Nu vi snakker om isbjørne......

Indenfor de seneste uger er 2 isbjørne svømmet fra Grønland til Island. Kort tid efter ankomsten er de blevet skudt, fordi der var fare for, at de skulle angribe mennesker.

Normalt ville jeg nok ikke have tænkt så meget på det. Selvfølgelig skal man ikke sætte menneskeliv på spil bare fordi nogle dyr er søde at kigge på i fjernsynet.

Tilfældigvis falder det sammen med, at vi i weekenden endelig fik tid til at køre en tur til Skandinavisk Dyrepark og kigge på deres isbjørne. Det har jeg villet siden de lavede isbjørneanlæget, men der er ikke adgang for hunde, så vi har ikke bare kunnet køre derind når vi var i nærheden. Vi har jo næsten altid hunde med.

Vi ankom på det rigtige tidspunkt i forhold til at se fodringen af både brune bjørne og isbjørne.
Ulvenes fodring så vi for nogle år siden, så det valgte vi fra til fordel for kaffe og æbletærte :-)
Under fodringen fortalte dyrepasserne om de enkelte dyr i parken og om hvordan de ville have levet, hvis de ikke var blevet født i en zoologisk have.

De fortalte blandt andet, at det bliver sværere for isbjørnene at overleve, fordi isen smelter for tidligt på året og de har brug for isflagerne til at fange sæler. Bjørne sulter sig i forvejen i de måneder, hvor de går i hi og får deres unger, og nu kan de altså risikere at skulle sulte i op til 2 måneder ekstra.

Det er måske ikke så underligt, at de søger nye "græsgange" og set i det lys kan jeg godt blive lidt trist til mode over at de skudt i deres forsøg på at finde alternative levesteder og dermed redde arten fra at uddø...........

Hvor er hanhundene?

Pyha, det var tæt ved, at jeg var blevet presset til at ændre på 2 meget principielle beslutninger, som jeg tog for nogle måneder siden.
Nemlig, at Chavez ikke skal lave flere hvalpe i Danmark, og at han slet ikke skal lave hvalpe igen inden nogle af de første er blevet undersøgt for HD og Katarakt.

Jeg tog beslutningen, da Chavez havde lavet sit 3. kuld hvalpe og var kommet op på 12 hvalpe fordelt på 6 i Danmark og 6 i Sverige. Med 6 hvalpe i Danmark var han kun 3 hvalpe fra matadoravlsgrænsen, som i øjeblikket ligger på 9 hvalpe per avlshund. I Sverige kræver Buhundringen, at afkom skal "granskes" efter det tredje kuld. Jeg synes begge dele lyder meget fornuftigt for en lille race som buhunden, så det ville jeg godt efterleve.

I aftes blev jeg så ringet op af en fortvivlet tæve-ejer, som havde en højløbsk tæve, der ikke ville parres af den valgte hanhund. Både tæve-ejer, hanhunde-ejer og tævens opdrætter mente, at det var nødvendigt at finde en erfaren hanhund, hvis tæven skulle parres i den her løbetid. Et hurtigt kig i Hundeweb gav kun 6 mulige hanhunde, da opdrætteren selvfølgelig ikke ville bruge en hanhund, som ikke var øjenlyst og HD-fotograferet. Af de 6 havde opdrætteren allerede haft kontakt til ejerne af den ene, uden held. Hos tre andre var øjenlysningsattesten mange år gammel og øjenlysningen var foretaget, da hanhunden var ung.
Så var der Chavez og en af hans helbrødre tilbage........

Det mindede mig endnu engang om, at der er alt for få avlshunde i Danmark. Jeg har selv stået i den situation at skulle køre helt til Stockholm for at finde en egnet hanhund til Anti. Det var ikke fordi der ikke er gode nok hanhunde i Danmark. Faktisk har Peik både en kuldbror og flere halvbrødre her i Danmark og dem ville jeg også gerne have brugt. Problemet er bare, at ejerne af hanhundene ikke tænker over, at deres buhund kan være vigtig i avlssammenhæng og derfor hverken får dem avlsgodkendt eller får undersøgt om de har arvelige sygdomme.
Det er sørgeligt, for det betyder at danske opdrættere ender med at måtte bruge hanhunde, som overskrider matadoravlsgrænsen eller må køre til udlandet for at finde en hanhund. På trods af at vi kan sidde og kigge i Hundeweb og konstatere, at der både er importerede og dansk-opdrættede hanhunde af rigtig fine linier, som vi meget gerne vil bruge.
Mange hanhundeejere kunne tjene en god portion penge på at få deres hunde undersøgt og udstillet. Normal prisen for en parring er 1000 kr for selve parringen og 1000 kr per levende hvalp........

