Mens vi var i Holland snakkede vi noget om at Anti kunne have skubbet sin løbetid pga. køreturen derned, så ægløsningen måske skete senere end vi forventede. Noget skulle vi jo finde på for at forklare Joren´s opførsel.
I går var vi så sammen med Anti´s fætter Bliki (min søsters hanhund) og der var slet ingen tvivl om, at hun ikke længere er højløbsk. Hun satte sig ned hver gang han snuste til hende og knurrede og snappede, hvis han blev for nærgående. Så Anti´s løbetid har altså være helt normal, og hun har været sammen med Joren på de dage, hvor hun kunne være blevet drægtig.
Det er jo rart nok at vide, når vi nu skal planlægge endnu en udlandstur til februar :-)
Jeg har besluttet, at vi prøver igen i Anti´s næste løbetid. Ikke med Joren, men med en anden hanhund, der er sundhedsundersøgt, udstillet med mindst en Very Good og har et godt temperament. Jeg ved ikke, hvor i verden vi skal finde ham, men det har jeg nu et halvt år til at finde ud af. Hvis jeg er heldig kan det være at nogle af de importerede hanhunde fra Sverige og Norge bliver klar til avl inden februar.
Der er også flere muligheder for at finde hanhunde i Holland. Da det ikke rigtig blev til noget med Joren og Anti, kontaktede vi Joren´s opdrætter, som er den, der har allermest styr på, hvilke buhunde der findes i Holland. Hun var så sød at finde frem til 2 mulige hanhunde. Desværre boede den ene i en lejlighed i Rotterdam, hvor der ikke ville være mulighed for, at vi kunne lukke hundene sammen. Så ejerne ville være nødt til at komme til Amersfoort, for at vi kunne bruge Joren´s have, og det syntes jeg ikke vi kunne tillade os at bede dem om med en dags varsel. Jeg vidste desuden ingenting om størrelse og temperament på hanhunden, så jeg turde ikke tage chancen.
Den anden hanhund boede tættere på og havde en stor have, så det lød meget fint indtil jeg kiggede på hans stamtavle. Han var et resultat af en halvsøskende-parring. Da alle anbefalinger lyder på at undgå tættere avl end fætter-kusine (hvilket jeg også personligt synes er alt for tæt), så ville jeg ikke have brugt ham selvom han havde været multichampion og alt havde været i orden.
En tredie mulighed er Joren´s nye "lillebror", som er af belgisk opdræt. Han er ikke blevet undersøgt eller udstilllet endnu, da det kun er få måneder siden han blev omplaceret til Joren´s familie, men han er en rigtig skøn hund med et pragtfuldt temperament, så hvis alt er i orden kunne han være interessant.
tirsdag den 30. juni 2009
søndag den 28. juni 2009
Hollandsturen
Så er vi kommet hjem fra vores hollandske parrings-eventyr.
For at udløse spændingen med det samme, så bliver det desværre ikke til Anti - Joren hvalpe.
Allerede på vej mod Holland kunne vi fornemme, at det vist ikke var meningen, at det skulle blive en god tur. Vi hørte tysk radio hele vejen ned igennem Tyskland, for at være sikker på at høre det, hvis der var lang kø et eller andet sted på motorvejen. Der var slet ingen problemer i vores retning, så ca. 15 km før Osnabrück valgte vi at holde frokostpause. Da vi kom tilbage på vejen kørte vi ca. 3 km og holdt så stille i en kø som efterfølgende blev annonceret i radioen som værende 12 km lang og forårsaget af at motorvejen var lukket længere fremme. Der var ingen muligheder for at komme af motorvejen på det tidspunkt, så vi måtte bare blive i køen. Det tog os 4 timer at komme igennem de 12 km....... På det tidspunkt havde vi gentagne gange haft kontakt til Novasol både i Danmark og i Holland, for at være sikre på, at vi kunne få en nøgle til sommerhuset, når vi nåede frem sent om aftenen. Der var heldigvis en flink hollænder, der mødte op på arbejde kl. 21.30 lørdag aften for at udlevere vores nøgle. Vi er meget taknemmelige for, at vi slap for at sove i bilen.
Søndag gik turen så til Amersfoort, hvor Anti skulle møde Joren. Det viste sig at vi boede 15 minutters kørsel derfra, så det var jo dejligt tæt på. Jeg var meget spændt på at se, om Anti var højløbsk. Den har gang havde vi ikke været omkring dyrlægen for at få tjekket tidspunktet, ligesom vi var før turen til Stockholm. Jeg satsede på, at når vi var i Holland fra dag 11 til dag 17 af hendes løbetid, så skulle det nok ramme det rigtige tidspunkt.
På dag 10 var vi til grillmads-spisning hos min søster (som har en hanhund) og vi tog Anti med derud for at få tjekket hendes reaktion. På det tidspunkt var hun i hvert fald ikke højløbsk. Hun satte sig ned og knurrede hver gang Bliki kom for tæt på, og Bliki respekterede det uden protester.
Da Anti mødte Joren på 12. dagen var reaktionen en hel anden. Hun var enormt legesyg, lagde halen ned og vendte bagdelen til ham. Gode tegn :-) Joren virkede meget interesseret og hoppede op på ryggen af hende massevis af gange, men det blev bare ikke rigtig til andet end det. Efter et stykke tid var han tydeligvis træt, så vi skilte dem ad og lod dem så prøve igen senere på dagen. Også uden resultat. På det tidspunkt var jeg ikke specielt bekymret. Jeg har jo fået at vide på DKK´s opdrætteruddannelse, at det som oftest er hanhunden, der bedst ved hvornår det er det rigtige tidspunkt at parre tæven, så jeg satsede på, at Joren bare sparede sig selv.
