Nu har kreds 6 offentliggjort alle DM resultater og det viser sig heldigvis, at både Arne og jeg har hørt forkert til præmieoverrækkelsen.
Vi blev rigtig nok nummer 12 ud af 17 (der var åbenbart en hund, der ikke dukkede op, for der var 18 i kataloget). På den første bane var der hele 5 hunde, der havde 87 point. Deribland mig og Anti. Så vi kan kun være blevet trukket for at lave en øvelse om og så 3 gange sløv reaktion og en enkelt skævsidning eller et point i helhedsindtryk.
På den anden bane fik vi 92 point, så der er nok også blevet trukket for sløv reaktion et par gange, og så hund ude af position, da Anti stod stille og kiggede efter Arne og Biloxi.
Uheldigvis for os, så klarede de andre med 87 point sig væsentlig bedre på bane to, og derfor rykkede vi nogle pladser ned.
Jeg er enormt glad for, at Kreds 6 har valgt at offentliggøre resultaterne, så deltagerne har mulighed for at regne ud, hvad der gik galt og hvor det skete. Det er en stor hjælp til det videre arbejde for os. Nu har jeg fået blod på tanden til at arbejde videre med Anti i ekspertklassen og forsøge at opnå de magiske 95 point til 3 konkurrencer. Jeg var ellers begyndt at gå og tænke på om vi skulle lægge rallyen lidt på hylden og koncentrere os om LP3 i stedet for, men med resultaterne 87 og 92 point, så er der jo ikke voldsomt langt igen, og jeg ved, at Anti kan gøre det meget bedre.
mandag den 31. august 2009
lørdag den 29. august 2009
DM i Sabro
Så er vi kommet hjem fra DM og det gik desværre ikke så godt som håbet, men bedre end ventet :-)
Vi startede hjemmefra lidt i 8 i morges. På det tidspunkt var bilen pakket med telt, klapstole, hundebur, regntøj og gummistøvler (vejrudsigten lovede tordenvejr og regnbyger hele dagen), massevis af fiskefrikadeller og frolic til hundene og noget varmt og koldt vand til os :-)
Da vi kom frem måtte vi parkere bilen ret langt fra pladsen. Der skal være plads til ret mange biler, når man inviterer 125 hunde til DM. Så vi besluttede os til at efterlade hundene i bilen og hente dem, når vi havde fået sat teltet op. Det passede dem bestemt ikke. Vi kunne høre på lang afstand, hvordan de brokkede sig over at være blevet efterladt..... Stakkels hunde.......
Nå, men vi fik fundet en plads til teltet lige indenfor indgangen og fik os installeret og fik hundene hentet i god til inden indmarchen. Anti skulle selvfølgelig lige gø af alle de hunde og mennesker der var på sportspladsen, som hun altid gør, når vi kommer til et sted med hunde. Men hun faldt til ro med det samme, da hun fandt vores telt og buret. På det tidspunkt var hun i rigtig godt humør.
Det stoppede så da vi stillede op til indmarch og Århus Pigegarde begyndte at spille........ Jeg kan ikke huske om vi nogensinde har udsat Anti for march musik før. Det burde måske have været en del af hendes hvalpelærdom. Hun syntes i hvert fald ikke om det. Specielt stortrommen blev hun rigtig bange for. Så under hele indmarchen gøede hun og forsøgte at få lov til at gå tilbage til teltet, hvor Arne og Biloxi sat og hyggede sig. Ikke lige den bedste reklame for racen.......og bestemt ikke den bedste start for vores DM deltagelse. Heldigvis vænnede hun sig efterhånden til det, så da vi nåede hele vejen rundt på pladsen og stod stille og lyttede til musikken, kunne jeg faktisk få hende til at lave nogle for-sjov øvelser og spise nogle godbidder.
Nå, men efter noget ventetid gik vi endelig i gang med bedømmelserne. Vi skulle starte som nummer 7 i den ring, hvor ekspertbanen var sat op. Jeg gik i god tid i gang med at varme Anti op, for at finde ud af hvordan hendes humør var. Det gik ok. Hun kiggede efter teltet nogle gange, men ville gerne spise godbidder og lavede også alt det jeg bad hende om. Lige indtil vi kom ind på banen og jeg tog snoren af hende...... Jeg ved ikke, om hun har fundet ud af, at det ikke giver godbidder at være dygtig til konkurrencerne, eller at man skal lave mange øvelser inden det bliver belønnet. I hvert fald trissede hun afsted i sit eget tempo bagved mig og skulle have massevis af ekstra kommandoer for at sætte sig ned, når jeg stod stille. Jeg ved ikke hvor mange point vi endte med at få, men jeg er sikker på, at hun blev trukket 3 point for langsom reaktion mindst 3 gange, og så var vi nødt til at lave tyskervendingen om, da hun slet ikke kunne huske den, når den var placeret efter fristende ottetal....... De tre skridt baglæns, hvor Anti skulle bakke, blev til 2 skridt bak og så nogle skridt til siden, så hun endte med at stå med front mod mig. Jeg var ikke helt sikker på, om vi måske mistede hele øvelsen, men jeg besluttede mig til at lade være med at lave den om. Ærespladsen var dæk ved siden af, og det gik heldigvis fint.
Så vidt jeg kunne regne ud efter de resultater der blev læst op ved præmieoverrækkelsen, så endte vi nok med omkring 84 point.
Da alle eksperthunde var færdige(bortset fra 2 tæver, der var i løbetid), blev resultaterne regnet sammen og de ti bedste hunde kom i finalerunden. Til min store overraskelse var vi nummer 8 efter den første runde, så vi skulle i ilden igen. På det tidspunkt var Anti helt afslappet og havde fuldstændig glemt stortrommen (og der kom heldigvis ingen torden), så selvom hun hang lidt bagved mig noget af tiden, så syntes jeg selv, at vores andet gennemløb gik bedre end det første. Banen var noget længere og mere kringlet, og der var nogle fælder, som vi var lige ved at falde i. Blandt andet skulle vi løbe lige forbi et spring, hvor jeg måtte lave en feberredning for at få Anti til at lade være med at springe. Desværre syntes dommeren ikke at det gik så godt for os. Jeg ved ikke, hvad hun trak point for, men da vi fik resultatet ved præmieoverrækkelsen kunne vi regne os frem til, at vi kun havde fået omkring 75 point. Vi må have lavet mindst een hel øvelse forkert og så må der være trukket point for sløv reaktion og hund ude af position rigtig mange gange. Æv, æv, æv. Desværre finder jeg aldrig ud af, hvad der gik galt. Den slags bliver ikke offentliggjort.
De to løbske tæver viste sig at være rigtig gode, så de kom også i finalerunden og vi endte med at være nummer 12 af de 18 deltagende hunde. Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet, for jeg ved, at der kun var 2 hunde, der havde kvalificeret sig med dårligere resultat end os. Det ville bare være rart, hvis jeg havde vidst, hvad der gik galt :-)
Vi kunne heldigvis glæde os over, at vinderne var de helt rigtige i alle tre rallyklasser. I begynderklassen var det en superdygtig kooiker der vandt, i viderekommende klasse var det Sanne Ammitzbøll fra Sannes Hundecenter (tidligere agilitytræner i DcH Vejle), der vandt med sin Cocker Spaniel Spilop. I ekspert klassen var det Pia Skøtt Hansen med hendes Groenendal der endte med et gennemsnit på 98 point i de to baner. Super flot.
