.
Det, der glæder mig, var nu heller ikke så meget de flotte resultater, selvom de er opnået ved den strengeste Rally bedømmer i Danmark. Det var derimod tonen i mailen. Jeg kender godt den følelse man får i maven, når alting klapper og samarbejdet fungerer perfekt og det var lige præcis sådan hundeføreren havde det. Man vil så gerne fortælle til alle mennesker i hele verden, at man er så heldig at have verdens dejligste hund. Man vil også gerne fortælle om alle detajlerne og her er det så lige, at man løber i problemer.
For hvem gider nu lige høre på den slags?
I rigtig mange "kredse" er det ikke tilladt at prale af egne resultater, og vi har desuden det lille problem, at der ikke er ret mange der ved, hvad Rally-lydighed overhovedet er for noget.

I DcH Vejle er vi enormt heldige, for vi skal bare vente til rally-træningen om onsdagen. Der er nemlig en masse hundeførere, som forstår at glæde sig over andres gode resultater uden den mindste smule misundelse. Der er en positiv stemning og overhovedet ingen jantelov at tage hensyn til. Jeg er ikke klar over om det er tilfældigt eller om vi har smittet af på hinanden, men jeg synes det er en dejlig ting og jeg glæder mig meget til på onsdag, hvor jeg skal høre alle detaljerne fra søndagens konkurrence :-)

Gammelby festuge

Vores dejlige naboer kunne i den forgangne uge fejre sølvbryllup, og jeg skal da lige love for at det blev fejret!
For os startede det mandag aften, hvor vi mødtes hos nogle andre naboer og lavede æresport. Rigtig mange venner og naboer mødte op, så det var vældig hyggeligt, og vi fik hilst på en masse mennesker som vi ikke kendte i forvejen. Selvom vi har boet på Molsgårdvej i 4 år, så kender vi stadigvæk ikke alle i området, men vi arbejder hårdt på at komme til det ;-)
Der var heldigvis nogle erfarne "æresport-bindere" til stede, så alting var forberedt og vi kunne slippe med at klippe gran og egegrene i mindre stykker. Det kunne vi godt finde ud af:-)

Jeg ved ikke om det bare var fordi vi hyggede os for meget eller om det altid tager så lang tid, men klokken blev næsten midnat inden vi var færdige med at sætte æresporten op, og så ville sølvbryllupsparret gerne have os indenfor til en kop kaffe, så det blev ret sent inden vi kom i seng.
Tirsdag skulle der så være morgensang kl. 7, så vi var oppe til sædvanlig tid kvart over fem. Jeg ville gerne have arbejdet hjemmefra, men desværre havde vi et møde midt på formiddagen, så jeg blev nødt til at køre. Jeg skulle egentlig have været til agility tirsdag aften, men det kunne jeg altså ikke holde til, så jeg fladede ud på sofaen i stedet for. Naboen holdt fest i deres nybyggede garage, så der var gang i den hele dagen.

Onsdag havde jeg mit Rally-hold, og endnu engang gik træningen mere op i at fange skilte, som fløj væk, end i reel træning. Jeg må konstatere at det ikke er så nemt at have et blandet hold med hunde fra alle 3 rally klasser. Jeg har brugt meget at sætte flere skilte på samme skilteholder, så der kan være mindst 2 klasser på den samme bane, men når det blæser, så holder den løsning ikke. Skiltene sidder simpelthen ikke ordentlig fast og ender med at flyve rundt på hele pladsen. Det kalder man vist for træning med forstyrrelser........
Jeg håber, at vi på et tidspunkt får så mange rally-hunde i klubben, at jeg kan lave et seperat hold for Viderekommende/Ekspert hunde. Det vil gøre mange ting nemmere.
Anti fik lov til at trisse rundt og hygge sig med de store hunde uden at blive trænet. Sjovt nok dukkede der kun store hunde op til træningen (1 Landseer, 3 Rhodesian Ridgebacks og 1 Hovawart).

Torsdag måtte jeg lige arbejde nogle timer hjemmefra inden jeg fik overtalt Arne til at køre en tur på lossepladsen og hente en trailerfuld kompost. Da vi nu ikke længere har en "græsplæne-opgraver" i huset, har jeg besluttet mig til at forsøge at planere månelandskabet så det er knap så sundhedsfarligt. Det er faktisk ret utroligt at ingen af os er kommet til skade ude i haven, for nogle af hullerne var virkelig dybe og næsten umulige at se inden man trådte i dem.
Jeg syntes, der var rigtig meget kompost på traileren, da jeg gik igang med at fylde huller, men det rakte kun til omkring halvdelen af græsplænen. Chavez har godt nok været aktiv......
Om aftenen kom Bliki (Islandsk Fårehund) på besøg mens Kim tog Arne med til fodbold på Vejle Stadion.