Mandag (dag 13) gentog seancen sig. Anti forsøgte at gøre sig lækker, Joren hoppede op og efter 5-10 sekunder hoppede han af igen. Heller ingen parring, men vi var stadigvæk fortrøstningsfulde.
Tirsdag og onsdag ændrede Jorens opførsel sig. Nu virkede han ikke længere interesseret i at parre Anti, på trods af alle hendes forsøg på at få ham til det. Det forstod vi slet ikke, så vi indkaldte eksperthjælp. Joren ejere kender nogle erfarne Akita opdrættere, så de blev tilkaldt for at kigge på vores hunde og forklare os, hvad der foregik. De forsøgte at hjælpe Joren, men var nødt til at opgive det. De kunne heller ikke forstå, hvorfor han havde mistet interessen.
Vi begyndte at snakke om muligheden for at inseminere, men jeg brød mig ikke om at skulle udsætte Anti for det, og Joren var tilsyneladende heller ikke villig til at lade sig tappe, så den tanke blev droppet igen.
De sidste to dage viste Joren igen interesse for Anti og han var lidt mere ihærdig, men stadigvæk uden held. Anti pev et par gange, hvor vi troede, at nu var den der, men efter et stykke tid blev hun træt af ham og begyndte at knurre af ham. Vi overvejede muligheden for at lade Anti blive i Holland eller tage Joren med til Danmark, men da Anti blev mere og mere afvisende overfor ham, valgte vi at droppe det.
For at udløse spændingen med det samme, så bliver det desværre ikke til Anti - Joren hvalpe.
Allerede på vej mod Holland kunne vi fornemme, at det vist ikke var meningen, at det skulle blive en god tur. Vi hørte tysk radio hele vejen ned igennem Tyskland, for at være sikker på at høre det, hvis der var lang kø et eller andet sted på motorvejen. Der var slet ingen problemer i vores retning, så ca. 15 km før Osnabrück valgte vi at holde frokostpause. Da vi kom tilbage på vejen kørte vi ca. 3 km og holdt så stille i en kø som efterfølgende blev annonceret i radioen som værende 12 km lang og forårsaget af at motorvejen var lukket længere fremme. Der var ingen muligheder for at komme af motorvejen på det tidspunkt, så vi måtte bare blive i køen. Det tog os 4 timer at komme igennem de 12 km....... På det tidspunkt havde vi gentagne gange haft kontakt til Novasol både i Danmark og i Holland, for at være sikre på, at vi kunne få en nøgle til sommerhuset, når vi nåede frem sent om aftenen. Der var heldigvis en flink hollænder, der mødte op på arbejde kl. 21.30 lørdag aften for at udlevere vores nøgle. Vi er meget taknemmelige for, at vi slap for at sove i bilen.
Søndag gik turen så til Amersfoort, hvor Anti skulle møde Joren. Det viste sig at vi boede 15 minutters kørsel derfra, så det var jo dejligt tæt på. Jeg var meget spændt på at se, om Anti var højløbsk. Den har gang havde vi ikke været omkring dyrlægen for at få tjekket tidspunktet, ligesom vi var før turen til Stockholm. Jeg satsede på, at når vi var i Holland fra dag 11 til dag 17 af hendes løbetid, så skulle det nok ramme det rigtige tidspunkt.
På dag 10 var vi til grillmads-spisning hos min søster (som har en hanhund) og vi tog Anti med derud for at få tjekket hendes reaktion. På det tidspunkt var hun i hvert fald ikke højløbsk. Hun satte sig ned og knurrede hver gang Bliki kom for tæt på, og Bliki respekterede det uden protester.
Da Anti mødte Joren på 12. dagen var reaktionen en hel anden. Hun var enormt legesyg, lagde halen ned og vendte bagdelen til ham. Gode tegn :-) Joren virkede meget interesseret og hoppede op på ryggen af hende massevis af gange, men det blev bare ikke rigtig til andet end det. Efter et stykke tid var han tydeligvis træt, så vi skilte dem ad og lod dem så prøve igen senere på dagen. Også uden resultat. På det tidspunkt var jeg ikke specielt bekymret. Jeg har jo fået at vide på DKK´s opdrætteruddannelse, at det som oftest er hanhunden, der bedst ved hvornår det er det rigtige tidspunkt at parre tæven, så jeg satsede på, at Joren bare sparede sig selv.
Mandag (dag 13) gentog seancen sig. Anti forsøgte at gøre sig lækker, Joren hoppede op og efter 5-10 sekunder hoppede han af igen. Heller ingen parring, men vi var stadigvæk fortrøstningsfulde.
Tirsdag og onsdag ændrede Jorens opførsel sig. Nu virkede han ikke længere interesseret i at parre Anti, på trods af alle hendes forsøg på at få ham til det. Det forstod vi slet ikke, så vi indkaldte eksperthjælp. Joren ejere kender nogle erfarne Akita opdrættere, så de blev tilkaldt for at kigge på vores hunde og forklare os, hvad der foregik. De forsøgte at hjælpe Joren, men var nødt til at opgive det. De kunne heller ikke forstå, hvorfor han havde mistet interessen.
Vi begyndte at snakke om muligheden for at inseminere, men jeg brød mig ikke om at skulle udsætte Anti for det, og Joren var tilsyneladende heller ikke villig til at lade sig tappe, så den tanke blev droppet igen.
De sidste to dage viste Joren igen interesse for Anti og han var lidt mere ihærdig, men stadigvæk uden held. Anti pev et par gange, hvor vi troede, at nu var den der, men efter et stykke tid blev hun træt af ham og begyndte at knurre af ham. Vi overvejede muligheden for at lade Anti blive i Holland eller tage Joren med til Danmark, men da Anti blev mere og mere afvisende overfor ham, valgte vi at droppe det.
fredag den 19. juni 2009
Hundens dag
De seneste 3 år har DKK afholdt Hundens Dag i Tivoli Friheden i Århus.