Vi startede hjemmefra lidt i 8 i morges. På det tidspunkt var bilen pakket med telt, klapstole, hundebur, regntøj og gummistøvler (vejrudsigten lovede tordenvejr og regnbyger hele dagen), massevis af fiskefrikadeller og frolic til hundene og noget varmt og koldt vand til os :-)
Da vi kom frem måtte vi parkere bilen ret langt fra pladsen. Der skal være plads til ret mange biler, når man inviterer 125 hunde til DM. Så vi besluttede os til at efterlade hundene i bilen og hente dem, når vi havde fået sat teltet op. Det passede dem bestemt ikke. Vi kunne høre på lang afstand, hvordan de brokkede sig over at være blevet efterladt..... Stakkels hunde.......
Nå, men vi fik fundet en plads til teltet lige indenfor indgangen og fik os installeret og fik hundene hentet i god til inden indmarchen. Anti skulle selvfølgelig lige gø af alle de hunde og mennesker der var på sportspladsen, som hun altid gør, når vi kommer til et sted med hunde. Men hun faldt til ro med det samme, da hun fandt vores telt og buret. På det tidspunkt var hun i rigtig godt humør.
Det stoppede så da vi stillede op til indmarch og Århus Pigegarde begyndte at spille........ Jeg kan ikke huske om vi nogensinde har udsat Anti for march musik før. Det burde måske have været en del af hendes hvalpelærdom. Hun syntes i hvert fald ikke om det. Specielt stortrommen blev hun rigtig bange for. Så under hele indmarchen gøede hun og forsøgte at få lov til at gå tilbage til teltet, hvor Arne og Biloxi sat og hyggede sig. Ikke lige den bedste reklame for racen.......og bestemt ikke den bedste start for vores DM deltagelse. Heldigvis vænnede hun sig efterhånden til det, så da vi nåede hele vejen rundt på pladsen og stod stille og lyttede til musikken, kunne jeg faktisk få hende til at lave nogle for-sjov øvelser og spise nogle godbidder.
Nå, men efter noget ventetid gik vi endelig i gang med bedømmelserne. Vi skulle starte som nummer 7 i den ring, hvor ekspertbanen var sat op. Jeg gik i god tid i gang med at varme Anti op, for at finde ud af hvordan hendes humør var. Det gik ok. Hun kiggede efter teltet nogle gange, men ville gerne spise godbidder og lavede også alt det jeg bad hende om. Lige indtil vi kom ind på banen og jeg tog snoren af hende...... Jeg ved ikke, om hun har fundet ud af, at det ikke giver godbidder at være dygtig til konkurrencerne, eller at man skal lave mange øvelser inden det bliver belønnet. I hvert fald trissede hun afsted i sit eget tempo bagved mig og skulle have massevis af ekstra kommandoer for at sætte sig ned, når jeg stod stille. Jeg ved ikke hvor mange point vi endte med at få, men jeg er sikker på, at hun blev trukket 3 point for langsom reaktion mindst 3 gange, og så var vi nødt til at lave tyskervendingen om, da hun slet ikke kunne huske den, når den var placeret efter fristende ottetal....... De tre skridt baglæns, hvor Anti skulle bakke, blev til 2 skridt bak og så nogle skridt til siden, så hun endte med at stå med front mod mig. Jeg var ikke helt sikker på, om vi måske mistede hele øvelsen, men jeg besluttede mig til at lade være med at lave den om. Ærespladsen var dæk ved siden af, og det gik heldigvis fint.
Så vidt jeg kunne regne ud efter de resultater der blev læst op ved præmieoverrækkelsen, så endte vi nok med omkring 84 point.
Da alle eksperthunde var færdige(bortset fra 2 tæver, der var i løbetid), blev resultaterne regnet sammen og de ti bedste hunde kom i finalerunden. Til min store overraskelse var vi nummer 8 efter den første runde, så vi skulle i ilden igen. På det tidspunkt var Anti helt afslappet og havde fuldstændig glemt stortrommen (og der kom heldigvis ingen torden), så selvom hun hang lidt bagved mig noget af tiden, så syntes jeg selv, at vores andet gennemløb gik bedre end det første. Banen var noget længere og mere kringlet, og der var nogle fælder, som vi var lige ved at falde i. Blandt andet skulle vi løbe lige forbi et spring, hvor jeg måtte lave en feberredning for at få Anti til at lade være med at springe. Desværre syntes dommeren ikke at det gik så godt for os. Jeg ved ikke, hvad hun trak point for, men da vi fik resultatet ved præmieoverrækkelsen kunne vi regne os frem til, at vi kun havde fået omkring 75 point. Vi må have lavet mindst een hel øvelse forkert og så må der være trukket point for sløv reaktion og hund ude af position rigtig mange gange. Æv, æv, æv. Desværre finder jeg aldrig ud af, hvad der gik galt. Den slags bliver ikke offentliggjort.
De to løbske tæver viste sig at være rigtig gode, så de kom også i finalerunden og vi endte med at være nummer 12 af de 18 deltagende hunde. Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet, for jeg ved, at der kun var 2 hunde, der havde kvalificeret sig med dårligere resultat end os. Det ville bare være rart, hvis jeg havde vidst, hvad der gik galt :-)
Vi kunne heldigvis glæde os over, at vinderne var de helt rigtige i alle tre rallyklasser. I begynderklassen var det en superdygtig kooiker der vandt, i viderekommende klasse var det Sanne Ammitzbøll fra Sannes Hundecenter (tidligere agilitytræner i DcH Vejle), der vandt med sin Cocker Spaniel Spilop. I ekspert klassen var det Pia Skøtt Hansen med hendes Groenendal der endte med et gennemsnit på 98 point i de to baner. Super flot.
torsdag den 27. august 2009
Buhundhvalp søges
Jeg har en fornemmelse af, at jeg helt personligt bliver ramt af manglen på buhundhvalpe.
Nu er der gået 5 dage siden jeg skrev under på, at Chavez ikke længere er vores, og jeg er stille og roligt begyndt at kigge efter en afløser for ham. Ja ja, jeg startede allerede få dage efter jeg fik at vide, at vi ikke måtte hente ham igen. Men det kommer til at lyde, som om vi bare skulle af med ham for at få en ny hund og det er absolut ikke sådan vi selv opfatter det. Vi mener, at vi har gjort Chavez en tjeneste ved at finde en familie til ham, som passer bedre til hans behov. Og det fik vi heldigvis bekræftet i fredags.
Nu har vi jo bare vænnet os til at have 2 hunde og Anti synes, det er kedeligt at være alenehund. Lige nu har vi selvfølgelig Biloxi, men jeg tvivler på, at vi får lov til at beholde hende ret længe efter hendes familie er kommet hjem fra ferie........ Vi forsøgte for nogle år siden at få lov til at få hende (før vi fik Chavez), og det kunne der overhovedet ikke være tale om. Forståeligt nok, hun er en rigtig dejlig buhund :-).
