Ejeren af Siri (den tæve vi skal have en hvalp efter) har lagt nogle videoklip ud på youtube.
Det første klip viser Siri som leger med sne
http://www.youtube.com/watch?v=35jGFZF4KUg
Det andet klip viser Siri med sine 8 hvalpe.
http://www.youtube.com/watch?v=29ztCWV7iz8
Det ville selvfølgelig være sjovere, hvis vi kunne være der, men det er nu heller ikke så skidt med "levende" billeder.
onsdag den 28. oktober 2009
Søndagstræning igen
Jeg er lidt stolt af, at det er lykkedes at træne DKK lydighed 2 timer 3 søndage i træk og at Anti stadigvæk er topmotiveret og bliver synligt bedre for hver gang. I søndags fik Anti og Shadow (vores Border Collie træningspartner) selskab af endnu en buhund til træningen. Det er enormt svært at finde seriøs DKK lydighedstræning, så vi er flere, der er villige til at køre langt for at komme til at træne med fremmede hunde og på fremmede træningspladser.
Jeg havde besluttet mig til kun at træne delmomenter, men kom nu alligevel til at træne nogle enkelte hele øvelser. Det er jo fristende at lave hele øvelsen færdig når det går godt, men jeg kom nu til at fortryde det et par gange, hvor Anti lavede første del af øvelsen perfekt og så lavede en fejl efterfølgende og dermed ikke fik sin belønning for den gode del. Dumme hundetræner!!!
Generelt gik det nu meget godt. Vi startede med en fællesdæk, hvor vi gemte os bag et springbræt. For en gangs skyld havde jeg husket stopuret, så jeg kunne tage tid på hvor længe jeg var væk, og det viste sig, at Anti kun var i stand til at blive liggende i 3 minutter. Om det skyldtes uroen med de andre 2 hunde eller om hun bare syntes at det var for lang tid, det ved jeg ikke, men jeg skal helt sikkert træne det noget mere. Det er så ærgelige point at miste på en øvelse, som burde være nem for hende. Sit øvelsen gik heller ikke helt. Anti lagde sig ned efter 57 sekunder........ Det var så tæt på, så det må være nemt at få det sidste på plads.
Fri ved fod var det bedste hun nogensinde har lavet. Jeg roste hende lavmældt 2 gange og så gik vi ellers hele programmet med samtlige vendinger, 2-skridtsøvelser og hastigheder. Jeg var slet ikke klar over, at hun kunne koncentrere sig så godt om det, så jeg var superstolt af hende.
Og så var det jo lige, at jeg opdagede noget rigtig godt. Min træningspartner havde skrevet reglerne ud, så vi kunne træne med de helt rigtige mål og tider. Jeg troede, at jeg kunne huske det hele, men ak nej, jeg kan lige så godt erkende det med det samme. Min hukommelse er altså ikke hvad den var for 20 år siden. Nu har jeg gået og troet, at Anti skulle lave stillingsskift på 20 meters afstand og så viser det sig, at det kun er 10 meter til konkurrencen :-). Det kan hun jo sagtens. Så den øvelse skal bare vedligeholdes frem til konkurrencen. Det var en skøn opdagelse at gøre :-)
Højre-Venstre apporteringen har vi stadigvæk problemer med. Men når man ikke har trænet det, så kan man jo heller ikke forvente, at hunden pludselig skal kunne lave det perfekt. Anti´s nyeste ide om øvelsen er at hun skal dreje 180 grader i den retning jeg peger, løbe lige ud midt imellem apporterne og i sidste øjeblik vælge hvilken apport hun vil hente. Hun hentede de rigtige apporter, men jeg er ret sikker på, at det var tilfældigt. Der er dog positive ting i hendes udførelse af øvelsen. Indtil for nylig kunne hun finde på at løbe hen til mig, når jeg sendte hende afsted. Nu ved hun i det mindste at apporten ligger bagved hende :-)
Springapportering vedligeholder vi bare. Jeg har stadigvæk det problem at hun knaldapporterer, hvis jeg ikke fortæller hende at hun skal blive siddende, men så længe det er nok, at jeg siger bliv til hende, når jeg tager snoren af, så er det ikke et problem jeg vil gøre ret meget ud af at træne væk.
Stå-sit-dæk under gang gik helt perfekt. Hun havde ikke glemt nogen af dem den her gang. Så det går hurtigt fremad. Jeg er dog ikke mere naiv end at jeg tror det kunne være held, så jeg fortsætter med at træne øvelsen som delmomenter med gode belønninger. Indkald med stå lavede vi med en lånt musemåtte, og Anti lavede nogle rigtig fine stop. Hun har ikke voldsomt meget fart på, men jeg er godt nok tilfreds med hendes tempo.
I fremadsendelsen kunne jeg se, at jeg ikke har brugt nok tid på at træne den del, hvor Anti ligger i feltet og jeg går rundt om hende. Hun lavede et fint udløb og dækkede inde i feltet, men rejste sig, da jeg gik forbi. Så den del skal vi lige have trænet noget mere.
Næseprøven havde hun helt styr på selvom jeg kun havde haft pinden i hånden i et par minutter. Hun havde fat i en enkelt fremmed pind, men spyttede den ud med det samme og kom med den rigtige. Vi skal lige have trænet aflevering af apporter lidt mere, for vi kommer til at miste point, fordi hun sidder for langt fra mig. Men det er nu ikke noget jeg vil gøre en masse ved, når hun nu er så glad for at apportere.
Jeg havde besluttet mig til kun at træne delmomenter, men kom nu alligevel til at træne nogle enkelte hele øvelser. Det er jo fristende at lave hele øvelsen færdig når det går godt, men jeg kom nu til at fortryde det et par gange, hvor Anti lavede første del af øvelsen perfekt og så lavede en fejl efterfølgende og dermed ikke fik sin belønning for den gode del. Dumme hundetræner!!!
Generelt gik det nu meget godt. Vi startede med en fællesdæk, hvor vi gemte os bag et springbræt. For en gangs skyld havde jeg husket stopuret, så jeg kunne tage tid på hvor længe jeg var væk, og det viste sig, at Anti kun var i stand til at blive liggende i 3 minutter. Om det skyldtes uroen med de andre 2 hunde eller om hun bare syntes at det var for lang tid, det ved jeg ikke, men jeg skal helt sikkert træne det noget mere. Det er så ærgelige point at miste på en øvelse, som burde være nem for hende. Sit øvelsen gik heller ikke helt. Anti lagde sig ned efter 57 sekunder........ Det var så tæt på, så det må være nemt at få det sidste på plads.
