Anti er blevet rally champion

For et år siden holdt Ribe Hundevenner en jule rally konkurrence, hvor Anti og jeg opnåede at få vores første oprykning til champion klassen. I løbet af sommeren har vi kun været til en enkelt konkurrence, hvor vi også fik en oprykning. Så manglede vi kun en enkelt, men da vi havde fået begge de første oprykninger ved Trine Dyrgaard, så skulle jeg finde en konkurrence, der blev dømt af en anden dommer. Det var nemmere sagt end gjort. Hver eneste gang en anden dommer skulle dømme til en konkurrence, så havde vi andre aftaler, og jeg var ikke desperat nok til at køre til Sjælland for at finde en anden dommer.

Heldigvis havde Ribe Hundevenner også planlagt jule rally konkurrence i år, og de havde inviteret Pia Hansen som dommer, så nu var chancen der. Selvfølgelig skulle Anti komme i løbetid, så jeg ikke fik trænet ret meget frem til konkurrencen. Først onsdag før konkurrencen var hun med til træning, og der var hun fuldstændig umulig at træne med. Hun fjollede rundt og kunne hverken finde ud af at gå på plads eller lave en tyskervending. Jeg tog mig sammen til at træne lidt hjemme i stuen, og så måtte det gå som det kunne.
Da vi kom til Ribe var jeg overhovedet ikke nervøs, for jeg var overbevist om, at Anti ville nægte at lave noget overhovedet, og at jeg ville blive nødt til at opgive at komme banen rundt. Men hun overraskede meget meget positivt. Aldrig tidligere har jeg set hende arbejde så koncentreret. Man skulle næsten tro hun forstod, at der stod meget på spil. Selv ikke et hundeslagsmål udenfor banen kunne ødelægge koncentrationen. Den eneste fejl hun lavede, var at hun var langsom til at sætte sig ned i en vending med to stop. Alt andet var helt perfekt. Så var der lige ærespladsen.......
Jeg ved, at hun er god til ærespladsen nu, men når det andet nu var gået så godt, så blev jeg virkelig nervøs for, at hun skulle rejse sig fra pladsen foran mig. Det gjorde hun heldigvis ikke, så vi endte med 99 point og vandt klassen over 14 andre hunde.
Nu er Anti blevet Rally Champion :-)

HD resultatet

Så er Tesla´s HD resultat også blevet offentliggjort på Hundeweb. Hun har to fine A-hofter!!!!!!!
Hun er præcis så sund, som vi havde håbet, da vi for et år siden gik og ventede på at hente hende. At hendes temperament så også er pragtfuldt, det er bare en ekstra bonus. Jeg glæder mig rigtig meget til hun bliver stabil nok til, at vi kan komme ud til en rally-konkurrence. Lige nu kræver det ret mange godbidder at holde hende i ro. Hun mister ikke interessen for at arbejde, selvom jeg holder belønningerne tilbage, men hun bliver så ivrig, at hun begynder at springe op og bide mig i armene. Det samme gør hun, når Arne træner agility med hende.
Jeg har meldt mig til et klikkerkursus i DcH Vejle og inden næste søndag skal jeg have lært Tesla 3 ting. Hun kan heldigvis allerede den ene, nemlig at sætte forpoterne på en omvendt bajle. Nummer to er at sætte næsen på min flade hånd og holde den der indtil jeg klikker. Det går også nemt nok, hun har jo lært dutte-øvelsen da hun var hvalp, så det er bare en udvidelse. Den tredje øvelse bliver sjovere. Tesla skal nemlig stille sig op i en kasse, og det er hun slet ikke interesseret i. Jeg kommer til at lægge hovedet i blød for at finde en måde at gøre øvelsen interessant på.
Jeg har selvfølgelig også prøvet at få Anti til at gøre det. Det kostede 3 klik, så sad hun oppe i en kasse :-) Ret imponerende når man tænker på, at jeg kun bruger klikker ganske få gange om året.
Forhåbentlig kommer Tesla til at løse opgaver lige så hurtigt som Anti på et tidspunkt.

Sundhedsundersøgelser

Så har Tesla været ved dyrlæge og har fået taget en forfærdelig masse røntgenbilleder. Egentlig ville jeg helst have ventet til hun var 1½ år eller mere med at få taget de billeder der skulle sendes ind til DKK. Jeg foretrækker, at hundene er helt udvoksede inden man vurderer om de er sunde nok til at blive brugt i avl. Men det er jo planen, at Tesla skal løbe agility, og da hun nu har haltet så meget i sin opvækst, vil jeg godt være helt sikker på, at hun ikke fejler noget, inden hun får lov til at begynde at springe og løbe over A-brættet.
Så tirsdag formiddag tilbragte Tesla og jeg hos dyrlægen. Først blev hun tjekket for patella luxation, så fik hun taget billeder af hofterne, albuerne, skuldrene (til ære for border collie ejerne, som var sikre på, at Tesla havde OCD) og til sidst hele ryggen.
Patella resultatet fik jeg med det samme. Knæskallerne kunne ikke rykkes overhovedet, så det var helt perfekt.
Her til morgen kom resultaterne på OCD og AD på mail fra DKK. Tesla har ingen af delene. Skuldre og albuer er helt som de skal være.
Nu må vi så se, hvor lang tid der går inden HD resultatet er klar.

På et eller andet tidspunkt skal Tesla selvfølgelig også øjenlyses, men det bliver først, hvis vi beslutter os til, at hun skal have hvalpe. Man kan alligevel ikke være sikker på resultatet på så ung en hund. Hos Tesla´s mor var øjnene fine, da hun blev øjenlyst som 4 årig og fornylig (et år senere) fik hun konstateret buhund-katarakt. Forhåbentlig har Tesla arvet sin fars øjne. Han havde kun aldersbetingede forandringer i en alder af 11½ år.

Vi er blevet udvalgt ....

.... til at opvarte en lille gråstribet kattekilling.

Da vi flyttede på landet havde jeg en ide om, at vi ville blive invaderet af vilde katte fra gårdene i området. Så kunne vi bruge en formue på at fodre dem og neutralisere dem, medmindre vi kunne få os selv til at aflive nogen af dem. Af en eller anden grund havde jeg en fordom om, at gårdejere bare lod deres katte få killinger som de havde lyst til, og at det derfor vrimlede med syge og vilde katte på landet.
Sådan gik det heldigvis ikke. Muligvis fordi vores katte jagede alle de vilde katte væk. Vi er i hvert fald blevet vækket af katteslagsmål en gang imellem. Indtil videre har vi kun haft de katte vi selv har bedt om. Måske lige bortset fra Harley, som en tidligere kollega overtalte mig til at overtage.... Så vi havde faktisk besluttet, at vi fremover kun ville have killinger fra internat, hvor de er øremærket, neutraliserede, vaccinerede osv for kun 450 kr. Det er langt den billigste løsning, når man gerne vil have kat.

Meeeeeen nogle gange bestemmer kattene altså selv. I går eftermiddag var jeg i stalden for at hente hø til fårene og pludselig kunne jeg høre en kat mjave. I første omgang troede jeg, at det var Harley, men da jeg så ham i den anden ende af stalden, måtte jeg gå efter lyden og fandt en lille gråstribet killing. Jeg vidste ikke, hvor vild den var, så jeg hentede noget mad og satte mig på afstand og snakkede til den. Efter nogle minutter gik den hen til maden og da tallerkenen var tom kom den hen og takkede for maden ved at gnide sig op ad mit ben. Den var tydeligvis ikke spor vild, men til gengæld havde den svært ved at trække vejret og den var meget lille og tynd.
Jeg syntes ikke lige den skulle møde resten af dyreflokken med det samme, så jeg satte noget tørkost og vand ud til den og valgte at vente og se om den forsvandt af sig selv.
I morges da Arne og hundene gik nedenunder blev de mødt af 3 katte. Killingen havde åbenbart selv fundet kattelemmen i løbet af natten og af uransaglige årsager havde Gizmo og Harley valgt at lade den komme ind. Ikke engang hundene kunne jage killingen væk, selvom de gav sig til at gø af den. Så nu er vi altså blevet valgt som nyt hjem for en killing.
I dag har jeg så været til dyrlæge med den og har fået konstateret, at den var forfærdelig forkølet, havde lopper og orm, og i øvrigt var en hun-killing på ca. 6 måneder (men er på størrelse med en 4 måneder gammel killing pga underernæring), så hvis den ikke får p-piller meget snart, så risikerer vi, at der også kommer killinger....... Nu får den 14 dage til at blive rask og til at bevise, at den kan undgå at blive kørt ned, og så må vi punge ud med endnu en formue til dyrlægen. Vi kan ikke få os selv til at aflive staklen, bare fordi den har været så uheldig at blive født et sted, hvor man ikke er ansvarlig nok til at tage vare på de dyr, der bliver sat i verden.

Klubmesterskab 2010

Så fik vi overstået klubmesterskabet for 2010 og det gik helt efter planen.
Jeg havde fået en aftale med Pia Hansen om at dømme os, og jeg havde håbet på, at DKK ville give os lov til at afholde en officiel konkurrence, men jeg fik aldrig noget svar på min ansøgning.
Så det blev en uofficiel konkurrence for medlemmer af DcH Vejle og nogle få andre hundeførere. Vejret var ikke helt med os fra morgenstunden, men det blev bedre og bedre som formiddagen skred frem og det var i hvert fald ikke vejrets skyld, hvis det ikke gik så godt på banen. Det var heller ikke Pia´s skyld. Hun var rigtig sød ved os allesammen og havde lavet nogle fine baner.
Vi startede med ekspertklassen, hvor Anti fik konkurrence af en ny-oprykket Border Collie som ikke normalt træner i DcH Vejle. Anti startede på ærespladsen, hvor hun lå helt stille ved siden af mig, præcis som hun skulle. På banen havde hun af en eller anden årsag glemt hvad "Bliv" betyder, så vi måtte lave en øvelse om fordi hun fulgte med mig. Hun var som sædvanlig lidt sløv i nogle af positionerne og jeg måtte vente på hende i "Fristende Ottetal", så vi endte med 93 point. Vores konkurrent havde svært ved at koncentrere sig på udebane, så Anti vandt klassen.
I øvet klasse var der mere konkurrence. Der var hele 6 deltagende hunde. Så mange har der aldrig været før, og så manglede vi endda 3 hunde, som kunne have deltaget. Det er helt vildt, at der er så mange dygtige rally-hunde i klubben. Vinder af klassen blev den mest erfarne, nemlig Tyson. Det sjoveste indslag stod gravhunden Kringle for. Han har ikke trænet rally ret længe, men var så heldig/uheldig at få 100 point til en konkurrence og det betyder som bekendt at man ikke længere må have snor på til konkurrencer. Det var en regel som Kringle syntes om. Han drønede rundt udenfor ringen for at finde godbidder i poser, telte, bure osv. Godt at ejeren også har humoristisk sans, men ellers havde hun nok ikke købt en gravhund og en mops :-)
I begynderklassen var der også konkurrence, men Carlo gjorde det lige så godt som han plejer og kom igennem banen med dagens højeste pointantal. 99 point blev det til. Nu må vi vist hellere få overtalt ejeren til at komme ud til et par konkurrencer så Carlo kan komme op i næste klasse og få lidt flere udfordringer.
Efter konkurrencen hyggede vi os i klubhuset med Majbritt´s kartoffel-porre suppe, som Arne havde hentet og varmet til os. Det var lige hvad vi trængte til efter en kold oktober-formiddag udenfor.

Udstilling i Bredsten

Så har jeg endnu engang udsat en af mine hunde for noget kedeligt..... Vi har været på udstilling.
Egentlig er det nok mest mig, der synes, det er kedeligt. Anti synes vist egentlig, det er Ok, hvis bare dommeren ville lade være med at rage sådan på hende.
Min undskyldning for at melde Anti til udstillingen den her gang var, at der kom 2 andre sorte buhunde og jeg elsker, når vi kan samle eksemplarer af min yndlingsfarvevariant af Norsk Buhund. Jeg overvejede også at melde Tesla til, men hun halter stadigvæk ind imellem og er i øvrigt inde i en periode, hvor hun bliver voldsomt forskrækket af ingenting, så jeg vælger at vente til hun er mere stabil både fysisk og psykisk. Hun var selvfølgelig med som tilskuer og jeg tror, hun fik en masse ud af det. Hun havde fri adgang til at gå ud og ind af sit bur, og det benyttede hun sig af, når der var noget, hun skulle kigge på fra sikker afstand.
Anti havde en rigtig god dag og det havde vi andre også. Der kom nemlig en masse af vores gode buhunde-venner. Dels var der de 12 andre tilmeldte buhunde og deres ejere. Men det var slet ikke det hele. Der kom nemlig også en masse andre buhunde-ejere. Flere af dem har vi ikke set i flere år, så det var skønt at se dem igen. Det værste for mig var, at der slet ikke var tid til at snakke nok med alle.
Resultatmæssigt gik det godt for hanhundene og knap så godt for tæverne. Alle hanhunde fik Excellent og en af dem blev endda udstillingschampion. De to andre i åben klasse var på deres første udstilling og blev dermed avlsgodkendt. Det tegner rigtig godt for fremtiden, nu må vi bare håbe, at ejerne også får hundene HD-fotograferet og øjenlyst, så de kan indgå i avlen.
Kun en enkelt tæve fik Excellent og hun var champion i forvejen, så der blev ikke uddelt certifikat til en tæve. Resten af tæverne fik Very Good, så det var ikke helt slemt, og der var også 2 tæver, som var på udstilling for første gang og blev godkendt til avl. Alt i alt en rigtig god dag, som vi forhåbentlig kan gentage den 21. maj, når der igen er udstilling i Bredsten.

