Udover agility konkurrencen bød weekenden også på hele to udstillinger i Spidshundeklubben.
Det foregik i Svendborg, og vi var desværre ikke dernede. Det ville vi ellers godt have være da vi hørte resultatet. Ikke mindre en 3 nye champions blev det til i løbet af de to dage.
Lørdag gik hanhundenes certifikat til Gnipagrottans Eskil Frekeson fra Sverige. Han er svensk champion i forvejen og kunne dermed blive dansk champion med et enkelt certifikat. Ved dobbelt udstillingen i Svendborg sidste år var der to svenske tæver, der gjorde det samme, så Svendborg-udstillingen bringer åbenbart held til de svenske hunde.
Der var ingen svenske tæver i år, så der gik certifikatet til Buhundens Ab Gaia. Det var hendes tredie certifikat, så nu har Chavez en datter, der er dansk champion.
Søndag var der kun en enkelt buhund, der ikke var champion. Det kunne Bubedas Arthur ikke have hængende på sig, så han tog hanhundenes certifikat og da han havde to certifikater i forvejen kunne han også fejre et dansk championat.
Tillykke til Ritva, Susanne Langhoff og Niels med deres flotte hunde!
Nu bliver det så spændende at se hvor lang tid der går, inden vi får flere danske champions.
Hvis man kigger på listen over buhunde, der har været på udstilling indenfor det seneste år, kan man hurtigt konstatere, at der ikke bliver stor konkurrence om certifikaterne medmindre nogle flere hunde møder op på udstillingerne. For tævernes vedkommende er der 3 tæver (der ikke er champions endnu) som har fået bedømmelsen Excellent på en udstilling. Alle tre har tidligere fået dårligere bedømmelser. For hanhundenes vedkommende er der kun 2. Den ene har kun været på udstilling en enkelt gang, så noget tyder på, at han kommer til at klare sig godt. Den anden er Anti´s søn Kasko, som på en anden udstilling fik bedømmelsen "Good", så det er svært at vide hvordan det vil gå for ham næste gang han bliver udstillet.
Det ser lidt bedre ud, hvis man også tager de hunde med, som har fået bedømmelsen "Very Good" i løbet af det seneste år. Så er der 3 tæver og 6 hanhunde mere, som kan få certifikater, hvis dommeren synes de er gode nok.
Det er godt nok luksus, når man tænker på de racer, hvor der på hver udstilling er 30 hunde, der kæmper om certifikatet.
fredag den 29. maj 2009
tirsdag den 26. maj 2009
Chavez´s hvalpe
Mit sidste indlæg udsprang selvfølgelig ikke af ingenting.
Vi har desværre fået at vide, at 2 af Chavez´s hvalpe med Jossa har fået bedømt deres HD billeder til B i den ene side og C i den anden. Det er kommet som et chok for mig at lige netop den kombination har givet HD.
Chavez har selv en A og en B hofte. Jossa har A i begge sider.
Chavez har fire søskende (samme forældre), som er undersøgt. To med resultatet A og to med resultatet B.
Jossa har 8 hvalpe i Norge, som er undersøgt. Een af dem har C hofter, de andre 7 har A eller B.
Vi er selvfølgelig glade for, at det ikke er værre end en C hofte. Det er trods alt sjældent at buhunde med C-hofter har problemer med det. Så hundene kan stadigvæk få et godt, langt of aktivt liv. Men det triste er, at det udelukker endnu en dansk buhunde tæve fra at blive brugt i avl.
Æv, æv, æv..........
Vi har desværre fået at vide, at 2 af Chavez´s hvalpe med Jossa har fået bedømt deres HD billeder til B i den ene side og C i den anden. Det er kommet som et chok for mig at lige netop den kombination har givet HD.
Chavez har selv en A og en B hofte. Jossa har A i begge sider.
Chavez har fire søskende (samme forældre), som er undersøgt. To med resultatet A og to med resultatet B.
Jossa har 8 hvalpe i Norge, som er undersøgt. Een af dem har C hofter, de andre 7 har A eller B.
Vi er selvfølgelig glade for, at det ikke er værre end en C hofte. Det er trods alt sjældent at buhunde med C-hofter har problemer med det. Så hundene kan stadigvæk få et godt, langt of aktivt liv. Men det triste er, at det udelukker endnu en dansk buhunde tæve fra at blive brugt i avl.
Æv, æv, æv..........
Seriøse opdrættere
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det svært at være en seriøs opdrætter, som laver hvalpe for at forbedre racen og give hvalpekøberne en sund og rask hund, der lever længe.
Noget af det allersværeste er at udvælge de hunde fremtidens opdræt skal baseres på.
De fleste opdrættere vil gerne have, at deres avlshunde og dermed deres opdræt er gode repræsentanter for racen. Hvis man opdrætter Norske Buhunde, så skal de også ligne Norske Buhunde. Hvis man kigger på en hund og er i tvivl om den er ægte eller om der er tale om en blanding med noget Norsk Buhund i, så vil de fleste seriøse opdrættere afholde sig fra at bruge hunden i avl. Det er en af grundene til, at hundene skal på udstilling og have mindst en "Good" for at blive godkendt til avl med DKK stamtavle. Desværre er det sjældent, at dommerne er enige om at give en hund bedømmelser, der er dårligere end "Good", så der er buhunde, der ligner Islandske Fårehunde (alt for meget pels), Norske Lundehunde (for små og med mærkelige farver), blandinger med Siberian Husky (for langbenede og tynde) osv. som er godkendt til avl.
Heldigvis er de fleste opdrættere seriøse nok til ikke at bruge den slags hunde i avl, selvom det er muligt efter de gældende regler.
Personligt er jeg fuldstændig ude at stand til at se på en hvalp om den tegner til at passe godt til standarden eller om den vil komme til at se fuldstændig forkert ud som voksen. Så jeg har stor respekt for de opdrættere, der er i stand til at kigge på et kuld hvalpe og se hvilken hvalp de selv skal beholde, fordi den vil blive en god repræsentant for racen. Når Anti får sine hvalpe og de skal fordeles til hvalpekøberne, må jeg have hjælp fra andre til ikke at placere den mest kiksede (sådan en kommer der selvfølgelig ikke) hos nogle som gerne vil udstille :-)
Men nu er udseende ikke alt.
De seriøse opdrættere vil også gerne lave sunde hvalpe, som lever længe. Så de får undersøgt deres avlshunde for arvelige sygdomme. Desværre er det ikke muligt at undersøge for alle sygdomme, mens hvalpen er under 8 uger og kan forlade sin opdrætter. Det ville have været dejligt, hvis det var muligt, for det er ikke spor sjovt at finde ud af, at en hund har HD, Patella eller bliver blind, når man har haft den i 2 år. Dels er man kommet til at holde meget af den og dels kan man blive nødt til at lave om på sine fremtidsplaner. Uanset om de fremtidige planer drejer sig om avl, agility, vandreture i fjeldene, hyrdearbejde eller hvad det nu kunne være.
De seriøse danske buhundeopdrættere har været ramt hårdt af at have købt eller beholdt hvalpe, som viste sig at være syge, da de var gamle nok til at blive undersøgt. Specielt de seneste 3-4 år har det være slemt. Jeg har kendskab til hele 8 tæver, som skulle have haft hvalpe indenfor de sidste 2 år, hvis de ikke havde haft en øjensygdom eller HD.
Det er sandsynligvis baggrunden for, at det er så svært at få fat på en buhundehvalp i øjeblikket. Selvom det er forfærdelig trist, at det er så svært at finde en hvalp, så må vi samtidig glæde os over, at tævernes ejere har været så fornuftige ikke at lave hvalpe på en syg hund. Forhåbentlig betyder det, at vi får ryddet ud i de sygdomme, som buhunde rammes af, så vi fremover kan prale af, at Norsk Buhund er en sund race.
Noget af det allersværeste er at udvælge de hunde fremtidens opdræt skal baseres på.