Her har der været en chance for at mødes med en masse andre hundeejere og se mange forskellige racer. DKK forsøger hvert år at samle så mange racer som muligt, men det er desværre ikke rigtig slået igennem. Der har i hvert fald ikke været så mange spidshunde, og selv antalsmæssigt store racer har manglet i raceparaden.
Vi har været med i paraden sammen med Anti alle 3 år, så jeg er lidt ked af, at vi ikke kan repræsentere den sorte buhund i år. Alle tre år har der også været beige buhunde med i paraden, men i år har jeg slet ikke hørt om nogen, der vil deltage.
Nu har jeg kun kontakt med en lille brøkdel af de danske buhundeejere :-), så jeg håber, at der er nogen, som jeg ikke har snakket med, der har planer om at repræsentere vores race.
Det er begrænset, hvad DKK arrangerer for helt almindelige hundeejere, der ikke interesserer sig for udstilling og konkurrencer, så jeg synes, det er synd, at der ikke er flere, der støtter op om projektet :-(
Her har der været en chance for at mødes med en masse andre hundeejere og se mange forskellige racer. DKK forsøger hvert år at samle så mange racer som muligt, men det er desværre ikke rigtig slået igennem. Der har i hvert fald ikke været så mange spidshunde, og selv antalsmæssigt store racer har manglet i raceparaden.
Vi har været med i paraden sammen med Anti alle 3 år, så jeg er lidt ked af, at vi ikke kan repræsentere den sorte buhund i år. Alle tre år har der også været beige buhunde med i paraden, men i år har jeg slet ikke hørt om nogen, der vil deltage.
Nu har jeg kun kontakt med en lille brøkdel af de danske buhundeejere :-), så jeg håber, at der er nogen, som jeg ikke har snakket med, der har planer om at repræsentere vores race.
Det er begrænset, hvad DKK arrangerer for helt almindelige hundeejere, der ikke interesserer sig for udstilling og konkurrencer, så jeg synes, det er synd, at der ikke er flere, der støtter op om projektet :-(
tirsdag den 16. juni 2009
Buhundehvalpe
Indtil videre er der kommet 2 kuld buhundehvalpe i Danmark i 2009 og udover Anti´s kuld skulle der også være mindst et kuld mere på vej. Derudover er der sikkert også nogle kuld på vej hos opdrættere, der ikke fortæller så meget før hvalpene er født :-)
Desværre har der været en periode uden hvalpe i hele norden og nogle hvalpekøbere er ikke så tålmodige, så de har valgt at købe andre racer. Med så få kuld om året er det ikke muligt at levere hvalpe med kort varsel, men det ville være dejligt, hvis det havde været muligt at henvise til andre hvalpekuld, når hvalpekøberne ikke vil vente. Så det havde været dejligt, hvis der havde været en liste med alle nuværende og kommende hvalpekuld.
Lige nu har jeg kendskab til et kuld sorte hvalpe i Norge (http://www.123hjemmeside.no/Vaalebjoenn), hvor der stadigvæk er hvalpe til salg.
Hvalpene´s forældre har A-hofter og er øjenlyste uden anmærkninger.
I Holland ligger der to dejlige gule hanhvalpe i Holland, som ikke er solgt endnu.
Jeg lånte lige et billede fra hjemmesiden. Hvem kan dog stå for sådan en sød "klump"?
Han er født den 18/5/09 og er altså allerede 1 måned gammel. Begge hans forældre har A-hofter og er øjenlyst uden anmærkninger.
Følg ham og hans søskende i dagbogen på http://www.norskbuhund.nl/.
Hvis man ikke kan hollandsk,så kan man da altid kigge på billeder :-)
Anti alenehund
Anti nyder at være ene hund i huset igen.
For det første er der nu 4 hænder parate til at nusse hende om aftenen, uden at der kommer et stort Chavez hoved imellem hele tiden. Det benytter hun sig af.
Hun har også nemmere ved at tigge sig til godbidder, da vi begge to har et stort behov for at uddele frolic og pølsestykker til de hunde, der er i nærheden. Det er nok ikke så godt for hendes slankekur, men jeg bilder mig selv ind, at hun godt må have det ekstra godt frem til hun er blevet drægtig. Når fårene skal løbes (parres), så er det en god ide at lukke dem på ekstra godt græs i en periode før vædderen lukkes ind til dem, for at deres krop tror, at der er gode nok forhold til at brødføde mange lam. Ifølge dyrlægen på opdrætteruddannelsen skulle noget lignende være gældende for hunde, så det er undskyldningen for, at Anti muligvis går og bliver lidt buttet i de her dage :-)
Det allerbedste ved at være alene hund er, når vi er ude at gå. Anti er skrap til at finde og fange mus i vejkanten, men normalt kommer Chavez springende og skubber hende væk, når hun stopper op og lytter. Så det er sjældent hun får held til at fange noget når han er med. De får til gengæld gravet nogle ordentlige kratere, hvis vi lader dem lede efter mus sammen.
I aftes fik Anti ro til at stå og lytte ved naboens muldvarpeskud (de har bedt om at låne hende, fordi de ikke selv kan fange muldvarperne :-)). Der var desværre ingen muldvarper, der havde lyst til at bevæge sig op til jordoverfladen i det kvarter jeg havde tålmodighed til at kigge på hende.