Avlsrestriktion godkendt

Jeg var lige inde på DKK´s hjemmeside. Det er ikke så tit jeg kigger på den (bortset fra Hundeweb, selvfølgelig). Jeg tjekkede for sjov skyld avlsrestriktionerne for Norsk Buhund og opdagede, at der var sket en ændring. Indtil nu har der kun været krav om at avlshunde skulle have fået en anden præmie (Good) på en udstilling inden de blev parret. Jeg har kun oplevet 1 buhund, der ikke i løbet af 2 udstillinger kunne få en anden præmie. Det var en hanhund og den så helt forkert ud, så der var næppe nogen, der ville have brugt den i avl under nogen omstændigheder. De ville i hvert fald ikke have forventet at få racetypiske buhunde ud af det...... Efter min mening var det en fuldstændig ligegyldig restriktion, som desværre har resulteret i, at der pt. findes en meget stor mængde at buhunde uden stamtavle i Danmark. Men sådan ser DKK ikke på det, og så er der vel ingen grund til at træde mere rundt i det.......

Nu har DKK tilsyneladende godkendt restriktionen vedrørende øjenlysning inden parring. De har ændret lidt i ordlyden i forhold til det, der blev sendt ud (og godkendt) ved urafstemning blandt de få buhundeejere, der også er medlem af Spidshundeklubben.
Den nuværende ordlyd er:

Hvalpe kan ikke registreres i DK, medmindre begge forældre inden parring er undersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge - og fundet fri for tegn på katarakt af arvelig type (Post Pol eller Cortikal type 2), dog tidligst når hunden er 12 måneder gammel. En øjenattest må ikke være mere end 12 måneder gammel på parringstidspunktet. BEMÆRK, denne restriktion indføres d. 1. januar 2011 og omfatter hele racen.

Dermed er der ikke noget krav om, at man ikke må avle på hunde med buhundkatarakt eller Cortikal type 2, hvilket efter min mening er fint, da de to alvorlige typer katarakt i forvejen gør et stort indhug i bestanden af buhunde.
Den nye restriktion burde resultere i at flere buhunde bliver øjenlyst fremover og så må vi håbe, at der ikke dukker alt for mange syge hunde op. Det ville være skønt, hvis vi fremover kunne reklamere med, at buhunde er sunde hunde og have beviser til at bakke udsagnet op.

Sommerferie 2010

Så er vi tilbage fra årets sommerferie. Selvom man er arbejdsløs kan man jo godt holde ferie :-)

Vi valgte at køre en tur til Norge med campingvognen. Det var første gang Tesla skulle på campingtur, så vi var meget spændte på, om hun ville reagere på alle lyde, og om hun overhovedet ville kunne finde sig i at være lukket inde på forholdsvis lidt plads. Men det gik over al forventning. Tesla trives fint med at bo i campingvogn.

Vi var heldige med vejret, det regnede godt nok lige 1½ dag på den første campingplads, men derefter var det fint solskinsvejr resten af de 9 dage vi var afsted.

Den her gang valgte vi at sejle fra Hirtshals til Kristiansand med Fjordline og det skulle vise sig at være en oplevelse i sig selv. Færgen er ikke særlig stor og der er kun højt nok til campingvogne og autocampere i den forreste halvdel af bildækket. Samtidig er der kun ramper i den ene ende af færgen. Det betød, at vi skulle køre ind på færgen og vende rundt med campingvognen inde mellem jernstolperne, hvis vi ikke ville bakke ud. I den situation synes jeg godt nok en 5 meter lang campingvogn er for lang....... Men autocamperne var endnu værre stillet. De skulle nemlig bakke ombord. Godt det ikke var mig :-) Til gengæld tog turen kun 2 timer og 15 minutter, så vi havde ikke dårlig samvittighed over at efterlade hundene i bilen under overfarten, mens vi spiste buffet i restauranten :-)

Da vi kom til Norge kørte vi ind midt i landet til en campingplads i Evje. Det var et rigtig dejligt sted, selv i regnvejr, så vi valgte at blive der i 3 dage. Vi kørte og gik nogle ture rundt i området og havde også hundene med på nogle byture. Noget vi forsømmer lidt, når vi er hjemme, så ingen af vores hunde synes, det er specielt sjovt at kigge på butiksvinduer. Anti har efterhånden vænnet sig til det, så der er ikke så meget, der skræmmer hende, men Tesla var ikke helt tilfreds med alle de mærkelig lyde. Hun var så også uheldig et par gange at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Fx. da en lastbilrampe begyndte at bevæge sig lige da hun gik forbi og da en mand på løbeski overraskede hende bagfra. Heldigvis er hun hurtigt ovenpå igen, og jeg er sikker på, at hun lærte en masse på ferien.

Efter dagene i Evje fortsatte vi til Seljord, hvor Buhundens Nationaldag skulle fejres. (For ikke-buhunde interesserede, så er det et træf for buhunde og deres ejere.) Vi ankom til campingpladsen 2 dage for tidligt, så der var kun ca. 5 mennesker på hele pladsen det første døgn og vi var ved at være i tvivl om det overhovedet var det rigtige sted. Men i løbet af fredagen dukkede buhundene op og lørdag morgen gik det løs. Jeg var en tur på stranden med hundene og der mødte vi Tore og Siri. Sidstnævnte er Tesla´s mor. Det var skønt at se et kendt ansigt. Vi havde nemlig ikke annonceret nogen steder, at vi ville komme, så vi vidste ikke på forhånd, om der kom nogen vi kendte. Senere stødte vi også på Elisabeth og Torsten fra Kennel Gnipagrottan (Sverige), så det blev en rigtig hyggelig dag for os.

Træffet startede med en officiel udstilling kun for buhunde med 28 tilmeldte hunde. Der var desværre ikke særlig mange sorte og de fleste af dem måtte forlade ringen med et blåt bånd (2. præmie). En enkelt af dem klarede sig rigtig fint. Nemlig Tesla´s morfar Vaulartun´s Lille Lille, der blev bedste veteran han og bedste sorte buhund på dagen. Han er 10 år gammel, men opførte sig som en fjollet unghund. Det samme gør Tesla´s mor i øvrigt, så det tegner godt for Tesla :-)

Efter udstillingen var der skue for de hunde, der ikke var tilmeldt udstillingen. Jeg havde egentlig regnet med at melde begge hunde til skuet, men det viste sig at koste 300 nkr per hund og det ville jeg ikke betale for bedømmelser, der ikke kunne bruges til noget. Det var der heller ikke ret mange andre der ville, så der var kun ganske få, der benyttede sig af chancen for at få sin hund bedømt.

Derefter var der konkurrencer for barn og hund, amerikansk lotteri med mange fine gevinster, kåring af årets buhund og 60 meter løb for buhunde. Jeg valgte at melde Tesla til 60 meter løbet og det var vældig sjovt. Hundene skulle løbe en ad gangen og blev holdt af en fremmed indtil føreren var nået en del af vejen. Tesla syntes det var vildt sjovt og kunne sagtens have taget mange flere ture. Men hun var desværre ikke blandt de tre hurtigste hunde. Forhåbentlig bliver alle resultater offentliggjort på et tidspunkt. Jeg vil gerne se, hvor hurtig hun var :-) Jeg har desværre ingen billeder af det, for jeg var nervøs for, at Tesla skulle løbe ud til Anti, hvis hun stod i nærheden, så Arne blev bedt om at holde sig langt væk :-)

Om aftenen var der fællesspisning af grillmad og mens vi andre sad og hyggesnakkede, fik Tesla og hendes morfar lov til at løbe rundt og lege. Lille Lille legede vist ikke, han havde andre ting i tankerne, men det vidste Tesla ikke noget om. Hun syntes, han var skøn at lege med :-)

Søndag kørte vi sydpå igen og overnattede to nætter ved Arendal inden vi tog færgen hjem til Danmark og kørte den sidste tur hjem til to meget fornærmede katte.......

Agility konkurrence i Brenderup

Så har Arne og Anti været til agility konkurrence igen. Denne gang var det 2 dage i Brenderup og jeg var med begge dage. Lørdag stod vi op kl. 4.30 for at kunne være i Brenderup tidligt nok til at få plads til et telt ved den bane, hvor små og mellem hunde skulle løbe. Det er lang tid siden jeg har været så tidligt oppe, men efter 4 ugers "ferie" er jeg ved at være udsovet, så det var slet ikke noget problem :-)
Den her gang var der ikke så mange med fra Arne´s agilityhold, men træneren var der heldigvis og hun var igen supergod til at gå banegennemgang sammen med Arne og hjælpe ham til at planlægge løbene rigtigt. Anti løb rigtig fint og hun var ikke så opmærksom på, hvor jeg var, som sidste gang. Hun havde fin fart på, faktisk så meget fart, at hun sprang over nedgangsfelterne på A-brættet i begge agilityløb lørdag .......
Derudover var der stadigvæk problemer med slalom. Arne arbejder på at finde ud af, hvordan han får Anti til at gå rigtigt ind i slalom, når hun har fuld fart på. Det lykkedes ikke rigtig lørdag, men han fik så meget styr på hende, at slalom lykkedes i andet forsøg og i det ene springløb lykkedes det faktisk at få en andenplads og en fin pokal:-)
Vi havde selvfølgelig også Tesla med og hun startede dagen med at hygge sig med Dingle (Schapendoes), som "boede" i teltet lige ved siden af os. De har kendt hinanden i mange måneder og har flere gange fået lov til at lege vildt sammen, men de havde det også fint med at lege roligt med snore på. Ind imellem gik jeg en tur rundt på pladsen med Tesla og hun sugede indtryk til sig. Hen på eftermiddagen kunne vi mærke, at hun skiftede opførsel. Hun fik et tyggeben og begyndte pludselig at knurre, hvis andre hunde kom for tæt på teltet, selvom hun lå i et bur bagved os. Det undrede mig noget, for hun plejer ikke at være mad-aggressiv. Vi blev enige om, at hun måske bare var træt og det viste sig at være helt rigtigt. Da vi kom hjem fik hun sin aftensmad og så sov hun resten af aftenen (hvilket i øvrigt også var tilfældet for Arne.... :-))

Søndag kunne vi sove længe, for de startede med klasse 3 og 2 og teltet var allerede slået op, så vi skulle først være der kl. 8.30. Arne og Anti startede helt forrygende med AG1. De løb et supergodt løb og fik endda slalom indgangen i første forsøg. Desværre havde Arne lidt for travlt og opdagede for sent, at Anti "glemte" den sidste pind i slalom, så de blev disket for ikke at gøre slalom færdig. Men det var en super start på dagen. De andre løb gik også rigtig godt. Ingen feltfejl og Anti gik rigtigt ind i slalom i alle 4 løb. I Ag åben og SP1 gik hun desværre ud af slalom for tidligt, så det gav fejl, men i SP åben lykkedes alting og Arne og Anti fik deres første fejlfri løb. Uha hvor bliver de bare gode, når de får nogle mere erfaring sammen :-)

Skudtræning

Anti har i al den tid hun har boet hos os været bange for høje lyde. Hun er blevet bedre til at takle mange situationer, men skud, fyrværkeri og torden gør hende meget bange og stresset. Vi forsøgte på et tidspunkt at skudtræne hende, men var desværre ikke opmærksomme på hvor stor afstand hun skal have til skud. De andre hunde kunne trænes på nogle hundrede meters afstand til den person der skød, og flere af dem fik også meget positivit ud af træningen. Anti skulle have været flere kilometer væk og det var hun desværre ikke.