Fri ved fod var det bedste hun nogensinde har lavet. Jeg roste hende lavmældt 2 gange og så gik vi ellers hele programmet med samtlige vendinger, 2-skridtsøvelser og hastigheder. Jeg var slet ikke klar over, at hun kunne koncentrere sig så godt om det, så jeg var superstolt af hende.
Og så var det jo lige, at jeg opdagede noget rigtig godt. Min træningspartner havde skrevet reglerne ud, så vi kunne træne med de helt rigtige mål og tider. Jeg troede, at jeg kunne huske det hele, men ak nej, jeg kan lige så godt erkende det med det samme. Min hukommelse er altså ikke hvad den var for 20 år siden. Nu har jeg gået og troet, at Anti skulle lave stillingsskift på 20 meters afstand og så viser det sig, at det kun er 10 meter til konkurrencen :-). Det kan hun jo sagtens. Så den øvelse skal bare vedligeholdes frem til konkurrencen. Det var en skøn opdagelse at gøre :-)
Højre-Venstre apporteringen har vi stadigvæk problemer med. Men når man ikke har trænet det, så kan man jo heller ikke forvente, at hunden pludselig skal kunne lave det perfekt. Anti´s nyeste ide om øvelsen er at hun skal dreje 180 grader i den retning jeg peger, løbe lige ud midt imellem apporterne og i sidste øjeblik vælge hvilken apport hun vil hente. Hun hentede de rigtige apporter, men jeg er ret sikker på, at det var tilfældigt. Der er dog positive ting i hendes udførelse af øvelsen. Indtil for nylig kunne hun finde på at løbe hen til mig, når jeg sendte hende afsted. Nu ved hun i det mindste at apporten ligger bagved hende :-)
Springapportering vedligeholder vi bare. Jeg har stadigvæk det problem at hun knaldapporterer, hvis jeg ikke fortæller hende at hun skal blive siddende, men så længe det er nok, at jeg siger bliv til hende, når jeg tager snoren af, så er det ikke et problem jeg vil gøre ret meget ud af at træne væk.
Stå-sit-dæk under gang gik helt perfekt. Hun havde ikke glemt nogen af dem den her gang. Så det går hurtigt fremad. Jeg er dog ikke mere naiv end at jeg tror det kunne være held, så jeg fortsætter med at træne øvelsen som delmomenter med gode belønninger. Indkald med stå lavede vi med en lånt musemåtte, og Anti lavede nogle rigtig fine stop. Hun har ikke voldsomt meget fart på, men jeg er godt nok tilfreds med hendes tempo.
I fremadsendelsen kunne jeg se, at jeg ikke har brugt nok tid på at træne den del, hvor Anti ligger i feltet og jeg går rundt om hende. Hun lavede et fint udløb og dækkede inde i feltet, men rejste sig, da jeg gik forbi. Så den del skal vi lige have trænet noget mere.
Næseprøven havde hun helt styr på selvom jeg kun havde haft pinden i hånden i et par minutter. Hun havde fat i en enkelt fremmed pind, men spyttede den ud med det samme og kom med den rigtige. Vi skal lige have trænet aflevering af apporter lidt mere, for vi kommer til at miste point, fordi hun sidder for langt fra mig. Men det er nu ikke noget jeg vil gøre en masse ved, når hun nu er så glad for at apportere.
mandag den 26. oktober 2009
Cirque du Soleil
For ca et halvt år siden fik personaleforeningen hos ADP mulighed for at købe billetter til en Cirque du Soleil forestilling i København. Der blev hængt en seddel op, hvor man kunne skrive sig på, hvis man havde lyst til at komme med på turen. Vi har tidligere været med på andre ture arrangeret af personaleforeningen. Vi har set Phantom of the Opera på Det Ny Teater i København, Flagermusen i Operaen, Les Miserables i Vejle Musikteater og Mama Mia i Horsens.
Det har været nogle rigtig fine ture med stor tilslutning.
Den her gang var der ikke så mange, der meldte sig til. Om det skyldes, at ingen ved hvad Cirque du Soleil er eller om de netop vidste det og ikke var interesserede, det ved jeg ikke. Men vi var kun nok til at fylde en enkelt bus. På trods af at turen var for både medarbejdere og ægtefæller eller hvem man nu valgte at tage med. Personligt havde jeg en ide om, at Cirque du Soleil var noget med cirkus-artister. Bortset fra det, vidste jeg ikke, hvad jeg gik ind til, men jeg glædede mig. Da jeg var barn blev jeg passet af en sød dame, som havde arbejdet i Cirkus Benneweis. Hun sørgede for, at jeg kom i cirkus rigtig mange gange og jeg elskede det. Så hos mig sætter ordet cirkus gang i en masse positive minder.
Vi kørte fra Bredballe ved 14-tiden, så vi havde tid til at komme ind og spise på en restaurant inde i København inden forestillingen. Der var bestilt 3 retter mad, og det var rigtig godt mad. Jeg morede mig lidt over at forretten bød på ravioli i jordskoksauce. Indtil nogle gode venner på Hvam-egnen introducerede os for jordskok suppe for et par år siden, så anede jeg ikke hvad det var. Det må der være mange andre, der heller ikke ved, når man kan bruge det på en fin københavnsk restaurant :-)
Efter spisningen blev vi kørt i bus til Forum. Her var gjort klapstole klar til rigtig mange mennesker. Jeg ved ikke præcis hvor mange, men der var i hvert fald ikke taget hensyn til bredskuldrede personer. Det var simpelthen fysisk umuligt for alle at læne sig tilbage i stolen, så det måtte man skiftes til. Heldigvis havde vi fået rigtig gode pladser cirka midt for scenen og tilpas højt oppe til at vi kunne se alt hvad der foregik uden at få hold i nakken.
Præcis til tiden gik forestillingen i gang og så fandt vi ud af hvad det hele gik ud på. Der var et band bagerst på scenen og massevis af flot udklædte cirkusartister som garanteret hørte til de bedste indenfor hver deres genre. Der var hele tiden massevis af dansende mennesker på scenen og høj musik, som slet ikke lignede det man plejer at høre i forbindelse med cirkus. Men ellers lignede det en helt almindelig cirkusforestilling. Der var den traditionelle klovn, som hev nogle mennesker op på scenen og fik dem til at mime sig igennem nogle situationer mens han satte lyd på deres bevægelser. Vældig sjovt, for os der ikke blev ramt af spotlyset :-)
Der var en artist som kørte mærkeligt på en cykel, en jonglør, en stærk mand med kone og datter som lavede akrobatiske øvelser og et ægtepar som steppede og slog rytmer med nogle kugler i snor. Da det blev tid til pause var vi mildest talt skuffede. Hvis vi var taget i rigtig cirkus, så ville vi i det mindste have haft nogle heste og hunde at kigge på ind imellem..........