De fleste opdrættere vil gerne have, at deres avlshunde og dermed deres opdræt er gode repræsentanter for racen. Hvis man opdrætter Norske Buhunde, så skal de også ligne Norske Buhunde. Hvis man kigger på en hund og er i tvivl om den er ægte eller om der er tale om en blanding med noget Norsk Buhund i, så vil de fleste seriøse opdrættere afholde sig fra at bruge hunden i avl. Det er en af grundene til, at hundene skal på udstilling og have mindst en "Good" for at blive godkendt til avl med DKK stamtavle. Desværre er det sjældent, at dommerne er enige om at give en hund bedømmelser, der er dårligere end "Good", så der er buhunde, der ligner Islandske Fårehunde (alt for meget pels), Norske Lundehunde (for små og med mærkelige farver), blandinger med Siberian Husky (for langbenede og tynde) osv. som er godkendt til avl.
Heldigvis er de fleste opdrættere seriøse nok til ikke at bruge den slags hunde i avl, selvom det er muligt efter de gældende regler.
Personligt er jeg fuldstændig ude at stand til at se på en hvalp om den tegner til at passe godt til standarden eller om den vil komme til at se fuldstændig forkert ud som voksen. Så jeg har stor respekt for de opdrættere, der er i stand til at kigge på et kuld hvalpe og se hvilken hvalp de selv skal beholde, fordi den vil blive en god repræsentant for racen. Når Anti får sine hvalpe og de skal fordeles til hvalpekøberne, må jeg have hjælp fra andre til ikke at placere den mest kiksede (sådan en kommer der selvfølgelig ikke) hos nogle som gerne vil udstille :-)
Men nu er udseende ikke alt.
De seriøse opdrættere vil også gerne lave sunde hvalpe, som lever længe. Så de får undersøgt deres avlshunde for arvelige sygdomme. Desværre er det ikke muligt at undersøge for alle sygdomme, mens hvalpen er under 8 uger og kan forlade sin opdrætter. Det ville have været dejligt, hvis det var muligt, for det er ikke spor sjovt at finde ud af, at en hund har HD, Patella eller bliver blind, når man har haft den i 2 år. Dels er man kommet til at holde meget af den og dels kan man blive nødt til at lave om på sine fremtidsplaner. Uanset om de fremtidige planer drejer sig om avl, agility, vandreture i fjeldene, hyrdearbejde eller hvad det nu kunne være.
De seriøse danske buhundeopdrættere har været ramt hårdt af at have købt eller beholdt hvalpe, som viste sig at være syge, da de var gamle nok til at blive undersøgt. Specielt de seneste 3-4 år har det være slemt. Jeg har kendskab til hele 8 tæver, som skulle have haft hvalpe indenfor de sidste 2 år, hvis de ikke havde haft en øjensygdom eller HD.
Det er sandsynligvis baggrunden for, at det er så svært at få fat på en buhundehvalp i øjeblikket. Selvom det er forfærdelig trist, at det er så svært at finde en hvalp, så må vi samtidig glæde os over, at tævernes ejere har været så fornuftige ikke at lave hvalpe på en syg hund. Forhåbentlig betyder det, at vi får ryddet ud i de sygdomme, som buhunde rammes af, så vi fremover kan prale af, at Norsk Buhund er en sund race.
mandag den 25. maj 2009
Endnu engang av
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan blive ved med at holde til de der weekender.
Den her gang har jeg ondt i samtlige muskler i benene og har meget svært ved at komme ned og snøre skoene.
Sådan går det, når man er hjælper til en 2-dages agilitykonkurrence, hvor man i ca. 10 timer skal samle hundesnore op fra jorden, bære dem 15-20 meter og lægge dem igen. I hvert fald når man er i så dårlig form, som jeg er......
Oveni det har jeg fået en masse sol, og især næsen leder tankerne hen på en julesang......
Jeg er glad for, at jeg kun havde meldt mig til at hjælpe 2 x ½ dag. Tænk, hvis jeg skulle have gjort det i 10 timer om dagen. Så var jeg ikke kommet ud af sengen i morges......
Men uha hvor var vi bare gode. DcH Vejle kan bare det der med at få en agility-konkurrence til at flyde og blive færdig tidligere end forventet. Den her gang sagde rygterne noget om 120 hunde, som hver skulle have 4 løb, fordelt på 2 baner (en agility bane og en spring bane).
I andre klubber kunne så mange hunde sagtens have fået en konkurrence til at fortsætte til kl. 19-20 stykker om aftenen, men når DcH Vejle leverer hjælpere og beregnere, så er vi færdige med at pakke baner sammen kl. 17. Vi vil jo også gerne hjem igen :-)
Nu kan vi så begynde at lade op til at skulle holde DM til efteråret. Forhåbentlig får vi lov til at afholde det på de samme arealer i nærheden af Madsby parken i Fredericia. Det var et rigtig godt sted at afholde en konkurrence.
Jeg har ikke helt styr på, hvordan det gik for hundeførerne fra Vejle, men jeg hørte da nogle gange i løbet af dagen, at der blev råbt (FRA VEJLE A´) i forbindelse med præmieoverrækkelse. Så det kan ikke have været helt galt :-)
Hundene var selvfølgelig meget friske, da jeg kom hjem. Jeg var godt nok hjemme hos dem hele formiddagen begge dage, men der havde jeg noget arbejde, jeg skulle være færdig med, så de fik ikke ret meget opmærksomhed ud over deres sædvanlige morgentur. Lørdag fik jeg "spist dem af" med en svømmetur i søen, og noget leg på marken, men søndag var det ikke godt nok. Der trængte de tydeligvis til at komme ud og bruge hovedet, så jeg måtte slæbe mig op at sofaen og ud i haven med nogle godbidder.
Mærkeligt nok var de overraskende dygtige. Chavez lavede stillingsskift fra Dæk til Sit på 7 meters afstand. Anti lavede skift fra Dæk til Sit og fra Dæk til Stå på 20 meters afstand. De kunne begge to lave Dæk fra gang, hvis jeg bakkede foran dem (uden at sætte farten ned efter kommandoen). Anti lavede en fin Indkald med Stå, hvor hun ikke tog ekstra skridt inden hun stod stille. Det eneste der ikke rigtig lykkedes var 2-skridts øvelserne. Dem bliver jeg altså nødt til at træne noget mere, hvis jeg ikke skal trækkes for at give ekstra kommandoer med venstre pegefinger :-)
Den her gang har jeg ondt i samtlige muskler i benene og har meget svært ved at komme ned og snøre skoene.
Sådan går det, når man er hjælper til en 2-dages agilitykonkurrence, hvor man i ca. 10 timer skal samle hundesnore op fra jorden, bære dem 15-20 meter og lægge dem igen. I hvert fald når man er i så dårlig form, som jeg er......
Oveni det har jeg fået en masse sol, og især næsen leder tankerne hen på en julesang......
Jeg er glad for, at jeg kun havde meldt mig til at hjælpe 2 x ½ dag. Tænk, hvis jeg skulle have gjort det i 10 timer om dagen. Så var jeg ikke kommet ud af sengen i morges......
Men uha hvor var vi bare gode. DcH Vejle kan bare det der med at få en agility-konkurrence til at flyde og blive færdig tidligere end forventet. Den her gang sagde rygterne noget om 120 hunde, som hver skulle have 4 løb, fordelt på 2 baner (en agility bane og en spring bane).
I andre klubber kunne så mange hunde sagtens have fået en konkurrence til at fortsætte til kl. 19-20 stykker om aftenen, men når DcH Vejle leverer hjælpere og beregnere, så er vi færdige med at pakke baner sammen kl. 17. Vi vil jo også gerne hjem igen :-)
Nu kan vi så begynde at lade op til at skulle holde DM til efteråret. Forhåbentlig får vi lov til at afholde det på de samme arealer i nærheden af Madsby parken i Fredericia. Det var et rigtig godt sted at afholde en konkurrence.