Nu er vi så meget opmærksomme på, at Anti´s angst ikke skal smitte af på Tesla og det har været helt perfekt, at jeg ikke har skullet op på arbejde i de seneste uger, hvor der har været en del torden om natten. Allerede når det buldrede langt ude i det fjerne har Anti vækket mig ved at lægge sig tæt op ad mig og knurre. Så er jeg stået op og har taget begge hunde med nedenunder og har stopfodret Anti med godbidder hver gang det buldrede. Det er lykkedes mig at få hende til at sidde helt stille ved siden af mig, så Tesla overhovedet ikke opdagede, at der var noget at være bange for. Med lidt held kan Anti med tiden begynde at forbinde torden med godbidder og hygge, men jeg gør det for Tesla´s skyld og så må vi se om der kommer en ekstra gevinst.

For et par uger siden var der så en træner i DcH der gerne ville skudtræne sin egen hund mens vi trænede Rally. Jeg havde tilfældigvis begge hunde med, så jeg aftalte med træneren, at jeg satte Anti i bilen og tændte for bilradioen og så koncentrerede jeg mig om at have det sjovt med Tesla, mens han skød 10 skud fordelt over ca. 10 minutter.
Det gik over al forventning. Anti opdagede ingenting. De andre hunde på rally holdet virkede ret ligeglade med skuddene. De trænede bare videre som om intet var hændt. Tesla stoppede op og kiggede i den retning skuddene blev affyret, og vendte så tilbage til at lege med mig umiddelbart efter. Ikke noget med at prøve på at løbe væk eller søge tryghed ved mig. Jeg var rigtig godt tilfreds med resultatet og lykkelig for, at vi var blevet advaret, så jeg kunne forberede mig.

I formiddags besluttede jeg mig så for at finde en skov hvor jeg kunne gå tur med hundene. Det er alt for varmt at gå ude i solen i de her dage og vi har massevis af skove i området. I dag valgte jeg skoven ude ved Vingsted Centret. Der ligger et skydetræningsanlæg lige ved siden af Vingsted Centret, men alt var stille og roligt, da vi forlod bilen, så jeg regnede ikke med, at det ville være noget problem. Det var det heller ikke den første halve time, men da vi gik tilbage mod bilen kom det første skud. Derefter kom der skud ca. hvert 3. minut og der nåede vel at komme 12-15 skud inden vi nåede ud af skoven igen. De første 2 reagerede hundene overhovedet ikke på, men så var vi åbenbart kommet så tæt på at Anti nåede grænsen for hvad hun kunne kapere. Hun begyndte at gø og trak afsted for at komme hjem til bilen. Tesla blev forskrækket og gav sig også til at gø. Tilfældigvis samtidig med at der kom en jogger rundt om et hjørne. Jeg fik trukket Anti hen til mig og Tesla gøede lidt ad joggeren. Hun troede tydeligvis, at det var joggeren, der havde fået Anti til at gø :-) Resten af vejen gik Anti i helt kort snor ved siden af mig (og var ved at kvæle sig selv, fordi hun syntes, jeg gik for langsomt). Hun fik godbidder hver gang der blev skudt, og sagde heldigvis ingenting. Tesla gik i sin 8 meter flexline og var fuldstændig upåvirket af skuddene. Hun var endda så heldig at fange en mus på vejen :-)
Først da vi kom helt tæt på bilen kiggede hun lidt på mig, når der blev skudt, men uden at "tabe halen" eller prøve på at komme væk. Så fik hun også nogle godbidder.
Jeg havde selvfølgelig ondt af Anti og ville ønske, at hun ikke havde været med, men bortset fra det, så var det super god træning til Tesla og jeg tror faktisk godt jeg tør sige, at vi for første gang har fået en buhund, der ikke er skudræd. Jubiiiiii.

Rally konkurrence i Vejen

I søndags var der rally konkurrence i Vejen og der var rigtig mange deltagere fra DcH Vejle. Der var i det hele taget rigtig mange deltagere. Helt præcis 88 hunde og normalt sætter dommerne grænsen ved 60 hunde, så Trine skulle bedømme næsten 50 % flere end hun plejer. Oveni det, var det en meget varm sommerdag, så jeg var ikke specielt positiv op til prøven. Anti var tilmeldt i expertklassen og jeg frygtede, at hun ville være fuldstændig ugidelig hvis hun skulle ligge og vente i 6-7 timer inden det blev vores tur. Hvis jeg havde kunnet få mine penge tilbage, så ville jeg nok have trukket hende fra konkurrencen og ladet hende blive hjemme, men nu var pengene betalt og så valgte jeg at tage begge hunde med. Tesla har godt af at komme ud blandt en masse hunde og mennesker, så det var fin træning for hende.

Kl. 8 satte jeg mit telt op i Vejen. Lidt over 9 gik den første af "mine" kursister på banen. Et par timer senere var alle 45 begynderhunde færdige og vi var rigtig godt tilfredse med resultaterne. Tilde (gravhund) havde som den eneste hund fået 99 point (ud af 100) og vandt klassen. Laban (blanding) havde fået 98 point og da han var den hurtigste af de hunde der fik 98 point, blev han nummer to i klassen. Derudover fik Carlo (Parson Russell Terrier), Jipe (Mops), Emma (Glathåret Foxterrier) og Foenix (Rhodesian Ridgeback) alle sammen den oprykning de kom for. Den eneste af "vores" hunde, der ikke klarede skærene var Zaphi (Finsk Lapphund), som lod sig distrahere af den Grand Danois, der stod ved ringsiden, som han skulle passere 3 gange.
Udover hundene fra mine Rally hold, var der også andre hunde, hvor ejerne er medlemmer af DcH Vejle. De klarede sig også fint, både i begynderklassen, men specielt i øvet klasse, hvor de to gamle Heeven (Schapendoes) og Pjalte (Cocker Spaniel) besatte 2. og 3. pladsen.

Endelig midt på eftermiddagen var det min tur til at gå på banen. Anti havde ligget i skyggen i teltet det meste af dagen og var klar med det samme, da jeg puttede nogle kyllingepølser i lommen. Hun var faktisk mere klar end hun har været længe, og gik rigtig flot og tæt på mig. Jeg var lige ved at tabe hende i en vending med to "Stop", hvor hun ikke rejste sig da jeg vendte, men hun nåede at komme med inden jeg stod stille igen. Lidt efter tabte jeg hende fuldstændig, da hun satte sig ned for at klø sig og så slingrede hun lidt i de "3 skridt baglæns - hunden bakker". Jeg havde ingen ide om hvor mange point der var blevet trukket, men jeg var glad for at Anti arbejdede så koncentreret. Vi fik også ærespladsen og så var det bare at vente på, at alle de andre blev færdige.
Jeg syntes der gik rigtig lang tid inden resultaterne blev skrevet på tavlen, så jeg begyndte at pakke tingene i bilen og endelig på vej tilbage til teltet kom pointene. Vi fik 95 point og dermed mangler vi kun et godt resultat før Anti bliver Rally Champion. Desværre skal det være ved en anden dommer end Trine (da vi har fået de første to resultater ved hende) og det betyder, at vi må til Sjælland, hvis det skal være i år. Der er ikke flere konkurrencer i Jylland eller på Fyn. Nu må vi se hvordan det passer ind i planerne. Jeg skal jo også tage hensyn til Arne's agilityplaner......

Fyret

Efter 13 år hos ADP er jeg i dag blevet fyret. Meget overraskende, ikke mindst for mine kolleger, som i første omgang slet ikke ville tro på det. Der har været mange fyringsrunder hos ADP i de år jeg har været der og jeg har mange gange troet, at turen var kommet til mig. Den her gang havde jeg ikke set det komme. Jeg tror ikke helt, jeg har forstået det endnu.

Jeg har ingen ide om, hvad der nu skal ske, for jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at arbejde videre i IT-branchen, men det må jeg jo bruge de kommende måneder på at finde ud af. Jeg er opsagt med 6 måneders varsel og blev bedt om at pakke mine ting og tage hjem med det samme (sådan gør de altid, når nogen bliver fyret), så jeg er ikke presset til at tage en hurtig beslutning om hvad der skal ske i fremtiden. Der er god tid til at tænke sig om, og det vil jeg gøre, mens jeg nyder sommeren og får gjort noget ved huset.

Selvom jeg egentlig har det OK med at være blevet arbejdsløs, så må det alligevel have påvirket mig. Her til aften var der nemlig en mand der ringede for at spørge om hjælp til at finde en buhunde hanhund til hans tæve uden papirer. Jeg bilder mig ind, at jeg normalt ville have svaret pænt og høfligt på sådan en forespørgsel, men den her uheldige mand fik et meget kontant svar om hvad jeg syntes om avl på buhunde uden stamtavle. Bagefter var jeg helt chokeret over mig selv og havde mest af alt lyst til at ringe tilbage og sige undskyld, men det ville være lidt mærkeligt at sige "undskyld, men jeg mener, hvad jeg sagde". Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nu har bidraget til fordommene om, at opdrættere af DKK hunde er nogle snobber. Det er jeg oprigtigt ked af, for det er jo ikke tilfældet. Jeg ville ønske, at jeg kunne forklare manden, hvor vigtigt det er, at vi får registreret så mange buhunde som muligt, for at sikre racen i fremtiden. Jeg ville også ønske, at jeg kune hjælpe ham til at få lavet papirer på hunden, så hvalpene kunne få DKK stamtavle. Det giver ingen mening, at der går racerene buhunde uden stamtavle eller buhunde med DHL stamtavle rundt i Danmark, samtidig med at vi mangler avlshunde. De burde allesammen have en DKK stamtavle og avlsgodkendes på lige fod med DKK hundene.
Men det er ikke en beslutning jeg kan tage. Det må være op til den norske buhundeklub at sætte gang i et projekt for at finde papirløse hunde og overtale DKK til at registrere dem.

Agility med ny fører

For godt et år siden begyndte Arne at løbe agility med Anti. På det tidspunkt havde han været hjælper til adskillige agilitykonkurrencer og var blevet vældig god til at fortælle, hvad alle hundeførerne gjorde forkert, når de havde problemer på en bane.
Jeg var kørt fuldstændig træt i at løbe agility og havde længe forsøgt at finde en, som Anti ville løbe med i stedet for mig. Det ville bare ikke lykkes. Dem, som Anti kunne lide, havde selv hunde at løbe med og dem, der manglede en hund, kunne Anti ikke lide. Så det var helt perfekt at Arne fik lyst til at gøre forsøget.

Det gik rigtig godt. Anti ville gerne løbe med ham og de kom på et rigtig hyggeligt hold, hvor de både lærte noget og hyggede sig med de andre hunde og hundeførere. Jeg var ikke selv med til træningen, men havde nogen gange hold på en bane i nærheden og fik da også besøg af Anti nogle gange midt i træningen :-) Ifølge Arne var det, når de skulle stå stille og lytte, og hun begyndte at kede sig.

I 2010 kom de så på et andet hold og begyndte at få nogle alvorlige udfordringer. Der var en del konkurrencehunde på holdet, så banerne blev længere og mere krævende og efter hver træning måtte jeg høre på, hvor gode Anti og Arne havde været.

I den forgangne weekend fik jeg så syn for sagen. Arne havde meldt dem til konkurrence i Herning lørdag og Ikast søndag. Nu skulle det være.
Lørdag var jeg forhindret i at komme med, da jeg havde lovet mig væk som rallytræner til et gravhundetræf, men resultatet blev 3 x disk og en 8. plads ud af 18 hunde i spring åben.

Søndag stod Tesla og jeg tidligt op sammen med de andre og tog med som tilskuere. Jeg er ikke helt sikker på resultaterne, men det blev vist kun til en enkelt disk i et af spring løbene og så nogle slalomfejl i det andet springløb og i AG1. Men hele weekenden blev reddet af et enkelt løb i AG åben. Der var en meget svær slalomindgang, som rigtig mange hunde havde problemer med, og Anti har det generelt svært med slalom, så vi havde ikke de store forventninger til hende i lige netop det løb. Men hun overraskede meget positivt og de kom igennem banen uden fejl. Desværre fik Anti øje på mig undervejs og var på vej ud til mig, hvilket kostede nogle sekunder, så de fik en tidsfejl på lige knap 5 sekunder, men de blev alligevel nummer 6 i klassen og blev råbt op under præmieoverrækkelsen og fik en bøtte godbidder med hjem. Det tegner rigtig godt for deres fremtid. Specielt hvis Anti får lært at lave slalom ordentligt. Så skal de nok komme til at give sheltierne og kooikerne konkurrence :-)

Anti har fødselsdag

Så blev vores lille hund 6 år gammel. Det er ikke til at forstå, at der allerede er gået 6 år siden vi var i Jevnaker for at hente hende. Det er dælme godt, at buhunde er kendt for at leve længe, når tiden går så stærkt.

