Efter 13 år hos ADP er jeg i dag blevet fyret. Meget overraskende, ikke mindst for mine kolleger, som i første omgang slet ikke ville tro på det. Der har været mange fyringsrunder hos ADP i de år jeg har været der og jeg har mange gange troet, at turen var kommet til mig. Den her gang havde jeg ikke set det komme. Jeg tror ikke helt, jeg har forstået det endnu.
Jeg har ingen ide om, hvad der nu skal ske, for jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at arbejde videre i IT-branchen, men det må jeg jo bruge de kommende måneder på at finde ud af. Jeg er opsagt med 6 måneders varsel og blev bedt om at pakke mine ting og tage hjem med det samme (sådan gør de altid, når nogen bliver fyret), så jeg er ikke presset til at tage en hurtig beslutning om hvad der skal ske i fremtiden. Der er god tid til at tænke sig om, og det vil jeg gøre, mens jeg nyder sommeren og får gjort noget ved huset.
Selvom jeg egentlig har det OK med at være blevet arbejdsløs, så må det alligevel have påvirket mig. Her til aften var der nemlig en mand der ringede for at spørge om hjælp til at finde en buhunde hanhund til hans tæve uden papirer. Jeg bilder mig ind, at jeg normalt ville have svaret pænt og høfligt på sådan en forespørgsel, men den her uheldige mand fik et meget kontant svar om hvad jeg syntes om avl på buhunde uden stamtavle. Bagefter var jeg helt chokeret over mig selv og havde mest af alt lyst til at ringe tilbage og sige undskyld, men det ville være lidt mærkeligt at sige "undskyld, men jeg mener, hvad jeg sagde". Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nu har bidraget til fordommene om, at opdrættere af DKK hunde er nogle snobber. Det er jeg oprigtigt ked af, for det er jo ikke tilfældet. Jeg ville ønske, at jeg kunne forklare manden, hvor vigtigt det er, at vi får registreret så mange buhunde som muligt, for at sikre racen i fremtiden. Jeg ville også ønske, at jeg kune hjælpe ham til at få lavet papirer på hunden, så hvalpene kunne få DKK stamtavle. Det giver ingen mening, at der går racerene buhunde uden stamtavle eller buhunde med DHL stamtavle rundt i Danmark, samtidig med at vi mangler avlshunde. De burde allesammen have en DKK stamtavle og avlsgodkendes på lige fod med DKK hundene.
Men det er ikke en beslutning jeg kan tage. Det må være op til den norske buhundeklub at sætte gang i et projekt for at finde papirløse hunde og overtale DKK til at registrere dem.
mandag den 28. juni 2010
mandag den 21. juni 2010
Agility med ny fører
For godt et år siden begyndte Arne at løbe agility med Anti. På det tidspunkt havde han været hjælper til adskillige agilitykonkurrencer og var blevet vældig god til at fortælle, hvad alle hundeførerne gjorde forkert, når de havde problemer på en bane.
Jeg var kørt fuldstændig træt i at løbe agility og havde længe forsøgt at finde en, som Anti ville løbe med i stedet for mig. Det ville bare ikke lykkes. Dem, som Anti kunne lide, havde selv hunde at løbe med og dem, der manglede en hund, kunne Anti ikke lide. Så det var helt perfekt at Arne fik lyst til at gøre forsøget.
Det gik rigtig godt. Anti ville gerne løbe med ham og de kom på et rigtig hyggeligt hold, hvor de både lærte noget og hyggede sig med de andre hunde og hundeførere. Jeg var ikke selv med til træningen, men havde nogen gange hold på en bane i nærheden og fik da også besøg af Anti nogle gange midt i træningen :-) Ifølge Arne var det, når de skulle stå stille og lytte, og hun begyndte at kede sig.
I 2010 kom de så på et andet hold og begyndte at få nogle alvorlige udfordringer. Der var en del konkurrencehunde på holdet, så banerne blev længere og mere krævende og efter hver træning måtte jeg høre på, hvor gode Anti og Arne havde været.
I den forgangne weekend fik jeg så syn for sagen. Arne havde meldt dem til konkurrence i Herning lørdag og Ikast søndag. Nu skulle det være.