Fredag var almindelig arbejdsdag for os begge to, og da vi kom hjem kørte vi en tur til Give for at købe en tæge-tang og et nyt navneskilt til Chavez. Da vi afleverede det, fik Anti mulighed for at træne sit forhold til David (den yngste dreng) og det gik overraskende godt. Hun er normalt meget utryg ved mindre børn med hurtige bevægelser, men David har hun nu mødt så mange gange, at hun begynder at kende ham. Han fik lov til at lave nogle øvelser med hende og efter et stykke tid kunne han også røre ved hende uden at hun trak sig væk. Det er ikke mange 6-årige der får mulighed for det.

Lørdag fortsatte festugen så. Vi skulle til sølvbryllup i Hovborg sammen med 70 andre mennesker. Det krævede lige lidt nyt tøj og som sædvanlig var det noget, der skulle ordnes i sidste øjeblik. Typisk os. Det der med at nyt tøj skal vaskes inden det tages i brug, det er ikke noget vi praktiserer.
Naboen til den anden side skulle til en anden fest, så jeg havde lovet at fodre deres heste inden vi kørte og igen søndag morgen når vi vågnede. Uforbedrelig optimist som jeg er, valgte jeg at skifte tøj inden jeg fodrede heste og for engangs skyld var jeg så heldig, at jeg ikke måtte hjem og skifte til noget andet. Normalt ville det have betydet, at jeg var blevet fuldstændig grøn af en våd, græstyggende hestemule, men de var heldigvis mere interesserede i spandene end i mig.
Festen var rigtig god med massevis af sjove indslag, og jeg fik snakket med endnu en af de landmænd, der ejer jord i vores område. Nu har jeg så også fået lov til at gå tur med hundene på hans 43 hektar jord og han har endda lovet mig, at han nok skal lade være med at pløje marken lige bagved vores hus, så jeg kan gå spor på den hele vinteren. Sådan!!!!
Vi var først hjemme ved 3-tiden, og selvom jeg skulle køre hjem og derfor ikke havde drukket alkohol, så gik jeg lidt rundt ved siden af mig selv hele søndagen. Jeg er simpelthen blevet for gammel til at komme så sent i seng :-)

Udstillingsweekend

I den her weekend har der været hele 3 udstillinger at vælge imellem. Der var en national DKK udstilling i Varde, Spidshundeklubbens 40 års jubilæums udstilling i Svendborg og en international udstilling i Neumünster (Tyskland).
Udstillingen i Varde var ikke så interessant, da Chavez allerede er Dansk Champion og jeg ikke forsøger at samle point til racevinder titlen.
I Spidshundeklubben mangler Chavez stadigvæk et klubcertifikat for at blive klubchampion, men jeg har aftalt med hans nye familie, at de skal opleve udstillingen i Bredsten (hvor de bor) og det kunne jo være sjovt, hvis han kunne blive klubchampion den dag.
Så var der den tyske udstilling tilbage. Chavez mangler et udenlandsk CACIB, men da han fik sit første CACIB i november 2007, så er det egentlig for tidligt at få det allerede nu. Alligevel meldte jeg Chavez til i Tyskland med den bagtanke, at hvis han fik CACIB dernede, så kunne han blive International Champion på en dansk udstilling senere :-)

Der var kun 4 buhunde tilmeldt i Neumünster. Udover Chavez var det to svenske hanhunde og en tyskejet unghundetæve som var importeret fra Norge. Dommeren lagde ud med at måle Chavez med et målebånd og sige "53 centimeter - det var godt nok højt". Mit tyske er ikke så godt, så jeg kunne ikke rigtig sige til han, at jeg syntes at han skulle finde en rigtig målepind. Heldigvis valgte han selv at hente målepinden og med den kunne han konstateret, at højden var i orden. Pyha, der åndede jeg godt nok lettet ud.
Det endte med, at Chavez blev BIR og fik sit CACIB, så nu må vi håbe, at det kan lade sig gøre at holde ham i ordentlig form, så han kan hente det sidste i Danmark i starten af 2009. (Selvom han måske deltager i Herning til Nordisk Vinder udstillingen, så forventer jeg ikke, at han kan hente et CACIB den dag. )
Det blev en lang og meget varm dag, men også en dejlig oplevelse, hvor vi fik snakket med en masse andre danskere med mange forskellige racer. Da den bedste gruppe 5 hund skulle findes i Stor Ring, var der ca. lige så mange danske hunde i ringen som der var tyske og der var en meget hyggelig stemning :-)