Men så kom vi til anden halvdel og der blev jeg godt nok imponeret. Her blev brugt trapez, elastikker, gynger og sikkerhedsliner. Rigtig mange numre foregik mange meter over vores hoveder, og musikken passede perfekt til det der skete. Det var meget imponerende.
Alligevel havde jeg stadigvæk en fornemmelse af, at det jo bare var cirkus og at dyrene manglede. Så det er ikke noget jeg personligt har interesse i at opleve igen og jeg er glad for, at vi ikke skulle betale fuld pris for billetterne (600 kr per billet).
Det har været nogle rigtig fine ture med stor tilslutning.
Den her gang var der ikke så mange, der meldte sig til. Om det skyldes, at ingen ved hvad Cirque du Soleil er eller om de netop vidste det og ikke var interesserede, det ved jeg ikke. Men vi var kun nok til at fylde en enkelt bus. På trods af at turen var for både medarbejdere og ægtefæller eller hvem man nu valgte at tage med. Personligt havde jeg en ide om, at Cirque du Soleil var noget med cirkus-artister. Bortset fra det, vidste jeg ikke, hvad jeg gik ind til, men jeg glædede mig. Da jeg var barn blev jeg passet af en sød dame, som havde arbejdet i Cirkus Benneweis. Hun sørgede for, at jeg kom i cirkus rigtig mange gange og jeg elskede det. Så hos mig sætter ordet cirkus gang i en masse positive minder.
Vi kørte fra Bredballe ved 14-tiden, så vi havde tid til at komme ind og spise på en restaurant inde i København inden forestillingen. Der var bestilt 3 retter mad, og det var rigtig godt mad. Jeg morede mig lidt over at forretten bød på ravioli i jordskoksauce. Indtil nogle gode venner på Hvam-egnen introducerede os for jordskok suppe for et par år siden, så anede jeg ikke hvad det var. Det må der være mange andre, der heller ikke ved, når man kan bruge det på en fin københavnsk restaurant :-)
Efter spisningen blev vi kørt i bus til Forum. Her var gjort klapstole klar til rigtig mange mennesker. Jeg ved ikke præcis hvor mange, men der var i hvert fald ikke taget hensyn til bredskuldrede personer. Det var simpelthen fysisk umuligt for alle at læne sig tilbage i stolen, så det måtte man skiftes til. Heldigvis havde vi fået rigtig gode pladser cirka midt for scenen og tilpas højt oppe til at vi kunne se alt hvad der foregik uden at få hold i nakken.
Præcis til tiden gik forestillingen i gang og så fandt vi ud af hvad det hele gik ud på. Der var et band bagerst på scenen og massevis af flot udklædte cirkusartister som garanteret hørte til de bedste indenfor hver deres genre. Der var hele tiden massevis af dansende mennesker på scenen og høj musik, som slet ikke lignede det man plejer at høre i forbindelse med cirkus. Men ellers lignede det en helt almindelig cirkusforestilling. Der var den traditionelle klovn, som hev nogle mennesker op på scenen og fik dem til at mime sig igennem nogle situationer mens han satte lyd på deres bevægelser. Vældig sjovt, for os der ikke blev ramt af spotlyset :-)
Der var en artist som kørte mærkeligt på en cykel, en jonglør, en stærk mand med kone og datter som lavede akrobatiske øvelser og et ægtepar som steppede og slog rytmer med nogle kugler i snor. Da det blev tid til pause var vi mildest talt skuffede. Hvis vi var taget i rigtig cirkus, så ville vi i det mindste have haft nogle heste og hunde at kigge på ind imellem..........
Men så kom vi til anden halvdel og der blev jeg godt nok imponeret. Her blev brugt trapez, elastikker, gynger og sikkerhedsliner. Rigtig mange numre foregik mange meter over vores hoveder, og musikken passede perfekt til det der skete. Det var meget imponerende.
Alligevel havde jeg stadigvæk en fornemmelse af, at det jo bare var cirkus og at dyrene manglede. Så det er ikke noget jeg personligt har interesse i at opleve igen og jeg er glad for, at vi ikke skulle betale fuld pris for billetterne (600 kr per billet).
torsdag den 22. oktober 2009
Buhundehvalpe til salg
Jeg har fået lidt mere at vide om min nye hvalp og det kuld hun kommer fra.
Den mindste af de tre tæver vejede 220 gr og den største ca. 280 gr, så de havde en rigtig fin fødselsvægt. Der er en enkelt meget lille hanhvalp i kuldet. Resten vejede mellem 200 og 300 gr, hvilket er meget passende for en buhundehvalp.
Der er stadigvæk 3 hanhvalpe som ikke er solgt. Hvis nogen skulle være interesserede i at få en sort buhundehvalp lige op til juleferien, så kan I finde opdrætterens oplysninger på www.buhund.no under Valpelisten (højre side). Hun hedder Marianne Lien.
Jeg har lige fået at vide, at hvalpene vil få fjernet ulvekløerne på bagbenene i løbet af den her uge. Det har jeg det lidt mærkelig med, for jeg synes jo, det er helt i orden, at det er forbudt at klippe i hvalpe her i Danmark. Men jeg kan jo ikke bestemme, at alle tre tæver skal beholde deres ulvekløer, og jeg kan heller ikke vælge hvalp allerede. Så jeg må bare finde mig i, at hvalpen ikke har ulvekløer, når jeg få den.
Jeg er gået i gang med at finde ud af, hvad der skal til for at importere en hvalp fra Norge. Jeg har hørt om flere, der har haft problemer med at få omregistreret deres hvalp i DKK, fordi der er kommet nye regler for import. Indtil videre har jeg fundet ud af, at jeg skal søge Fødevarestyrelsen om tilladelse til at importere en ikke-rabies-vaccineret hvalp, og at opdrætteren skal skrive under på, at hvalpene ikke har været udsat for rabies-smitte. Alternativet er, at hvalpen skal rabiesvaccineret, men så skal de blive i Norge i 21 dage efter vaccinationen og det vil kræve, at den bliver vaccineret alt for tidligt. Så vi må i gang med at søge dispensation :-)
Den mindste af de tre tæver vejede 220 gr og den største ca. 280 gr, så de havde en rigtig fin fødselsvægt. Der er en enkelt meget lille hanhvalp i kuldet. Resten vejede mellem 200 og 300 gr, hvilket er meget passende for en buhundehvalp.