Lørdag var jeg forhindret i at komme med, da jeg havde lovet mig væk som rallytræner til et gravhundetræf, men resultatet blev 3 x disk og en 8. plads ud af 18 hunde i spring åben.
Søndag stod Tesla og jeg tidligt op sammen med de andre og tog med som tilskuere. Jeg er ikke helt sikker på resultaterne, men det blev vist kun til en enkelt disk i et af spring løbene og så nogle slalomfejl i det andet springløb og i AG1. Men hele weekenden blev reddet af et enkelt løb i AG åben. Der var en meget svær slalomindgang, som rigtig mange hunde havde problemer med, og Anti har det generelt svært med slalom, så vi havde ikke de store forventninger til hende i lige netop det løb. Men hun overraskede meget positivt og de kom igennem banen uden fejl. Desværre fik Anti øje på mig undervejs og var på vej ud til mig, hvilket kostede nogle sekunder, så de fik en tidsfejl på lige knap 5 sekunder, men de blev alligevel nummer 6 i klassen og blev råbt op under præmieoverrækkelsen og fik en bøtte godbidder med hjem. Det tegner rigtig godt for deres fremtid. Specielt hvis Anti får lært at lave slalom ordentligt. Så skal de nok komme til at give sheltierne og kooikerne konkurrence :-)
Jeg var kørt fuldstændig træt i at løbe agility og havde længe forsøgt at finde en, som Anti ville løbe med i stedet for mig. Det ville bare ikke lykkes. Dem, som Anti kunne lide, havde selv hunde at løbe med og dem, der manglede en hund, kunne Anti ikke lide. Så det var helt perfekt at Arne fik lyst til at gøre forsøget.
Det gik rigtig godt. Anti ville gerne løbe med ham og de kom på et rigtig hyggeligt hold, hvor de både lærte noget og hyggede sig med de andre hunde og hundeførere. Jeg var ikke selv med til træningen, men havde nogen gange hold på en bane i nærheden og fik da også besøg af Anti nogle gange midt i træningen :-) Ifølge Arne var det, når de skulle stå stille og lytte, og hun begyndte at kede sig.
I 2010 kom de så på et andet hold og begyndte at få nogle alvorlige udfordringer. Der var en del konkurrencehunde på holdet, så banerne blev længere og mere krævende og efter hver træning måtte jeg høre på, hvor gode Anti og Arne havde været.
I den forgangne weekend fik jeg så syn for sagen. Arne havde meldt dem til konkurrence i Herning lørdag og Ikast søndag. Nu skulle det være.
Lørdag var jeg forhindret i at komme med, da jeg havde lovet mig væk som rallytræner til et gravhundetræf, men resultatet blev 3 x disk og en 8. plads ud af 18 hunde i spring åben.
Søndag stod Tesla og jeg tidligt op sammen med de andre og tog med som tilskuere. Jeg er ikke helt sikker på resultaterne, men det blev vist kun til en enkelt disk i et af spring løbene og så nogle slalomfejl i det andet springløb og i AG1. Men hele weekenden blev reddet af et enkelt løb i AG åben. Der var en meget svær slalomindgang, som rigtig mange hunde havde problemer med, og Anti har det generelt svært med slalom, så vi havde ikke de store forventninger til hende i lige netop det løb. Men hun overraskede meget positivt og de kom igennem banen uden fejl. Desværre fik Anti øje på mig undervejs og var på vej ud til mig, hvilket kostede nogle sekunder, så de fik en tidsfejl på lige knap 5 sekunder, men de blev alligevel nummer 6 i klassen og blev råbt op under præmieoverrækkelsen og fik en bøtte godbidder med hjem. Det tegner rigtig godt for deres fremtid. Specielt hvis Anti får lært at lave slalom ordentligt. Så skal de nok komme til at give sheltierne og kooikerne konkurrence :-)
Anti har fødselsdag
Så blev vores lille hund 6 år gammel. Det er ikke til at forstå, at der allerede er gået 6 år siden vi var i Jevnaker for at hente hende. Det er dælme godt, at buhunde er kendt for at leve længe, når tiden går så stærkt.