Jeg har ikke helt styr på, hvordan det gik for hundeførerne fra Vejle, men jeg hørte da nogle gange i løbet af dagen, at der blev råbt (FRA VEJLE A´) i forbindelse med præmieoverrækkelse. Så det kan ikke have været helt galt :-)
Hundene var selvfølgelig meget friske, da jeg kom hjem. Jeg var godt nok hjemme hos dem hele formiddagen begge dage, men der havde jeg noget arbejde, jeg skulle være færdig med, så de fik ikke ret meget opmærksomhed ud over deres sædvanlige morgentur. Lørdag fik jeg "spist dem af" med en svømmetur i søen, og noget leg på marken, men søndag var det ikke godt nok. Der trængte de tydeligvis til at komme ud og bruge hovedet, så jeg måtte slæbe mig op at sofaen og ud i haven med nogle godbidder.
Mærkeligt nok var de overraskende dygtige. Chavez lavede stillingsskift fra Dæk til Sit på 7 meters afstand. Anti lavede skift fra Dæk til Sit og fra Dæk til Stå på 20 meters afstand. De kunne begge to lave Dæk fra gang, hvis jeg bakkede foran dem (uden at sætte farten ned efter kommandoen). Anti lavede en fin Indkald med Stå, hvor hun ikke tog ekstra skridt inden hun stod stille. Det eneste der ikke rigtig lykkedes var 2-skridts øvelserne. Dem bliver jeg altså nødt til at træne noget mere, hvis jeg ikke skal trækkes for at give ekstra kommandoer med venstre pegefinger :-)
fredag den 22. maj 2009
Endnu en rally-konkurrence
Så har Anti og jeg været til den tredie konkurrence i Expert klassen. Tredie gang var desværre ikke lykkens gang for os. Den her gang begik jeg en fejl som jeg burde have kunnet forudse og undgå.
Jeg lod Chavez selv bestemme om han ville med, og han sprang glad ind i bilen. Jeg havde ikke meldt ham til, for han er ikke klar til at stille op i viderekommende klasse endnu. Men han har jo godt af at komme med ud og vænne sig til stemningen. Hvis jeg nogensinde skal gøre mig håb om at han koncentrerer sig om mig og ikke alle hundene udenfor ringen, så skal han med rigtig mange gange....
Vejret var fint, og der var ikke ret mange deltagere, så vi valgte at lade være med at sætte teltet op. Det var nok den første af vores fejltagelser. Hundene var meget afslappede og Anti lå bare og slappede af mens vi ventede på, at det skulle blive vores tur. Chavez var lidt urolig, men ikke mere end vi er vant til.
Efter de 8 begynderhunde og 3 viderekommende hunde var det endelig vores tur til at gå banegennemgang. Det passede ikke Chavez. Han begyndte at pive og stresse sig selv op, da han kunne se mig gå rundt på banen. Jeg kunne tydeligt se, at Arne blev mere og mere sur over, at Chavez larmede, så for at undgå en alt for dårlig stemning bad jeg ham om at sætte Chavez ned i bilen indtil vi var færdige med at gå banen. DET var min store fejltagelse. Jeg burde jo have vidst, at Anti ikke kunne håndtere, at de gik fra os på den måde, og ganske rigtigt. Hyrdehunden i hende begyndte straks at holde øje med, hvor de gik hen og jeg måtte kæmpe en hård kamp for at få kontakt til hende under opvarmningen. Selvom Arne kom tilbage inden vi gik ind på banen, så var løbet kørt for Anti. Hun var slet ikke koncentreret om at arbejde. Heldigvis startede banen med en slalom og et spring, og der fulgte hun godt nok med, selvom hun slet ikke gik så godt som hun plejer.
Ved den første øvelse med et stop, blev hun stående og kiggede ud på hundene udenfor ringen........
Ved bakkeøvelsen gik hun lidt skævt ud, og så hang hun bagved mig indtil vi kom frem til fristende 8-tal, hvor hun gik helt i stå....... Æv, æv, æv
Ærespladsen var (surprise, surprise!!!!!) "Sidde ved siden af føreren".
Endnu engang lykkedes det mig at holde Anti siddende ved at snakke som et vandfald, men det hjalp ikke på resultatet. Vi endte med 90 point, og selvom det gjorde os til vindere af klassen, så var jeg ret skuffet.
Jeg lod Chavez selv bestemme om han ville med, og han sprang glad ind i bilen. Jeg havde ikke meldt ham til, for han er ikke klar til at stille op i viderekommende klasse endnu. Men han har jo godt af at komme med ud og vænne sig til stemningen. Hvis jeg nogensinde skal gøre mig håb om at han koncentrerer sig om mig og ikke alle hundene udenfor ringen, så skal han med rigtig mange gange....
Vejret var fint, og der var ikke ret mange deltagere, så vi valgte at lade være med at sætte teltet op. Det var nok den første af vores fejltagelser. Hundene var meget afslappede og Anti lå bare og slappede af mens vi ventede på, at det skulle blive vores tur. Chavez var lidt urolig, men ikke mere end vi er vant til.
Efter de 8 begynderhunde og 3 viderekommende hunde var det endelig vores tur til at gå banegennemgang. Det passede ikke Chavez. Han begyndte at pive og stresse sig selv op, da han kunne se mig gå rundt på banen. Jeg kunne tydeligt se, at Arne blev mere og mere sur over, at Chavez larmede, så for at undgå en alt for dårlig stemning bad jeg ham om at sætte Chavez ned i bilen indtil vi var færdige med at gå banen. DET var min store fejltagelse. Jeg burde jo have vidst, at Anti ikke kunne håndtere, at de gik fra os på den måde, og ganske rigtigt. Hyrdehunden i hende begyndte straks at holde øje med, hvor de gik hen og jeg måtte kæmpe en hård kamp for at få kontakt til hende under opvarmningen. Selvom Arne kom tilbage inden vi gik ind på banen, så var løbet kørt for Anti. Hun var slet ikke koncentreret om at arbejde. Heldigvis startede banen med en slalom og et spring, og der fulgte hun godt nok med, selvom hun slet ikke gik så godt som hun plejer.
Ved den første øvelse med et stop, blev hun stående og kiggede ud på hundene udenfor ringen........
Ved bakkeøvelsen gik hun lidt skævt ud, og så hang hun bagved mig indtil vi kom frem til fristende 8-tal, hvor hun gik helt i stå....... Æv, æv, æv
Ærespladsen var (surprise, surprise!!!!!) "Sidde ved siden af føreren".
Endnu engang lykkedes det mig at holde Anti siddende ved at snakke som et vandfald, men det hjalp ikke på resultatet. Vi endte med 90 point, og selvom det gjorde os til vindere af klassen, så var jeg ret skuffet.
mandag den 18. maj 2009
Av, av, av
Det viste sig pludselig, at vi slet ikke skulle noget i den netop overståede weekend. Så da regnvejret lod vente på sig søndag, valgte vi at køre ud til min søster og hendes kæreste.
Min søster har bedt mig om at motionere hendes Dansk Varmblods Vallak, Lalle, fordi hun ikke selv har mulighed for det i øjeblikket. Hun har endda været så sød at give mig ridebukser og ridestøvler i fødselsdagsgave, så jeg tror, hun mener det alvorligt :-)
Jeg er ikke nogen speciel god rytter. Jeg red godt nok meget fra jeg var omkring 10 år til jeg blev 15, men siden da har jeg kun siddet på en hest i gennemsnit 1 gang om året. Lalle er heldigvis forholdsvis velopdragen og har nogle gode bevægelser, så de 3-4 gange jeg har redet på ham, er det gået fint. Faktisk har han været lidt sløv på grund af varmen, så det største problem har været at komme op på ham. Han er ca. 170 cm over ryggen.......
I går var det så blæsevejr, og det kunne vi godt mærke. Lalle´s gamle veninde Beauty (25 år) var fuldstændig pjattet og drønede rundt i longen og jeg kunne mærke, at Lalle var meget ivrig efter at få lov til at løbe med hende.