Der er stadigvæk 3 hanhvalpe som ikke er solgt. Hvis nogen skulle være interesserede i at få en sort buhundehvalp lige op til juleferien, så kan I finde opdrætterens oplysninger på www.buhund.no under Valpelisten (højre side). Hun hedder Marianne Lien.
Jeg har lige fået at vide, at hvalpene vil få fjernet ulvekløerne på bagbenene i løbet af den her uge. Det har jeg det lidt mærkelig med, for jeg synes jo, det er helt i orden, at det er forbudt at klippe i hvalpe her i Danmark. Men jeg kan jo ikke bestemme, at alle tre tæver skal beholde deres ulvekløer, og jeg kan heller ikke vælge hvalp allerede. Så jeg må bare finde mig i, at hvalpen ikke har ulvekløer, når jeg få den.
Jeg er gået i gang med at finde ud af, hvad der skal til for at importere en hvalp fra Norge. Jeg har hørt om flere, der har haft problemer med at få omregistreret deres hvalp i DKK, fordi der er kommet nye regler for import. Indtil videre har jeg fundet ud af, at jeg skal søge Fødevarestyrelsen om tilladelse til at importere en ikke-rabies-vaccineret hvalp, og at opdrætteren skal skrive under på, at hvalpene ikke har været udsat for rabies-smitte. Alternativet er, at hvalpen skal rabiesvaccineret, men så skal de blive i Norge i 21 dage efter vaccinationen og det vil kræve, at den bliver vaccineret alt for tidligt. Så vi må i gang med at søge dispensation :-)
tirsdag den 20. oktober 2009
Vores hvalp er født
Endelig kom den besked jeg har ventet på i ugevis.
Norske Siri fik 8 sorte buhundehvalpe i går (mandag). 5 hanhund og 3 tæver.
Vi har ikke set billeder endnu, men det kommer forhåbentlig.
Nu kan vi så begynde at planlægge turen til Norge efter vores nye familiemedlem.
Det bliver en dejlig jul i år:-)
Norske Siri fik 8 sorte buhundehvalpe i går (mandag). 5 hanhund og 3 tæver.
Vi har ikke set billeder endnu, men det kommer forhåbentlig.
Nu kan vi så begynde at planlægge turen til Norge efter vores nye familiemedlem.
Det bliver en dejlig jul i år:-)
mandag den 19. oktober 2009
Mere lydighedstræning
Det er ikke blevet til så meget træning i løbet af ugen. Når jeg kommer hjem fra arbejde trænger Anti til at komme ud og løbe rundt på markerne, og ikke så meget til at træne. Senere på aftenen vil hun meget gerne træne et eller andet, men det bliver jo desværre meget hurtigt mørkt, og det sætter sine begrænsninger. Vi træner selvfølgelig lidt vendinger og to-skridtsøvelser oppe i stuen, men ellers bliver det mest til for-sjov øvelser indendørs.
Så det er skønt, at jeg har fundet en at træne sammen med om søndagen. Hvis jeg ikke havde en aftale med hende, så er jeg ret sikker på, at jeg var endt på sofaen efter 2 timers Rally-undervisning.
I går foregik træningen i en meget hundetræningsegnet have i Fredericia. Jeg vil gerne have, at Anti prøver at træne forskellige steder, så hun er forberedt på at skulle lave alle øvelser på fremmede græsplæner. Næste søndag har vi aftalt at mødes på en træningsplads i Kolding, og så må vi se hvilke andre steder vi kan nå at komme inden konkurrencen i slutningen af november.
Efter sidste søndag´s fiasko, hvor Anti lavede fejl i så godt som alle øvelser, havde jeg besluttet mig til at træne de delmomenter, som hun havde problemer med. Så det blev kun til ganske få hele øvelser. Jeg brugte en del tid på fremadsending, hvor hun løber skævt i stedet for at løbe direkte ind i feltet. Samtidig gik vi et godt stykke tilbage i indlæringen for at motivere hende til at løbe hurtigere. Jeg fik min træningspartner til at lægge bamser ud midt i feltet uden at Anti så det, og jeg skal lige love for at det hjalp. Faktisk så meget, at hun selv søgte feltet flere gange efterfølgende, når jeg ikke holdt hende beskæftiget.
Vi trænede også en del stå-sit-dæk under gang og mærkeligt nok, så var det lige pludselig Stå-delen Anti slet ikke kunne finde ud af. Sidste søndag var det Dæk, der var helt væk, men den har vi trænet en enkelt gang i løbet af ugen og det har virket, så den var hun helt sikker i. Jeg synes jo ellers vi har brugt "Stå under gang" med jævne mellemrum helt siden hun lærte det for 5 år siden, men det betyder åbenbart ikke, at den sidder 100% fast.
Til gengæld gik det strygende med stillingsskift. Jeg startede med 3 skift på 10 meters afstand. Ingen problemer. Så gik jeg 5 meter længere ud og prøvede igen med 3 skift. Heller ingen problemer. Efter en pause hvor vi trænede noget andet, prøvede jeg så med 6 skift på 20 meters afstand og bortset fra nogle ekstra kommandoer, så lykkedes det faktisk. Anti lavede alle skift og hun gik ikke flere skridt fremad. Så måske er der en chance for at vi faktisk får point i den øvelse. Det havde jeg ellers næsten opgivet.
I "indkald med stå" gik jeg også helt tilbage i indlæring og lagde et låg, hvor jeg ville have Anti til at stoppe. Jeg kan normalt godt stoppe hende, men hun tager for mange skridt inden hun står helt stille. Med låget gik det rigtig godt. Hun løb i fint tempo indtil låget og stoppede med begge forpoter på låget samtidig. Hvis jeg nu bare finder mindre og mindre låg, så skulle det ikke være helt umuligt at få hende til at stoppe ordentligt på kommandoen, også uden låg.
Springapport og næseprøve lavede vi fuldstændig som til prøven og de lykkedes til fuldt point. Ingen knaldapportering og Anti smagte kun på en enkelt pind inden hun fandt og apporterede den rigtige. Dejligt :-)
Højre-Venstre apport er nok vores allerstørste problem lige nu. Anti virker slet ikke til at have forstået, at hun skal løbe i den retning jeg peger. Hun drejer godt nok til den rigtige side, men i mange tilfælde drejer hun hele vejen rundt og ender alligevel med at hente den forkerte apport.