Her til morgen var hun mere heldig. Hun fangede en ordentlig tyk markmus, som blev spist med hud, hår og hale. Jeg tror, den vejede over de 100 gram kød, som hun normalt får at spise om dagen (hmmmm hvor meget vejer en stor mus egentlig?), men det forhindrede hende nu ikke i at tigge om godbidder senere på turen :-)
For det første er der nu 4 hænder parate til at nusse hende om aftenen, uden at der kommer et stort Chavez hoved imellem hele tiden. Det benytter hun sig af.
Hun har også nemmere ved at tigge sig til godbidder, da vi begge to har et stort behov for at uddele frolic og pølsestykker til de hunde, der er i nærheden. Det er nok ikke så godt for hendes slankekur, men jeg bilder mig selv ind, at hun godt må have det ekstra godt frem til hun er blevet drægtig. Når fårene skal løbes (parres), så er det en god ide at lukke dem på ekstra godt græs i en periode før vædderen lukkes ind til dem, for at deres krop tror, at der er gode nok forhold til at brødføde mange lam. Ifølge dyrlægen på opdrætteruddannelsen skulle noget lignende være gældende for hunde, så det er undskyldningen for, at Anti muligvis går og bliver lidt buttet i de her dage :-)
Det allerbedste ved at være alene hund er, når vi er ude at gå. Anti er skrap til at finde og fange mus i vejkanten, men normalt kommer Chavez springende og skubber hende væk, når hun stopper op og lytter. Så det er sjældent hun får held til at fange noget når han er med. De får til gengæld gravet nogle ordentlige kratere, hvis vi lader dem lede efter mus sammen.
I aftes fik Anti ro til at stå og lytte ved naboens muldvarpeskud (de har bedt om at låne hende, fordi de ikke selv kan fange muldvarperne :-)). Der var desværre ingen muldvarper, der havde lyst til at bevæge sig op til jordoverfladen i det kvarter jeg havde tålmodighed til at kigge på hende.
Her til morgen var hun mere heldig. Hun fangede en ordentlig tyk markmus, som blev spist med hud, hår og hale. Jeg tror, den vejede over de 100 gram kød, som hun normalt får at spise om dagen (hmmmm hvor meget vejer en stor mus egentlig?), men det forhindrede hende nu ikke i at tigge om godbidder senere på turen :-)
mandag den 15. juni 2009
Zoologisk have
Vi har de seneste 4 år haft årskort til Givskud Zoo (Løveparken). Vi bor kun 15 minutters kørsel fra parken og jeg nyder at kunne køre derud og gå tur med hundene, når jeg kommer hjem fra arbejde.
De danske Zoologiske haver har haft en aftale om at årskort giver fri adgang til alle haverne, så vi har tidligere været i Ålborg Zoo og vi er ca. en gang om året en tur i Odense Zoo (Arne elsker at kigge på pingvinerne derovre :-)). Desværre er 2009 det sidste år aftalen gælder, så hvis vi skulle nå en gratis tur i Københavns Zoo, så skulle det være i år.
Egentlig skulle vi have været på en forsinket pinsetur i går. Jeg var jo nødt til at arbejde i pinsen og nogle af de andre deltagere skulle til Jelling Festival, så vi blev enige om at udskyde turen 14 dage. Desværre er det svært at finde weekender, hvor alle 12 voksne har tid til at deltage, så da turen blev udsat endnu en gang, valgte vi at lave en aftale med min kusine om at mødes i Københavns Zoo. Vi ser ikke så meget til hinanden, så når vi nu havde planlagt at køre til Sjælland og havde fundet pasning til hundene, så skulle vi også benytte os af chancen.
Vi havde ikke de helt store forhåbninger med hensyn til dyrevelfærd i Københavns Zoo, da vi har besøgt andre zoologiske haver inde midt i store byer og de plejer at være præget af pladsproblemer. Men vi blev meget positivt overraskede. Der er lavet meget store investeringer indenfor de seneste 2-3 år, så elefanter, flodheste, næsehorn, giraffer, zebraer og flere andre dyr havde helt nye anlæg med god plads og fine muligheder for, at de kunne udvise naturlig adfærd. Det var skønt at se. Der var selvfølgelig også nogle af de gamle anlæg, men man kan jo heller ikke lave det hele om på få år. Vi var heldige at være i nærheden, da der blev fortalt om elefanter og bavianer, og det var tydeligt, at dyrepasserne gør alt hvad de kan for at give dyrene noget at lave i løbet af dagen.
Selvom vi tilbragte næsten 5 timer i parken, fik vi ikke set alle dyrene og læst alle skilte, så vi bliver nok nødt til at komme tilbage. Men det kommer til at vente til de næste anlæg er blevet lavet om, så vi igen kan nyde at se dyr, der udnytter de nye muligheder de har fået.
De danske Zoologiske haver har haft en aftale om at årskort giver fri adgang til alle haverne, så vi har tidligere været i Ålborg Zoo og vi er ca. en gang om året en tur i Odense Zoo (Arne elsker at kigge på pingvinerne derovre :-)). Desværre er 2009 det sidste år aftalen gælder, så hvis vi skulle nå en gratis tur i Københavns Zoo, så skulle det være i år.
Egentlig skulle vi have været på en forsinket pinsetur i går. Jeg var jo nødt til at arbejde i pinsen og nogle af de andre deltagere skulle til Jelling Festival, så vi blev enige om at udskyde turen 14 dage. Desværre er det svært at finde weekender, hvor alle 12 voksne har tid til at deltage, så da turen blev udsat endnu en gang, valgte vi at lave en aftale med min kusine om at mødes i Københavns Zoo. Vi ser ikke så meget til hinanden, så når vi nu havde planlagt at køre til Sjælland og havde fundet pasning til hundene, så skulle vi også benytte os af chancen.