Det gik fint så længe jeg skridtede rundt på ham, men lige så snart jeg tog fat i tøjlerne og begyndte at trave, glemte Lalle alt om god opdragelse og lavede nogle vældige bukkespring. Jeg var faktisk ret overrasket over, at jeg overhovedet kunne blive hængende på ham. Jeg har åbenbart flere benmuskler og bedre balance end jeg gik og troede. Det lykkedes at få ham under kontrol, så vi kunne samarbejde lidt og han var pragtfuld at ride på. Jeg tror faktisk ikke han forsøgte at få mig smidt af, han var bare glad og ivrig og var nødt til at komme af med noget at krudtet :-)
Resultatet af nye ridebukser og en ivrig hest gav mig nogle vældige hudafskrabninger på knæerne (buksernes syninger sad åbenbart et uheldigt sted), så nu går jeg bare og glæder mig til der kommer sår på. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det svært at gå på en måde, så bukserne ikke rammer siden af knæerne. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev shorts-vejr i nogle dage :-)
Min søster har bedt mig om at motionere hendes Dansk Varmblods Vallak, Lalle, fordi hun ikke selv har mulighed for det i øjeblikket. Hun har endda været så sød at give mig ridebukser og ridestøvler i fødselsdagsgave, så jeg tror, hun mener det alvorligt :-)
Jeg er ikke nogen speciel god rytter. Jeg red godt nok meget fra jeg var omkring 10 år til jeg blev 15, men siden da har jeg kun siddet på en hest i gennemsnit 1 gang om året. Lalle er heldigvis forholdsvis velopdragen og har nogle gode bevægelser, så de 3-4 gange jeg har redet på ham, er det gået fint. Faktisk har han været lidt sløv på grund af varmen, så det største problem har været at komme op på ham. Han er ca. 170 cm over ryggen.......
I går var det så blæsevejr, og det kunne vi godt mærke. Lalle´s gamle veninde Beauty (25 år) var fuldstændig pjattet og drønede rundt i longen og jeg kunne mærke, at Lalle var meget ivrig efter at få lov til at løbe med hende.
Det gik fint så længe jeg skridtede rundt på ham, men lige så snart jeg tog fat i tøjlerne og begyndte at trave, glemte Lalle alt om god opdragelse og lavede nogle vældige bukkespring. Jeg var faktisk ret overrasket over, at jeg overhovedet kunne blive hængende på ham. Jeg har åbenbart flere benmuskler og bedre balance end jeg gik og troede. Det lykkedes at få ham under kontrol, så vi kunne samarbejde lidt og han var pragtfuld at ride på. Jeg tror faktisk ikke han forsøgte at få mig smidt af, han var bare glad og ivrig og var nødt til at komme af med noget at krudtet :-)
Resultatet af nye ridebukser og en ivrig hest gav mig nogle vældige hudafskrabninger på knæerne (buksernes syninger sad åbenbart et uheldigt sted), så nu går jeg bare og glæder mig til der kommer sår på. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det svært at gå på en måde, så bukserne ikke rammer siden af knæerne. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev shorts-vejr i nogle dage :-)
fredag den 15. maj 2009
Efter udstillingen
Turen hjem fra Norge kunne først finde sted sidst på eftermiddagen mandag, når vi ikke ville gå glip af den sidste del af udstillingen. Så vi havde god tid til at opleve lidt af det sydlige Norge.
Vi startede mandagen med at gøre hytten ren. Ifølge reglerne måtte der ikke være hunde i møblerne og hvis der blev fundet hundehår, ville det koste os 500 nkr, så vi var meget omhyggelige med at fjerne alle spor efter hundene.
Da vi ikke havde haft nogen fotograf med på udstillingen om søndagen, havde vi ingen billeder af hundene med deres fine rosetter, så vi besluttede os til at finde et sted ude i den norske natur, hvor vi kunne stille hundene op med og uden rosetter.
Vi kørte en tur rundt i området ved Kristiansand og så en masse klipper, skovsøer og flot udsigt. Desværre var der ikke mulighed for at stoppe ved de mest idylliske steder, så vi måtte "nøjes" med en grusvej, hvor der var nogle fine klipper som hundene kunne klatre rundt på .
Det er ikke så tit man oplever at en hund får hele 3 rosetter på en udstilling. Jeg har i hvert fald ikke prøvet det før. Så jeg syntes det var sjovt at tage nogle billeder hvor hundene stod og sad på klipper med deres fine rosetter. Chavez var meget samarbejdsvillig. Han syntes det var enormt hyggeligt at blive fotograferet. I modsætning til om søndagen, hvor jeg måtte opgive at stille ham op for en norsk opdrætter, som gerne ville have et billede af ham. Der var både han og jeg for trætte til at gøre en ordentlig indsats.
Gloria var knap så samarbejdsvillig, men det lykkedes da at få nogle enkelte gode billeder af hende.
torsdag den 14. maj 2009
At udstille i Norge
Jeg har nu prøvet at udstille i Norge 2 gange og det har været en fornøjelse.
For det første så kræver NKK ikke, at alle hunde skal møde op senest kl. 11, med det trafikale kaos det giver. Så der var god plads på vejene omkring udstillingsområdet og ved indgangen til udstillingsområdet. Der var slet ingen køer.
NKK laver en tidsplan som gør, at udstillerne kommer og går i løbet af dagen og dermed er der hele tiden god plads omkring ringene. Så vidt vi kunne se, så tog langt de fleste hjem ret hurtigt efter bedømmelsen af deres hund, så en typisk udstillingsdag varede ikke hele dagen, men derimod bare et par timer. Jeg er overbevist om, at DKK kunne trække flere hunde på udstilling, hvis ikke man var tvunget til at møde op kl. 11 selvom racen først skal bedømmes ved halv tre tiden.
I vores ring i søndags, startede dommeren med at bedømme 20 Norske Elghunde kl. 9. Da de var færdigbedømt, var der en hel ringside der var tom, så der var god plads til de udstillere, der skulle komme kl. 11 og derefter.
Den store udskiftning i udstillere viste sig også på parkerings-fronten. Vi kunne parkere meget tæt på indgangen til udstillingen, så vi havde ikke ret langt at gå med alle vores ting, og det var hurtigt at sætte hunden i bilen (de måtte ikke komme med ind i cafeteriet) og hente dem igen bagefter.
Selve bedømmelsen af hundene foregik som den plejer, dog med den forskel at champion hunde kom ind til sidst og ikke først som de gør det på danske udstillinger. I ringen fik vi udleveret et hav af farvede bånd og rosetter til BIR, BIM og Championer. Umiddelbart efter kunne vi gå op i informationen med vores bedømmelser og få udleveret en præmie efter eget valg. Der var en masse forskellige ting med NKK logo, som vi kunne vælge imellem. Vi kunne også vælge at få rosetter for Certifikater og CACIB, men da vi havde 2 rosetter hver på det tidspunkt, så syntes vi ikke det var nødvendigt :-) I informationen kunne man også udfylde en blanket til bestilling af Championatsdiplomer og betale kontant. Det var fint, at vi kunne få det overstået med det samme.
Store ring var inde i hallen og også her var der nogle små ændringer i forhold til danske udstillinger. For det første udvalgte dommerne 6 hunde i grupperne, så der stod 3 hunde tilbage, når gruppevinderen blev kaldt frem. Det gjorde spændingen større for udstillerne og publikum, så det var en fin ide. I BIS finalen blev alle hundene sendt ud af ringen og så blev de 4 vindere kaldt ind en ad gangen, så der var også meget mere spænding om resultatet.
En anden ide som DKK kunne lære noget af er fokuseringen på nationale racer. NKK kårer ved hver udstilling den bedste hund af de norske racer, og fremhæver dermed hvilke racer der er norske. Desværre var der kun mødt 4 racevindere op i stor ring. Vi så ellers mange sjove racer (Dunker og Drever blev udstillet i samme ring som os) i løbet af dagen, men de var åbenbart taget hjem inden finalen.