Vi endte med kun at træne venstre apport og undlade at lægge den højre apport, så hun ikke kunne komme til at lave øvelsen forkert. Så må jeg prøve at træne højre apport i løbet af ugen.
Så det er skønt, at jeg har fundet en at træne sammen med om søndagen. Hvis jeg ikke havde en aftale med hende, så er jeg ret sikker på, at jeg var endt på sofaen efter 2 timers Rally-undervisning.
I går foregik træningen i en meget hundetræningsegnet have i Fredericia. Jeg vil gerne have, at Anti prøver at træne forskellige steder, så hun er forberedt på at skulle lave alle øvelser på fremmede græsplæner. Næste søndag har vi aftalt at mødes på en træningsplads i Kolding, og så må vi se hvilke andre steder vi kan nå at komme inden konkurrencen i slutningen af november.
Efter sidste søndag´s fiasko, hvor Anti lavede fejl i så godt som alle øvelser, havde jeg besluttet mig til at træne de delmomenter, som hun havde problemer med. Så det blev kun til ganske få hele øvelser. Jeg brugte en del tid på fremadsending, hvor hun løber skævt i stedet for at løbe direkte ind i feltet. Samtidig gik vi et godt stykke tilbage i indlæringen for at motivere hende til at løbe hurtigere. Jeg fik min træningspartner til at lægge bamser ud midt i feltet uden at Anti så det, og jeg skal lige love for at det hjalp. Faktisk så meget, at hun selv søgte feltet flere gange efterfølgende, når jeg ikke holdt hende beskæftiget.
Vi trænede også en del stå-sit-dæk under gang og mærkeligt nok, så var det lige pludselig Stå-delen Anti slet ikke kunne finde ud af. Sidste søndag var det Dæk, der var helt væk, men den har vi trænet en enkelt gang i løbet af ugen og det har virket, så den var hun helt sikker i. Jeg synes jo ellers vi har brugt "Stå under gang" med jævne mellemrum helt siden hun lærte det for 5 år siden, men det betyder åbenbart ikke, at den sidder 100% fast.
Til gengæld gik det strygende med stillingsskift. Jeg startede med 3 skift på 10 meters afstand. Ingen problemer. Så gik jeg 5 meter længere ud og prøvede igen med 3 skift. Heller ingen problemer. Efter en pause hvor vi trænede noget andet, prøvede jeg så med 6 skift på 20 meters afstand og bortset fra nogle ekstra kommandoer, så lykkedes det faktisk. Anti lavede alle skift og hun gik ikke flere skridt fremad. Så måske er der en chance for at vi faktisk får point i den øvelse. Det havde jeg ellers næsten opgivet.
I "indkald med stå" gik jeg også helt tilbage i indlæring og lagde et låg, hvor jeg ville have Anti til at stoppe. Jeg kan normalt godt stoppe hende, men hun tager for mange skridt inden hun står helt stille. Med låget gik det rigtig godt. Hun løb i fint tempo indtil låget og stoppede med begge forpoter på låget samtidig. Hvis jeg nu bare finder mindre og mindre låg, så skulle det ikke være helt umuligt at få hende til at stoppe ordentligt på kommandoen, også uden låg.
Springapport og næseprøve lavede vi fuldstændig som til prøven og de lykkedes til fuldt point. Ingen knaldapportering og Anti smagte kun på en enkelt pind inden hun fandt og apporterede den rigtige. Dejligt :-)
Højre-Venstre apport er nok vores allerstørste problem lige nu. Anti virker slet ikke til at have forstået, at hun skal løbe i den retning jeg peger. Hun drejer godt nok til den rigtige side, men i mange tilfælde drejer hun hele vejen rundt og ender alligevel med at hente den forkerte apport.
Vi endte med kun at træne venstre apport og undlade at lægge den højre apport, så hun ikke kunne komme til at lave øvelsen forkert. Så må jeg prøve at træne højre apport i løbet af ugen.
tirsdag den 13. oktober 2009
Kursustid
Jeg har lige fået besked på, at jeg har fået plads på et af DKK´s åbne kurser. :-)
Det drejer sig om kurset "Hvalpe på vej", der bliver afholdt i Vejen den 23. januar næste år. Jeg glæder mig allerede rigtig meget. Det er jo et par år siden jeg var på opdrætterkursus, så dels trænger jeg til at få det hele genopfrisket, dels er der garanteret sket en masse nyt.
Jeg synes i hvert fald, at beskrivelsen af kurset lyder enormt spændende:
Opdaterings kursus for opdrættere, hvor der vil blive orienteret om nyere viden indenfor reproduktion hos hund.
Årsager og sammenhænge omkring infertilitet, foster død og abort. Betydningen af prebiotika og probiotika tilskud til tæve og hvalpe. Det normale og abnorme fødselsforløb, håndtering og behandling af nyfødte hvalpe, medfødte defekter og meget mere.
Desuden vil der blive orienteret om brugen af kølet og frossen sæd, procedurer, regler fordele og ulemper samt inseminerings metoder.
- Infertilitet hos hanhunde.
- Infektiøse årsager til fosterdødelighed og abort (virus/bakterier/protozoer).
- Den optimale ernæring til drægtige og diegivende tæver samt hvalpe – prebiotika, probiotika mv.
- Den normale fødsel herunder behandling og håndtering af nyfødte hvalpe.
- Komplikationer under og efter fødslen.
- Medfødte defekter hos hvalpe, herunder arvelighed. .( F.eks. ganespalte, haleknæk, navlebrok, hareskår, polydaktyli).
- Livmoderinfektion.
- Mælkemangel - infektion i mælkekirtler – ”kalkchock”.
- Årsager til at tæven reagerer uhensigtsmæssigt overfor de nyfødte hvalpe.
- Brug af kølesæd – procedure, fordele og ulemper.
- Brug af frossen sæd – procedure, regler, fordele og ulemper.
- Insemineringsmetoder - frisk, kølet og frossen sæd.
Underviser: Dyrlæge Birgitte Schjøth
Helt fra begyndelsen af dyrlægestudiet var Birgittes hovedinteresse reproduktion hos hund. Siden er det blevet til en lang række udenlandske kurser og kongresser indenfor faget og i dag arbejder Birgitte næsten udelukkende med hundens reproduktion.I 1998 overtog Birgitte sædbanken Canicold efter grundlæggeren dyrlæge Tove Mitchell.
Birgitte underviser på DKKs opdrætteruddannelse og er medlem af DKKs sundhedsudvalg.