Vi havde ikke de helt store forhåbninger med hensyn til dyrevelfærd i Københavns Zoo, da vi har besøgt andre zoologiske haver inde midt i store byer og de plejer at være præget af pladsproblemer. Men vi blev meget positivt overraskede. Der er lavet meget store investeringer indenfor de seneste 2-3 år, så elefanter, flodheste, næsehorn, giraffer, zebraer og flere andre dyr havde helt nye anlæg med god plads og fine muligheder for, at de kunne udvise naturlig adfærd. Det var skønt at se. Der var selvfølgelig også nogle af de gamle anlæg, men man kan jo heller ikke lave det hele om på få år. Vi var heldige at være i nærheden, da der blev fortalt om elefanter og bavianer, og det var tydeligt, at dyrepasserne gør alt hvad de kan for at give dyrene noget at lave i løbet af dagen.
Selvom vi tilbragte næsten 5 timer i parken, fik vi ikke set alle dyrene og læst alle skilte, så vi bliver nok nødt til at komme tilbage. Men det kommer til at vente til de næste anlæg er blevet lavet om, så vi igen kan nyde at se dyr, der udnytter de nye muligheder de har fået.
Ingen tvivl
Der er absolut ingen tvivl om, at Anti er i løbetid nu.
Dels er der pletter rundt omkring, dels gør hun hvad hun kan for at efterligne bavianerne (dem med de store røde numser :-)), og sidst men ikke mindst, så har Chavez lagt hjernen fuldstændig til side og lader sig styre 100% af hormoner.
Det sidste gav sig udslag i, at Chavez mente, at hele huset lige skulle lugte rigtig godt af ham, så andre hanhunde ikke blev i tvivl om, hvilken hanhund der skulle parre Anti, når hun blev højløbsk. Det startede lige så stille med en enkelt markering op ad vasketøjet i bryggerset og kulminerede lørdag, hvor han havde tilbragt natten alene i køkkenet (efter eget valg). Da jeg stod op kl. 6 (bare lige for at runde toilettet) måtte jeg igang med at vaske bord, stole og gulv af med Rodalon. Normalt siger man jo, at hunde ikke tisser der, hvor de sover og spiser, men det er Chavez tydeligvis ligeglad med.
Jeg valgte så at tage ham med op ovenpå, fordi jeg vidste, at hvis jeg lukkede ham i haven så ville han gø og grave, og hvis jeg efterlod ham i køkkenet, så ville han pive, så jeg ikke kunne sove igen. Han fulgte pænt med ovenpå og hoppede op i sengen hvor han lagde sig ned og virkede meget afslappet. Det var åbenbart kun til jeg var faldet i søvn igen. For da jeg vågnede en time senere, måtte jeg igang med at vaske en lænestol og en reol af med Rodalon.
Så kunne jeg simpelthen ikke klare mere, så jeg skrev en mail til hundepensionen og spurgte hvornår de kunne tage ham. Et kvarter senere ringede Peter og sagde, at vi bare kunne komme med ham. De kunne godt tage ham til efter vi har været i Holland. Det var godt nok en lettelse.
Arne kørte ud til pensionen med Chavez, mens jeg hyggede mig til brunch hos min søster.
Heldigvis kan Chavez godt lide at komme på pensionen. Han gik glad ind i bygningen og den hundegård han skulle være i. Jeg er ellers ikke så glad for at sende mine hunde i pension, men jeg kan blive desperat nok. Heldigvis bliver det ikke så mange dage Chavez skal være i bur. Allerede tirsdag har vi fundet alternative pasningsmuligheder, så der henter vi ham og kører ham til Silkeborg.
Dels er der pletter rundt omkring, dels gør hun hvad hun kan for at efterligne bavianerne (dem med de store røde numser :-)), og sidst men ikke mindst, så har Chavez lagt hjernen fuldstændig til side og lader sig styre 100% af hormoner.
Det sidste gav sig udslag i, at Chavez mente, at hele huset lige skulle lugte rigtig godt af ham, så andre hanhunde ikke blev i tvivl om, hvilken hanhund der skulle parre Anti, når hun blev højløbsk. Det startede lige så stille med en enkelt markering op ad vasketøjet i bryggerset og kulminerede lørdag, hvor han havde tilbragt natten alene i køkkenet (efter eget valg). Da jeg stod op kl. 6 (bare lige for at runde toilettet) måtte jeg igang med at vaske bord, stole og gulv af med Rodalon. Normalt siger man jo, at hunde ikke tisser der, hvor de sover og spiser, men det er Chavez tydeligvis ligeglad med.
Jeg valgte så at tage ham med op ovenpå, fordi jeg vidste, at hvis jeg lukkede ham i haven så ville han gø og grave, og hvis jeg efterlod ham i køkkenet, så ville han pive, så jeg ikke kunne sove igen. Han fulgte pænt med ovenpå og hoppede op i sengen hvor han lagde sig ned og virkede meget afslappet. Det var åbenbart kun til jeg var faldet i søvn igen. For da jeg vågnede en time senere, måtte jeg igang med at vaske en lænestol og en reol af med Rodalon.
Så kunne jeg simpelthen ikke klare mere, så jeg skrev en mail til hundepensionen og spurgte hvornår de kunne tage ham. Et kvarter senere ringede Peter og sagde, at vi bare kunne komme med ham. De kunne godt tage ham til efter vi har været i Holland. Det var godt nok en lettelse.
Arne kørte ud til pensionen med Chavez, mens jeg hyggede mig til brunch hos min søster.
Heldigvis kan Chavez godt lide at komme på pensionen. Han gik glad ind i bygningen og den hundegård han skulle være i. Jeg er ellers ikke så glad for at sende mine hunde i pension, men jeg kan blive desperat nok. Heldigvis bliver det ikke så mange dage Chavez skal være i bur. Allerede tirsdag har vi fundet alternative pasningsmuligheder, så der henter vi ham og kører ham til Silkeborg.
torsdag den 11. juni 2009
Løbetid?