Søndag tog vi så til Svendborg for at være sammen med alle vores buhundevenner. En enkelt af Chavez´s hvalpe (Gaia) skulle udstilles i hvalpeklassen og kennel Gnipagrottan kom med to tæver, som kunne blive Danske Champions. Det blev også en rigtig hyggelig dag, hvor Arne´s yndlingsbuhund Kakan fik sit Certifikat (Emma fik sit om lørdagen) og Gaia fik særdeles lovende.
Men det sjoveste var nu at se hvor overrasket Niels blev over at se Arthur få certifikat og placere sig som 4. bedste unghund i Stor Ring.
Tillykke til alle de supergode buhunde og deres ejere :-)

Løbeglade hunde

Jeg er ikke klar over om det er det gode vejr eller bare generelt godt humør, men både Anti og Chavez er blevet enormt glade for at løbe på det sidste.

Indenfor den seneste uge har Anti lagt op til leg med næsten alle de hunde hun har mødt ude i klubben. Tirsdag fik hun sat gang i 4 hunde på een gang. De var allesammen større end hende (labrador, golden retriever og 2 rhodesian ridgebacks), men ingen af dem forsøgte at vælte hende, og hun er vældig god til at vende hurtigt, så det var en god leg.
Onsdag var det så en schapendoes hun legede med. Ham forsøgte hun også at få til at løbe, men han ville hellere lege bryde-leg, så det gik hun med til. Han er ikke så meget større end Anti, og havde fin respekt for hende, så det var også en god leg.
Jeg gik faktisk rundt og troede, at hun var blevet for gammel til at lege. I den tid hvor vi har haft Chavez, har hun ikke gjort det ret meget. Men det har måske noget at gøre med at de to har brugt energien på andre ting, og at Chavez netop var meget voldsom, når han indhentede Anti i en løbe-leg.
Jeg må indrømme, at jeg nyder at se Anti løbe rundt sammen med andre fornuftige hunde. Jeg bliver aldrig så fokuseret på resultater, at jeg vil afholde mine hunde fra at omgås andre hunde bare fordi det så bliver nemmere at træne med den. Jeg synes ligefrem jeg kan se smilet i Anti´s øjne, når det er lykkedes for hende at løbe fra de andre og hun smider sig ved mine fødder for at puste ud :-)

Chavez har valgt en lidt anden løbeteknik. Han er begyndt at lave huller i hækken og løbe ud og opleve verden på egen pote. Ikke ligefrem noget vi eller hans nye familie er særlig stolte ved. Hos os er haven hegnet ind og han har kun ganske få gange forsøgt at springe over hegnet. Hver gang har der ligget sne, så jeg har en formodning om, at han kun tror han kan springe 90 cm når der ligger sne. Lige på det punkt har jeg ingen planer om at lære ham noget andet:-)
I hans nye have er der kun 30 cm hegn inde i en gammel tæt hæk, og det er for nemt for ham at mase sig over og igennem. Vi har ikke helt kunnet finde ud af om han gør det for at finde lækre hunde-damer, om det er af kedsomhed eller om det bare skyldes, at han har fundet ud af, at det kan lade sig gøre. Hvorfor spilde en god chance for at se noget mere af verden?
Vi har tilbudt at hjælpe med at indhegne haven, men jeg er lidt bange for, at der skal ret højt hegn til for at det vil hjælpe. Når han først har haft succes med at slippe ud, så vil han højst sandsynlig blive ved med at lede efter udveje. Så selvom 90 cm er nok hos os, så kan det sagtens være, at han vil springe over det andre steder.

Jeg er ikke længere sikker på om det overhovedet kan lade sig gøre at finde den perfekte familie til Chavez. Det lader til, at han finder på unoder alle steder og har et stort forråd at tage fra.
Hos os var det markeringer indendørs, jagt på katte og opgravning af græsplænen.
Hos den nye familie er det indtil videre strejferi og stjælen mad fra bordene, men jeg frygter at der kommer flere ting til med tiden........