Det drejer sig om kurset "Hvalpe på vej", der bliver afholdt i Vejen den 23. januar næste år. Jeg glæder mig allerede rigtig meget. Det er jo et par år siden jeg var på opdrætterkursus, så dels trænger jeg til at få det hele genopfrisket, dels er der garanteret sket en masse nyt.
Jeg synes i hvert fald, at beskrivelsen af kurset lyder enormt spændende:
Opdaterings kursus for opdrættere, hvor der vil blive orienteret om nyere viden indenfor reproduktion hos hund.
Årsager og sammenhænge omkring infertilitet, foster død og abort. Betydningen af prebiotika og probiotika tilskud til tæve og hvalpe. Det normale og abnorme fødselsforløb, håndtering og behandling af nyfødte hvalpe, medfødte defekter og meget mere.
Desuden vil der blive orienteret om brugen af kølet og frossen sæd, procedurer, regler fordele og ulemper samt inseminerings metoder.
- Infertilitet hos hanhunde.
- Infektiøse årsager til fosterdødelighed og abort (virus/bakterier/protozoer).
- Den optimale ernæring til drægtige og diegivende tæver samt hvalpe – prebiotika, probiotika mv.
- Den normale fødsel herunder behandling og håndtering af nyfødte hvalpe.
- Komplikationer under og efter fødslen.
- Medfødte defekter hos hvalpe, herunder arvelighed. .( F.eks. ganespalte, haleknæk, navlebrok, hareskår, polydaktyli).
- Livmoderinfektion.
- Mælkemangel - infektion i mælkekirtler – ”kalkchock”.
- Årsager til at tæven reagerer uhensigtsmæssigt overfor de nyfødte hvalpe.
- Brug af kølesæd – procedure, fordele og ulemper.
- Brug af frossen sæd – procedure, regler, fordele og ulemper.
- Insemineringsmetoder - frisk, kølet og frossen sæd.
Underviser: Dyrlæge Birgitte Schjøth
Helt fra begyndelsen af dyrlægestudiet var Birgittes hovedinteresse reproduktion hos hund. Siden er det blevet til en lang række udenlandske kurser og kongresser indenfor faget og i dag arbejder Birgitte næsten udelukkende med hundens reproduktion.I 1998 overtog Birgitte sædbanken Canicold efter grundlæggeren dyrlæge Tove Mitchell.
Birgitte underviser på DKKs opdrætteruddannelse og er medlem af DKKs sundhedsudvalg.
Kender jeg den kommando?
Jeg tror, det var den gennemgående tanke i Anti´s hoved, da vi trænede lydighed i søndags.
Jeg havde aftalt med en anden hundefører at vi skulle prøve at træne hele LP1 programmet igennem med hendes Border Collie, og hele LP3 programmet med Anti. Det var mildest talt ikke nogen succes. Anti havde pludselig glemt mange af øvelserne.
Ingen af os havde fået et stopur med, så tiden i fællesdæk og fællessit passede nok ikke helt. Men Anti blev både siddende og liggende.
Starten på lineføringen gik også OK. Hun gik tæt på og blev bare mere ivrig af, at jeg ikke sagde noget undervejs. Løb og langsom gang gik også fint, men 2-skridts-øvelserne var noget rod. Enten blev hun siddende, når jeg gik eller også satte hun sig fuldstændig tilfældigt et sted i nærheden af mig i stedet for at gå på plads. Jeg tror det skyldes at hun helt havde opgivet at få ros og godbidder på det tidspunkt og var begyndt at overveje om det nu også kunne betale sig at samarbejde, når jeg nu var så nærig med belønningerne.
Stå under gang startede også fint, men da jeg så skulle passere Anti, mente hun pludselig, at hun da skulle gå med, i stedet for at blive stående til anden passage. Det plejer hun ellers ikke at have problemer med. Sit under gang var ok, og dæk gik helt galt. Anti reagerede som om hun aldrig havde hørt en dæk-kommando før. Uanset hvor mange gange jeg forsøgte, så satte hun sig hver gang. Til sidst måtte jeg stoppe op indtil hun lå ned, bare for at hun kunne få succes og belønning. Det må vi vist hellere se at få trænet lidt derhjemme i stuen......
Jeg havde selvfølgelig glemt min lille apportpind, så jeg startede springapporten med at kaste en næseprøve pind. Af en eller anden grund tabte Anti den lige ved springet på vej tilbage og valgte så at løbe udenom springet. Derefter prøvede jeg med en af de store apporter jeg bruger til Højre-Venstre apport og der valgte hun at knaldapportere........ Hun er i hvert fald ikke ked af at apportere.
Stillingsskift gik heller ikke godt, på trods af at jeg valgte at stå tættere på hende end de 20 meter. Jeg var nok ca. 15 meter fra hende. Hun kunne godt finde ud af skiftet fra dæk til sit, men videre til stå ville hun ikke, før jeg sagde "Anti, Stå" og så gik hun 3 skridt hen imod mig inden hun stod. Dæk kunne hun godt, men skiftet fra dæk til stå var lige så umuligt for hende som skiftet fra sit til stå. Der er ingen tvivl om at det er Stå vi skal træne de næste par uger, men det er også det, vi har haft størst problemer med indtil videre. Det er tydeligvis ikke færdigtrænet endnu, men jeg tror på, at vi kan nå det.
Indkald med stå gik som det plejer. Anti er lang tid om at opfatte, at hun skal stoppe helt, så hun når at tage temmelig mange skridt inden hun står stille. Det blev bedre da hun fandt ud af hvad det var for en øvelse vi var igang med. Jeg tror, jeg vil træne den med target igen i en periode. Forhåbentlig kan det få hende til både at løbe og stoppe hurtigere.
Fremadsendelsen blev noget forfærdeligt rod. Anti kunne slet ikke genkende et fremadsendelsesfeldt og valgte i stedet for at løbe 15 meter til venstre og finde nogle andre kegler. Det var jeg lidt skuffet over, men jeg må jo erkende, at det er lang tid siden vi sidst har trænet fremadsendelse. Så det er min egen skyld. Efter lidt dirigering lykkedes det at få hende ind i feltet og hun dækkede også fint. Da jeg efterfølgende gik forbi hende troede hun, at hun måtte gå med, så hun rejste sig op. Det skal hun også lige have genopfrisket.
Højre-Venstre apport har vi kun prøvet ganske få gange med en anden person til at lægge apporterne ud, og Anti lagde tydeligvis kun mærke til den sidste apport (venstre), som hun insisterede på at hente, uanset hvor meget jeg pegede til højre. Der er heldigvis god tid til at vi kan starte forfra med den øvelse og så må jeg jo prøve at overtale Arne til at lægge apporterne ud for os, så Anti kan vænne sig til at øvelsen starter på den måde.