Susanne Langhoff viste Chavez frem i Bedste Norske Race.
For det første så kræver NKK ikke, at alle hunde skal møde op senest kl. 11, med det trafikale kaos det giver. Så der var god plads på vejene omkring udstillingsområdet og ved indgangen til udstillingsområdet. Der var slet ingen køer.
NKK laver en tidsplan som gør, at udstillerne kommer og går i løbet af dagen og dermed er der hele tiden god plads omkring ringene. Så vidt vi kunne se, så tog langt de fleste hjem ret hurtigt efter bedømmelsen af deres hund, så en typisk udstillingsdag varede ikke hele dagen, men derimod bare et par timer. Jeg er overbevist om, at DKK kunne trække flere hunde på udstilling, hvis ikke man var tvunget til at møde op kl. 11 selvom racen først skal bedømmes ved halv tre tiden.
I vores ring i søndags, startede dommeren med at bedømme 20 Norske Elghunde kl. 9. Da de var færdigbedømt, var der en hel ringside der var tom, så der var god plads til de udstillere, der skulle komme kl. 11 og derefter.
Den store udskiftning i udstillere viste sig også på parkerings-fronten. Vi kunne parkere meget tæt på indgangen til udstillingen, så vi havde ikke ret langt at gå med alle vores ting, og det var hurtigt at sætte hunden i bilen (de måtte ikke komme med ind i cafeteriet) og hente dem igen bagefter.
Selve bedømmelsen af hundene foregik som den plejer, dog med den forskel at champion hunde kom ind til sidst og ikke først som de gør det på danske udstillinger. I ringen fik vi udleveret et hav af farvede bånd og rosetter til BIR, BIM og Championer. Umiddelbart efter kunne vi gå op i informationen med vores bedømmelser og få udleveret en præmie efter eget valg. Der var en masse forskellige ting med NKK logo, som vi kunne vælge imellem. Vi kunne også vælge at få rosetter for Certifikater og CACIB, men da vi havde 2 rosetter hver på det tidspunkt, så syntes vi ikke det var nødvendigt :-) I informationen kunne man også udfylde en blanket til bestilling af Championatsdiplomer og betale kontant. Det var fint, at vi kunne få det overstået med det samme.
Store ring var inde i hallen og også her var der nogle små ændringer i forhold til danske udstillinger. For det første udvalgte dommerne 6 hunde i grupperne, så der stod 3 hunde tilbage, når gruppevinderen blev kaldt frem. Det gjorde spændingen større for udstillerne og publikum, så det var en fin ide. I BIS finalen blev alle hundene sendt ud af ringen og så blev de 4 vindere kaldt ind en ad gangen, så der var også meget mere spænding om resultatet.
En anden ide som DKK kunne lære noget af er fokuseringen på nationale racer. NKK kårer ved hver udstilling den bedste hund af de norske racer, og fremhæver dermed hvilke racer der er norske. Desværre var der kun mødt 4 racevindere op i stor ring. Vi så ellers mange sjove racer (Dunker og Drever blev udstillet i samme ring som os) i løbet af dagen, men de var åbenbart taget hjem inden finalen.
Susanne Langhoff viste Chavez frem i Bedste Norske Race.
onsdag den 13. maj 2009
Turen til Norge
Jeg fik ikke skrevet så meget om forberedelserne frem til turen til Norge. Så her kommer lidt af hvad jeg lavede i sidste uge.
For at få en hund med ind i Norge og Sverige, skal de være Rabiesvaccinerede og der skal være taget en blodprøve fire måneder efter vaccinationen. Det har været noget af det første vi har sørget for med vores hunde, når vi har overtaget dem, så den del behøvede vi ikke tænke på. Vi er ikke så gode til at planlægge vores ferier i god tid, så det er rart at hundene er klar til at rejse indenfor få dage.
Derudover skal hundene have en ormekur indenfor den sidste uge inden afrejse, så jeg måtte en tur omkring dyrlægen med Chavez. Det var heldigvis hurtigt overstået. Jeg benyttede selvfølgelig chancen til at få Chavez vejet og kunne konstatere at Chavez er kommet ned på sin idealvægt igen. Han vejer nu 18,5 kg, som er den vægt, der passer til hans størrelse.
Fredag brugte jeg på at få vasket tøj og finde de ting frem, som skulle med til Norge. Jeg var faktisk lidt imponeret over mig selv, for det eneste jeg glemte den her gang var en udstillingsline, og det kom jeg i tanke om inden jeg hentede Susanne Langhoff, så jeg kunne låne en line af hende.
Lørdag morgen stod jeg tidligt op og pakkede det sidste i bilen. Jeg havde regnet ud, at jeg skulle afsted senest kl. 7.30, og kom faktisk afsted lidt tidligere. Meget usædvanligt for mig :-) Anti var noget ked af, at hun ikke måtte komme med, og ifølge Arne tilbragte hun meget tid i bryggerset resten af dagen. Normalt kommer jeg jo ret hurtigt tilbage, når jeg kun tager en af hundene med, så det forventede hun nok.
Hos Susanne Langhoff måtte vi skuffe hele 3 hunde, som også gerne ville have været med. Jeg fik helt ondt af de gamle hunde, for de er vant til, at når jeg kommer på besøg, så skal vi ud og træne et eller andet. Det må blive en anden gang.
Vi nåede frem til Hirtshals i god tid og gik en tur rundt på området med hundene. Det var lidt blæsende, men ellers fint vejr. Vi havde valgt at sejle med en hurtigfærge, som kunne få os til Kristianssand på kun 3 timer og 15 minutter. Vi brugte tiden på at få noget god mad og en masse frisk luft (jeg er vist ikke så søstærk, som jeg gik rundt og troede.........). At dømme efter hundenes reaktion da vi kom tilbage, så brugte de tiden på at sove. De så i hvert fald noget søvndrukne ud, da vi åbnede dørene i bilen.
Som det nok er tilfældet i mange af de norske havne, så kørte vi af færgen til totalt trafikkaos, så det tog lidt tid at komme ud fra havneområdet, men vi havde ingen problemer med at finde frem til campingpladsen og vores hytte. På det tidspunkt trængte hundene meget til at komme ud og strække benene, så vi gik en lang tur med dem og kunne konstatere, at der var utrolig mange hunde på campingpladsen og i området omkring den. Tempoet var meget adstadigt, for Chavez kunne kun gå 2 skridt ad gangen. Han skulle jo nå at snuse til alle de afmærkninger de andre hunde havde sat. :-)
For at få en hund med ind i Norge og Sverige, skal de være Rabiesvaccinerede og der skal være taget en blodprøve fire måneder efter vaccinationen. Det har været noget af det første vi har sørget for med vores hunde, når vi har overtaget dem, så den del behøvede vi ikke tænke på. Vi er ikke så gode til at planlægge vores ferier i god tid, så det er rart at hundene er klar til at rejse indenfor få dage.
Derudover skal hundene have en ormekur indenfor den sidste uge inden afrejse, så jeg måtte en tur omkring dyrlægen med Chavez. Det var heldigvis hurtigt overstået. Jeg benyttede selvfølgelig chancen til at få Chavez vejet og kunne konstatere at Chavez er kommet ned på sin idealvægt igen. Han vejer nu 18,5 kg, som er den vægt, der passer til hans størrelse.
Fredag brugte jeg på at få vasket tøj og finde de ting frem, som skulle med til Norge. Jeg var faktisk lidt imponeret over mig selv, for det eneste jeg glemte den her gang var en udstillingsline, og det kom jeg i tanke om inden jeg hentede Susanne Langhoff, så jeg kunne låne en line af hende.
Lørdag morgen stod jeg tidligt op og pakkede det sidste i bilen. Jeg havde regnet ud, at jeg skulle afsted senest kl. 7.30, og kom faktisk afsted lidt tidligere. Meget usædvanligt for mig :-) Anti var noget ked af, at hun ikke måtte komme med, og ifølge Arne tilbragte hun meget tid i bryggerset resten af dagen. Normalt kommer jeg jo ret hurtigt tilbage, når jeg kun tager en af hundene med, så det forventede hun nok.