Hun har selvfølgelig fået en fødselsdagsgave. Den her gang var det aktivitetslegetøj. Det har vi godt nok en del af i forvejen, men Anti er lynhurtig til at regne dem ud, så de er ikke så spændende mere. De er desuden altid lånt ud til venner og familie :-)
Den her tingest hedder en Etobox og består af tre rum til godbidder og en række forskellige låg som enten skal løftes eller skubbes til en af siderne. Med boksen fulgte en vejledning til en måde man kunne teste hvordan hunden løste opgaven, og det lød så spændende at jeg var nødt til at prøve det. Boksen blev gjort klar og jeg fandt stopuret frem. Under 2 minutter senere havde Anti spist alle 3 godbidder......... Det var meningen, at man skulle lave testen 10 gange i træk for at måle, hvor hurtigt hunden lærte af sine erfaringer, men da Anti var nede på mellem 20 og 30 sekunder allerede 3. gang droppede jeg det. Man skulle også notere hvordan hunden løste opgaven og for Anti´s vedkommende brugte hun både poter, mund og snude til at fjerne lågene.

Noget af Anti´s succes skyldes selvfølgelig, at hun har prøvet så meget andet aktivitetslegetøj så hun har noget erfaring i hvad der virker på den slags. Men et af lågene var forsynet med et stykke snor, som hun skulle løfte låget i og det har hun ikke prøvet før. Det kostede kun tid i det første forsøg. Så havde hun regnet den ud og løftede bare låget, som om hun havde prøvet det tusindvis af gange.
Hun er altså en kvik hund :-)

Næsten haltfri

Tesla har nu været næsten haltfri i nogle uger. Jeg havde ellers fået en tid til behandling igen, men jeg afbestilte den, da Tesla holdt op med at halte nogle dage før. Efter den tid har hun kun haltet, når hun har overanstrengt benet. Så hun har fået lov til at leve et godt hundeliv igen. Det har hun nydt. Det er ikke sjovt at være hvalp og kun få lov til at komme udenfor i kort snor. Nu kan hun få lov til at løbe løs sammen med Anti og de kan også få lov til at være sammen, når de er alene hjemme.

Vi har også været til hvalpetræning igen og jeg er begyndt at træne nogle ting mere seriøst med hende. Blandt andet feltsøg, som hun faktisk er blevet helt god til og så selvfølgelig fri ved fod/lineføring. Jeg håber, hun kan blive klar til begynderklassen i Rally lydighed indenfor det næste års tid. Desværre slutter vores hvalpehold på tirsdag, så jeg skal have fundet et andet sted og træne. Jeg kunne godt selv gå og træne hende herhjemme, men hun har godt af at komme ud og møde andre hunde og lære at koncentrere sig selvom de er tæt på. Det er gået ok på hvalpeholdet, men skal holdes ved lige.

Opture og nedture

Nu har Tesla været ved heksedoktor/duttedame/bowenbehandler 2 gange med en uges mellemrum. Efter den første behandling holdt hun op med at halte en enkelt dag, men så startede hun desværre igen. Vi holdt hende ellers fuldstændig i ro. Hun fik kun lov til at gå tur i snor og var ikke engang i haven sammen med Anti. Jeg havde jo nok håbet på mirakler, men så nemt skulle det altså ikke være.
Anden behandling fandt sted på Sanne´s Hundecenter, hvor det tilfældigvis passede med at Anne-Line var på besøg. Endnu engang sad vi bare og snakkede hyggeligt sammen mens Tesla gik lidt rundt og engang imellem blev nusset af Anne-Line. Den her gang kunne jeg lidt bedre se at hun trykkede nogle bestemte steder på rykken og omkring skulderen.

Igen skulle vi holde Tesla fuldstændig i ro i 4 dage, hvilket vi gjorde. Hun fik ingen mulighed for at gå på trapper eller hoppe op i sofaen, og hun fik heller ikke lov til at lege med Anti. Behandlingen var om tirsdagen. Onsdag var der ingen forskel, men torsdag gik det helt galt. Tesla haltede både på forbenet og det ene bagben. For første gang kunne vi virkelig se, at hun havde ondt. Hun skjuler det eller enormt godt. Vi havde heldigvis Metacam piller liggende, så hun kunne få en rolig nat og fredag havde hun det bedre.

Lørdag holdt jeg kursus på Fyn, så der var Arne alene hjemme med hundene. Og endelig gik det den rigtige vej. Hun var faktisk så godt som haltfri i hele tre dage og endelig begyndte vi at se lys forude. Men selvfølgelig holde det ikke. Selvom vi blev ved at holde hende i ro, så begyndte hun langsomt at halte igen. Men det positive må være at det i det mindste lykkedes at få hende haltfri i nogle dage. Vi kommer nok ikke udenom, at hun skal have endnu en behandling, men bare det går fremad, så er det også ok.

Dejlig pinse

To dage med besøg af buhunde og deres familier. Så kan fridagene bare ikke bruges bedre :-)

Søndag var det Walther der lokket sin familie med herud. Vejret var ikke så pragtfuldt som lørdag hvor vi krøb i skygge og lod Anti svømme i søen for at blive kølet ned. Men det var tørvejr og solen skinnede, så vi syntes alligevel, at hundene skulle have lov til at svømme.

Det lykkedes ikke at lokke Tesla i vandet, men Anti og Walther nød det.

Sjovt nok larmer de ikke så meget, når de svømmer i det fri. Nogle gange kunne vi godt have brugt høreværn i hundesvømmehallen.

Mandag fik vi besøg af 4 10-uger gamle buhundehvalpe og deres reservemor Runa. Sidstnævnte kan tydeligvis godt huske at hun har været på ferie her, for hun opførte sig meget hjemmevant både inde i huset og udenfor i haven. Alle fire hvalpe var dejligt nysgerrige og havde massevis af mod på livet, så det var noget af en opgave at holde øje med dem. Godt nok er vores have indhegnet, men den er ikke hvalpesikker. Der er blandt andet nogle huller i det gamle rækværk over mod naboen og jeg måtte da også ud og lokke 2 hvalpe tilbage i vores have :-)

Vi kunne heldigvis byde på nogle ting som hvalpene ikke havde oplevet før. Først fik de mulighed for at hilse på vores hunkat Gizmo, da de vovede sig ind i fårenes stald. Hun er heldigvis enormt tålmodig med hvalpe, så hun lod dem bare undersøge sig uden at sige eller gøre noget. Først da de begyndte at lægge poter på hende for at lege, valgte hun at springe op, hvor de ikke kunne nå hende.

Behandling af Tesla

Så har Tesla været til sin første behandling hos Anne Line. Nu skal hun holdes i ro i 4 dage og så skal hun have behandling nummer to om en uge. Forhåbentlig lykkes det at få hende til at gå ordentligt på alle 4 ben snart.
Det var en lidt sjov oplevelse at være til alternativ behandling. Behandleren var utrolig sød og Tesla kunne rigtig godt lide hende. Der var ikke noget med, at Tesla skulle op på et bord eller skulle holdes fast på noget tidspunkt. Jeg blev bare bedt om at sætte mig i en sofa og så trissede Tesla rundt og snuste til tæpper og møbler. Når hun bevægede sig over til Anne Line blev hun kælet for og trykket lidt på og ret hurtigt begyndte Tesla at lægge sig ned for at hvile sig, når Anne Line havde rørt hende. Efter nogle minutters hvile rejste hun sig og gik selv over til Anne Line. Efter 4 gange berøring mente Anne Line, at det var nok for den her gang. Nu må Tesla´s krop i gang med at helbrede sig selv. De kommende dage vil Tesla muligvis komme til at halte mere igen, men så skulle det gerne gå den rigtige vej.

Vi ved ikke præcis, hvad der har givet Tesla den dårlige skulder. Hun hopper og springer rundt hele tiden, så det er ikke så underligt, hvis hun lander forkert engang imellem. Jeg ved, at hun blev jordet en enkelt gang af en løs hvalp til hvalpetræningen, men på det tidspunkt var hun begyndt at halte på forbenet. Måske har "overfaldet" gjort en lille skade værre.

Jeg opdagede lige, at der ligger et klip fra en udsendelse på TV2 Fyn, hvor man kan se hvordan Anne Line arbejder. Det er godt nok på heste, lamaer og æsler, men metoden er den samme.
http://www.tv2fyn.dk/video/25414

Jeg fandt nogle billeder

Arne har flyttet rundt på nogle ting på vores computere, så i en periode har jeg ikke kunnet finde de billeder jeg har taget af hundene. Det har han selvfølgelig fået at høre for...... Nu har jeg heldigvis fundet de fleste billeder igen og så skal nogen af dem vises frem.

Tesla har været med i hundesvømmehallen en enkelt gang. Vi plejer at holde Anti i god form om vinteren ved at tage i hundesvømmehallen en gang om ugen. Så mødes vi med Walther (også en buhund) og hans familie og hygger os med kaffe og kage, når hundene er færdige med at svømme. I år går vi uheldigvis til hvalpetræning den aften, hvor vi plejer at være til svømning, så det er ikke blevet til ret meget svømning i den forgangne vinter. Men en enkelt gang fik vi da set Tesla´s reaktion på at komme i vandet. Lad os bare sige, at hun ikke var den fødte vandhund. Det kommer vist til at kræve lige så meget træning som med Anti før hun bliver glad for at svømme. Forhåbentlig kan vi træne lidt i søen herhjemme, hvis vi får ordentligt vejr i løbet af sommeren.

Prøve I overstået

Så fik vi afholdt den første lokale rallykonkurrence i 2010. Det gik rigtig godt. Der var ikke så mange deltagere som til konkurrencerne sidste år, men jeg var fuldt ud tilfreds med antallet. Ilka havde overtalt mig til at deltage med Anti, så vi var to i ekspertklassen. Eftersom Anti stadigvæk ikke viser tegn på at hun skal have hvalpe, så kan hun lige så godt få lov til at lave noget og det passede hende fint. Hun fik faktisk den bedste bane i lang lang tid. Jeg har ikke rigtig trænet med hende i flere måneder, så hun syntes åbenbart det var dejligt at komme igang igen. Desværre fik vi ikke ærespladsen, for efter ca. 45 sekunder mente Anti godt at hun kunne lægge sig ned og vente på, at vi skulle lave noget fornuftigt. Det var meningen, at hun skulle være blevet siddende på plads i 2½ minut....... Men heldigvis for os, så var Cordi ikke bedre til at blive siddende og da dommeren mente, at Antis vendinger var bedre, endte vi med at vinde klassen alligevel.
I øvet klasse havde Anne Mette overtalt en "gammel" rally hundefører til at stille op, så der var lidt konkurrence. Det er 2 år siden Maibritt og Genie sidst gik en rallybane, så det var imponerende, at de overhovedet kunne huske øvelserne. Det gik rigtig godt for dem, men det var alligevel Anne Mette og en ikke-gøende Tyson, der løb af med sejren.
I begynderklassen var der rigtig konkurrence om vindertitlen. Der var 10 deltagende hunde og de fik allesammen over 70 point, så de skal bare tage sig sammen og komme ud til nogle officielle konkurrencer. De er superdygtige allesammen. Enkelte af dem skal tilsyneladende på et "tæl til 3 kursus" for at få skridtøvelserne helt rigtige. Det må den strenge træner nok hellere gøre noget ved!!!!!
Førstepladsen i klassen blev afgjort på tid, da de to bedste hunde fik 100 point hver. Kevin og Carlo endte med at slå Lene og Aisha med 5 sekunder.

Tesla var selvfølgelig også med ude i klubben og fik hilst på en masse hunde i forskellige størrelser og tigget sig til nogle godbidder fra deres ejere. Hun var i snor hele tiden, så hun kunne ikke rigtig lege og det var hun noget utilfreds med. Forhåbentlig får vi snart styr på det dumme forben. Nu har vi i hvert fald bestilt tid hos en alternativ behandler, som skal se på Tesla den 18. maj. Jeg tror ellers ikke rigtig på den slags, men jeg har fået hende anbefalet af rigtig mange mennesker efterhånden og min dyrlæge har givet grønt lys til, at hun må forsøge at hjælpe Tesla, så nu tager vi chancen.
Jeg håber virkelig, at det lykkes at få Tesla helbredt så vi kan komme til at træne og gå på udstillinger med hende. Det er sjovt nok at lære hende at åbne og lukke skuffer eller sætte poter og næse på post-it sedler, men jeg vil nu gerne igang med at træne feltsøg, rundering og fremadsendelse med hende. Det er vældig praktisk med en servicehund, men jeg har altså helt andre planer for hende.