Hun har selvfølgelig fået en fødselsdagsgave. Den her gang var det aktivitetslegetøj. Det har vi godt nok en del af i forvejen, men Anti er lynhurtig til at regne dem ud, så de er ikke så spændende mere. De er desuden altid lånt ud til venner og familie :-)
Den her tingest hedder en Etobox og består af tre rum til godbidder og en række forskellige låg som enten skal løftes eller skubbes til en af siderne. Med boksen fulgte en vejledning til en måde man kunne teste hvordan hunden løste opgaven, og det lød så spændende at jeg var nødt til at prøve det. Boksen blev gjort klar og jeg fandt stopuret frem. Under 2 minutter senere havde Anti spist alle 3 godbidder......... Det var meningen, at man skulle lave testen 10 gange i træk for at måle, hvor hurtigt hunden lærte af sine erfaringer, men da Anti var nede på mellem 20 og 30 sekunder allerede 3. gang droppede jeg det. Man skulle også notere hvordan hunden løste opgaven og for Anti´s vedkommende brugte hun både poter, mund og snude til at fjerne lågene.
Noget af Anti´s succes skyldes selvfølgelig, at hun har prøvet så meget andet aktivitetslegetøj så hun har noget erfaring i hvad der virker på den slags. Men et af lågene var forsynet med et stykke snor, som hun skulle løfte låget i og det har hun ikke prøvet før. Det kostede kun tid i det første forsøg. Så havde hun regnet den ud og løftede bare låget, som om hun havde prøvet det tusindvis af gange.
Hun er altså en kvik hund :-)
Hun har selvfølgelig fået en fødselsdagsgave. Den her gang var det aktivitetslegetøj. Det har vi godt nok en del af i forvejen, men Anti er lynhurtig til at regne dem ud, så de er ikke så spændende mere. De er desuden altid lånt ud til venner og familie :-)
Den her tingest hedder en Etobox og består af tre rum til godbidder og en række forskellige låg som enten skal løftes eller skubbes til en af siderne. Med boksen fulgte en vejledning til en måde man kunne teste hvordan hunden løste opgaven, og det lød så spændende at jeg var nødt til at prøve det. Boksen blev gjort klar og jeg fandt stopuret frem. Under 2 minutter senere havde Anti spist alle 3 godbidder......... Det var meningen, at man skulle lave testen 10 gange i træk for at måle, hvor hurtigt hunden lærte af sine erfaringer, men da Anti var nede på mellem 20 og 30 sekunder allerede 3. gang droppede jeg det. Man skulle også notere hvordan hunden løste opgaven og for Anti´s vedkommende brugte hun både poter, mund og snude til at fjerne lågene.
Noget af Anti´s succes skyldes selvfølgelig, at hun har prøvet så meget andet aktivitetslegetøj så hun har noget erfaring i hvad der virker på den slags. Men et af lågene var forsynet med et stykke snor, som hun skulle løfte låget i og det har hun ikke prøvet før. Det kostede kun tid i det første forsøg. Så havde hun regnet den ud og løftede bare låget, som om hun havde prøvet det tusindvis af gange.
Hun er altså en kvik hund :-)
søndag den 20. juni 2010
Næsten haltfri
Tesla har nu været næsten haltfri i nogle uger. Jeg havde ellers fået en tid til behandling igen, men jeg afbestilte den, da Tesla holdt op med at halte nogle dage før. Efter den tid har hun kun haltet, når hun har overanstrengt benet. Så hun har fået lov til at leve et godt hundeliv igen. Det har hun nydt. Det er ikke sjovt at være hvalp og kun få lov til at komme udenfor i kort snor. Nu kan hun få lov til at løbe løs sammen med Anti og de kan også få lov til at være sammen, når de er alene hjemme.
Vi har også været til hvalpetræning igen og jeg er begyndt at træne nogle ting mere seriøst med hende. Blandt andet feltsøg, som hun faktisk er blevet helt god til og så selvfølgelig fri ved fod/lineføring. Jeg håber, hun kan blive klar til begynderklassen i Rally lydighed indenfor det næste års tid. Desværre slutter vores hvalpehold på tirsdag, så jeg skal have fundet et andet sted og træne. Jeg kunne godt selv gå og træne hende herhjemme, men hun har godt af at komme ud og møde andre hunde og lære at koncentrere sig selvom de er tæt på. Det er gået ok på hvalpeholdet, men skal holdes ved lige.