Hos Susanne Langhoff måtte vi skuffe hele 3 hunde, som også gerne ville have været med. Jeg fik helt ondt af de gamle hunde, for de er vant til, at når jeg kommer på besøg, så skal vi ud og træne et eller andet. Det må blive en anden gang.
Vi nåede frem til Hirtshals i god tid og gik en tur rundt på området med hundene. Det var lidt blæsende, men ellers fint vejr. Vi havde valgt at sejle med en hurtigfærge, som kunne få os til Kristianssand på kun 3 timer og 15 minutter. Vi brugte tiden på at få noget god mad og en masse frisk luft (jeg er vist ikke så søstærk, som jeg gik rundt og troede.........). At dømme efter hundenes reaktion da vi kom tilbage, så brugte de tiden på at sove. De så i hvert fald noget søvndrukne ud, da vi åbnede dørene i bilen.
Som det nok er tilfældet i mange af de norske havne, så kørte vi af færgen til totalt trafikkaos, så det tog lidt tid at komme ud fra havneområdet, men vi havde ingen problemer med at finde frem til campingpladsen og vores hytte. På det tidspunkt trængte hundene meget til at komme ud og strække benene, så vi gik en lang tur med dem og kunne konstatere, at der var utrolig mange hunde på campingpladsen og i området omkring den. Tempoet var meget adstadigt, for Chavez kunne kun gå 2 skridt ad gangen. Han skulle jo nå at snuse til alle de afmærkninger de andre hunde havde sat. :-)
tirsdag den 12. maj 2009
Spændingen udløses
*********Trommehvirvel*******************
Chavez viste sig at være den eneste hanhund. De 3 buhunde, som vi ikke vidste noget om, var 3 tæver i åben klasse.
Så det var næsten for nemt :-)
Chavez fik det Norske Storcert, som gjorde ham til Norsk Champion og Nordisk Champion.
Gloria vandt over de andre tæver, så vi måtte ind imod hinanden i Bedst i Racen. Det er jo en situation vi kender herhjemmefra. Det er forskelligt hvem af os der løber af med sejren, når vi er oppe mod hinanden. Den her gang var det Chavez, der charmerede sig ind hos dommeren. Så han gik videre til Stor Ring.
Jeg er ikke så glad for at skulle ind i Stor Ring. Så jeg spurgte Susanne Langhoff om hun ikke havde lyst til at vise sit opdræt frem og det havde hun selvfølgelig. Hun er meget mere konkurrence-menneske end jeg nogensinde bliver (tak for hjælpen i øvrigt) :-)
Gruppedommeren var ikke så vild med Chavez, at han kunne bruge ham blandt de 6 bedste (men det ville også have været en stor overraskelse :-)).
I konkurrencen om den bedste Norske Race, vandt en pragtfuld Norsk Elghund, Grå. Det var fuldt fortjent. Chavez blev nummer 3 efter en Norsk Lundehund.
Så nu er det fulde navn med samtlige titler:
DKCH, SCH, NCH, NORDCH, INTCH, KLBCH, RALLY-B Langhoff´s Chavez Owiesøn.
Hvornår er det lige man begynder at skrive Multich?
Der kommer meget mere om vores tur til Norge, når jeg får tid til at skrive og får nogle billeder at sætte ind.
Chavez viste sig at være den eneste hanhund. De 3 buhunde, som vi ikke vidste noget om, var 3 tæver i åben klasse.
Så det var næsten for nemt :-)
Chavez fik det Norske Storcert, som gjorde ham til Norsk Champion og Nordisk Champion.
Gloria vandt over de andre tæver, så vi måtte ind imod hinanden i Bedst i Racen. Det er jo en situation vi kender herhjemmefra. Det er forskelligt hvem af os der løber af med sejren, når vi er oppe mod hinanden. Den her gang var det Chavez, der charmerede sig ind hos dommeren. Så han gik videre til Stor Ring.
Jeg er ikke så glad for at skulle ind i Stor Ring. Så jeg spurgte Susanne Langhoff om hun ikke havde lyst til at vise sit opdræt frem og det havde hun selvfølgelig. Hun er meget mere konkurrence-menneske end jeg nogensinde bliver (tak for hjælpen i øvrigt) :-)
Gruppedommeren var ikke så vild med Chavez, at han kunne bruge ham blandt de 6 bedste (men det ville også have været en stor overraskelse :-)).
I konkurrencen om den bedste Norske Race, vandt en pragtfuld Norsk Elghund, Grå. Det var fuldt fortjent. Chavez blev nummer 3 efter en Norsk Lundehund.
Så nu er det fulde navn med samtlige titler:
DKCH, SCH, NCH, NORDCH, INTCH, KLBCH, RALLY-B Langhoff´s Chavez Owiesøn.
Hvornår er det lige man begynder at skrive Multich?
Der kommer meget mere om vores tur til Norge, når jeg får tid til at skrive og får nogle billeder at sætte ind.
tirsdag den 5. maj 2009
Fremskridt i træningen af Chavez
Jeg har valgt at følge et råd fra den ene af vores dyrlæger, og har købt en DAP.
Det er en lille flaske med noget væske og en anordning, der skal sidde i en stikkontakt og sørge for, at væsken fordamper stille og roligt. Det skulle have en beroligende effekt på hunde. Vi har tidligere brugt katte-versionen med succes, da vi overtog en kat fra min mormor, så jeg var forholdsvis let at overtale til at gøre forsøget.
Umiddelbart ser det ud til at virke. Vi har nu haft DAP´en siddende i køkkenet i en uges tid, og Chavez har ikke haft nogen af sine stress-anfald selvom hormon-sprøjten formentlig ikke virker længere.
Træningsmæssigt har den åbenbart også haft en effekt. Eller også er der bare pludselig gået et lys op for Chavez :-)
I aftes var jeg en tur i haven for at træne med begge hunde samtidig. Anti var helt umulig og kunne hverken finde ud af at stille sig på et target, lave stillingsskift, lave "elefant" eller finde den rigtige næseprøve. Så hun blev hurtigt bedt om at finde noget andet at give sig til ;-)
Chavez viste sig fra sin allerbedste side. Han lavede stillingsskift på 3½ meters afstand, hvilket er ca. 1 meter bedre end han nogensinde har gjort det før. Han hentede næseprøven og afleverede pænt 3 gange selvom der lå 4 næseprøver i en stak ca. 1 meter fra den. Og da jeg i et anfald af optimisme valgte at lægge næseprøven midt imellem de 4 uberørte næseprøver, fandt han den rigtige og kom pænt og afleverede den.
Nu bliver det spændende at se, om han er lige så god næste gang jeg træner med ham, eller om det var en enkelt aften, han havde gang i hjernen :-)
Det er en lille flaske med noget væske og en anordning, der skal sidde i en stikkontakt og sørge for, at væsken fordamper stille og roligt. Det skulle have en beroligende effekt på hunde. Vi har tidligere brugt katte-versionen med succes, da vi overtog en kat fra min mormor, så jeg var forholdsvis let at overtale til at gøre forsøget.
Umiddelbart ser det ud til at virke. Vi har nu haft DAP´en siddende i køkkenet i en uges tid, og Chavez har ikke haft nogen af sine stress-anfald selvom hormon-sprøjten formentlig ikke virker længere.
Træningsmæssigt har den åbenbart også haft en effekt. Eller også er der bare pludselig gået et lys op for Chavez :-)
I aftes var jeg en tur i haven for at træne med begge hunde samtidig. Anti var helt umulig og kunne hverken finde ud af at stille sig på et target, lave stillingsskift, lave "elefant" eller finde den rigtige næseprøve. Så hun blev hurtigt bedt om at finde noget andet at give sig til ;-)
Chavez viste sig fra sin allerbedste side. Han lavede stillingsskift på 3½ meters afstand, hvilket er ca. 1 meter bedre end han nogensinde har gjort det før. Han hentede næseprøven og afleverede pænt 3 gange selvom der lå 4 næseprøver i en stak ca. 1 meter fra den. Og da jeg i et anfald af optimisme valgte at lægge næseprøven midt imellem de 4 uberørte næseprøver, fandt han den rigtige og kom pænt og afleverede den.