Hunde i Tivoli Friheden

En gang om året afholder DKK Hundens Dag i Tivoli Friheden i Århus.
Det er en dag, hvor DKK prøver at samle en masse forskellige hunderacer og informerer om forskellige hunde-relaterede emner fra scenen.
Vi har deltaget med Norske Buhunde de sidste 4 år og deltog selvfølgelig også i år sammen med Susanne og Ole. Vi medbragte Anti og Chavez (der var på weekend hos os fordi hans familie var en tur ved Henne Strand) og fra Astrup kom Scott og Gaia. Så de Norske Buhunde var nok en af de racer der var flest eksemplarer af. Derudover fulgtes vi med Tanja og Nick som sammen med Liva repræsenterede Karelsk Bjørnehund.
Der er desværre ikke så stor opbakning til arrangementet fra specialklubberne, så det er langt fra alle racer der er repræsenteret og i år var der desuden det kongelige bryllup at konkurrere med, så der var kun omkring 80 forskellige racer.
Vi havde en hyggelig dag sammen og hundene fik en masse indtryk, så der var meget roligt på vej hjem og resten af aftenen.

Endnu en travl uge

Med både et fuldtidsarbejde og DcH Vejle til at bruge af min tid, så bliver der ikke meget til overs.....
I den seneste uge har jeg brugt 3 aftener på DcH arbejde. Først et formands-/kasserer-møde i kreds 3, hvor jeg havde lovet at tage med, hvis vores kasserer ikke kunne finde tid. Jeg er pt. sekretær, så egentlig havde det ikke noget med mig at gøre, men formanden ville gerne have selskab på turen og jeg er jo nysgerrig nok til gerne at ville vide hvad der sker på kredsplan...... :-)

På hjemturen kom vi til at snakke om den kommende træningsweekend (midt i juni). Der er lavet aftaler med 2 lydighedstrænere og jeg har ikke specielt meget lyst til at træne DcH lydighed i øjeblikket, så jeg kunne godt tænke mig at få flere valgmuligheder. Pludselig havde vi aftalt, at jeg skulle undervise i Rally og at en af vores egne agility trænere skulle tage sig af noget agilitytræning for begynderhunde. Typisk mig at rode mig ind i den slags :-) Efterfølgende har jeg aftalt med agilitytræneren, at vi deler tiden, så det bliver et kombineret Agility/Rally hold hvor vi også selv får lov til at arbejde med egne hunde. Nu må vi så se om der overhovedet er nogen der har lyst til at melde sig til vores hold :-)

Onsdag var der rally-træning. Anti var med, og lagde selv op til at vi skulle træne. Det var dejligt at se og jeg var fristet til at lade hende gå en bane, men jeg begrænsede hendes træning til at forsøge en ny måde at indlære tyskervending. Jeg har aldrig været helt tilfreds med vores udførelse af den øvelse og vi har også ind imellem fået fejl på den til konkurrencer, så da nogle af de andre også havde problemer lagde jeg hovedet i blød. Det lykkedes mig at finde en metode, som gjorde at Anti lavede sin del af øvelsen perfekt efter bare nogle få gange. Nu skal jeg så sørge for at holde det vedlige, så hun ikke glemmer det igen. Efter træningen fik hun endnu engang mulighed for at lege med en Rhodesian Ridgeback, men den her gang måtte hun agere løve i stedet for hyrdehund. Det var hun ikke helt tilfreds med, men ligemeget hvor meget hun gøede, så ville løvehunden altså ikke lege får..... Så måtte hun jo finde sig i at løbe forrest i legen :-)

Torsdag var det C-holdets tur. Det er et rigtig godt hold med nogle søde hunde og mennesker, men jeg kan mærke, at jeg ikke brænder for at træne DcH programmet på konkurrenceplan, så jeg holder fast i min beslutning om, at det kun er frem til sommerferien jeg vil være træner på holdet. Jeg har det meget bedre med at træne Rally og hvalpehold. Så må andre trænere tage over, når det begynder at blive mere seriøst :-)

Første buhund i ekspertklassen

JUBIIIIIIII
Anti er rykket op i Ekspertklassen i Rally-Lydighed. :-)

Vi har i dag været til konkurrence i Sabro, og Anti´s præstation rakte til 97 point og en flot 3. plads ud af 5 hunde i Viderekommende klasse. Endnu engang var det en meget gavmild dommer der bedømte os og jeg synes godt hun kunne have trukket flere af vores point, men hun var lige god ved alle deltagere, så vi klager ikke.......
Anti fik denne gang lov til at sidde i teltet sammen med os andre hele dagen, med det resultat at hun havde set de andre hunde an inden vi skulle i ringen og var helt tryg ved området. Arne gik for en sikkerheds skyld ned til bilen inden vi gik i ringen og det accepterede Anti uden at kigge langt efter ham. Jeg er utrolig stolt af min lille hund lige nu :-)