Status på får og hunde

Det går stadigvæk ikke så godt med Tesla´s ben. For en uge siden blev hun røntgenfotograferet fra ende til anden og der var ingenting at se på nogen af knoglerne. Hun har fine hofter, albuer og skuldre. Så er det bare en skam, at hun er for ung til at resultaterne kan registreres ved DKK.
Det var dejligt at få besked om at der ikke er noget galt med skelettet, men frustrerende, at dyrlægen stadigvæk ikke kan finde ud af, hvad der helt præcist er galt. Han konstaterede at der var forøget ledvæske i venstre skulder, så det fjernede han noget af, og så lagde han en blokade, så Tesla ikke havde ondt i skulderen. Det var en befrielse at se hende løbe glad omkring uden at halte, men desværre varede det kun 5 dage, så begyndte hun at halte igen. Nu er hun på specialfoder og så skal vi holde hende i ro, så godt vi nu kan. Hun må ikke grave, hun må ikke lege med andre hunde og vi må heller ikke tage hende med i svømmehallen, da hun ikke har fået lært at svømme endnu og derfor bruger sine skuldre forkert. Vi må gå 4 daglige ture i snor. Max 15 minutter ad gangen. Det er en hård omgang for os allesammen. Tesla er frustreret over at hun hverken må komme med over til fårene på marken eller hygge sig haven. Vi er frustrerede over at hun ikke kan lade være med at springe rundt, både indenfor og når vi går med hende i snor. Men det kan vi jo desværre ikke forklare hende, og vi vil heller ikke tage livsglæden helt fra hende og skælde hende ud hver gang hun hopper rundt og er glad. Jeg håber virkelig, at det snart begynder at gå den rigtig vej.

Flokken af får er blevet forøget med 8 lam i år. De er kommet dryssende, så de ældste er snart 2 måneder gamle, mens der stadigvæk er et enkelt får, som endnu ikke har fået lam. Vædderen, 4 af fårene og de 3 ældste lam er kommet på græs hele døgnet. To får og tre lam kommer stadigvæk ind om natten. De to sidste får og den enes to lam (som blev født i går) står stadigvæk inde i stalden. Forhåbentlig bliver vejret snart godt nok til at alle får kan gå ude hele døgnet og jeg kan sove længere om morgenen :-)

Vi har været meget i tvivl om, hvorvidt der kom noget ud af parringen mellem Panter og Anti. I en periode har Anti være mere stille end normalt og hun har helt undgået leg med Tesla og andre hunde. Det passede godt nok med hendes opførsel for 3 år siden, da hun skulle have Cisco og Kasko. Så jeg gik i gang med at planlægge massevis af ferie og hjemmearbejdsdage i juni måned. Men indenfor den seneste uge er hun blevet sig selv igen og lægger nu op til løbelege med Tesla og drøner rundt på agilitybanen, så vi må nok erkende, at der ikke kommer noget ud af det. Dejligt for Arne som dermed kan komme med til DcH´s prøve I i agility og muligvis flere konkurrencer hen over sommeren.
Det er heller ikke den store skuffelse for mig. Hvis hun var blevet parret med Halfdan, så ville jeg have været skuffet over, at det ikke gav resultat, men parringen med Panter var en ikke-gennemtænkt beslutning og ikke en af dem jeg har været stolt af. Hvalpene ville sikkert være blevet fine, og sundhedsmæssigt ville de være gennemsnitlige, når man se på, hvad der ellers bliver lavet af parringer i øjeblikket. Men jeg vil jo gerne forbedre racen sundhedsmæssigt og ikke bare holde den på samme (dårlige?) status som den er nu, og det ville den her kombination ikke have bidraget til.
Jeg er lidt trist over, at Anti ikke kom til at bidrage mere til buhundens fremtid end hun gjorde, men sådan er naturen. Hun er færdig som avlshund nu, men har heldigvis mange gode år som lydigheds og agility hund tilbage. Så må vi håbe, at Tesla´s øjne er i orden og at vi får hendes halten kureret, så hun kan blive avlsgodkendt på en udstilling (når hun bliver gammel nok til det).

Sportræning

Når vi nu ikke længere kan lukke Tesla og Anti på marken eller i haven uden opsyn, så må jeg finde på noget andet og lave med dem. Tidsmæssigt passer det egentlig vældig fint, for marken bagved os er helt perfekt til sportræning lige i øjeblikket. Landmanden lod den stå som stubmark vinteren over og nu er der vokset 2-3 cm græs op mellem stubrækkerne. Jeg ved ikke, hvor længe han venter med at pløje marken. På et eller andet tidspunkt skal der jo nok sås noget andet. Så vidt jeg kan se, så er alle andre marker blevet tilsået (dem uden vintersæd) indenfor de sidste 14 dage, så det sker jo nok desværre snart.

Jeg startede fredag eftermiddag, da vi kom hjem fra dyrlægen.
3 korte spor med 90 graders knæk til Anti og et 15 meter langt spor til Tesla. Mere havde jeg ikke pølsestykker til på det tidspunkt. Tesla gjorde det selvfølgelig supergodt. Hun skulle slet ikke opmuntres til at sætte næsen i jorden og gik meget fint i sporet og spiste pølsestykkerne. Hun gik selvfølgelig af sporet et par gange, men fandt selv tilbage.
Anti har stadigvæk ikke fattet at et spor kan finde på at skifte retning. Det kommer som en stor overraskelse hver gang hun mister færten efter at være gået 2-3 meter forbi sporet. Hun skal nok finde det igen på et tidspunkt, men det er jo meningen, at hun skal reagere med det samme, når mine fødder er vendt på sporet. Jeg er blevet rådet til at stoppe hende præcis når hun når det sted, hvor jeg er vendt, men jeg er jo en total tåbe på et spor, så medmindre der er tydelige pile i græsset, kan jeg ikke selv finde mine knæk. Ikke engang selvom jeg sætter en pind lige ved siden af...... (hvilket man ikke må, da hunden så lærer at gå efter pinden). Der er vist ikke den helt store chance for, at Anti og jeg nogensinde kommer igennem et B-spor til en konkurrence sammen.

Lørdag formiddag lagde jeg endnu et spor til hver af hundene. 35 meter til Tesla (med godbidder i hvert fodspor) og ca. 100 meter til Anti med 4 x 90 graders knæk. Igen gik Tesla supergodt. Hun springer nogle godbidder over fordi hun har lidt for travlt, men det er ikke noget jeg umiddelbart vil gøre noget ved.
Anti havde igen problemer med knækkene, men gik ellers supergodt. Hun havde ikke for travlt, gik lige i sporet, og jeg fik ikke øje på en eneste godbid, som hun var gået over.

Mandag aften fik Tesla et spor på ca. 50 meter og Anti et spor på ca. 120 meter med 4 knæk. Den her gang var der ekstra forstyrrelser på, da naboen gav sig til at vaske sin lastbil mens vi gik sporene. Det var specielt forstyrrende for Tesla, men da hun var stoppe op 3-4 gange og havde gøet lidt ad det (uden af forlade sporet), så ignorerede hun larmen resten af vejen.
Anti reagerede overhovedet ikke på larmen, selvom en af hendes yndlingsbeskæftigelser er at gø af naboen, når han laver noget med lastbilerne ude i sin indkørsel. Men hun lavede nogle fuldstændig håbløse knæk, hvor hun kastede sig væk fra sporet, når jeg holdt hende tilbage for at hjælpe hende med at opdage knækkene. Jeg endte med at blive rigtig irriteret på hende, så nu må jeg nok hellere lave nogle lette ligeud spor til hende næste gang, så vi kan blive gode venner igen.

Tesla status

Vi slås stadigvæk med, at Tesla halter. I starten var det bagbenene og nu er det så venstre forben. Så fredag eftermiddag tog jeg en beslutning og bad min dyrlæge om at røntgenfotografere Tesla´s poter.
Inden da havde han trukket og skubbet ledene på begge forben uden at Tesla reagerede den mindste smule, så det tyder ikke på, at hun har problemer med skuldre og albuer. Det eneste hun reagerede på var, når han tog fat i en bestemt tå på venstre pote og trak den udad. Og hun kunne selvfølgelig ikke lige pive for at give os en ide om, at vi var på rette spor. Næh, hendes reaktion var at slikke dyrlægen i hovedet og skubbe til hans hånd med snuden. Det gjorde hun til gengæld 3 gange i træk, og kun i den situation, så vi var enige om, at vi måtte være på rette spor.
Desværre viste røntgenbillederne ikke noget entydigt. Leddet på venstre pote var måske en anelse tykkere end på højre, men det var ikke nødvendigvis et sygdomstegn. Det var også en lille hvid prik på røntgenbilledet som kunne være et fremmedlegeme i en trædepude, men det kunne også bare have været skidt på linsen eller en fejl i billedet. Æv, æv, æv.

Dyrlægen syntes at vi skulle sætte Tesla på en penicillin kur og give hende noget smertestillende, for at undgå at hendes halten skulle give skader på andre dele af kroppen. Og så må hun hverken grave eller lege vildt med andre hunde de næste 10 dage. Det bliver ikke nemt at overholde, men jeg må jo finde på noget andet at bruge hendes lille kønne hoved til :-)

Jeg er træt!

Pyha, hvor er jeg træt. Og så skal vi sætte uret frem i nat og går glip af en times søvn, samtidig med, at der er finale i X-factor, så jeg ikke kan få mig selv til at gå tidligt i seng. Måske skulle jeg have været mere fremsynet og have aflyst rally-træningen i morgen. Men sådan en træner er jeg jo ikke :-)

Der er selvfølgelig en grund til, at jeg er så træt. Jeg synes selv, at jeg har knoklet på mit arbejde i den forgangne uge, suppleret med et fuldt program om aftenen hele ugen. Mest hundetræning heldigvis. Mandag var Anti til agility, og jeg tog med for at træne med Tesla inde i hallen med alle forstyrrelserne. Tirsdag var Tesla og jeg så til hvalpetræning, hvor de små hunde mærkeligt nok glimrede i deres fravær. Nu er vejret ellers blevet fint nok til, at selv tyndhårede hunde kan træne udenfor, men det gælder åbenbart ikke de små hvalpe vi går til træning med. Tesla kunne ikke rigtig finde nogen at lege med og endte med at løbe hen til de større hunde, hvor en jagthundeblanding var lidt for hård ved hende. Hun har heldigvis mange positive oplevelser at trække på, så en enkelt dårlig oplevelse kommer ikke til at betyde noget for hende. Bortset fra det gik træningen helt perfekt. Tesla er virkelig blevet god til Stå, Sit og Dæk, hvor jeg kan gå fra hende og rundt om hende uden at hun skifter position. Apport og lineføring slås vi stadigvæk lidt med, men det går stille og roligt fremad, så jeg er slet ikke bekymret for hende træningsmæssigt. Til gengæld halter hun nu ofte på sine forben og det kan jeg ikke lade være med at være bekymret over. Jeg håber virkelig det er vokseværk og at det snart stopper. Hun vejer nu over 11 kg og er lige så høj som Anti, så hun må godt snart stoppe med at vokse.

Onsdag aften underviste jeg det ene af mine rallyhold. Torsdag hentede vi hø. De dumme får i vores stald bliver ved med at holde deres lam inde i maven, så der er ikke udsigt til, at de kommer på græs lige foreløbig. Nu har jeg valgt at håbe på, at det bliver påskelam. Så kan lammene nå at blive store nok til at komme ud i løbet af april. De tre lam i stalden har prøvet at være ude på marken sammen med deres mødre. Torsdag var vejret så fint, at jeg syntes de skulle have mulighed for at komme ud og løbe i solen. Det så ud til, at de nød det, så jeg håber på flere gode forårsdage, hvor jeg kan nyde synet af legende lam på marken.