Vi er også ved at have fortrængt, hvor hårdt det var at have en hvalp (plus at jeg bilder mig ind, at det ikke er helt så hårdt, når man har en anden hund til at hjælpe med aktiveringen). Så jeg har tjekket de hvalpelister, der burde indeholde information om kommende hvalpekuld og har forhørt mig hos de buhundekontakter jeg har i Danmark, Norge og Sverige. Desværre har jeg ret mange ønsker for vores kommende hvalp og allerede nu må jeg erkende, at jeg nok kommer til at gå på kompromis med nogle af ønskerne. I hvert fald hvis vi skal nå at finde en hvalp, mens vi stadigvæk har Anti :-). Skulle der nu være nogen derude, som har planer om at lave et kuld hvalpe, hvor mindst den ene af forældrene er sort, så vil jeg vældig gerne høre fra dem. Skulle der være nogen, der har lyst til at bruge en af Anti´s dejlige hvalpe i avl, så er jeg ekstra interesseret og skal gerne hjælpe med alt det praktiske ;-).
Mine krav til min kommende hvalp er:
Nu er der gået 5 dage siden jeg skrev under på, at Chavez ikke længere er vores, og jeg er stille og roligt begyndt at kigge efter en afløser for ham. Ja ja, jeg startede allerede få dage efter jeg fik at vide, at vi ikke måtte hente ham igen. Men det kommer til at lyde, som om vi bare skulle af med ham for at få en ny hund og det er absolut ikke sådan vi selv opfatter det. Vi mener, at vi har gjort Chavez en tjeneste ved at finde en familie til ham, som passer bedre til hans behov. Og det fik vi heldigvis bekræftet i fredags.
Nu har vi jo bare vænnet os til at have 2 hunde og Anti synes, det er kedeligt at være alenehund. Lige nu har vi selvfølgelig Biloxi, men jeg tvivler på, at vi får lov til at beholde hende ret længe efter hendes familie er kommet hjem fra ferie........ Vi forsøgte for nogle år siden at få lov til at få hende (før vi fik Chavez), og det kunne der overhovedet ikke være tale om. Forståeligt nok, hun er en rigtig dejlig buhund :-).
Vi er også ved at have fortrængt, hvor hårdt det var at have en hvalp (plus at jeg bilder mig ind, at det ikke er helt så hårdt, når man har en anden hund til at hjælpe med aktiveringen). Så jeg har tjekket de hvalpelister, der burde indeholde information om kommende hvalpekuld og har forhørt mig hos de buhundekontakter jeg har i Danmark, Norge og Sverige. Desværre har jeg ret mange ønsker for vores kommende hvalp og allerede nu må jeg erkende, at jeg nok kommer til at gå på kompromis med nogle af ønskerne. I hvert fald hvis vi skal nå at finde en hvalp, mens vi stadigvæk har Anti :-). Skulle der nu være nogen derude, som har planer om at lave et kuld hvalpe, hvor mindst den ene af forældrene er sort, så vil jeg vældig gerne høre fra dem. Skulle der være nogen, der har lyst til at bruge en af Anti´s dejlige hvalpe i avl, så er jeg ekstra interesseret og skal gerne hjælpe med alt det praktiske ;-).
Mine krav til min kommende hvalp er:
- Helst A hofter hos begge forældre, men som kompromis kan B hos den ene accepteres.
- Buhundekatarakt hos den ene forælder er ok, men så skal den anden være helt fri for øjensygdomme.
- Indavlsgrad så lav som muligt, men i hvert fald under 3.
- Ingen af forældrene (og helst heller ikke bedsteforældrene) må være matadorer (= ikke over 10 hvalpe før det planlagte kuld).
- Forældre af middelstørrelse. Vores tæve skal helst kunne gå i mellem-klassen i agility = max 43 cm, men jeg er godt klar over, at det er håbløst at spå om :-)
- Mindst den ene af forældrene (helst dem begge to) skal have mere lyst til at komme ud og lave noget end at ligge på ryggen i sofaen eller stå stille på en udstilling.
Heldigvis har vi den mulighed, at vi kan beholde en hvalp efter Anti, hvis vi kan finde en hanhund, som vil parre hende, og lige nu ser det ud til at være det mest realistiske. Så vi må nok bare væbne os med tålmodighed og håbe, at vi kan finde en hanhund, som er god nok til, at jeg vil have en af hans hvalpe :-) Vi har ikke fundet ham endnu, men heldigvis passer Anti ind i rigtig mange af punkterne i min ønskeliste, så kravene til hanhunden er:
- A eller B hofter
- Øjenlyst fri
- Er ikke i familie med Anti
- Har ikke mere end 10 hvalpe i forvejen
- Middelstørrelse
Guderne må vide om han findes derude, men jeg krydser fingre for, at han dukker op.
Som venner de grave.....
.... men dele byttet, det gør de altså ikke!!!
Når vi går morgentur med Anti og Biloxi, bruger de meget tid på at grave efter mus. Markerne er jo høstede nu, og der er nogle meter med stubmark ud mod vejen, så i 8 meter flexline kan hundene finde mange interessante steder at grave. De første par dage var ingen af hundene interesserede i at grave i samme hul, så de knurrede lidt af hinanden når konkurrenten kom for tæt på. Men med tiden har de vænnet sig så meget til at samarbejde om graveriet, så de kan stå med 4 forpoter og 2 hoveder mast ned i samme hul.
Her til morgen var vi nærmest ikke kommet igang med at gå, før begge hunde gik igang med at grave. Vi stod tålmodigt og ventede på, at de skulle blive færdige, og havde egentlig forventet at de ville give op uden resultat, men lige pludselig begyndte Anti at hoppe rundt i det høje græs omkring hullet, og vupti hang der en lang tyk hale ud af munden på hende. Biloxi og jeg var vældig interesserede i at se hvad det var, hun havde fanget, men Anti ville absolut ikke dele med nogen af os, så hun drejede rundt om sig selv, samtidig med at vi kunne høre knaselyde, og efter 30 sekunder var musen væk. Jeg formoder, det var en mus, men den var godt nok stor og tyk, så nu behøver hun vist ikke at få aftensmad i aften :-)
Jeg valgte at efterlade begge hunde hjemme hos Arne i aftes, da jeg skulle ud i klubben til rallyholdet. Det betød, at de var meget aktive og ivrige, da jeg kom hjem, så jeg måtte en tur i haven med dem, for at de kunne få brugt lidt energi. Det var vældig sjovt. Biloxi er en mester i at mase sig imellem mig og Anti. Så hver gang Anti gik perfekt på plads, blev hun skubbet væk og Biloxi´s hoved var klar til at modtage godbidder :-). Biloxi gik heller ikke af vejen for at sætte sig ovenpå Anti, hvis Anti lagde sig ned ved siden af mig. Det foregik under store protester fra Anti´s side, men der var på intet tidspunkt optræk til nogen form for ballade.
Det går også bedre med kattene og Biloxi. Vi har hele tiden vidst at Biloxi ikke havde planer om at slå kattene ihjel, men kattene stolede ikke på os, når vi sagde det. Hun stirrer nemlig på dem når de er inde og jagter dem, hvis de løber. Harley valgte at blive udenfor i et par dage, men besluttede sig i aftes for at give op og blive gode venner med Biloxi i stedet for. Gizmo har været inde hver dag, men har holdt sig oppe på borde og i vindueskarme. Bare for at være sikker. Det stoppede så også i aftes, hvor hun fik afsat nogle duftstoffer på Biloxi ved at gnide sig op ad hendes ben. Det så vældig sjovt ud, for Biloxi var ikke helt sikker på, hvad der foregik og valgte at stå helt stille for at undgå problemer :-)
Når vi går morgentur med Anti og Biloxi, bruger de meget tid på at grave efter mus. Markerne er jo høstede nu, og der er nogle meter med stubmark ud mod vejen, så i 8 meter flexline kan hundene finde mange interessante steder at grave. De første par dage var ingen af hundene interesserede i at grave i samme hul, så de knurrede lidt af hinanden når konkurrenten kom for tæt på. Men med tiden har de vænnet sig så meget til at samarbejde om graveriet, så de kan stå med 4 forpoter og 2 hoveder mast ned i samme hul.