Normalt er jeg glad for, at Anti er så god til at holde sig selv ren, når hun er i løbetid. Det kan selvfølgelig ikke undgås, at der er lidt pletter, der hvor hun ligger og sover, men hun har aldrig fået huset til at ligne en krigszone sådan som jeg har set det hos andre tæve-ejere.
Men lige nu ville jeg ønske, at hun glemte nogle af pletterne. Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag fandt jeg nogle friske blodpletter lige ved døren, hvor hun havde ventet på mig, og så ved vinduet, hvor hun gerne står og kigger, når jeg kører ind i gårdspladsen. På det tidspunkt var jeg slet ikke i tvivl om, at Anti var kommet i løbetid. Så jeg gik straks igang med at planlægge vores tur til Holland og sørge for at både jeg og Arne fik en uges ferie fra vores arbejde.
I løbet af natten til onsdag efterlod Anti en enkelt lille blodplet, og så har vi ikke set blod overhovedet siden. Heldigvis bliver hun afsløret af, at hun er meget hævet bagtil, så jeg er stadigvæk sikker på, at hun er i løbetid, men når der nu er så meget, der skal falde i hak, så ville det være dejligt at kunne se tydeligere tegn.
Chavez gør ikke noget for at gøre mig mere overbevist. Han snuser lidt til Anti, når de bliver lukket sammen (de er adskilt af en børnelåge, når de er alene hjemme), men han har ikke gjort nogen som helst forsøg på at parre hende endnu. Det er egentlig mærkeligt, når man har oplevet hans voldtagsforsøg på stakkels unge buhundetæver, som ikke engang er i nærheden af at være i løbetid. Men det er jo nok fordi han er sikker på, at han får chancen, når hun bliver højløbsk, og så kan han lige så godt spare på kræfterne indtil da :-) Han bliver nok meget skuffet, når han finder ud af, at vi sender ham væk i de 14 dage, hvor Anti tillader parring.
Vi har ikke endnu fundet ud af, hvor vi kan få Chavez passet, mens vi er i Holland og ugen efter. Men det er helt sikkert, at han ikke skal være hjemme. Det prøvede vi, da Anti var blevet parret i Sverige og det var et absolut mareridt. Hvis det ikke lykkes os at finde en familie som vil passe ham i 14 dage, så må vi sende ham i hundepension. Vi har heldigvis gode erfaringer med en hundepension i nærheden (hvor Chavez var i julen), så det bliver nødløsningen.
Men lige nu ville jeg ønske, at hun glemte nogle af pletterne. Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag fandt jeg nogle friske blodpletter lige ved døren, hvor hun havde ventet på mig, og så ved vinduet, hvor hun gerne står og kigger, når jeg kører ind i gårdspladsen. På det tidspunkt var jeg slet ikke i tvivl om, at Anti var kommet i løbetid. Så jeg gik straks igang med at planlægge vores tur til Holland og sørge for at både jeg og Arne fik en uges ferie fra vores arbejde.
I løbet af natten til onsdag efterlod Anti en enkelt lille blodplet, og så har vi ikke set blod overhovedet siden. Heldigvis bliver hun afsløret af, at hun er meget hævet bagtil, så jeg er stadigvæk sikker på, at hun er i løbetid, men når der nu er så meget, der skal falde i hak, så ville det være dejligt at kunne se tydeligere tegn.
Chavez gør ikke noget for at gøre mig mere overbevist. Han snuser lidt til Anti, når de bliver lukket sammen (de er adskilt af en børnelåge, når de er alene hjemme), men han har ikke gjort nogen som helst forsøg på at parre hende endnu. Det er egentlig mærkeligt, når man har oplevet hans voldtagsforsøg på stakkels unge buhundetæver, som ikke engang er i nærheden af at være i løbetid. Men det er jo nok fordi han er sikker på, at han får chancen, når hun bliver højløbsk, og så kan han lige så godt spare på kræfterne indtil da :-) Han bliver nok meget skuffet, når han finder ud af, at vi sender ham væk i de 14 dage, hvor Anti tillader parring.
Vi har ikke endnu fundet ud af, hvor vi kan få Chavez passet, mens vi er i Holland og ugen efter. Men det er helt sikkert, at han ikke skal være hjemme. Det prøvede vi, da Anti var blevet parret i Sverige og det var et absolut mareridt. Hvis det ikke lykkes os at finde en familie som vil passe ham i 14 dage, så må vi sende ham i hundepension. Vi har heldigvis gode erfaringer med en hundepension i nærheden (hvor Chavez var i julen), så det bliver nødløsningen.
mandag den 8. juni 2009
Positive sundhedsundersøgelser
Så har Chavez fået en ny hormon-sprøjte. Nu håber vi bare, at den virker lige så godt som den sidste han fik.
Jeg kom selvfølgelig lidt for sent afsted fra mit arbejde, så hundene nåede kun lige at komme i haven for at tisse og så kørte vi. Anti kom selvfølgelig med. Når jeg ikke er hjemme i længere, synes jeg, det er synd at efterlade hende alene igen.
Mens dyrlægen fandt sprøjten frem, fik jeg fortalt ham, at Chavez var far til en hvalp med Patella grad 2 og vi blev enige om, at han skulle lave en forundersøgelse og så kunne jeg tage en rekvisition med næste gang Chavez skal vaccineres.
