Testosteron

Så er der bestilt tid til kemisk kastration igen. Jeg bad om at få en tid så hurtigt som muligt og de havde heldigvis et hul i eftermiddag.

Chavez er ved at drive os fuldstændig til vanvid ligesom han var for 1½ år siden, og jeg kan stadigvæk ikke rigtig få mig selv til at få ham kastreret for alvor.

Det er utroligt, at så meget dårlig opførsel kan hænge sammen med niveauet af testosteron, men det må det jo gøre siden spøjten virkede så godt sidste gang.

Et er, at han som den eneste ikke kunne finde ud af at hygge sig sammen med 7 andre buhunde og en Atilla :-), da vi havde hyggetræning i Silkeborg i går. Det er måske forståeligt nok, at han forsøger at få lov til at parre dem på skift. I hvert fald var der flere, der mente at det var normal hanhunde-adfærd. Personligt mener jeg, at han burde være klogere eftersom han har prøvet at parre tæver og derfor burde kunne skelne mellem en tæve i løbetid og en der ikke er i løbetid......

Det er måske også forståeligt, at han overhovedet ikke vil træne noget som helst ude i DcH, og stikker af efter alle de hunde han får øje på, når han ikke har snor på. Jeg kender i hvert fald andre hanhunde-ejere, som slås med samme problem. Specielt hvis der er en duft af løbsk tæve i luften, som der var i sidste uge, da Chavez var med til Rally-træning.

Men hvorfor er det lige, at testosteronet forhindrer ham i at lægge sig ned indenfor om aftenen og pludselig gør det lovligt at jagte kattene tværs igennem huset igen?
Hvad har det at gøre med om man må bide i fingrene, når man tager imod en godbid eller om man må forsøge at slæbe klumpen for enden af snoren ind i en kornmark?
Eller om en 8 årig hanhund kan finde ud af at gå ned eller op af trappen uden hjælp?

I alle de måneder hvor Chavez var påvirket af den sidste sprøjte, har vi kunnet sove med alle dørene åbne, og hundene har frit kunnet vælge, hvor de ville sove om natten. Chavez kunne fint gå ned af trappen og drikke vand i løbet af natten, eller finde ud af at ligge nedenunder, hvis det var for varmt ovenpå, og stadigvæk komme op og sige godmorgen til mig, når vækkeuret ringede. Indenfor den sidste uge kan han pludselig ikke finde ud af at gå op og ned ad trappen længere. Når vi går i seng går han hvileløst rundt og piver. Hvis han endelig finder ud af at gå ned ad trappen, kan han ikke gå op igen og vælger i stedet at lette ben op ad alt muligt.

Jeg synes virkelig ikke det giver mening ud fra de ting jeg har lært om hundeadfærd, men det er nok bare Chavez, der er helt unik. Under alle omstændigheder kan vi ikke holde det ud mere, så nu får han en "opfør dig normalt" sprøjte igen :-)