Her til morgen var vi nærmest ikke kommet igang med at gå, før begge hunde gik igang med at grave. Vi stod tålmodigt og ventede på, at de skulle blive færdige, og havde egentlig forventet at de ville give op uden resultat, men lige pludselig begyndte Anti at hoppe rundt i det høje græs omkring hullet, og vupti hang der en lang tyk hale ud af munden på hende. Biloxi og jeg var vældig interesserede i at se hvad det var, hun havde fanget, men Anti ville absolut ikke dele med nogen af os, så hun drejede rundt om sig selv, samtidig med at vi kunne høre knaselyde, og efter 30 sekunder var musen væk. Jeg formoder, det var en mus, men den var godt nok stor og tyk, så nu behøver hun vist ikke at få aftensmad i aften :-)
Jeg valgte at efterlade begge hunde hjemme hos Arne i aftes, da jeg skulle ud i klubben til rallyholdet. Det betød, at de var meget aktive og ivrige, da jeg kom hjem, så jeg måtte en tur i haven med dem, for at de kunne få brugt lidt energi. Det var vældig sjovt. Biloxi er en mester i at mase sig imellem mig og Anti. Så hver gang Anti gik perfekt på plads, blev hun skubbet væk og Biloxi´s hoved var klar til at modtage godbidder :-). Biloxi gik heller ikke af vejen for at sætte sig ovenpå Anti, hvis Anti lagde sig ned ved siden af mig. Det foregik under store protester fra Anti´s side, men der var på intet tidspunkt optræk til nogen form for ballade.
Det går også bedre med kattene og Biloxi. Vi har hele tiden vidst at Biloxi ikke havde planer om at slå kattene ihjel, men kattene stolede ikke på os, når vi sagde det. Hun stirrer nemlig på dem når de er inde og jagter dem, hvis de løber. Harley valgte at blive udenfor i et par dage, men besluttede sig i aftes for at give op og blive gode venner med Biloxi i stedet for. Gizmo har været inde hver dag, men har holdt sig oppe på borde og i vindueskarme. Bare for at være sikker. Det stoppede så også i aftes, hvor hun fik afsat nogle duftstoffer på Biloxi ved at gnide sig op ad hendes ben. Det så vældig sjovt ud, for Biloxi var ikke helt sikker på, hvad der foregik og valgte at stå helt stille for at undgå problemer :-)
onsdag den 26. august 2009
Åh nej, ikke en mere
Så er endnu en af Chavez´s svenske hvalpe blevet HD-fotograferet. Desværre med resultatet C.
Dermed er vi oppe på at halvdelen af Chavez´s hvalpe (6 stk) er undersøgt.
50 % af de undersøgte har B hofter, 50 % har mindst en C hofte. Jeg er ikke klar over om den senest undersøgte har C i begge sider eller kun i den ene side.
Endnu engang kan jeg være glad for, at jeg ikke har tilladt, at Chavez skulle lave flere hvalpe. Tænk hvis han havde lavet dobbelt så mange. Så havde jeg for alvor haft dårlig samvittighed.
Jeg kan også være lidt glad for, at det ikke er værre end C. For nogle år siden blev aflæsningsmetoden i Sverige lavet om, hvilket resulterede i et boom af svenske buhunde med grad C. Noget lignende er tilsyneladende sket her i Danmark, så nogle af de hunde, der for nogle år tilbage havde grad B ville muligvis få grad C, hvis de blev undersøgt i dag. En nyere svensk undersøgelse har heldigvis vist, at det er de færreste buhunde, der opfører sig, som om de har smerter selvom de har fået konstateret C-hofter.
Min egen erfaring med HD grad C er godt nok lidt anderledes. Jeg har mødt mange HD-hunde og de fleste af dem har mén i større eller mindre grad. Nogle af dem er mere stressede eller agressive end de burde være, nogle af dem har problemer med at ligge eller sidde i længere tid eller med at sætte sig/lægge sig hurtigt. Nogle af dem har en særpræget springteknik eller bevæger sig på en måde, som ikke belaster hofterne, men kan give andre skader. Min erfaring er fra hunde, som bliver brugt aktivt i en eller anden form for sport, så der er belastningen væsentlig større end den er for en almindelig familiehund. Så jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved konklusionen af undersøgelsen vedr. Norsk Buhund, men tillader mig at tvivle på, at resultatet ville være det samme, hvis hundene havde løbet agility, hyrdet, trænet lydighed osv.
Dermed er vi oppe på at halvdelen af Chavez´s hvalpe (6 stk) er undersøgt.
50 % af de undersøgte har B hofter, 50 % har mindst en C hofte. Jeg er ikke klar over om den senest undersøgte har C i begge sider eller kun i den ene side.
Endnu engang kan jeg være glad for, at jeg ikke har tilladt, at Chavez skulle lave flere hvalpe. Tænk hvis han havde lavet dobbelt så mange. Så havde jeg for alvor haft dårlig samvittighed.
Jeg kan også være lidt glad for, at det ikke er værre end C. For nogle år siden blev aflæsningsmetoden i Sverige lavet om, hvilket resulterede i et boom af svenske buhunde med grad C. Noget lignende er tilsyneladende sket her i Danmark, så nogle af de hunde, der for nogle år tilbage havde grad B ville muligvis få grad C, hvis de blev undersøgt i dag. En nyere svensk undersøgelse har heldigvis vist, at det er de færreste buhunde, der opfører sig, som om de har smerter selvom de har fået konstateret C-hofter.
Min egen erfaring med HD grad C er godt nok lidt anderledes. Jeg har mødt mange HD-hunde og de fleste af dem har mén i større eller mindre grad. Nogle af dem er mere stressede eller agressive end de burde være, nogle af dem har problemer med at ligge eller sidde i længere tid eller med at sætte sig/lægge sig hurtigt. Nogle af dem har en særpræget springteknik eller bevæger sig på en måde, som ikke belaster hofterne, men kan give andre skader. Min erfaring er fra hunde, som bliver brugt aktivt i en eller anden form for sport, så der er belastningen væsentlig større end den er for en almindelig familiehund. Så jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved konklusionen af undersøgelsen vedr. Norsk Buhund, men tillader mig at tvivle på, at resultatet ville være det samme, hvis hundene havde løbet agility, hyrdet, trænet lydighed osv.
mandag den 24. august 2009
På campingtur
Så har vi endelig haft et par fridage, hvor vi kunne komme ud og afprøve vores campingvogn. Det var skønt!