Vi har også været til hvalpetræning igen og jeg er begyndt at træne nogle ting mere seriøst med hende. Blandt andet feltsøg, som hun faktisk er blevet helt god til og så selvfølgelig fri ved fod/lineføring. Jeg håber, hun kan blive klar til begynderklassen i Rally lydighed indenfor det næste års tid. Desværre slutter vores hvalpehold på tirsdag, så jeg skal have fundet et andet sted og træne. Jeg kunne godt selv gå og træne hende herhjemme, men hun har godt af at komme ud og møde andre hunde og lære at koncentrere sig selvom de er tæt på. Det er gået ok på hvalpeholdet, men skal holdes ved lige.
torsdag den 3. juni 2010
Opture og nedture
Nu har Tesla været ved heksedoktor/duttedame/bowenbehandler 2 gange med en uges mellemrum. Efter den første behandling holdt hun op med at halte en enkelt dag, men så startede hun desværre igen. Vi holdt hende ellers fuldstændig i ro. Hun fik kun lov til at gå tur i snor og var ikke engang i haven sammen med Anti. Jeg havde jo nok håbet på mirakler, men så nemt skulle det altså ikke være.
Anden behandling fandt sted på Sanne´s Hundecenter, hvor det tilfældigvis passede med at Anne-Line var på besøg. Endnu engang sad vi bare og snakkede hyggeligt sammen mens Tesla gik lidt rundt og engang imellem blev nusset af Anne-Line. Den her gang kunne jeg lidt bedre se at hun trykkede nogle bestemte steder på rykken og omkring skulderen.
Igen skulle vi holde Tesla fuldstændig i ro i 4 dage, hvilket vi gjorde. Hun fik ingen mulighed for at gå på trapper eller hoppe op i sofaen, og hun fik heller ikke lov til at lege med Anti. Behandlingen var om tirsdagen. Onsdag var der ingen forskel, men torsdag gik det helt galt. Tesla haltede både på forbenet og det ene bagben. For første gang kunne vi virkelig se, at hun havde ondt. Hun skjuler det eller enormt godt. Vi havde heldigvis Metacam piller liggende, så hun kunne få en rolig nat og fredag havde hun det bedre.
Lørdag holdt jeg kursus på Fyn, så der var Arne alene hjemme med hundene. Og endelig gik det den rigtige vej. Hun var faktisk så godt som haltfri i hele tre dage og endelig begyndte vi at se lys forude. Men selvfølgelig holde det ikke. Selvom vi blev ved at holde hende i ro, så begyndte hun langsomt at halte igen. Men det positive må være at det i det mindste lykkedes at få hende haltfri i nogle dage. Vi kommer nok ikke udenom, at hun skal have endnu en behandling, men bare det går fremad, så er det også ok.
Anden behandling fandt sted på Sanne´s Hundecenter, hvor det tilfældigvis passede med at Anne-Line var på besøg. Endnu engang sad vi bare og snakkede hyggeligt sammen mens Tesla gik lidt rundt og engang imellem blev nusset af Anne-Line. Den her gang kunne jeg lidt bedre se at hun trykkede nogle bestemte steder på rykken og omkring skulderen.
Igen skulle vi holde Tesla fuldstændig i ro i 4 dage, hvilket vi gjorde. Hun fik ingen mulighed for at gå på trapper eller hoppe op i sofaen, og hun fik heller ikke lov til at lege med Anti. Behandlingen var om tirsdagen. Onsdag var der ingen forskel, men torsdag gik det helt galt. Tesla haltede både på forbenet og det ene bagben. For første gang kunne vi virkelig se, at hun havde ondt. Hun skjuler det eller enormt godt. Vi havde heldigvis Metacam piller liggende, så hun kunne få en rolig nat og fredag havde hun det bedre.
Lørdag holdt jeg kursus på Fyn, så der var Arne alene hjemme med hundene. Og endelig gik det den rigtige vej. Hun var faktisk så godt som haltfri i hele tre dage og endelig begyndte vi at se lys forude. Men selvfølgelig holde det ikke. Selvom vi blev ved at holde hende i ro, så begyndte hun langsomt at halte igen. Men det positive må være at det i det mindste lykkedes at få hende haltfri i nogle dage. Vi kommer nok ikke udenom, at hun skal have endnu en behandling, men bare det går fremad, så er det også ok.
Abonner på:
Opslag (Atom)