Til jer, der læser det her og har en hanhund, som ikke er udstillet og undersøgt for HD og Katarakt. Vil I ikke godt gøre det for racen skyld?
Vi er mange, som gerne vil hjælpe jer, hvis der er noget I er i tvivl om. Bare kontakt mig, så skal jeg gerne besvare spørgsmål og klare nogen af de praktiske opgaver for jer.

Legesyg Anti

Den seneste uge har vi virkelig kunnet mærke på Anti, at hun trænger til at komme til at lave noget igen. Flere gange om dagen kommer hun løbende med en bold der kan pive og forventer, at vi vil sætte os ned på gulvet og få bolden til at "være" en mus. De fleste gange får hun sin vilje selvom jeg udmærket ved, at der findes hundetræningsmetoder hvor det kræves, at hunden ikke må få lov til at bestemme noget som helst.

For nogle måneder siden læste jeg en artikel i Hund og Træning, som omhandlede belønninger og hvordan man kunne inddele sine måder at belønne på i forskellige grupper, alt efter hvor glad hunden var for dem. Det fik mig til at tænke mig grundigt om, og jeg måtte konstatere, at Anti faktisk ikke havde nogen belønninger i den allerbedste kategori og kun meget få i de andre kategorier.

Jeg snakkede tilfældigt med en DcH Hundekonsulent om min konstatering og hun lånte mig et mink-skind, som jeg kunne starte helt forfra med at gøre til en supergod belønning for Anti. Det har jeg arbejdet med siden og nu er "minken" i hvert fald den bedste belønning Anti kan få herhjemme. Den er stadigvæk ikke så god, at den kan få hende til at glemme "farlige omgivelser". Det arbejder jeg videre på. Det er mit håb, at pive-bolden kan blive en lige så god belønning, så vi leger meget gerne med den og på et eller andet tidspunkt begynder jeg at gemme den, så jeg kan bestemme hvornår der skal leges. Så kan den forhåbentlig også få status som belønning.

Dejlige hundeførere

Nogle gange er det bare dejligt at være hundetræner.
Søndag aften fik jeg en mail fra en lettere overstadig hundefører, som havde været til Rally konkurrence i Vejen med to af sine hunde. Den ene var rykket op i Viderekommende Klasse og den anden var blevet nummer to i Begynderklassen. De havde fået hhv. 93 og 98 point.
Den slags mails vil jeg godt have mange flere af :-)

Lige netop i det her tilfælde kan jeg desværre ikke tage æren for at have lært hundeføreren og hundene ret meget om Rally lydighed. Det er en meget erfaren hundefører, som allerede havde været til konkurrencer inden hun begyndte at træne på mit hold, så det eneste jeg har kunnet bidrage med var nogle baner at træne på.
Det, der glæder mig, var nu heller ikke så meget de flotte resultater, selvom de er opnået ved den strengeste Rally bedømmer i Danmark. Det var derimod tonen i mailen. Jeg kender godt den følelse man får i maven, når alting klapper og samarbejdet fungerer perfekt og det var lige præcis sådan hundeføreren havde det. Man vil så gerne fortælle til alle mennesker i hele verden, at man er så heldig at have verdens dejligste hund. Man vil også gerne fortælle om alle detajlerne og her er det så lige, at man løber i problemer.
For hvem gider nu lige høre på den slags?
I rigtig mange "kredse" er det ikke tilladt at prale af egne resultater, og vi har desuden det lille problem, at der ikke er ret mange der ved, hvad Rally-lydighed overhovedet er for noget.