Vi havde også taget Chavez med til Sabro, da jeg havde meldt hundene til inden han flyttede. Det havde nok været smartere at lade ham blive hjemme. Jeg havde ikke set ham i over 14 dage og i den tid havde han ikke lavet noget, der mindede om rally-træning. Det kunne jeg hurtigt mærke. Han var meget interesseret i de andre hunde og under opvarmningen blev han ved med at finde spændende dufte i græsset, som han var nødt til at undersøge nærmere før han kunne lave noget sammen med mig. Da vi gik på banen fortsatte snuseriet og jeg var nødt til at give op, da jeg slet ikke kunne få kontakt til ham. Det var den sidste konkurrence for hans vedkommende, medmindre han ender med at flytte tilbage til os, hvilket vi ikke regner med. Nu får han lov til at være familie-hygge-hund, som han så gerne vil.

En dag i marken

Efter en hel dag sammen havde vi lyst til at snakke med nogen andre mennesker, så over morgenmaden overvejede vi hvem vi ikke havde snakket med længe og hvem der kunne tænkes at ville have besøg med så kort varsel.
Valget faldt på vores venner i Hvam, og de var heldigvis helt med på, at vi kom forbi. De havde tilfældigvis lige en mark, hvor der manglede noget hegn, og hvis der er noget vi har forstand på, så er det jo indhegninger til får ;-)
Hvis vi så bare lige medbragte lidt mad til grillen, så mente de godt, at de kunne holde os ud en enkelt dag og hvad gør man ikke for at være sammen med nogle dejlige mennesker :-)

Vi synes selv, at vi gjorde et ganske godt stykke arbejde, og Anti havde en pragtfuld dag i marken sammen med Skilla. Vi kom alle 3 godt trætte hjem med ømme muskler og med varierende kulører, der viste klart hvor der var brugt solcreme og hvor der ikke var. Det sidste gælder ikke lige Anti, hun var stadigvæk sort :-)

Sommer i maj

Så er der igen gået mange dage hvor bloggen ikke er blevet opdateret. Den her gang giver jeg vejret skylden :-) Med det pragtfulde vejr vi har i øjeblikket, så er det godt nok svært at sætte sig indenfor ved computeren.
Onsdag underviste jeg i rally-lydighed. Vejret var åbenbart for godt til hundetræning, for vi var ikke ret mange, så Anti fik lov til at deltage hele timen. Hun var lige så sløv som til prøven, og gik ind imellem fuldstændig i stå, så der var ikke så meget andet at gøre end at træne æresplads, hvor hundene enten skal sidde eller ligge helt stille.....

Torsdag var det C-holdets tur. Der var lidt flere fremmødte, og meget mere gang i hundene. Vi har en skummel plan om at holdets deltagere skal kunne stille op til en lokal konkurrence i C-klassen, så der er meget at lære. Denne gang var det feltsøg der skulle indlæres og det gik rigtig godt. Der er nogle rigtig dygtige hunde og hundeførere på holdet.

Fredag fik jeg anden halvdel af min fødselsdagsgave fra Arne´s forældre. De gravede hele bedet i gårdspladsen og satte nye planter. Vi glæder os til at se hvordan bedet kommer til at se ud, når planterne vokser op. Det er godt, der er nogen, der kan hjælpe os med haven, for det er ikke lige der vi tilbringer mest tid.....

Lørdag blev en rigtig slappe-af dag. Vi havde ingen planer eller aftaler, så vi flottede os og kørte ud og købte et nyt fjernsyn og noget lækkert kød til aftensmaden. Det var dejligt at vi for en gangs skyld kunne tilbringe en hel dag sammen, men Anti syntes vist vi var lidt for kedelige.

Søndag havde vi regnet med, at vi skulle på den traditionelle pinsetur sammen med min familie, så jeg havde sagt nej til en masse arrangementer. Der var ellers både agilitykonkurrencer, et kursus i dog-dancing og et arrangement om jagt-træning i Hvam. Desværre viste det sig at vi ikke var så mange der havde regnet med at pinseturen blev til noget, så i sidste øjeblik fandt jeg ud af at turen ikke blev til noget (muligvis udsat til senere på året, hvis vi kan samle nok til det).
På det tidspunkt var jagttræningen også blevet udsat på grund af for få deltagere. Æv, æv, æv...