Fredag fik jeg at vide, at jeg selv skulle sørge for rally-skilte til det DGI kursus, jeg skulle holde lørdag (sammen med Sanne Ammitzbøll), så jeg knoklede med at udskrive og laminere skilte næsten til midnat. Op igen ved sekstiden for at kunne være i Odense kl. 8 og sætte rallybaner op. Underviste 16 kursister frem til kl. 16.30. Heldigvis havde Arne sørget for alt derhjemme, så jeg skulle hverken lufte hunde, fodre får eller lave mad, da jeg kom hjem. Det var godt nok luksus bare at kunne smide sig på sofaen med laptoppen og læse mails og tjekke det seneste nye på Facebook. Og så meldte trætheden sig..........sengen kalder..........ZZZZZZZZZ

Imod alle mine principper

På vej hjem fra Sverige snakkede jeg i telefon med Susanne Langhoff og overtalte hende til at kigge på Anti´s opførsel sammen med en hanhund. Jeg var ikke selv i tvivl om, at Anti var højløbsk og at dyrlægen havde ret i, at fredag var den rigtige dag. Jeg forstod ikke, at hun nu for anden gang var blevet vraget af en hanhund og Susanne har set flere parringer end mig, så jeg satsede på, at hun kunne se et eller andet. Vi præsenterede Anti for en hanhund, som ikke er i stand til at gennemføre en parring og Susanne var enig med mig i, at Anti ikke kunne blive mere højløbsk.
Vi diskuterede muligheden for at finde en hanhund i Danmark, som jeg kunne forsøge at få Anti parret med. Det var fuldstændig håbløst. Anti har jo buhundekatarakt, og jeg synes, vi skal følge de norske anbefalinger og undgå at parre to hunde med buhundekatarakt. Det vi ledte efter var altså en ældre hanhund, som ikke har buhundekatarakt eller det der er værre og samtidig er udstillet og HD-fotograferet med A eller B som resultat. Det findes simpelthen ikke.
De hanhunde, der ikke har buhundekatarakt, er undersøgt før de er fyldt 4 år og dermed kan man ikke være sikker på resultatet.
Lørdag morgen fortsatte jeg med at spekulere og var meget tæt på at lave en aftale om en parring med en hanhund, som ikke er udstillet og som dermed ville kræve en dispensation fra DKK for at hvalpene kunne blive stambogsførte. I sidste øjeblik fik jeg kolde fødder og droppede det.
Helt tilfældigt havde Susanne Eriksen ringet til mig fredag aften, så jeg ringede tilbage i løbet af formiddagen og fortalte hende, hvad der var sket. Hun foreslog for sjov, at jeg brugte hendes 11½ år gamle hanhund Panter. Han har selvfølgelig også buhundekatarakt, men fejler ellers ikke noget :-). Panter har lavet 3 kuld hvalpe, men ingen af dem er blevet brugt i avl og der er heller ikke rigtig udsigt til at de vil blive det.
Jeg ved ikke, hvad der fik mig til at tage beslutningen, men manglende søvn, frustrationen over hanhunde-situationen, et ønske om at bevise, at Anti faktisk var højløbsk og kunne parres, og mit store ønske om, at hun skal have et kuld hvalpe mere har helt klart haft indvirkning på det. Under alle omstændigheder, så var vi i Silkeborg omkring en time senere og et kvarter senere var Anti blevet parret.
Nu må vi så se, om der kommer hvalpe ud af det.

Hurtig tur til Sverige

Anti startede løbetid i forrige uge og ret hurtigt kunne jeg regne mig frem til, at hun nok skulle parres i den her weekend. Det passede i hvert fald med det tidspunkt hun blev parret for 2½ år siden.
Da den udkårne bor i Sverige syntes jeg, at det var nødvendigt at få dyrlægen til at tjekke, hvilken dag det ville være mest optimalt at tage på hanhundebesøg. Jeg vidste på forhånd, at jeg skulle til 70 års fødselsdag fredag aften (Arne´s tante) og jeg har for flere måneder siden lovet min søster at passe Christopher lørdag aften, så det skulle enten være før eller efter de to aftaler. Jeg satsede på, at det kunne blive søndag, da jeg så kunne blive et par dage i Sverige og Anti kunne blive parret flere gange.
Tirsdag tog jeg til dyrlægen og fik besked om at den mest optimale dag ville være fredag...... Typisk Anti at vælge lige præcis det tidspunkt der var mest umuligt. Jeg besluttede at kontakte Halfdan´s ejer og spørge om jeg måtte komme med kort varsel. De var meget forstående og gik med til, at jeg kom torsdag og overnattede til fredag, hvor jeg tog en færge hjem, så jeg kunne nå festen om aftenen. Jeg spurgte også om det eventuelt ville være muligt for Anti at blive der til søndag, hvilket de også gik med til. Så jeg tog afsted hjemmefra torsdag morgen sammen med Anti. Det passede slet ikke med færgerne, så jeg kørte over Sjælland, holdt en længere pause i Helsingør, tog færgen til Helsingborg og kørte det sidste stykke til Göteborg.
Da vi ankom stod Halfdan udenfor og Anti begyndte at pive højt på vej op ad indkørslen. Det passede hende åbenbart rigtig fint, at vi skulle besøge en hanhund :-)
Halfdan var præcis lige så sød, som da vi mødte ham i Herning og Anti opførte sig præcis ligesom sidste sommer i Holland. Hun lagde op til leg og lige så snart Halfdan gik med på den, vendte hun bagdelen til ham. Halfdan var vældig interesseret og gjorde også nogle få forsøg på at parre hende, men da hun havde sagt piv 2 gange, gik han over til at slikke hende på bagbenene, i mundvigene og i ørerne. Efter et stykke tid begyndte Anti at blive irriteret på ham, knurrede af ham, når han slikkede og til sidst gemte hun sig bag sofaen for at slippe for det. Så fik hun lov til at være i fred i et værelse. Det var min plan, at Anti skulle blive der til søndag, men da vi stod op fredag morgen og Halfdan stadigvæk bare ville slikke hende på bagbenene, tog jeg den svære beslutning at tage hende med mig hjem. Jeg vidste, at uanset hvad jeg gjorde, så ville jeg sandsynligvis fortryde det. Men ved at tage hende med hjem kunne jeg da i hvert fald spare mig selv for turen søndag og spare en masse penge. Jeg var enormt skuffet og jo mere jeg tænkte over det, des mere frustreret blev jeg. Det var sidste chance for Anti. Hun vil være 6½ år næste gang hun kommer i løbetid og der vil være gået næsten 4 år siden hendes første kuld, så der er alt for stor fare for komplikationer. Jeg vil ikke risikere at miste hende for at få et kuld hvalpe.

Sort dansk champion

Jeg må bringe en korrektion til mit sidste indlæg.

En norsk opdrætter kunne huske, at hun havde opdrættet en hanhund, som var blevet dansk champion. Og hun har ganske ret.
Svarte Ruben Husmanns Sønn blev dansk champion på en udstilling i Herning i 1997. Han var i øvrigt også NOCH, SECH og NORDCH.
Han var halvbror til Anti´s morfar og Tesla´s farfar Pe-Gu´s Balder Frøyasønn.

Så må vi konkurrere om at få den anden sorte DKCH eller den første dansk-ejede sorte buhund, der bliver DKCH :-).

Første certifikat i hus

Der skete heldigvis også nogle positive ting på udstillingen i Strøby.

Der var hele 5 sorte buhunde samlet, hvilket er mere end vi nogensinde før har haft samlet på et sted i Danmark. Og de var selvfølgelig søde og afbalancerede og kunne løbe og lege på græsplænen udenfor uden problemer. Hanhundene var ikke engang ved at slagte hinanden selvom Anti var i løbetid. Det havde ellers været en god undskyldning, men den fik vi altså ikke brug for. Forhåbentlig kan vi holde fast i det gode temperament hos de sorte buhunde, så de også på det punkt kan adskille sig fra i hvert fald nogen af de beige.

En af mine yndlingsbeskæftigelser i min sparsomme fritid er at kigge i Hundeweb i hhv. Danmark, Norge og Sverige. Man kan finde rigtig mange spændende oplysninger og lave alverdens sjove (og uhyggelige) statestikker. Der findes også udstillingsresultater langt tilbage og jeg har konstateret, at der faktisk ikke er en eneste sort buhund, der er blevet Dansk Udstillings Champion. (Hvis jeg har overset en, vil jeg meget gerne have det at vide, så jeg ikke går og spreder forkerte oplysninger). Nogle af Norge´s bedste sorte buhunde har været i Danmark for at blive udstillet og er hver gang blevet placeret som nummer 2 efter en hund, som ikke var champion. Jeg synes, det kunne være sjovt at eje eller opdrætte den første sorte buhund, der bliver DKCH, og jeg kom et skridt nærmere målet i søndags.
Anti har godt nok fået et enkelt certifikat, men hun er efter min mening ikke champion kvalitet og jeg tvivler på, at hun får de sidste to. Hendes søn Kasko derimod. Han er godt nok en flot hund, hvis jeg selv skal sige det og han fik endelig sit første certifikat. Jeg tror på, at han har mulighed for at få to mere. Så er spørgsmålet bare om han når det inden nogen af de andre flotte sorte buhunde får deres udstillingsdebut.

Det, der ikke måtte ske

Så har Tesla været på sin første udstilling og det gik desværre slet ikke som håbet. Faktisk gik alting galt.

Jeg havde meldt hende til for at hun kunne opleve en udstilling uden at jeg var nervøs og uden at dommeren overskred hendes grænser. Selv de mest travle dommere kan godt finde ud af at tage hensyn til en hvalp, som er på udstilling for første gang. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at tage hende med til ringtræning, da det ligger om tirsdagen, hvor vi går til hvalpetræning. Men hun var med på DKK´s udstilling i Fredericia og havde en rigtig god dag, hvor hun slet ikke oplevede noget negativt og ikke var bange på noget tidspunkt. Så jeg havde en forventning om at hun nok skulle bruge noget tid på at sidde og kigge på alt det der skete og at hun ville hoppe og springe rundt i ringen (som hun altid gør, når hun får snor på).

Lørdag begyndte hun så at halte på det ene forben (vokseværk igen) efter at have gravet efter mus sammen med Anti......... Der forsvandt muligheden for, at hun kunne repræsentere buhundene i stor ring, men da vi havde en aftale med Kasko´s ejere og ejerne af to andre sorte buhunde, valgte vi alligevel at køre til Strøby på Sjælland.

Buhundene skulle på som første race i den ene ring, så vi sørgede for at være der i god tid (ved 9-tiden), så vi havde en time til at kigge på alting.
Jeg er ikke helt inde i reglerne omkring halte hunde på udstillinger, så jeg snakkede med ringsekretæren, som fortalte, at dommeren godt måtte give en bedømmelse af Tesla, men at hun ville få KIP (Kan Ikke Præmieres) fordi hun ikke kunne løbe og vise sine bevægelser. Det var jo helt fint, så ville hun alligevel få lov til at prøve at være i ringen og blive undersøgt af en dommer.
Hun var lidt bange for alle de vogne, der kom raslende forbi med bure, men ville gerne hilse på alle hundene og menneskerne. Så det tegnede OK. Så blev klokken 10, dommeren stod klar, vi stod klar og lige på det tidspunkt blev der tændt for en mikrofon, så Spidshundeklubbens formand kunne byde velkommen til udstillingen. Jeg ved ikke hvad der var galt med mikrofonen eller højtaleren, men Tesla gav sig til at skrige som om hun var ved at dø. Bagefter fandt jeg ud af at hun også havde tømt sine analkirtler. Så bange var hun. Jeg tog hende op og løb ud på gangen udenfor hallen, men det hjalp ikke noget. Først da lyden i højtaleren holdt op, stoppede hun med at skrige. Føj, hvor havde jeg det dårligt med at have udsat min lille hvalp for noget så forfærdeligt, men hvis hun skulle komme over det, måtte hun tilbage i hallen, så jeg gik ind igen og selvfølgelig skulle der lige være en ekstra besked, hvor hun igen skreg. På det tidspunkt skulle formanden være glad for, at han stod i den anden ende af hallen......... Heldigvis blev han stoppet og der blev ikke snakket i mikrofon resten af dagen (i hvert fald indtil vi kørte hjem). Bagefter fik jeg at vide, at der var mange hunde, der havde reageret og at lyden havde været meget mærkelig, så der har nok været nogen frekvenser, som gjorde ondt i ørerne på dem.
Ringsekretæren stod og kaldte på os i ringen, så jeg sagde til hende, at vi trak os og så kaldte hun championhannerne ind i stedet for. Tesla fik lov til at kravle ind under en stol i håb om at hun kunne ligge der og sunde sig. Jeg hørte godt, at der var noget snak i ringen, fordi den østrigske dommer gerne ville have lov til at bedømme Tesla, så jeg aftalte med ringsekretæren at han kunne bedømme hende senere på dagen. Supergod service fra hendes side. Så fokuserede jeg på Tesla igen indtil jeg hørte en stemme bagved mig sige "Where is the baby?". Så var dommeren kommet ud af ringen og helt hen til os for at få lov til at se og kæle med Tesla. Han sad stille og roligt og kælede med hende. Han var helt fantastisk sød ved hende og gik så tilbage i ringen og gav hende en supergod kritik som viste, at han havde kigget på hende, mens vi stod klar til at gå i ringen. Hun fik selvfølgelig sit KIP, men altså også en bedømmelse. Den dommer vil vi gerne møde igen!!!!!

