Det, der ikke måtte ske

Så har Tesla været på sin første udstilling og det gik desværre slet ikke som håbet. Faktisk gik alting galt.

Jeg havde meldt hende til for at hun kunne opleve en udstilling uden at jeg var nervøs og uden at dommeren overskred hendes grænser. Selv de mest travle dommere kan godt finde ud af at tage hensyn til en hvalp, som er på udstilling for første gang. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at tage hende med til ringtræning, da det ligger om tirsdagen, hvor vi går til hvalpetræning. Men hun var med på DKK´s udstilling i Fredericia og havde en rigtig god dag, hvor hun slet ikke oplevede noget negativt og ikke var bange på noget tidspunkt. Så jeg havde en forventning om at hun nok skulle bruge noget tid på at sidde og kigge på alt det der skete og at hun ville hoppe og springe rundt i ringen (som hun altid gør, når hun får snor på).

Lørdag begyndte hun så at halte på det ene forben (vokseværk igen) efter at have gravet efter mus sammen med Anti......... Der forsvandt muligheden for, at hun kunne repræsentere buhundene i stor ring, men da vi havde en aftale med Kasko´s ejere og ejerne af to andre sorte buhunde, valgte vi alligevel at køre til Strøby på Sjælland.

Buhundene skulle på som første race i den ene ring, så vi sørgede for at være der i god tid (ved 9-tiden), så vi havde en time til at kigge på alting.
Jeg er ikke helt inde i reglerne omkring halte hunde på udstillinger, så jeg snakkede med ringsekretæren, som fortalte, at dommeren godt måtte give en bedømmelse af Tesla, men at hun ville få KIP (Kan Ikke Præmieres) fordi hun ikke kunne løbe og vise sine bevægelser. Det var jo helt fint, så ville hun alligevel få lov til at prøve at være i ringen og blive undersøgt af en dommer.
Hun var lidt bange for alle de vogne, der kom raslende forbi med bure, men ville gerne hilse på alle hundene og menneskerne. Så det tegnede OK. Så blev klokken 10, dommeren stod klar, vi stod klar og lige på det tidspunkt blev der tændt for en mikrofon, så Spidshundeklubbens formand kunne byde velkommen til udstillingen. Jeg ved ikke hvad der var galt med mikrofonen eller højtaleren, men Tesla gav sig til at skrige som om hun var ved at dø. Bagefter fandt jeg ud af at hun også havde tømt sine analkirtler. Så bange var hun. Jeg tog hende op og løb ud på gangen udenfor hallen, men det hjalp ikke noget. Først da lyden i højtaleren holdt op, stoppede hun med at skrige. Føj, hvor havde jeg det dårligt med at have udsat min lille hvalp for noget så forfærdeligt, men hvis hun skulle komme over det, måtte hun tilbage i hallen, så jeg gik ind igen og selvfølgelig skulle der lige være en ekstra besked, hvor hun igen skreg. På det tidspunkt skulle formanden være glad for, at han stod i den anden ende af hallen......... Heldigvis blev han stoppet og der blev ikke snakket i mikrofon resten af dagen (i hvert fald indtil vi kørte hjem). Bagefter fik jeg at vide, at der var mange hunde, der havde reageret og at lyden havde været meget mærkelig, så der har nok været nogen frekvenser, som gjorde ondt i ørerne på dem.
Ringsekretæren stod og kaldte på os i ringen, så jeg sagde til hende, at vi trak os og så kaldte hun championhannerne ind i stedet for. Tesla fik lov til at kravle ind under en stol i håb om at hun kunne ligge der og sunde sig. Jeg hørte godt, at der var noget snak i ringen, fordi den østrigske dommer gerne ville have lov til at bedømme Tesla, så jeg aftalte med ringsekretæren at han kunne bedømme hende senere på dagen. Supergod service fra hendes side. Så fokuserede jeg på Tesla igen indtil jeg hørte en stemme bagved mig sige "Where is the baby?". Så var dommeren kommet ud af ringen og helt hen til os for at få lov til at se og kæle med Tesla. Han sad stille og roligt og kælede med hende. Han var helt fantastisk sød ved hende og gik så tilbage i ringen og gav hende en supergod kritik som viste, at han havde kigget på hende, mens vi stod klar til at gå i ringen. Hun fik selvfølgelig sit KIP, men altså også en bedømmelse. Den dommer vil vi gerne møde igen!!!!!

Vi havde efterladt Anti i bilen, da hun er i løbetid og jeg ville ikke genere hanhundene for meget, men af hensyn til Tesla, blev hun hentet ind og så lagde de sig begge to i buret. Efter et stykke tid gik vi udenfor og tog billeder af de 5 sorte buhunde, plus lod dem lege på plænen. Tesla havde det fint. Hun ville ikke hen til indgangsdøren igen, men gik fint nok med de andre hunde ind af en sidedør og tilbage i buret. Da vi tog hjem gik jeg rundt med hende og Anti sammen og det gik også fint, men hun ville meget gerne ud af hallen.

Nu er spørgsmålet så hvor meget hun forbinder den dårlige oplevelse med. Er det bare lyd i højtalere, er det sportshaller, er det mange hunde og mennesker samlet?
Vi ved det ikke, men går igang med at finde ud af det og arbejde med det. Allerede i aften kommer hun med i ridehallen, når Anti og Arne skal til agility. Derhjemme skal jeg have fundet min Square Dance mikrofon frem, så vi kan træne lyde i højtalere og så skal vi have fundet nogle sportshaller, hvor hun kan komme ind og få en god oplevelse.

Det var absolut ikke den udstillingsdebut jeg havde håbet på, men sådan kan det gå. Jeg kan bare ikke forhindre, at hun får nogle dårlige oplevelser. I hvert fald ikke, hvis hun skal have et aktivt liv og med os ud og opleve verden.