Den sidste øvelse var næseprøven, og her lå pindene så tæt på hinanden, at Anti endte med at tage to pinde med tilbage til mig, spytte begge to ud, samle den rigtige op og aflevere den. Jeg har ingen ide om hvordan sådan noget vil blive takseret, men jeg tror heller ikke det vil ske til en prøve, da pindene normalt placeres med større afstand imellem.
Konklusionen må være, at vi skal til at træne noget mere, så vi har aftalt at mødes igen på søndag. Denne gang i Fredericia i et område som Anti ikke kender i forvejen. Så bliver det spændende at se hvordan hun reagerer på det.
Jeg havde aftalt med en anden hundefører at vi skulle prøve at træne hele LP1 programmet igennem med hendes Border Collie, og hele LP3 programmet med Anti. Det var mildest talt ikke nogen succes. Anti havde pludselig glemt mange af øvelserne.
Ingen af os havde fået et stopur med, så tiden i fællesdæk og fællessit passede nok ikke helt. Men Anti blev både siddende og liggende.
Starten på lineføringen gik også OK. Hun gik tæt på og blev bare mere ivrig af, at jeg ikke sagde noget undervejs. Løb og langsom gang gik også fint, men 2-skridts-øvelserne var noget rod. Enten blev hun siddende, når jeg gik eller også satte hun sig fuldstændig tilfældigt et sted i nærheden af mig i stedet for at gå på plads. Jeg tror det skyldes at hun helt havde opgivet at få ros og godbidder på det tidspunkt og var begyndt at overveje om det nu også kunne betale sig at samarbejde, når jeg nu var så nærig med belønningerne.
Stå under gang startede også fint, men da jeg så skulle passere Anti, mente hun pludselig, at hun da skulle gå med, i stedet for at blive stående til anden passage. Det plejer hun ellers ikke at have problemer med. Sit under gang var ok, og dæk gik helt galt. Anti reagerede som om hun aldrig havde hørt en dæk-kommando før. Uanset hvor mange gange jeg forsøgte, så satte hun sig hver gang. Til sidst måtte jeg stoppe op indtil hun lå ned, bare for at hun kunne få succes og belønning. Det må vi vist hellere se at få trænet lidt derhjemme i stuen......
Jeg havde selvfølgelig glemt min lille apportpind, så jeg startede springapporten med at kaste en næseprøve pind. Af en eller anden grund tabte Anti den lige ved springet på vej tilbage og valgte så at løbe udenom springet. Derefter prøvede jeg med en af de store apporter jeg bruger til Højre-Venstre apport og der valgte hun at knaldapportere........ Hun er i hvert fald ikke ked af at apportere.
Stillingsskift gik heller ikke godt, på trods af at jeg valgte at stå tættere på hende end de 20 meter. Jeg var nok ca. 15 meter fra hende. Hun kunne godt finde ud af skiftet fra dæk til sit, men videre til stå ville hun ikke, før jeg sagde "Anti, Stå" og så gik hun 3 skridt hen imod mig inden hun stod. Dæk kunne hun godt, men skiftet fra dæk til stå var lige så umuligt for hende som skiftet fra sit til stå. Der er ingen tvivl om at det er Stå vi skal træne de næste par uger, men det er også det, vi har haft størst problemer med indtil videre. Det er tydeligvis ikke færdigtrænet endnu, men jeg tror på, at vi kan nå det.
Indkald med stå gik som det plejer. Anti er lang tid om at opfatte, at hun skal stoppe helt, så hun når at tage temmelig mange skridt inden hun står stille. Det blev bedre da hun fandt ud af hvad det var for en øvelse vi var igang med. Jeg tror, jeg vil træne den med target igen i en periode. Forhåbentlig kan det få hende til både at løbe og stoppe hurtigere.
Fremadsendelsen blev noget forfærdeligt rod. Anti kunne slet ikke genkende et fremadsendelsesfeldt og valgte i stedet for at løbe 15 meter til venstre og finde nogle andre kegler. Det var jeg lidt skuffet over, men jeg må jo erkende, at det er lang tid siden vi sidst har trænet fremadsendelse. Så det er min egen skyld. Efter lidt dirigering lykkedes det at få hende ind i feltet og hun dækkede også fint. Da jeg efterfølgende gik forbi hende troede hun, at hun måtte gå med, så hun rejste sig op. Det skal hun også lige have genopfrisket.
Højre-Venstre apport har vi kun prøvet ganske få gange med en anden person til at lægge apporterne ud, og Anti lagde tydeligvis kun mærke til den sidste apport (venstre), som hun insisterede på at hente, uanset hvor meget jeg pegede til højre. Der er heldigvis god tid til at vi kan starte forfra med den øvelse og så må jeg jo prøve at overtale Arne til at lægge apporterne ud for os, så Anti kan vænne sig til at øvelsen starter på den måde.
Den sidste øvelse var næseprøven, og her lå pindene så tæt på hinanden, at Anti endte med at tage to pinde med tilbage til mig, spytte begge to ud, samle den rigtige op og aflevere den. Jeg har ingen ide om hvordan sådan noget vil blive takseret, men jeg tror heller ikke det vil ske til en prøve, da pindene normalt placeres med større afstand imellem.
Konklusionen må være, at vi skal til at træne noget mere, så vi har aftalt at mødes igen på søndag. Denne gang i Fredericia i et område som Anti ikke kender i forvejen. Så bliver det spændende at se hvordan hun reagerer på det.
fredag den 9. oktober 2009
Så er der håb forude
Jeg har lige fået en mail fra Norge om, at der er hvalpe på vej i Lillehammer.
De vil blive født omkring den 22. oktober. Begge forældre er sorte og hvis der kommer en lille sort tævehvalp, så kan vi godt få lov til at købe hende.
Nu bliver de næste 14 dage meget lange.......
Forældrene til hvalpene ser sådan her ud:
Tæven har A-hofter, er øjenlyst fri, har fået et enkelt Cert på en udstilling og har ikke haft hvalpe tidligere. Hun er 4 år gammel.
Hanhunden har B-hofter, er øjenlyst fri, har 2 Certer fra udstillinger og har lavet 5 hvalpe. Han er 10 år gammel.