Vi havde efterladt Anti i bilen, da hun er i løbetid og jeg ville ikke genere hanhundene for meget, men af hensyn til Tesla, blev hun hentet ind og så lagde de sig begge to i buret. Efter et stykke tid gik vi udenfor og tog billeder af de 5 sorte buhunde, plus lod dem lege på plænen. Tesla havde det fint. Hun ville ikke hen til indgangsdøren igen, men gik fint nok med de andre hunde ind af en sidedør og tilbage i buret. Da vi tog hjem gik jeg rundt med hende og Anti sammen og det gik også fint, men hun ville meget gerne ud af hallen.

Nu er spørgsmålet så hvor meget hun forbinder den dårlige oplevelse med. Er det bare lyd i højtalere, er det sportshaller, er det mange hunde og mennesker samlet?
Vi ved det ikke, men går igang med at finde ud af det og arbejde med det. Allerede i aften kommer hun med i ridehallen, når Anti og Arne skal til agility. Derhjemme skal jeg have fundet min Square Dance mikrofon frem, så vi kan træne lyde i højtalere og så skal vi have fundet nogle sportshaller, hvor hun kan komme ind og få en god oplevelse.

Det var absolut ikke den udstillingsdebut jeg havde håbet på, men sådan kan det gå. Jeg kan bare ikke forhindre, at hun får nogle dårlige oplevelser. I hvert fald ikke, hvis hun skal have et aktivt liv og med os ud og opleve verden.

Kolde tæer

Indtil nu har jeg syntes, det var sjovt, at Tesla flytter rundt på vores sko og alt andet, der ligger på gulvet. Hun har ikke ødelagt noget af det, bare båret det ind i køkkenet eller ind på kontoret.
Jeg har ikke gjort noget for at stoppe det og jeg har heller ikke rost det. Jeg vil helst ikke ødelægge hendes glæde ved at bære på ting, for jeg forventer, at jeg skal bruge det i lydighedstræningen, men jeg vil egentlig heller ikke have, at hun bliver ved med at flytte alting. Derfor har jeg bare ignoreret det.

Her til morgen opdagede jeg så, at jeg havde en enkelt sko stående i bryggerset og makkeren var hverken i køkkenet eller i kontoret. Jeg har tidligere hentet sko ude i haven. Normalt er de ikke kommet længere end terassen. Men der faldt altså lige 20 cm sne hos os i aftes og min sko lå ikke ovenpå sneen, så hvis den var i haven, så var den kommet derud mens det sneede i aftes. Altså kunne den ligge hvor som helst i driverne........
Inden jeg gik i gang med at skovle sne i haven, tjekkede jeg 3-4 gange om min sko ikke var et eller andet sted indenfor, men der var ikke noget at gøre. Heldigvis havde Tesla også denne gang smidt skoen på terassen, så det tog ikke så lang tid at finde den. Fyldt godt op med sne. Nu må vi se, hvordan den har det, når den er blevet tør igen :-)
Jeg må vist hellere se at få gjort noget ved apporteringstræningen, så Tesla kan få styret sin lyst til at bære på en lidt mere brugbar måde.

Det går i øvrigt rigtig godt med Tesla´s træning. Hun elsker at arbejde og er meget lærenem. Lige nu er hun faktisk hurtigere end Anti til at lave Sit og Dæk. Jeg er begyndt at træne hende i at blive siddende/liggende/stående og kan sagtens gå 2-3 meter fra hende uden at hun flytter sig. Vi har ikke trænet så meget indkald eller fremadsendelse på grund af sneen, men hun er blevet god til at sætte en pote på et target og kommer da også fint, når jeg kalder på hende.
Vi er nu gået i gang med at træne Plads. Både hvor hun går ved venstre side og hvor hun sidder når jeg står stille.
Om en uge skal Tesla på sin første udstilling. Det skal nok blive sjovt. Når jeg løber med hende hopper hun rundt på bagbenene og når jeg kigger tænder, bider hun mig i hænderne. Lige nu skifter hun tænder, så det bliver spændende at se, om hun overhovedet har nogen hjørnetænder, som dommeren kan kigge på om en uge. Det er nu også ligemeget. Det vigtigste er at hun får en positiv oplevelse.

Aftale med hanhundeejer

Så er beslutningen taget. Når Anti kommer i løbetid kører vi en tur til Sverige og besøger Gnipagrottans Halfdan Røde. Så håber vi, at han har lyst til at lave nogle hvalpe. Jeg mødte Halfdan på udstillingen i Herning i november måned og han har et super dejligt temperament. Han har også den rigtige størrelse og er selvfølgelig undersøgt for HD og øjensygdomme. Han har A-hofter og er øjenlyst fri. Derudover har han en lang række udstillingstitler, så han ser heller ikke "forkert" ud.

Eneste minus ved Halfdan er faktisk, at han kun er 2½ år gammel. Det betyder, at han kan have øjensygdomme, som endnu ikke kan ses ved en øjenlysning. Heldigvis er hans far lige blevet øjenlyst i forbindelse med Buhundeprojektet i Norge og han er fri for øjensygdomme i en alder af 10 år. På Halfdan´s mors side er massevis af hunde øjenlyst og der er ikke fundet katarakt hos nogen af dem. Så jeg tror ikke, der er nogen fare ved at bruge Halfdan i avl.

Der er selvfølgelig også den ulempe, at vi skal til Sverige for at få Anti parret og hvis hun skal parres 2 gange med en dag imellem, så bliver det enten to køreture frem og tilbage eller to overnatninger i Sverige. Men uanset hvor meget jeg piver over det, så hjælper det tilsyneladende ingenting. Der er stadigvæk ingen hanhunde ejere i Danmark, der vil bruge et par dage på at få deres hunde gjort klar til avl. Når jeg kigger i DKK´s database, så findes der massevis af hanhunde, som ville passe perfekt til Anti. Men der må jo være noget galt med dem siden ejerne ikke ønsker, at deres gener skal gå videre i avlsn.
Mit lille hoved kan ikke forstå, at buhundeejere ikke gerne vil hjælpe racen til at bestå. Jeg bliver så ked af det hver gang jeg ser annoncer for buhunde hvalpe uden stamtavle, vikingehunde (blanding mellem buhund og kelpie) og andre blandinger med buhund. Jeg er meget bange for at min favoritrace langsomt er ved at forsvinde.

Heldigvis ser det ud til, at der kommer flere hvalpe i 2010 end der gjorde i 2009. Det kunne næsten heller ikke blive værre. Indtil videre har jeg set, at der er født to tævehvalpe på Fyn og at der er 2 beige tæver, der er blevet parret, plus en tredie på vej. Det er absolut positivt. Måske kan danske opdrættere komme til at sende nogle hvalpe til Sverige i år. Sidste år kom rigtig mange hvalpe den modsatte vej.

Bekymret for Tesla

I tirsdags var Tesla og jeg til hvalpetræning. Det var stadigvæk alt for koldt til, at vi kunne træne ret meget udenfor, så bortset fra 2 x 5 minutter ude, så trænede Tesla og jeg indenfor i klubhuset. På et tidspunkt bevægede vi os ud for at træne lidt sammen med nogle ældre hvalpe af større racer (Retrievere og en Tervueren), men deres ejere mente pludselig, at de skulle have lov til at lege, og tog snoren af dem uden advarsel. Så skyndte jeg mig ind igen med Tesla. Jeg vil gerne have, at hun får et godt forhold til store hunde og min erfaring med Anti er, at det får hun ikke af at blive tromlet af en stor tung hvalp. Så Tesla kommer kun fri sammen med voksne fornuftige hunde og hvalpe på hendes egen størrelse.
Bortset fra den episode, så gik træningen fint. Tesla er blevet rigtig god til at abstrahere fra de andre hunde og koncentrere sig om mig og det jeg beder hende om. Hun kan nu sitte og dække på kommando (uden håndtegn) og jeg er begyndt at træne, at jeg kan bevæge mig, mens hun bliver i positionen. Vi fik også trænet Nej øvelsen. Jeg har besluttet mig til, at Nej for Tesla skal betyde, at hun skal kigge på mig. Så vi træner det ved, at jeg tager en godbid i hånden og holder den ned foran hende, siger Nej og forhindrer hende i at tage godbidden indtil hun har kigget mig i øjnene og fået lov. Hun har ikke helt fattet det endnu, men det skal nok komme.
Efter træningen fik Tesla lov til at være lidt løs sammen med en 10 ugers Golden Retriever og en voksen Gravhund. Det var lige sagen. Hun fik leget en masse og var dejlig træt da vi kom hjem. Det er første gang hun har været træt efter træning, og jeg var glad, fordi jeg syntes, det havde været en god blanding af psykisk og fysisk aktivitet.
Glæden stoppede en time senere, da Tesla vågnede og skulle ud og have noget at drikke. Hun støttede ikke på højre bagben. Efter lidt bevægelse kom der gang i det, men resten af aftenen haltede hun. Jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at det bare var overanstrengelse eller at hun måske havde slået det under legen. Men det tog lidt tid at falde i søvn.......
Onsdag morgen var hun frisk igen og der var ikke umiddelbart noget at se når hun gik. Pyha, så var det nok ingenting. Vi gik de sædvanlige ture, morgenturen frem og tilbage på vejen ned mod grusgraven og eftermiddagsturen på marken, hvor Tesla og Anti tog sig nogle løbeture efter hinanden. Onsdag aften var den gal igen. Hver gang Tesla havde ligget ned, humpede hun rundt på 3 ben, når hun kom op igen. Jeg besluttede mig for at bestille tid hos dyrlægen til rabiesvaccination og så lade dyrlægen kigge på bagbenet.
Torsdag droppede vi morgenturen og eftermiddagsturen blev frem og tilbage på vejen i en flexlinie. Ikke noget med at gå i sne eller tumle med Anti. Det sidste kunne vi dog ikke forhindre indenfor, men der bliver det knap så voldsomt. Tesla haltede næsten ikke. Hverken i løbet af dagen eller om aftenen. Jeg begyndte at overbevise mig selv om at det måtte være vokseværk. Det passer jo godt nok med, at hun er vokset voldsomt hurtigt.
Fredag var vi ved dyrlæge og han roste Tesla´s pels, foderstand og generelle sundhed. Hun var helt perfekt, indtil jeg bad ham om at undersøge hendes bagben mere grundigt. Han startede med venstre og konstaterede, at der ikke var noget at komme efter. Det gav sig overhovedet ikke når han skubbede eller trak i det. Desværre så det ikke lige så godt ud med højre bagben. Her kunne han tydeligt mærke, at benet gav sig i hofteledet, når han trak i det. Tesla reagerede overhovedet ikke på det, så det gjorde åbenbart ikke ondt på hende. Heldigvis.
Nu går jeg så og forestiller mig det værste (HD) og håber på, at det bare skyldes, at Tesla er vokset så hurtigt, at der er nogle dele af hende, der ikke har kunnet følge med. Uanset hvad, så er der ikke så meget vi kan gøre nu. Vi må bare vente til hun er udvokset og kan blive HD-fotograferet. Det bliver nogle lange 8 måneder......

Anti lærer fra sig

Vi har ikke tidligere prøvet at have en hvalp samtidig med en voksen hund, når man lige ser bort fra de hvalpe Anti fik for 2 år siden. Vi kan tydeligt huske, hvor hårdt det var, da Anti var hvalp og det var en af grundene til, at vi forsøgte os med en voksen hund (Chavez) i stedet for at få en hvalp for 3 år siden. Da Anti var hvalp var der flere måneder hvor vi ikke kunne sætte os ned og slappe af derhjemme, fordi hun krævede selskab og leg, når vi var fysisk til stede. Forståeligt nok. Om natten sov hun og når vi var på arbejde var der ingen at lege med. Så der skulle ske noget, i de timer vi var sammen. Det er helt anderledes med Tesla. Hun er også glad for at lege med os, men når vi lige er i gang med noget andet, så begynder hun ikke at rive tapet af væggene eller gnave i sofaen. Hun finder i stedet for enten Harley eller Anti og leger med dem. Vi er dem dybt taknemmelige for, at de leger så meget med hende, for der er ingen tvivl om at hun har en masse energi, der skal brændes af i løbet af en dag. Pyha, hvor ville det have været hårdt, hvis vi skulle have hjulpet hende med at få det brugt.
Jeg kan klart anbefale at få hvalp mens man har en voksen hund der gider lege med den. Det er en fornøjelse.