Vi valgte at køre den til Bryrup, hvor der er en 4-stjernet campingplads i et dejligt naturskønt område. Der fandt vi en plads højt oppe med en fin udsigt og tæt på udgangen til skoven, hvor vi kunne lufte hundene. Der var ikke så mange andre campister oppe i højden, så vi havde det næsten for os selv, hvilket nok var godt, for de to "tøser" (Anti og Biloxi) var helt enige om, at de skulle advare os, når der kom nogen forbi, mens de stod udenfor. Specielt hvis det var børn eller hvis der var hunde med. Når de var inde i vognen var de helt stille, og der kom heldigvis ikke så mange forbi, at det blev et problem. Forhåbentlig finder Anti med tiden ud af, at hun ikke skal være vagthund, når vi bor i campingvogn. Heller ikke når hun står bundet udenfor.
Jeg gik nogle gode lange ture med hundene tidligt om morgenen rundt langs søerne inde i skoven. Vi mødte en enkelt fiskehejre og hørte en masse fuglekvidder i træerne, men ellers var der helt stille og fredeligt. Det var lige sådan noget jeg trængte til for at koble af fra hverdagens stress. Nu har vi taget os sammen til at planlægge 14 dages ferie senere på året, så vi kan komme afsted igen. Så må vi håbe, at vi ikke lige rammer 14 dages efterårsregn og stormvejr....
Vi valgte at køre den til Bryrup, hvor der er en 4-stjernet campingplads i et dejligt naturskønt område. Der fandt vi en plads højt oppe med en fin udsigt og tæt på udgangen til skoven, hvor vi kunne lufte hundene. Der var ikke så mange andre campister oppe i højden, så vi havde det næsten for os selv, hvilket nok var godt, for de to "tøser" (Anti og Biloxi) var helt enige om, at de skulle advare os, når der kom nogen forbi, mens de stod udenfor. Specielt hvis det var børn eller hvis der var hunde med. Når de var inde i vognen var de helt stille, og der kom heldigvis ikke så mange forbi, at det blev et problem. Forhåbentlig finder Anti med tiden ud af, at hun ikke skal være vagthund, når vi bor i campingvogn. Heller ikke når hun står bundet udenfor.
Jeg gik nogle gode lange ture med hundene tidligt om morgenen rundt langs søerne inde i skoven. Vi mødte en enkelt fiskehejre og hørte en masse fuglekvidder i træerne, men ellers var der helt stille og fredeligt. Det var lige sådan noget jeg trængte til for at koble af fra hverdagens stress. Nu har vi taget os sammen til at planlægge 14 dages ferie senere på året, så vi kan komme afsted igen. Så må vi håbe, at vi ikke lige rammer 14 dages efterårsregn og stormvejr....
Een hund tilbage
Jeg har taget en svær beslutning.
Jeg har skrevet under på papirerne til DKK og til Dansk Hunderegister, så nu er Chavez ikke længere min hund.
Vi besøgte ham og hans nye familie i fredags og det var ren idyl. Chavez hyggede sig med sine to nye søstre Atilla (blandingstæve) og Eisa (buhundetæve) og var glad for sine nye ejere. Han var blevet lidt rundere i de to måneder, hvor jeg ikke har set ham, men nu skal han sandsynligvis ikke udstilles mere, så det betyder ikke så meget. Til gengæld var Eisa blevet tyndere, fordi hun har fået en buhund at lege med.
Det er meget mærkeligt at skulle give afkald på Chavez, men vi er sikre på, at det er den bedste løsning for os allesammen. Selvom jeg havde en klump i halsen og vand i øjnene da vi gik derfra, så var det også en lettelse, at det er lykkedes at finde et hjem, der passer så perfekt til Chavez.
Nu har han selskab hele dagen. Han får massevis af gåture i hundeskovene omkring Silkeborg. Han er dagligt sammen med en masse andre hunde og bliver dejlig træt. I øjeblikket virker hans kemiske kastration stadigvæk, så det er lidt svært at vide om noget af hans stress vil komme tilbage når virkningen aftager. Hvis det sker, så kan det være han bliver rigtig kastreret, men indtil videre får han lov til at være hanhund.
Vi havde to buhundetæver med på besøg. Vi har nemlig fået lov til at låne Biloxi i et par uger, og hun blev afleveret fredag ved middagstid. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå med 4 voksne tæver, så vi havde aftalt, at hundene skulle mødes på neutral grund inden vi tog dem allesammen med ind i huset. Det gik fuldstændig smertefrit. Der var overhovedet ikke optræk til ballade. Ikke engang da alle 5 hunde fik et okseøre mens vi spiste. Dejligt med velsocialiserede hunde :-)
Jeg har skrevet under på papirerne til DKK og til Dansk Hunderegister, så nu er Chavez ikke længere min hund.
Vi besøgte ham og hans nye familie i fredags og det var ren idyl. Chavez hyggede sig med sine to nye søstre Atilla (blandingstæve) og Eisa (buhundetæve) og var glad for sine nye ejere. Han var blevet lidt rundere i de to måneder, hvor jeg ikke har set ham, men nu skal han sandsynligvis ikke udstilles mere, så det betyder ikke så meget. Til gengæld var Eisa blevet tyndere, fordi hun har fået en buhund at lege med.
Det er meget mærkeligt at skulle give afkald på Chavez, men vi er sikre på, at det er den bedste løsning for os allesammen. Selvom jeg havde en klump i halsen og vand i øjnene da vi gik derfra, så var det også en lettelse, at det er lykkedes at finde et hjem, der passer så perfekt til Chavez.
Nu har han selskab hele dagen. Han får massevis af gåture i hundeskovene omkring Silkeborg. Han er dagligt sammen med en masse andre hunde og bliver dejlig træt. I øjeblikket virker hans kemiske kastration stadigvæk, så det er lidt svært at vide om noget af hans stress vil komme tilbage når virkningen aftager. Hvis det sker, så kan det være han bliver rigtig kastreret, men indtil videre får han lov til at være hanhund.
Vi havde to buhundetæver med på besøg. Vi har nemlig fået lov til at låne Biloxi i et par uger, og hun blev afleveret fredag ved middagstid. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå med 4 voksne tæver, så vi havde aftalt, at hundene skulle mødes på neutral grund inden vi tog dem allesammen med ind i huset. Det gik fuldstændig smertefrit. Der var overhovedet ikke optræk til ballade. Ikke engang da alle 5 hunde fik et okseøre mens vi spiste. Dejligt med velsocialiserede hunde :-)
lørdag den 15. august 2009
DM i Rally lydighed
For nogle måneder siden hørte jeg rygter om, at der ville blive arrangeret DM i Rally Lydighed for første gang. Ifølge den dommer der fortalte mig det, ville kravet til deltagerne være et resultat på 98 point og derover + medlemskab af DKK, da det er DKK, der arrangerer DM. Ligesom i DKK lydighed, ville det kun være resultater fra kredsenes konkurrencer, der talte med til DM kvalifikation.
Chavez har kun deltaget i en enkelt rally-konkurrence indenfor kvalifikationsperioden, og det var en konkurrence afholdt af Ribe Hundevenner, så der var ingen chance for, at han kunne blive kvalificeret.
Anti har været til 2 konkurrencer arrangeret af kreds 4, med resultaterne 90 point i Esbjerg og 92 point i Fredericia. Altså slet ikke i nærheden af de 98 point der skulle være kravet.
Alligevel lå der et spændende brev til mig, da jeg kom hjem fra England.