Nu bliver det spændende at se, om han er lige så god næste gang jeg træner med ham, eller om det var en enkelt aften, han havde gang i hjernen :-)
Chavez´s hvalpe
Det går godt for Chavez´s hvalpe.
Mona i Finland er nu også blevet øjenlyst og der var ingen bemærkninger.
Hun bliver udstillet jævnligt og har opnået rigtig flotte resultater på udstillinger. Hun har indtil videre fået 5 certifikater og 1 CACIB. I Finland (og Sverige) kan en hund først blive champion når den er fyldt 2 år. Så der mangler lige nogle måneder inden det sker, men med de resultater hun har fået indtil videre, så skulle det ikke bliver noget problem at få det sidste Certifikat.
Herhjemme har Gaia nu fået 2 Certifikater, så forhåbentlig går der ikke så længe inden hun bliver Dansk Champion.
Med Mona´s øjenlysning er der nu undersøgt 5 ud af de 6 hvalpe Chavez har fået i Danmark.
To af dem har fået konstateret Buhundekatarakt og tre er helt frie for øjensygdomme.
Indtil videre er der kun en enkelt af Chavez´s hvalpe, der er blevet HD-fotograferet (Pepsi med resultatet B). Nu er der planer for et par stykker mere. Forhåbentlig får de et lige så godt resultat.
Desværre har jeg ikke kontakt til nogen af de hvalpe, som Chavez har lavet i Sverige. Så dem kan jeg kun følge på SKK´s hundeweb, hvor der ikke er nogen nye oplysninger om dem. De har ikke været på udstilling og ingen af dem er undersøgt for arvelige sygdomme (endnu).
Forhåbentlig skyldes det bare, at ejerne venter til hundene er helt færdig-udvoksede.
Hvis alle 6 "svenskere" er blevet familiehunde og dermed ikke kommer til at indgå i den fremtidige buhunde-avl, så burde Chavez faktisk have lov til at lave et kuld mere inden han bliver kastreret. Selvom vi til tider er frygtelig trætte af ham, så mener jeg stadigvæk, at han kan tilføje racen nogle gode ting. Det er trods alt mere forkert opdragelse end forkerte gener vi slås med :-)
Mona i Finland er nu også blevet øjenlyst og der var ingen bemærkninger.
Hun bliver udstillet jævnligt og har opnået rigtig flotte resultater på udstillinger. Hun har indtil videre fået 5 certifikater og 1 CACIB. I Finland (og Sverige) kan en hund først blive champion når den er fyldt 2 år. Så der mangler lige nogle måneder inden det sker, men med de resultater hun har fået indtil videre, så skulle det ikke bliver noget problem at få det sidste Certifikat.
Herhjemme har Gaia nu fået 2 Certifikater, så forhåbentlig går der ikke så længe inden hun bliver Dansk Champion.
Med Mona´s øjenlysning er der nu undersøgt 5 ud af de 6 hvalpe Chavez har fået i Danmark.
To af dem har fået konstateret Buhundekatarakt og tre er helt frie for øjensygdomme.
Indtil videre er der kun en enkelt af Chavez´s hvalpe, der er blevet HD-fotograferet (Pepsi med resultatet B). Nu er der planer for et par stykker mere. Forhåbentlig får de et lige så godt resultat.
Desværre har jeg ikke kontakt til nogen af de hvalpe, som Chavez har lavet i Sverige. Så dem kan jeg kun følge på SKK´s hundeweb, hvor der ikke er nogen nye oplysninger om dem. De har ikke været på udstilling og ingen af dem er undersøgt for arvelige sygdomme (endnu).
Forhåbentlig skyldes det bare, at ejerne venter til hundene er helt færdig-udvoksede.
Hvis alle 6 "svenskere" er blevet familiehunde og dermed ikke kommer til at indgå i den fremtidige buhunde-avl, så burde Chavez faktisk have lov til at lave et kuld mere inden han bliver kastreret. Selvom vi til tider er frygtelig trætte af ham, så mener jeg stadigvæk, at han kan tilføje racen nogle gode ting. Det er trods alt mere forkert opdragelse end forkerte gener vi slås med :-)
mandag den 4. maj 2009
Præmiepolitik
Nogle gange undrer jeg mig altså over den politik som føres, når der skal planlægges præmier til rally-konkurrencer.
Til konkurrencen sidste weekend var der en gave til alle de hunde, der rykkede op til næste klasse. Der var desværre ikke bestilt nok, så Chavez´s gave kommer med posten på et tidspunkt, men det er helt ok med mig. Med den (lave) hastighed som DKK´s hundeweb bliver opdateret og kravet om, at man skal være medlem af DKK for at have adgang til hundeweb, så er det nærmest umuligt for de arrangerende klubber at regne sig frem til, hvor mange hunde der kan rykke op.
Der var et fint lilla bånd til alle de hunde der bestod, og der var bestilt rosetter til de 3 første i hver klasse. Desværre havde trykkeriet ikke nået at levere dem, så de bliver eftersendt til os.
Udover rosetterne fik vi gavekort til Ribe Hundevenners præmiebod, hvor der var rigtig mange fine ting at vælge imellem. Vinderen fik 3 gavekort, nummer 2 fik 2 gavekort og nummer 1 fik 1 gavekort. Anti og Chavez fik tilsammen 5 gavekort som jeg brugte til at anskaffe mig noget intelligent hundelegetøj, som de ikke har prøvet før.
Til konkurrencen i går var der rosetter til nummer 1, 2 og 3 i hver af klasserne.
Der var et rødt bånd til alle de hunde, der bestod deres klasser.
Derudover var der et DKK-gavekort på 25 kr. til alle deltagere. Uanset hvordan de klarede sig.
Der var ingen præmier til alle de hunde, der rykkede op fra Begynderklassen og Øvet klasse. Udover rosetterne var der ingenting til de hunde der vandt deres klasser.
Jeg synes godt nok det er usselt, at man ikke engang har gidet skaffe nogle foderprøver eller andre sponsorpræmier til de hunde der klarede sig godt.
Forskellen på en hund der ikke bestod og en hund der vandt klassen og rykkede op til næste klasse var et bånd og en roset...................
Jeg ved da godt, hvor jeg vil anbefale, at "mine" hundeførere tager hen den dag de har mulighed for at rykke op i næste klasse.
Til konkurrencen sidste weekend var der en gave til alle de hunde, der rykkede op til næste klasse. Der var desværre ikke bestilt nok, så Chavez´s gave kommer med posten på et tidspunkt, men det er helt ok med mig. Med den (lave) hastighed som DKK´s hundeweb bliver opdateret og kravet om, at man skal være medlem af DKK for at have adgang til hundeweb, så er det nærmest umuligt for de arrangerende klubber at regne sig frem til, hvor mange hunde der kan rykke op.
Der var et fint lilla bånd til alle de hunde der bestod, og der var bestilt rosetter til de 3 første i hver klasse. Desværre havde trykkeriet ikke nået at levere dem, så de bliver eftersendt til os.
Udover rosetterne fik vi gavekort til Ribe Hundevenners præmiebod, hvor der var rigtig mange fine ting at vælge imellem. Vinderen fik 3 gavekort, nummer 2 fik 2 gavekort og nummer 1 fik 1 gavekort. Anti og Chavez fik tilsammen 5 gavekort som jeg brugte til at anskaffe mig noget intelligent hundelegetøj, som de ikke har prøvet før.
Til konkurrencen i går var der rosetter til nummer 1, 2 og 3 i hver af klasserne.
Der var et rødt bånd til alle de hunde, der bestod deres klasser.