Jeg har ikke overværet en patella-undersøgelse før, så jeg var spændt på, hvor meget dyrlægen skulle trække og skubbe i benene for at få knæskallen til at flytte sig. Det viste sig, at undersøgelsen var meget mindre dramatisk end jeg forestillede mig. Dyrlægen tog fat om knæskallen med 2 fingre og forsøgte at skubbe den ud af led, mens Chavez stod op og kiggede ud på kaninerne i gårdhaven. Det tog kun omkring et minut, så havde dyrlægen konstateret, at han overhovedet ikke kunne skubbe Chavez´s knæskaller nogen steder, så der var absolut ingen patella luxation på nogen af benene. Det var en rigtig god oplysning.
Da jeg nu alligevel havde begge hunde med, blev vi enige om, at Anti også skulle forundersøges. Hun fejlede heldigvis heller ikke noget, men det havde jeg nu heller ikke regnet med, da begge hendes forældre og den ene af hendes hvalpe er undersøgt.
Jeg skal selvfølgelig nok få resultaterne registreret hos DKK, når jeg har haft tid til at bestille rekvisitioner. Forhåbentlig er der mange andre, der også vælger at få deres buhunde undersøgt næste gang de skal til dyrlæge for at få hundene vaccineret. Det er muligt, at vi ikke har noget generelt problem med Patella hos dansk-opdrættede buhunde, men jeg går nu ind for at vide i stedet for at tro.
Jeg kom selvfølgelig lidt for sent afsted fra mit arbejde, så hundene nåede kun lige at komme i haven for at tisse og så kørte vi. Anti kom selvfølgelig med. Når jeg ikke er hjemme i længere, synes jeg, det er synd at efterlade hende alene igen.
Mens dyrlægen fandt sprøjten frem, fik jeg fortalt ham, at Chavez var far til en hvalp med Patella grad 2 og vi blev enige om, at han skulle lave en forundersøgelse og så kunne jeg tage en rekvisition med næste gang Chavez skal vaccineres.
Jeg har ikke overværet en patella-undersøgelse før, så jeg var spændt på, hvor meget dyrlægen skulle trække og skubbe i benene for at få knæskallen til at flytte sig. Det viste sig, at undersøgelsen var meget mindre dramatisk end jeg forestillede mig. Dyrlægen tog fat om knæskallen med 2 fingre og forsøgte at skubbe den ud af led, mens Chavez stod op og kiggede ud på kaninerne i gårdhaven. Det tog kun omkring et minut, så havde dyrlægen konstateret, at han overhovedet ikke kunne skubbe Chavez´s knæskaller nogen steder, så der var absolut ingen patella luxation på nogen af benene. Det var en rigtig god oplysning.
Da jeg nu alligevel havde begge hunde med, blev vi enige om, at Anti også skulle forundersøges. Hun fejlede heldigvis heller ikke noget, men det havde jeg nu heller ikke regnet med, da begge hendes forældre og den ene af hendes hvalpe er undersøgt.
Jeg skal selvfølgelig nok få resultaterne registreret hos DKK, når jeg har haft tid til at bestille rekvisitioner. Forhåbentlig er der mange andre, der også vælger at få deres buhunde undersøgt næste gang de skal til dyrlæge for at få hundene vaccineret. Det er muligt, at vi ikke har noget generelt problem med Patella hos dansk-opdrættede buhunde, men jeg går nu ind for at vide i stedet for at tro.
Testosteron
Så er der bestilt tid til kemisk kastration igen. Jeg bad om at få en tid så hurtigt som muligt og de havde heldigvis et hul i eftermiddag.
Chavez er ved at drive os fuldstændig til vanvid ligesom han var for 1½ år siden, og jeg kan stadigvæk ikke rigtig få mig selv til at få ham kastreret for alvor.
Det er utroligt, at så meget dårlig opførsel kan hænge sammen med niveauet af testosteron, men det må det jo gøre siden spøjten virkede så godt sidste gang.
Et er, at han som den eneste ikke kunne finde ud af at hygge sig sammen med 7 andre buhunde og en Atilla :-), da vi havde hyggetræning i Silkeborg i går. Det er måske forståeligt nok, at han forsøger at få lov til at parre dem på skift. I hvert fald var der flere, der mente at det var normal hanhunde-adfærd. Personligt mener jeg, at han burde være klogere eftersom han har prøvet at parre tæver og derfor burde kunne skelne mellem en tæve i løbetid og en der ikke er i løbetid......
Det er måske også forståeligt, at han overhovedet ikke vil træne noget som helst ude i DcH, og stikker af efter alle de hunde han får øje på, når han ikke har snor på. Jeg kender i hvert fald andre hanhunde-ejere, som slås med samme problem. Specielt hvis der er en duft af løbsk tæve i luften, som der var i sidste uge, da Chavez var med til Rally-træning.
Men hvorfor er det lige, at testosteronet forhindrer ham i at lægge sig ned indenfor om aftenen og pludselig gør det lovligt at jagte kattene tværs igennem huset igen?
Hvad har det at gøre med om man må bide i fingrene, når man tager imod en godbid eller om man må forsøge at slæbe klumpen for enden af snoren ind i en kornmark?
Eller om en 8 årig hanhund kan finde ud af at gå ned eller op af trappen uden hjælp?
I alle de måneder hvor Chavez var påvirket af den sidste sprøjte, har vi kunnet sove med alle dørene åbne, og hundene har frit kunnet vælge, hvor de ville sove om natten. Chavez kunne fint gå ned af trappen og drikke vand i løbet af natten, eller finde ud af at ligge nedenunder, hvis det var for varmt ovenpå, og stadigvæk komme op og sige godmorgen til mig, når vækkeuret ringede. Indenfor den sidste uge kan han pludselig ikke finde ud af at gå op og ned ad trappen længere. Når vi går i seng går han hvileløst rundt og piver. Hvis han endelig finder ud af at gå ned ad trappen, kan han ikke gå op igen og vælger i stedet at lette ben op ad alt muligt.