På bagsiden stod "Tillykke, du skal til DM", så der var ikke tid til at åbne kuverten pænt. Den blev flået op :-) Det viser sig, at der ikke er ret mange hunde, der har opnået 98 point og derover i Expert klassen, så for at få lidt mere konkurrence om titlen, har man inviteret hunde og hundeførere med knap så gode resultater. Jubii, vi skal til DM :-)
Desværre bliver det afholdt den 29. august. Samme dag som vi skulle have trænet Flyball og Dogfrisbee hos os. Det har jeg ikke lige fundet en løsning på endnu. Jeg skal have fat i Anita (underviseren) og høre om hun har tid på et andet tidspunkt. Der har i øvrigt kun være ganske lidt interesse for arrangementet, så måske skal vi lave om på kurset inden vi sætter det på kalenderen igen.
Chavez har kun deltaget i en enkelt rally-konkurrence indenfor kvalifikationsperioden, og det var en konkurrence afholdt af Ribe Hundevenner, så der var ingen chance for, at han kunne blive kvalificeret.
Anti har været til 2 konkurrencer arrangeret af kreds 4, med resultaterne 90 point i Esbjerg og 92 point i Fredericia. Altså slet ikke i nærheden af de 98 point der skulle være kravet.
Alligevel lå der et spændende brev til mig, da jeg kom hjem fra England.
På bagsiden stod "Tillykke, du skal til DM", så der var ikke tid til at åbne kuverten pænt. Den blev flået op :-) Det viser sig, at der ikke er ret mange hunde, der har opnået 98 point og derover i Expert klassen, så for at få lidt mere konkurrence om titlen, har man inviteret hunde og hundeførere med knap så gode resultater. Jubii, vi skal til DM :-)
Desværre bliver det afholdt den 29. august. Samme dag som vi skulle have trænet Flyball og Dogfrisbee hos os. Det har jeg ikke lige fundet en løsning på endnu. Jeg skal have fat i Anita (underviseren) og høre om hun har tid på et andet tidspunkt. Der har i øvrigt kun være ganske lidt interesse for arrangementet, så måske skal vi lave om på kurset inden vi sætter det på kalenderen igen.
tirsdag den 11. august 2009
Engelsk hotel
For godt et år siden tilbragte jeg 12 dage på et hotel i Hungerford (i England). Jeg overlevede og fik også noget at spise hver dag, men pyh, hvor er det kedeligt at bo alene på et hotel. Det gjorde det ikke bedre, at de ansatte på hotellet virkede enormt ligeglade med deres job og opførte sig som om jeg var til besvær, når jeg hver eneste dag var nødt til at bede om internet adgang om aftenen. Hungerford er ikke særlig stor, så jeg fik ret hurtigt gået ture nok til at have set hele byen og noget skulle jeg jo lave, så den stod på surfing og arbejde om aftenen.
Da jeg blev nødt til at tage herover igen, sørgede jeg for at komme til at bo på et andet hotel, som mine kolleger har rost i høje toner. Og jeg skal da lige love for, at der er forskel. Det hotel jeg bor på nu, er ældre end det andet, men det er gennemrenoveret med synlige hanebjælker og ovenlysvinduer overalt. Her er massevis af sjove vinkler, men det giver bare ekstra hygge at værelserne ikke er firkantede :-)
Her er frit internet, men det er ikke helt så nødvendigt som sidste år, for det er faktisk vældig hyggeligt at sidde i restauranten eller ude i gårdhaven. Personalet på hotellet er helt fantastisk. De forstår at hygge om deres gæster og få os til at føle os velkommen. Faktisk er de så gode at jeg kun behøvede at gå ned i restauranten med fugtigt hår en enkelt gang før der lå en føntørrer på værelset :-) Det kan godt være, at det var en fejl, at den ikke var der den første dag, men det virker på mig :-)
Nu håber jeg bare, at jeg får noget ud af det kursus jeg er på i løbet af dagen, så ADP også får noget ud af at have sendt mig herover.
Da jeg blev nødt til at tage herover igen, sørgede jeg for at komme til at bo på et andet hotel, som mine kolleger har rost i høje toner. Og jeg skal da lige love for, at der er forskel. Det hotel jeg bor på nu, er ældre end det andet, men det er gennemrenoveret med synlige hanebjælker og ovenlysvinduer overalt. Her er massevis af sjove vinkler, men det giver bare ekstra hygge at værelserne ikke er firkantede :-)
Her er frit internet, men det er ikke helt så nødvendigt som sidste år, for det er faktisk vældig hyggeligt at sidde i restauranten eller ude i gårdhaven. Personalet på hotellet er helt fantastisk. De forstår at hygge om deres gæster og få os til at føle os velkommen. Faktisk er de så gode at jeg kun behøvede at gå ned i restauranten med fugtigt hår en enkelt gang før der lå en føntørrer på værelset :-) Det kan godt være, at det var en fejl, at den ikke var der den første dag, men det virker på mig :-)
Nu håber jeg bare, at jeg får noget ud af det kursus jeg er på i løbet af dagen, så ADP også får noget ud af at have sendt mig herover.
Tell me why.....
....... I don´t like mondays!
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det en sangtitel, og i den her uge kan jeg faktisk godt selv fortælle, hvorfor jeg ikke kunne lide mandag. For det første så skulle jeg alt for tidligt op. Jeg skulle være i Billund Lufthavn kl. 6.10, så vækkeuret ringede kl. 4.30. Oveni det, så sov jeg rigtig dårligt, for som sædvanlig var jeg bange for at komme for sent op. Men op kom jeg, og jeg var også i lufthavnen til tiden. Jeg nåede endda også at købe et omformerstik fra danske stik til engelske stik, og jeg havde ingenting på med metal, så jeg slap for at skulle af med bælter, sko osv i sikkerhedstjekket. Så den del gik fint.
Så stoppede det til gengæld også. Vi skulle være gået ombord på flyet kl. 6.45, men så begyndte det at gå helt galt. Kaptajnen fandt ud af at der var noget galt med en computer på flyet, så takeof blev udsat til kl. 8.30. Surt, men ingen af os havde lyst til at komme op at flyve med et fly der ikke var i orden, så der var ingen sure miner. Lidt over 8 kom den næste melding så. Nu havde de opgivet at reparere computeren, så de ville erstatte den med en computer fra et andet fly. Vi ville få besked igen kl. 9.00. Lidt i ni fik vi så besked på, at vi kunne hente et gavekort på 100 kr til brug i lufthavnen. Cimber Air var vist godt klar over at vi skulle smøres lidt inden beskeden om, at der ville gå i hvert fald 45 minutter mere inden de vidste noget. Det endte med at vi lettede 4½ timer for sent!!!
Det var meningen, at jeg skulle have været fremme på det engelske kontor i Hungerford kl. 12.30 (engelsk tid), men det måtte jeg ringe afbud til. Da jeg endelig nåede frem var mine engelske kolleger gået hjem.