Det er sjovt at se, hvor meget Tesla kopierer Anti. Vi har for eksempel en regel om, at hundene skal ligge ned, når vi spiser. Det opnår vi ved at give dem godbidder, når de lægger sig. Vi prøver også at få vores gæste-hunde til at lægge sig, men rigtig mange af dem tripper rundt eller sætter sig og kigger på os selvom Anti ligger stille i sin seng. Tesla lagde sig ned næsten fra starten. Mange gange sammen med Anti i sengen. Hun kan stadigvæk finde på at komme hen og snuse ved bordet for at finde ud af, hvad vi skal have at spise, men hun lægger sig hurtigt ned og venter på sin godbid.
En af Anti´s daglige opgaver er at bære vores avis ind fra gårdspladsen. Nogle gange bliver hun også bedt om at finde den, hvis den er landet langt fra indkørslen og vi ikke lige kan se den, eller bare ikke gider gå udenfor (specielt i regnvejr :-)). Uden at vi har gjort noget for det, så er Tesla også begyndt at interessere sig for avisen, når vi går forbi den.
I starten når Anti gav sig til at grave, gik Tesla lidt rundt om hende og kom så hen til os, fordi Anti var kedelig. Efter at have stiftet bekendtskab med mus (levende og døde) synes Tesla nu også, at det er sjovt at grave.


Desværre lærer Tesla også af Anti´s dårlige vaner og det giver os en masse ekstra arbejde. Anti har tendens til at gø, når hun bliver nervøs for noget. Det kan både være mennesker, hunde, lyde eller ting hun reagerer på. Tesla er ikke i sig selv bange for noget, men når Anti begynder at gø, så skynder hun sig at løbe væk fra det, Anti mener er farligt. For at vi ikke skal ende op med 2 gøende hunde, er vi nødt til at skille hundene ad, så Tesla oplever nogle ting uden, at Anti påvirker hende. Desværre er man ikke altid selv herre over hvad der sker. Fx. når en af naboerne pludselig skyder en raket af midt på dagen og Anti styrter gøende hjem med en skrækslagen Tesla i hælene. Eller man først opdager, at naboens børn er kommet på besøg efter Anti er begyndt at gø af dem og Tesla er på vej ind bagved sofaen. Eller når man møder en fredelig uledsaget hund i hundeskoven og først opdager den samtidig med, at Anti farer gøende imod den og Tesla løber den modsatte vej.
Vi prøver på at være på forkant med alting, men det kan bare ikke helt lade sig gøre at undgå dårlige oplevelser, som vi må bruge ekstra tid på at bearbejde. Godt at Tesla har så god en psyke, at vi kan overbevise hende om, at Anti tager fejl :-)

Klar til læmmesæsonen

Søndag tog vi os endelig sammen til at få ryddet op og gjort rent i stalden, så nu er vi klar til at lammene kan komme. Jeg var så ond at få fårene klippet for 14 dage siden, så vi kunne se hvem af dem, der ventede lam. De har heldigvis ikke set ud som om de har frosset, tværtimod så de ud som om de svedte, efter de kom ind i stalden, på trods af de mange minusgrader udenfor.
Jeg havde håbet på, at der var 6 drægtige får, men det ser desværre ud til, at en af de unge går tom, så der kun kommer lam fra 5 af dem. Nu går jeg og overvejer om hun skal laves til spegepølser eller om vi skal give hende en chance til. Det bliver nok det sidste :-)
Det bliver spændende at se, om vi kan komme op på lige så mange lam som sidste år, hvor vi slog vores egen rekord ved at få 7 lam på 4 får. Jeg synes ikke fårene ser specielt store ud endnu, men der er også 14 dage endnu inden det første lam skal komme, hvis min planlægning skal holde.

Anti syntes, det var skønt at bruge en søndag eftermiddag sammen med os i stalden. Tesla kan stadigvæk ikke lide at komme ind i stalden, så hun gik rundt ude i haven og tog glad imod os hver gang vi kom ud af stalden. Efter et par timer vovede hun sig endelig ind på staldgangen, hvor hun selvfølgelig fik nogle godbidder og en masse ros. Vi har ikke helt fundet ud af, hvad det er hun er bange for i stalden, men vi tror, det er et spørgsmål om, at hun kan høre fårene uden at kunne se dem, og så løser det sig nok, når fårene kommer ud på marken til foråret.

Udstilling i Fredericia

Så har Tesla oplevet sin første udstilling. Det er nemlig i den her weekend DKK afholder sin udstilling i Fredericia. Tesla er desværre ikke gammel nok til at deltage, for DKK´s tidligste klasse er hvalpeklassen fra 6 til 9 måneder, men jeg syntes, at Tesla skulle have lov til at opleve en udstilling og det var en perfekt måde at komme til at hilse på hunde i alle størrelser og en masse hundeglade mennesker.

Jeg var enormt spændt på, hvordan hun ville reagere og blev kun positivt overrasket over hende. Det tog meget lang tid at komme frem til indgangsdøren fordi hun skulle kigge på hvert enkelt menneske vi mødte på vejen fra parkeringspladsen. Det kunne jo være de havde godbidder til hende :-)
Da vi kom indenfor kiggede hun nysgerrigt på alle hundene og vi lod hende bare tage al den tid hun havde brug for inden vi gik videre. På intet tidspunkt virkede hun bange eller som om hun havde lyst til at komme ud igen. Hun sugede bare til sig af alle indtrykkene. Vi mødte selvfølgelig en masse kendte mennesker, både spidshundeejere og DcH Vejle medlemmer og efter en halv times tid nåede vi frem til buhundene. Desværre var der kun 3 buhunde tilmeldt. En championtæve og en åben klasse han og en åben klasse tæve. Dommeren var fra Finland og havde åbenbart ikke specielt travlt. I hvert fald var ringen voldsomt forsinket, så der blev god tid til at snakke, spise frokost og gå nogle ture rundt i hallerne og ud på den sneklædte lufteplads. Tesla var selvfølgelig rigtig dygtig og tissede kun udenfor. Det kunne mange voksne udstillingshunde lære noget af. Eller også kunne deres ejere......... Jeg lærer aldrig at forstå hvorfor nogle hundeejere mener det er i orden, at deres hunde tisser indenfor til udstillinger.

Mens vi ventede på, at det skulle blive buhundenes tur til at komme i ringen, blev naboringen færdig, så jeg fik mulighed for at ringtræne Tesla lidt. Det gik fint. Hun hoppede ikke nær så meget som når jeg prøver at løbe med hende udenfor og hun holdt også fin kontakt med mig selvom der skete noget rundt om ringen. Nu må jeg så se at finde noget ringtræning eller nogle søde mennesker der vil prøve at tjekke Tesla´s tænder og mærke på hende, så hun vænner sig til at blive undersøgt. Jeg har meldt hende til Spidshundeklubbens udstilling i Strøby i marts måned, og jeg ved ikke, hvor meget hundeforståelse dommeren har, så jeg må hellere forberede Tesla godt på det. Det vil være så ærgerligt at få hendes udstillingskarriere ødelagt på grund af en hårdhændet dommer i babyklassen.

Pyha, nu lyder jeg igen, som om jeg går vildt op i udstillinger og det er det eneste, der tæller. Det er altså ikke tilfældet. Hvis Tesla bare bliver ved med at gå til verden med den glæde og nysgerrighed hun har nu, så må hun for min skyld få Good på alle udstillinger, jeg nogensinde slæber hende med på. Jeg ser selvfølgelig gerne, at hun bliver avlsgodkendt, men ud over det, så er planerne for hende, at hun skal være lydigheds- og agility-hund (hvis hun ikke bliver for stor). Der betyder udseendet ikke spor.

Nå men tilbage til dagens udstilling. Bedst i racen blev Runa og de to hunde i åbne klasser fik Very Good. Der blev (som sædvanlig, fristes jeg til at sige) ikke uddelt certifikater.

Det går fint

Der er nogen, der er begyndt at spørge bekymret til hvordan det går med os. Det er jo lang tid siden jeg har fået opdateret bloggen og det kunne jo skyldes, at der var noget galt.

Det gør det nu ikke. Det skyldes udelukkende at vi har fået en pragtfuld lille hvalp som jeg hellere vil bruge tid på, og så måske, at jeg er kommet på facebook og der er så mange sjove spil jeg skal have afprøvet........ Det sidste går forhåbentlig snart over, så jeg kan bruge tid på fornuftige ting som opdatering af hjemmeside og blog igen.

Tesla har det rigtig godt. Hun var ved dyrlægen i går for at blive vaccineret og dyrlægen var rigtig godt tilfreds med hende og roste både temperament og udseende. Tesla er altså også helt vildt charmerende og lige nu har hendes ene øre besluttet sig til at vokse sig så stort at det ikke kan stå oprejst længere, så hun ser også meget fræk ud.
I venteværelset stod også en 9 mdr gammel Golden Retriever hvalp, som hoppede rundt i sin snor fordi det var så kedeligt at stå stille. Tesla skulle lige se den an i ca. 1 minut, så var hun henne og hilse på den og lægge op til leg. Vores træning i møde med andre hunde har vist virket.
I starten blev Tesla voldsomt bange for de hunde vi havde besluttet at hun skulle hilse på. Jeg havde eller valgt dem efter at de skulle være søde ved hvalpe, men det vidste hun selvfølgelig ikke.
Vi startede med Bliki (Islandsk Fårehund) og Luna (Norsk Buhund) i julen. Så lavede jeg en aftale med ejeren af to søde ruhårede gravhunde (Tilde og Clara), som vi gik tur sammen med i en hundeskov i nærheden. Derefter kom turen til Carlo og Laban (Parson Russell Terrier og en blanding i samme størrelse), som vi besøgte hjemme i deres have. Der fik Tesla også mulighed for at hilse på høns i flere størrelser og i modsætning til Anti, så tænkte hun ikke straks på BARF. Hun var nysgerrig, men skulle ikke for tæt på de der store mærkelige fjerklædte tingester.
Omkring nytår kom turen så til Ludvig (Berner Sennen) og det var nok det møde jeg var mest spændt på. Han er vældig sød, men meget voldsom og Anti plejer at smide sig ned for at undgå at blive tromlet, når hun møder ham. Heldigvis kunne mødet foregå i en stue, hvor sofaen var høj nok til at Tesla kunne ligge under den og kigge på Ludvig, og inden for ganske kort tid havde hun konstateret, at han bare var en hund og at han garanteret var sjov at lege med. Ludvig havde på sin side konstateret at Tesla var en hvalp som han skulle være forsigtig med, så han fandt sig fint i, at hun forsøgte at nå op i hovedet af ham for at bide ham i kinderne :-)
Den første dag i det nye år kom turen så til Walther (Norsk Buhund), som vi mødtes med i hundeskoven. Han lavede sit sædvanlige hilseritual, hvor han drøner hen til den anden hund og lyder som om han vil slå den ihjel, for derefter at sende massevis af dæmpende signaler og hilse normalt. Tesla var lidt bekymret over hans lyde, men efter turen og kaffe hjemme i stuen, var hun også blevet overbevist om at han var ufarlig. Mens vi var i hundeskoven kom der også et par Corgier drønende. Jeg kan ikke huske om de havde hale eller ej, jeg var så optaget af at undgå at Tesla stak af i skræk. De kom gøende rundt om et hjørne og Anti + Walther svarede selvfølgelig på tiltale, så det var en lidt skræmmende situation for Tesla. Heldigvis var de fredelige nok, og efter et stykke tid (alt for lang tid efter min mening) dukkede ejeren da også op.
Så kom turen til 3 Glathårede Foxterriere og en 4 måneder gammel Golden Retriever hvalp, som vi mødtes med i en indhegning på en forfærdelig kold dag med massevis af fygning. Hvalpen var (som forventet) lidt for voldsom til at kunne lege med Tesla, men fox´erne var helt perfekte. De ville gerne lege med hende, men der blev også sat grænser og Tesla fik lært en masse.

I mandags besluttede jeg mig så for, at Tesla og jeg skulle med som tilskuere, når Arne og Anti skulle til agilitytræning. Der var mange nye indtryk og massevis af hunde i forskellige størrelser. Hun fik hilst på Tjecko (Schipperke), Maica (Schapendoes), Cindy (3 måneder gammel Puddel), Mille (Puddel), Boss (Border Collie), Casey (Australian Shepherd), 3 Parson Russel Terriere og der var gensyn med Carlo og Laban. Stor succes. Det var lidt farligt at komme ind i hallen, men der skulle kun 10 minutter til før Tesla havde styr på det hele og gik i gang med at tigge om godbidder. Jeg var utrolig stolt af hende. Det kunne simpelthen ikke være gået bedre. Hvis hun fortsætter på den måde, så vil hun komme til at nyde at gå på udstilling og til prøver hvor der sker en hel masse omkring hende.