Jeg synes virkelig ikke det giver mening ud fra de ting jeg har lært om hundeadfærd, men det er nok bare Chavez, der er helt unik. Under alle omstændigheder kan vi ikke holde det ud mere, så nu får han en "opfør dig normalt" sprøjte igen :-)
Chavez er ved at drive os fuldstændig til vanvid ligesom han var for 1½ år siden, og jeg kan stadigvæk ikke rigtig få mig selv til at få ham kastreret for alvor.
Det er utroligt, at så meget dårlig opførsel kan hænge sammen med niveauet af testosteron, men det må det jo gøre siden spøjten virkede så godt sidste gang.
Et er, at han som den eneste ikke kunne finde ud af at hygge sig sammen med 7 andre buhunde og en Atilla :-), da vi havde hyggetræning i Silkeborg i går. Det er måske forståeligt nok, at han forsøger at få lov til at parre dem på skift. I hvert fald var der flere, der mente at det var normal hanhunde-adfærd. Personligt mener jeg, at han burde være klogere eftersom han har prøvet at parre tæver og derfor burde kunne skelne mellem en tæve i løbetid og en der ikke er i løbetid......
Det er måske også forståeligt, at han overhovedet ikke vil træne noget som helst ude i DcH, og stikker af efter alle de hunde han får øje på, når han ikke har snor på. Jeg kender i hvert fald andre hanhunde-ejere, som slås med samme problem. Specielt hvis der er en duft af løbsk tæve i luften, som der var i sidste uge, da Chavez var med til Rally-træning.
Men hvorfor er det lige, at testosteronet forhindrer ham i at lægge sig ned indenfor om aftenen og pludselig gør det lovligt at jagte kattene tværs igennem huset igen?
Hvad har det at gøre med om man må bide i fingrene, når man tager imod en godbid eller om man må forsøge at slæbe klumpen for enden af snoren ind i en kornmark?
Eller om en 8 årig hanhund kan finde ud af at gå ned eller op af trappen uden hjælp?
I alle de måneder hvor Chavez var påvirket af den sidste sprøjte, har vi kunnet sove med alle dørene åbne, og hundene har frit kunnet vælge, hvor de ville sove om natten. Chavez kunne fint gå ned af trappen og drikke vand i løbet af natten, eller finde ud af at ligge nedenunder, hvis det var for varmt ovenpå, og stadigvæk komme op og sige godmorgen til mig, når vækkeuret ringede. Indenfor den sidste uge kan han pludselig ikke finde ud af at gå op og ned ad trappen længere. Når vi går i seng går han hvileløst rundt og piver. Hvis han endelig finder ud af at gå ned ad trappen, kan han ikke gå op igen og vælger i stedet at lette ben op ad alt muligt.
Jeg synes virkelig ikke det giver mening ud fra de ting jeg har lært om hundeadfærd, men det er nok bare Chavez, der er helt unik. Under alle omstændigheder kan vi ikke holde det ud mere, så nu får han en "opfør dig normalt" sprøjte igen :-)
søndag den 7. juni 2009
Møde med Joren
Jeg har haft en forfærdelig travl periode, hvor jeg udover overarbejde på de almindelige arbejdsdage også har været nødt til at arbejde hele pinsen. Det har ikke givet så meget tid til hundene eller en masse sjove oplevelser.
Men det lykkedes da at holde en enkelt aften fri til at køre sydpå og besøge Joren og hans ejere i et sommerhus i Sønderjylland. De havde en uges ferie, som de havde valgt at tilbringe i Danmark.
Vi prøvede at tage nogle billeder af Anti og Joren sammen. De fleste blev noget værre rod, men der var da et enkelt godt billede af dem. Anti er jo desværre ikke kommet i løbetid endnu. Det havde jo ellers sparet os for en køretur frem og tilbage til/fra Holland, men med al det jeg har arbejdet, så skulle der være massevis af afspadseringsdage til en uges ferie i Holland. Så det må jeg glæde mig til.
Udover at iagtage hundene sammen, fik vi også snakket en masse om opdræt af buhunde og hvilke krav man bør stille til de hunde, der bruges i avl.
Det viser sig, at der i Holland er avlsrestriktioner på Norsk Buhund. Avlshunde skal være øjenlyst og HD-fotograferede. Det var jeg slet ikke klar over, men jeg synes, det er dejligt, for det betyder, at det vil være muligt at finde flere gode sunde hanhunde dernede.
Det har jo desværre vist sig at være håbløst at finde undersøgte og sunde hanhunde i Danmark, så Holland er et fint alternativ. Det er indenfor køreafstand, og mange af de hollandske hunde nedstammer fra gode danske linier.
tirsdag den 2. juni 2009
Lidt positivt nyt
Den første af Chavez´s svenske hvalpe er nu blevet HD-fotograferet.
Han havde heldigvis B-hofter. Pyha, det lettede.
Endnu en af hvalpene fra Kennel Buhunden har fået tjekket knæerne, og der var heldigvis ingen patella luxation.
Nu siger Chavez statestikken:
2 hvalpe med B-hofter og 2 med C-hofter
2 hvalpe med Buhundekatarakt og 3 med frie øjne
1 hvalp med Patella Luxation og en med status 0/0 (helt fri)
Han havde heldigvis B-hofter. Pyha, det lettede.
Endnu en af hvalpene fra Kennel Buhunden har fået tjekket knæerne, og der var heldigvis ingen patella luxation.
Nu siger Chavez statestikken:
2 hvalpe med B-hofter og 2 med C-hofter
2 hvalpe med Buhundekatarakt og 3 med frie øjne
1 hvalp med Patella Luxation og en med status 0/0 (helt fri)
Abonner på:
Opslag (Atom)