Da jeg ikke lige havde planlagt turen i god tid, havde jeg ikke fået fat på nogen engelske pund, så jeg havde kun nogle få mønter og ikke rigtig nok til at få noget at spise undervejs. Jeg var altså godt sulten, da jeg ankom til hotellet. Bare for at se, at der var en time til restauranten åbnede...... Og da jeg så endelig fik min mad, så viste det sig, at jeg havde bestilt noget helt andet end det jeg troede. Laksen var god nok, men jeg havde ikke forventet en hel friturestegt krabbe og hvor kartoffelmosen med persille kom ind i billedet, har jeg stadigvæk ikke forstået. (Til generel oplysning, så kan jeg hverken lide persille eller kartoffelmos!!!) Heldigvis kan en god kok få alting til at smage fint, så faktisk var det ikke så slemt :-) Et koldt glas god hvidvin kan også gøre meget :-)
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det en sangtitel, og i den her uge kan jeg faktisk godt selv fortælle, hvorfor jeg ikke kunne lide mandag. For det første så skulle jeg alt for tidligt op. Jeg skulle være i Billund Lufthavn kl. 6.10, så vækkeuret ringede kl. 4.30. Oveni det, så sov jeg rigtig dårligt, for som sædvanlig var jeg bange for at komme for sent op. Men op kom jeg, og jeg var også i lufthavnen til tiden. Jeg nåede endda også at købe et omformerstik fra danske stik til engelske stik, og jeg havde ingenting på med metal, så jeg slap for at skulle af med bælter, sko osv i sikkerhedstjekket. Så den del gik fint.
Så stoppede det til gengæld også. Vi skulle være gået ombord på flyet kl. 6.45, men så begyndte det at gå helt galt. Kaptajnen fandt ud af at der var noget galt med en computer på flyet, så takeof blev udsat til kl. 8.30. Surt, men ingen af os havde lyst til at komme op at flyve med et fly der ikke var i orden, så der var ingen sure miner. Lidt over 8 kom den næste melding så. Nu havde de opgivet at reparere computeren, så de ville erstatte den med en computer fra et andet fly. Vi ville få besked igen kl. 9.00. Lidt i ni fik vi så besked på, at vi kunne hente et gavekort på 100 kr til brug i lufthavnen. Cimber Air var vist godt klar over at vi skulle smøres lidt inden beskeden om, at der ville gå i hvert fald 45 minutter mere inden de vidste noget. Det endte med at vi lettede 4½ timer for sent!!!
Det var meningen, at jeg skulle have været fremme på det engelske kontor i Hungerford kl. 12.30 (engelsk tid), men det måtte jeg ringe afbud til. Da jeg endelig nåede frem var mine engelske kolleger gået hjem.
Da jeg ikke lige havde planlagt turen i god tid, havde jeg ikke fået fat på nogen engelske pund, så jeg havde kun nogle få mønter og ikke rigtig nok til at få noget at spise undervejs. Jeg var altså godt sulten, da jeg ankom til hotellet. Bare for at se, at der var en time til restauranten åbnede...... Og da jeg så endelig fik min mad, så viste det sig, at jeg havde bestilt noget helt andet end det jeg troede. Laksen var god nok, men jeg havde ikke forventet en hel friturestegt krabbe og hvor kartoffelmosen med persille kom ind i billedet, har jeg stadigvæk ikke forstået. (Til generel oplysning, så kan jeg hverken lide persille eller kartoffelmos!!!) Heldigvis kan en god kok få alting til at smage fint, så faktisk var det ikke så slemt :-) Et koldt glas god hvidvin kan også gøre meget :-)
fredag den 7. august 2009
JD dag
Siden vi flyttede på landet for 5 år siden har Arne drømt om at få en stor havetraktor. Vi har temmelig meget græs, så det tager nogle timer at komme igennem med en almindelig plæneklipper. Oveni det, så har alle naboerne plænetraktorer, så det var meget synd for ham, at jeg kunne blive ved med at finde noget andet at bruge pengene på.
For et par år siden overtog han så en gammel brugt havetraktor, der var sat i stand af en buhundeejer og mekaniker. Den holdt såvidt jeg husker kun en enkelt sæson, så stod den stille i mange måneder med flade dæk, og da nabo-mekanikeren gerne ville låne den mod at lappe hjulene, så fik han den startet uden olie og brændte motoren af. Stakkels Arne var uden havetraktor igen :-(
For nogle måneder siden lavede vi så en aftale. Vi satte penge af til reperation af traktoren, og hvis der var penge til overs, så skulle de bruges på en havetraktor. Det viste sig, at der kun var behov for ganske få reservedele for at få traktoren til at køre igen, så lige pludselig kunne Arne få sin drøm opfyldt. Helt tilfældigt havde Vemas tilbud på en demo-havetraktor, og for en gang skyld var Arne hurtig. Så i dag kan han køre forbi Vemas på vej hjem fra arbejde og hente en John Deere havetraktor. Jeg har ikke så meget forstand på traktormærker, men jeg kan se på mine mandlige kolleger, at det er et godt mærke. De ser vældig misundelige ud :-)
Nu er der så en chance for at mig og Anti kan få meget mere plads at træne på. Måske får vi endda slået græsset på ridebanen, så vi kan lave en lille agilitybane derovre. Det er en af mine drømme :-)
For et par år siden overtog han så en gammel brugt havetraktor, der var sat i stand af en buhundeejer og mekaniker. Den holdt såvidt jeg husker kun en enkelt sæson, så stod den stille i mange måneder med flade dæk, og da nabo-mekanikeren gerne ville låne den mod at lappe hjulene, så fik han den startet uden olie og brændte motoren af. Stakkels Arne var uden havetraktor igen :-(
For nogle måneder siden lavede vi så en aftale. Vi satte penge af til reperation af traktoren, og hvis der var penge til overs, så skulle de bruges på en havetraktor. Det viste sig, at der kun var behov for ganske få reservedele for at få traktoren til at køre igen, så lige pludselig kunne Arne få sin drøm opfyldt. Helt tilfældigt havde Vemas tilbud på en demo-havetraktor, og for en gang skyld var Arne hurtig. Så i dag kan han køre forbi Vemas på vej hjem fra arbejde og hente en John Deere havetraktor. Jeg har ikke så meget forstand på traktormærker, men jeg kan se på mine mandlige kolleger, at det er et godt mærke. De ser vældig misundelige ud :-)
Nu er der så en chance for at mig og Anti kan få meget mere plads at træne på. Måske får vi endda slået græsset på ridebanen, så vi kan lave en lille agilitybane derovre. Det er en af mine drømme :-)
torsdag den 6. august 2009
Slut med træningsferie
De seneste 3 uger har vi holdt sommerferie fra Rally-træningen. Ikke med min gode vilje, for jeg har ikke selv holdt sommerferie endnu, men DcH Vejle har tradition for, at der ikke er træning i juli måned, og mange af hundeførerne var på ferie.
I går startede vi så op igen, og det var helt tydeligt, at Anti kunne genkende tegnene, da jeg begyndte at finde skilte og kegler frem. Hun lagde sig først lige ved siden af bilen, og da hun fik chancen hoppede hun ind i bilen mellem kegler, skilteholdere, skilte, madskåle osv. Bare så hun ikke risikerede at skulle blive hjemme mens jeg skulle ud og have det sjovt.
Det fik mig til at tænke på dengang en buhundeopdrætter skrev, at det var unaturligt for en Norsk Buhund at træne lydighed, fordi det er en urhunde-race. Anti synes ikke det er spor unaturligt. Hun elsker at komme til træning og bliver enormt skuffet de få gange, hvor hun ikke kan komme med.