I DcH Vejle er vi enormt heldige, for vi skal bare vente til rally-træningen om onsdagen. Der er nemlig en masse hundeførere, som forstår at glæde sig over andres gode resultater uden den mindste smule misundelse. Der er en positiv stemning og overhovedet ingen jantelov at tage hensyn til. Jeg er ikke klar over om det er tilfældigt eller om vi har smittet af på hinanden, men jeg synes det er en dejlig ting og jeg glæder mig meget til på onsdag, hvor jeg skal høre alle detaljerne fra søndagens konkurrence :-)

Gammelby festuge

Vores dejlige naboer kunne i den forgangne uge fejre sølvbryllup, og jeg skal da lige love for at det blev fejret!
For os startede det mandag aften, hvor vi mødtes hos nogle andre naboer og lavede æresport. Rigtig mange venner og naboer mødte op, så det var vældig hyggeligt, og vi fik hilst på en masse mennesker som vi ikke kendte i forvejen. Selvom vi har boet på Molsgårdvej i 4 år, så kender vi stadigvæk ikke alle i området, men vi arbejder hårdt på at komme til det ;-)
Der var heldigvis nogle erfarne "æresport-bindere" til stede, så alting var forberedt og vi kunne slippe med at klippe gran og egegrene i mindre stykker. Det kunne vi godt finde ud af:-)

Jeg ved ikke om det bare var fordi vi hyggede os for meget eller om det altid tager så lang tid, men klokken blev næsten midnat inden vi var færdige med at sætte æresporten op, og så ville sølvbryllupsparret gerne have os indenfor til en kop kaffe, så det blev ret sent inden vi kom i seng.
Tirsdag skulle der så være morgensang kl. 7, så vi var oppe til sædvanlig tid kvart over fem. Jeg ville gerne have arbejdet hjemmefra, men desværre havde vi et møde midt på formiddagen, så jeg blev nødt til at køre. Jeg skulle egentlig have været til agility tirsdag aften, men det kunne jeg altså ikke holde til, så jeg fladede ud på sofaen i stedet for. Naboen holdt fest i deres nybyggede garage, så der var gang i den hele dagen.

Onsdag havde jeg mit Rally-hold, og endnu engang gik træningen mere op i at fange skilte, som fløj væk, end i reel træning. Jeg må konstatere at det ikke er så nemt at have et blandet hold med hunde fra alle 3 rally klasser. Jeg har brugt meget at sætte flere skilte på samme skilteholder, så der kan være mindst 2 klasser på den samme bane, men når det blæser, så holder den løsning ikke. Skiltene sidder simpelthen ikke ordentlig fast og ender med at flyve rundt på hele pladsen. Det kalder man vist for træning med forstyrrelser........
Jeg håber, at vi på et tidspunkt får så mange rally-hunde i klubben, at jeg kan lave et seperat hold for Viderekommende/Ekspert hunde. Det vil gøre mange ting nemmere.
Anti fik lov til at trisse rundt og hygge sig med de store hunde uden at blive trænet. Sjovt nok dukkede der kun store hunde op til træningen (1 Landseer, 3 Rhodesian Ridgebacks og 1 Hovawart).

Torsdag måtte jeg lige arbejde nogle timer hjemmefra inden jeg fik overtalt Arne til at køre en tur på lossepladsen og hente en trailerfuld kompost. Da vi nu ikke længere har en "græsplæne-opgraver" i huset, har jeg besluttet mig til at forsøge at planere månelandskabet så det er knap så sundhedsfarligt. Det er faktisk ret utroligt at ingen af os er kommet til skade ude i haven, for nogle af hullerne var virkelig dybe og næsten umulige at se inden man trådte i dem.
Jeg syntes, der var rigtig meget kompost på traileren, da jeg gik igang med at fylde huller, men det rakte kun til omkring halvdelen af græsplænen. Chavez har godt nok været aktiv......
Om aftenen kom Bliki (Islandsk Fårehund) på besøg mens Kim tog Arne med til fodbold på Vejle Stadion.

Fredag var almindelig arbejdsdag for os begge to, og da vi kom hjem kørte vi en tur til Give for at købe en tæge-tang og et nyt navneskilt til Chavez. Da vi afleverede det, fik Anti mulighed for at træne sit forhold til David (den yngste dreng) og det gik overraskende godt. Hun er normalt meget utryg ved mindre børn med hurtige bevægelser, men David har hun nu mødt så mange gange, at hun begynder at kende ham. Han fik lov til at lave nogle øvelser med hende og efter et stykke tid kunne han også røre ved hende uden at hun trak sig væk. Det er ikke mange 6-årige der får mulighed for det.