Derudover var der et DKK-gavekort på 25 kr. til alle deltagere. Uanset hvordan de klarede sig.
Der var ingen præmier til alle de hunde, der rykkede op fra Begynderklassen og Øvet klasse. Udover rosetterne var der ingenting til de hunde der vandt deres klasser.
Jeg synes godt nok det er usselt, at man ikke engang har gidet skaffe nogle foderprøver eller andre sponsorpræmier til de hunde der klarede sig godt.
Forskellen på en hund der ikke bestod og en hund der vandt klassen og rykkede op til næste klasse var et bånd og en roset...................
Jeg ved da godt, hvor jeg vil anbefale, at "mine" hundeførere tager hen den dag de har mulighed for at rykke op i næste klasse.
søndag den 3. maj 2009
Æresplads bestået :-)
I dag har vi været til Rally-konkurrence i Bøgeskov ved Fredericia med Anti.
Normalt kræver DKK, at man tilmelder sig deres konkurrencer senest 5 uger inden konkurrencedagen. Denne gang gjorde de en undtagelse, fordi der kun var kommet 14 tilmeldinger, da tilmeldingsfristen udløb. Faktisk var det meningen, at der også skulle have været en konkurrence om lørdagen, men den blev aflyst, fordi der kun var 10 tilmeldinger.
Noget kunne tyde på, at der er lidt for mange konkurrencer i vores område i år.
Der var kommet en del eftertilmeldinger, så vi endte med at være 8 deltagere i Ekspertklassen.
Anti startede med at gø, mens vi passerede alle lydighedsringene, og hun fortsatte med at gø indtil vi havde fået sat teltet op og satte os ned i vores stole, og lukkede hende ind i buret. Hun virkede egentlig ikke usikker, men bare opsat på, at nu skulle der ske en masse sjovt. Hun hilste på flere af de andre hunde, blandt andet nogle Rhodesian Ridgebacks og nogle papilloner som hun kender i forvejen fra træningen.
Der gik et par timer hvor vi kiggede på deltagerne i begynderklassen og viderekommende klasse (og lidt DKK lydighed) og så blev det endelig vores tur.
Anti var supergod. Faktisk lige så god som hun plejer at være til træning. Jeg varmede hende op med en masse godbidder og hun var meget koncentreret og gik perfekt på plads, da vi startede med de første øvelser. Vi havde nogle småfejl, hvor hun satte sig skævt på plads, snuste til den ene madskål i det fristende ottetal (mærkeligt nok den skål, hvor der var legetøj) og så gik hun mere sidelæns end baglæns i 3 skridt baglæns (så vi måtte lave øvelsen om). Men alt i alt var det en super omgang på en ret svær bane.
Så kom turen til ærespladsen.........
Da dommeren var den samme som vi havde i Ribe i sidste weekend, havde jeg bildt mig selv ind at hun ville vælge en anden position i Ærespladsen, så jeg havde trænet "Sit foran" og "Dæk i pladsposition" mere end de andre to muligheder. Trine (dommeren) trængte åbenbart ikke til forandring, for hun valgte "Sit i pladsposition" igen. Jeg var overbevist om, at det ville gå galt igen, men jeg tog det som træning.
Jeg har aldrig før snakket så meget, som jeg gjorde, mens Anti skulle sidde stille ved siden af mig. Flere gange flyttede hun et forben og jeg var heldig at få hende til at blive siddende med et håndtegn. Det regnede en lille smule, så hun ville helst ikke kigge op på mig, men jeg var nødt til at bede hende om det ind imellem, for at hun ikke skulle lægge sig ned. Da hunden på banen var i gang med den sidste øvelse, slap Anti´s tålmodighed op, og hun lagde sig ned. Så var spørgsmålet bare om hun havde siddet i de 2½ minut som er maksimum. Ifølge flere af tilskuerne havde hun siddet længe nok, men det var først til præmieoverrækkelsen, at jeg fik det bekræftet. Da resultaterne blev læst op, var vi blandt de 3 første. Vi endte med 92 point og en tredieplads. Vinderen fik lige nøjagtig de 95 point, der gav en oprykningspind. Nummer 2 fik 94 point og var altså kun 1 point fra en pind. Jeg er faktisk glad for, at vi var længere fra de magiske 95 point. Ellers ville jeg for alvor have ærgret mig. Nu er jeg bare stolt af min lille hund og begynder for alvor at tro på, at vi har mulighed for at gøre hende til Rally-Champion.
Normalt kræver DKK, at man tilmelder sig deres konkurrencer senest 5 uger inden konkurrencedagen. Denne gang gjorde de en undtagelse, fordi der kun var kommet 14 tilmeldinger, da tilmeldingsfristen udløb. Faktisk var det meningen, at der også skulle have været en konkurrence om lørdagen, men den blev aflyst, fordi der kun var 10 tilmeldinger.
Noget kunne tyde på, at der er lidt for mange konkurrencer i vores område i år.
Der var kommet en del eftertilmeldinger, så vi endte med at være 8 deltagere i Ekspertklassen.
Anti startede med at gø, mens vi passerede alle lydighedsringene, og hun fortsatte med at gø indtil vi havde fået sat teltet op og satte os ned i vores stole, og lukkede hende ind i buret. Hun virkede egentlig ikke usikker, men bare opsat på, at nu skulle der ske en masse sjovt. Hun hilste på flere af de andre hunde, blandt andet nogle Rhodesian Ridgebacks og nogle papilloner som hun kender i forvejen fra træningen.
Der gik et par timer hvor vi kiggede på deltagerne i begynderklassen og viderekommende klasse (og lidt DKK lydighed) og så blev det endelig vores tur.
Anti var supergod. Faktisk lige så god som hun plejer at være til træning. Jeg varmede hende op med en masse godbidder og hun var meget koncentreret og gik perfekt på plads, da vi startede med de første øvelser. Vi havde nogle småfejl, hvor hun satte sig skævt på plads, snuste til den ene madskål i det fristende ottetal (mærkeligt nok den skål, hvor der var legetøj) og så gik hun mere sidelæns end baglæns i 3 skridt baglæns (så vi måtte lave øvelsen om). Men alt i alt var det en super omgang på en ret svær bane.
Så kom turen til ærespladsen.........
Da dommeren var den samme som vi havde i Ribe i sidste weekend, havde jeg bildt mig selv ind at hun ville vælge en anden position i Ærespladsen, så jeg havde trænet "Sit foran" og "Dæk i pladsposition" mere end de andre to muligheder. Trine (dommeren) trængte åbenbart ikke til forandring, for hun valgte "Sit i pladsposition" igen. Jeg var overbevist om, at det ville gå galt igen, men jeg tog det som træning.
Jeg har aldrig før snakket så meget, som jeg gjorde, mens Anti skulle sidde stille ved siden af mig. Flere gange flyttede hun et forben og jeg var heldig at få hende til at blive siddende med et håndtegn. Det regnede en lille smule, så hun ville helst ikke kigge op på mig, men jeg var nødt til at bede hende om det ind imellem, for at hun ikke skulle lægge sig ned. Da hunden på banen var i gang med den sidste øvelse, slap Anti´s tålmodighed op, og hun lagde sig ned. Så var spørgsmålet bare om hun havde siddet i de 2½ minut som er maksimum. Ifølge flere af tilskuerne havde hun siddet længe nok, men det var først til præmieoverrækkelsen, at jeg fik det bekræftet. Da resultaterne blev læst op, var vi blandt de 3 første. Vi endte med 92 point og en tredieplads. Vinderen fik lige nøjagtig de 95 point, der gav en oprykningspind. Nummer 2 fik 94 point og var altså kun 1 point fra en pind. Jeg er faktisk glad for, at vi var længere fra de magiske 95 point. Ellers ville jeg for alvor have ærgret mig. Nu er jeg bare stolt af min lille hund og begynder for alvor at tro på, at vi har mulighed for at gøre hende til Rally-Champion.
Abonner på:
Opslag (Atom)