Da jeg kom ud på træningspladsen gik hun lige rundt og markerede de sædvanlige steder, og så lagde hun sig i skyggen, mens jeg satte banerne op. Uden at jeg behøvede at sige noget som helst til hende, sprang hun op og gik på plads, da jeg gik i gang med at tjekke om skiltene nu stod i rigtig afstand af hinanden. Det gør jeg gerne ved lige selv at gå banen og lave øvelserne med eller uden hund. Den her gang var det med hund :-) Hun var tydeligvis klar til at gå i gang med at træne igen.
I dag starter Arne og Anti så på agility igen. De har holdt træningsferie siden engang i juni, så de trænger begge to til at komme ud og løbe igen :-)
I går startede vi så op igen, og det var helt tydeligt, at Anti kunne genkende tegnene, da jeg begyndte at finde skilte og kegler frem. Hun lagde sig først lige ved siden af bilen, og da hun fik chancen hoppede hun ind i bilen mellem kegler, skilteholdere, skilte, madskåle osv. Bare så hun ikke risikerede at skulle blive hjemme mens jeg skulle ud og have det sjovt.
Det fik mig til at tænke på dengang en buhundeopdrætter skrev, at det var unaturligt for en Norsk Buhund at træne lydighed, fordi det er en urhunde-race. Anti synes ikke det er spor unaturligt. Hun elsker at komme til træning og bliver enormt skuffet de få gange, hvor hun ikke kan komme med.
Da jeg kom ud på træningspladsen gik hun lige rundt og markerede de sædvanlige steder, og så lagde hun sig i skyggen, mens jeg satte banerne op. Uden at jeg behøvede at sige noget som helst til hende, sprang hun op og gik på plads, da jeg gik i gang med at tjekke om skiltene nu stod i rigtig afstand af hinanden. Det gør jeg gerne ved lige selv at gå banen og lave øvelserne med eller uden hund. Den her gang var det med hund :-) Hun var tydeligvis klar til at gå i gang med at træne igen.
I dag starter Arne og Anti så på agility igen. De har holdt træningsferie siden engang i juni, så de trænger begge to til at komme ud og løbe igen :-)
onsdag den 5. august 2009
Livet på landet
Jubii, der er blevet høstet hele vejen rundt om os, så nu kan vi igen gå ture uden at skulle gå samme vej frem og tilbage eller gå langs hovedvejen. Jeg har en aftale med 4 ud af de 5 landmænd i området om, at jeg godt må gå på markerne (+ træne spor), når der ikke er noget jeg kan ødelægge på marken. Nogle af landmændene venter endda til foråret med at pløje markerne, for at jeg kan bruge deres marker hele vinteren. Det er dejligt med forstående naboer :-)
Om det er høsten der har gjort det eller om der er andre årsager, det ved jeg ikke, men Anti er livet gevaldigt op, så nu er det ikke længere muligt at gå med hende løs. Der var ellers nogle uger, hvor hun ikke engang løb efter de rådyr, der krydsede vejen indenfor hendes synsfelt, men det er slut nu. I aftes ville jeg lige give hende lov til at finde mus på den nyhøstede mark bagved huset og der hørte hun desværre nogle rådyr rasle inde imellem buskene. Anti havde ikke snor på, for jeg havde helt ærligt ikke forventet, at rådyrene ville være tilbage på marken så kort tid efter maskinerne var færdige. Heldigvis er der en enkelt rug-mark, der ikke er høstet, så Anti måtte opgive at finde rådyrene, da de gemte sig derinde. Rug er simpelthen for højt til, at hun kan se rådyrene, og hun er for doven til at bruge sin næse.
Nu hvor der er høstet, kan vi gå i gang med vores næste hegnsprojekt. Vi har planer om at indhegne vores sø, så fårene kan få mulighed for at holde græsset nede, og vi kan invitere hunde på svømmeture. Det kræver, at vi får fældet nogle træer og skåret en masse grene af, så vi har ventet på, at marken ved siden af blev høstet. Det gør det noget nemmere at køre træ og grene væk fra området. En af vores søde naboer har lovet at komme forbi med en motorsav når han kommer hjem fra ferie, mod at han får træet med hjem til brændefyret. Det er en perfekt løsning for os. Vi har ikke noget at bruge træet til.
Der er i øvrigt kommet en ny hund på vejen. En lille "black & tan" dværggravhund. Hold op hvor er hun bare sød. Familien har i forvejen en rød dværggravhund, som hedder Tarzan, så tævehvalpen er selvfølgelig kommet til at hedde Jane :-)
Anti mødte hende i weekenden, og Jane var lidt bange for den der store hund. Hun er vist kun vant til dværggravhunde. Anti var selvfølgelig sød ved hende, men Jane turde kun snuse til hendes bagerste halvdel. Lige så snart Anti kiggede på hende, så gemte hun sig bagved Tarzan eller hendes mennesker. Nu må vi lige sørge for, at de kommer til at møde hinanden nogle flere gange, så Jane får lært at andre (større) hunderacer ikke nødvendigvis er farlige.
Om det er høsten der har gjort det eller om der er andre årsager, det ved jeg ikke, men Anti er livet gevaldigt op, så nu er det ikke længere muligt at gå med hende løs. Der var ellers nogle uger, hvor hun ikke engang løb efter de rådyr, der krydsede vejen indenfor hendes synsfelt, men det er slut nu. I aftes ville jeg lige give hende lov til at finde mus på den nyhøstede mark bagved huset og der hørte hun desværre nogle rådyr rasle inde imellem buskene. Anti havde ikke snor på, for jeg havde helt ærligt ikke forventet, at rådyrene ville være tilbage på marken så kort tid efter maskinerne var færdige. Heldigvis er der en enkelt rug-mark, der ikke er høstet, så Anti måtte opgive at finde rådyrene, da de gemte sig derinde. Rug er simpelthen for højt til, at hun kan se rådyrene, og hun er for doven til at bruge sin næse.
Nu hvor der er høstet, kan vi gå i gang med vores næste hegnsprojekt. Vi har planer om at indhegne vores sø, så fårene kan få mulighed for at holde græsset nede, og vi kan invitere hunde på svømmeture. Det kræver, at vi får fældet nogle træer og skåret en masse grene af, så vi har ventet på, at marken ved siden af blev høstet. Det gør det noget nemmere at køre træ og grene væk fra området. En af vores søde naboer har lovet at komme forbi med en motorsav når han kommer hjem fra ferie, mod at han får træet med hjem til brændefyret. Det er en perfekt løsning for os. Vi har ikke noget at bruge træet til.
Der er i øvrigt kommet en ny hund på vejen. En lille "black & tan" dværggravhund. Hold op hvor er hun bare sød. Familien har i forvejen en rød dværggravhund, som hedder Tarzan, så tævehvalpen er selvfølgelig kommet til at hedde Jane :-)
Anti mødte hende i weekenden, og Jane var lidt bange for den der store hund. Hun er vist kun vant til dværggravhunde. Anti var selvfølgelig sød ved hende, men Jane turde kun snuse til hendes bagerste halvdel. Lige så snart Anti kiggede på hende, så gemte hun sig bagved Tarzan eller hendes mennesker. Nu må vi lige sørge for, at de kommer til at møde hinanden nogle flere gange, så Jane får lært at andre (større) hunderacer ikke nødvendigvis er farlige.
Abonner på:
Opslag (Atom)