Lørdag fortsatte festugen så. Vi skulle til sølvbryllup i Hovborg sammen med 70 andre mennesker. Det krævede lige lidt nyt tøj og som sædvanlig var det noget, der skulle ordnes i sidste øjeblik. Typisk os. Det der med at nyt tøj skal vaskes inden det tages i brug, det er ikke noget vi praktiserer.
Naboen til den anden side skulle til en anden fest, så jeg havde lovet at fodre deres heste inden vi kørte og igen søndag morgen når vi vågnede. Uforbedrelig optimist som jeg er, valgte jeg at skifte tøj inden jeg fodrede heste og for engangs skyld var jeg så heldig, at jeg ikke måtte hjem og skifte til noget andet. Normalt ville det have betydet, at jeg var blevet fuldstændig grøn af en våd, græstyggende hestemule, men de var heldigvis mere interesserede i spandene end i mig.
Festen var rigtig god med massevis af sjove indslag, og jeg fik snakket med endnu en af de landmænd, der ejer jord i vores område. Nu har jeg så også fået lov til at gå tur med hundene på hans 43 hektar jord og han har endda lovet mig, at han nok skal lade være med at pløje marken lige bagved vores hus, så jeg kan gå spor på den hele vinteren. Sådan!!!!
Vi var først hjemme ved 3-tiden, og selvom jeg skulle køre hjem og derfor ikke havde drukket alkohol, så gik jeg lidt rundt ved siden af mig selv hele søndagen. Jeg er simpelthen blevet for gammel til at komme så sent i seng :-)

Udstillingsweekend

I den her weekend har der været hele 3 udstillinger at vælge imellem. Der var en national DKK udstilling i Varde, Spidshundeklubbens 40 års jubilæums udstilling i Svendborg og en international udstilling i Neumünster (Tyskland).
Udstillingen i Varde var ikke så interessant, da Chavez allerede er Dansk Champion og jeg ikke forsøger at samle point til racevinder titlen.
I Spidshundeklubben mangler Chavez stadigvæk et klubcertifikat for at blive klubchampion, men jeg har aftalt med hans nye familie, at de skal opleve udstillingen i Bredsten (hvor de bor) og det kunne jo være sjovt, hvis han kunne blive klubchampion den dag.
Så var der den tyske udstilling tilbage. Chavez mangler et udenlandsk CACIB, men da han fik sit første CACIB i november 2007, så er det egentlig for tidligt at få det allerede nu. Alligevel meldte jeg Chavez til i Tyskland med den bagtanke, at hvis han fik CACIB dernede, så kunne han blive International Champion på en dansk udstilling senere :-)

Der var kun 4 buhunde tilmeldt i Neumünster. Udover Chavez var det to svenske hanhunde og en tyskejet unghundetæve som var importeret fra Norge. Dommeren lagde ud med at måle Chavez med et målebånd og sige "53 centimeter - det var godt nok højt". Mit tyske er ikke så godt, så jeg kunne ikke rigtig sige til han, at jeg syntes at han skulle finde en rigtig målepind. Heldigvis valgte han selv at hente målepinden og med den kunne han konstateret, at højden var i orden. Pyha, der åndede jeg godt nok lettet ud.
Det endte med, at Chavez blev BIR og fik sit CACIB, så nu må vi håbe, at det kan lade sig gøre at holde ham i ordentlig form, så han kan hente det sidste i Danmark i starten af 2009. (Selvom han måske deltager i Herning til Nordisk Vinder udstillingen, så forventer jeg ikke, at han kan hente et CACIB den dag. )
Det blev en lang og meget varm dag, men også en dejlig oplevelse, hvor vi fik snakket med en masse andre danskere med mange forskellige racer. Da den bedste gruppe 5 hund skulle findes i Stor Ring, var der ca. lige så mange danske hunde i ringen som der var tyske og der var en meget hyggelig stemning :-)

Søndag tog vi så til Svendborg for at være sammen med alle vores buhundevenner. En enkelt af Chavez´s hvalpe (Gaia) skulle udstilles i hvalpeklassen og kennel Gnipagrottan kom med to tæver, som kunne blive Danske Champions. Det blev også en rigtig hyggelig dag, hvor Arne´s yndlingsbuhund Kakan fik sit Certifikat (Emma fik sit om lørdagen) og Gaia fik særdeles lovende.
Men det sjoveste var nu at se hvor overrasket Niels blev over at se Arthur få certifikat og placere sig som 4. bedste unghund i Stor Ring.
Tillykke til alle de supergode buhunde og deres ejere :-)