Indavlsgraden på kuldet er 3,613 på 5 generationer og 5,569 på 8 generationer. Det er i overkanten i forhold til, hvad jeg foretrækker, men jeg har kigget på, hvilke hunde der går igen på stamtavlen og det drejer sig i høj grad om linieavl på en enkelt hund. Nemlig Pe-Gu´s Balder Frøyasønn. Han står for en andel på 3,259 på 8 generationer. Han har lavet ialt 29 hvalpe i Norge, blandt andet Anti´s mor :-)
14 af hans hvalpe er HD-fotograferet, 11 med A og 3 med B. Ingen dårligere end det.
Det er ikke så nemt at finde øjenlysningsresultater, da man skal ind på hver enkelt hund for at se det, og det er forskelligt, hvordan buhundekatarakten er registreret. Men mange af de 29 hunde er øjenlyste og ingen af dem jeg har tjekket indtil videre har haft noget værre end buhundekatarakt. Så umiddelbart skulle der ikke være nogen sundhedsmæssig risiko ved at nogle af hans gener findes i begge forældre.
Nu må jeg bare prøve at være tålmodig de næste 14 dage.......
torsdag den 8. oktober 2009
Så blev hun træt
Anti har stadigvæk massevis af energi om aftenen. Hun er næsten lige så slem, som da hun var hvalp. Bortset fra at hun ikke vælger at bide i sofaen for at få opmærksomhed, men i stedet kommer og afleverer alt muligt eller kravler rundt i møblerne for at få os til at lave noget med hende. Jeg er sikker på, at hun ville lægge sig ned og slappe af, hvis vi bare ignorerede hende, men egentlig synes jeg jo det er dejligt, at hun så gerne vil lave noget med os. Jeg vil jo gerne have en hund med gang i, så hendes anstrengelser medfører, at vi træner lydighedsøvelser i reklamepauserne eller når der ikke er mere jeg vil se i fjernsynet.
I aftes skulle jeg så have mine onsdags-rallyhold. Egentlig ville jeg ikke have haft Anti med ud i klubben, for jeg kan ikke lide, at hun skal sidde i bilen i de 2 timer, hvor jeg underviser. Men Arne var ikke kommet hjem, da jeg kørte, og jeg ville ikke efterlade Anti alene hjemme, så kort tid efter jeg var kommet hjem fra arbejde. Så hun kom med og hun hyggede sig gevaldigt. Hun er enormt god til at holde sig i nærheden, mens jeg sætter baner op, så jeg gav hende lov til at gå løs selvom banen skulle være lige ved siden af agilitybanen. Det tog hun helt køligt. Hun er virkelig en tænd-sluk hund. Hvis jeg havde lagt op til, at vi skulle lave noget på agilitybanen, så ville hun have drønet rundt om mig og gøet for at få mig til at løbe, men da jeg koncentrerede mig om noget andet, så lagde hun sig bare ned eller gik stille og roligt rundt og snuste efter mus.
Da den første af kursisterne dukkede op med sin 4 måneder gamle schæferhvalp (hun går på holdet med en ældre schæfertæve), lagde Anti op til leg. Så vi valgte at gå længere væk fra agilitybanen og lade dem løbe en tur sammen. Anti er ellers ikke så glad for hvalpe, men ham her kunne hun godt lide. Han respekterede, at hun ikke ville tumles, og han ville godt løbe efter hende. Så hun drønede rundt i adskillige minutter og snød ham gang på gang. Selvom han er lidt større end hende nu, så kunne han slet ikke følge med. Det skal nok ændre sig om en måned, men han kommer nok aldrig til at vende så hurtigt som Anti, så det kan sagtens være de kan blive ved med at lege løbe-/hyrde-lege med hinanden.
Efterhånden som de andre hunde dukkede op, lagde Anti også op til leg med dem, og hun hilste på alle hundeførerne som om hun kendte dem vældig godt. Den ene af dem fik hende endda til at gå med på en banegennemgang og lave en masse af øvelserne. Det er sjovt, at en 5 år gammel hund stadigvæk kan overraske så meget :-)
Da jeg var færdig med at undervise, tog jeg Anti ud af bilen igen og så trænede vi lige nogle af LP3 øvelserne. Jeg startede med fri-ved-fod, hvor jeg bare gik, uden at sige noget til hende og uden at hjælpe hende på nogen måde. Det må man jo ikke i traditionel lydighed. Det gik fint. Anti gik meget tæt på, fulgte fint med og satte sig lige på plads. Også i 2-skridts øvelserne og vendingerne på stedet. Derefter trænede jeg stillingsskift. Dels med mundtlige kommandoer, og dels med håndtegn. Jeg prøver på at træne det hver for sig, så hun kan begge dele. Hun har stadigvæk et problem med håndtegnet for stå, men bortset fra det, så gjorde hun det super godt. Ved de sidste 3 skift var jeg ude på de 20 meters afstand og det gik fint.
Til sidst trænede jeg højre-venstre apport og det gik helt i fisk. Anti så ikke, at jeg lagde apporterne ud, og hun havde ingen ide om hvad hun skulle, da jeg sendte hende afsted. Da jeg lavede øvelsen om og lagde apporterne mens hun så det, gik det fint. Så indtil videre er det altså vigtigt, at hun se udlægningen af apporterne.
Da vi kom hjem skulle Anti lige hilse på Arne og kattene, og så mærkede vi ikke mere til hende inden vi gik i seng.
I aftes skulle jeg så have mine onsdags-rallyhold. Egentlig ville jeg ikke have haft Anti med ud i klubben, for jeg kan ikke lide, at hun skal sidde i bilen i de 2 timer, hvor jeg underviser. Men Arne var ikke kommet hjem, da jeg kørte, og jeg ville ikke efterlade Anti alene hjemme, så kort tid efter jeg var kommet hjem fra arbejde. Så hun kom med og hun hyggede sig gevaldigt. Hun er enormt god til at holde sig i nærheden, mens jeg sætter baner op, så jeg gav hende lov til at gå løs selvom banen skulle være lige ved siden af agilitybanen. Det tog hun helt køligt. Hun er virkelig en tænd-sluk hund. Hvis jeg havde lagt op til, at vi skulle lave noget på agilitybanen, så ville hun have drønet rundt om mig og gøet for at få mig til at løbe, men da jeg koncentrerede mig om noget andet, så lagde hun sig bare ned eller gik stille og roligt rundt og snuste efter mus.
Da den første af kursisterne dukkede op med sin 4 måneder gamle schæferhvalp (hun går på holdet med en ældre schæfertæve), lagde Anti op til leg. Så vi valgte at gå længere væk fra agilitybanen og lade dem løbe en tur sammen. Anti er ellers ikke så glad for hvalpe, men ham her kunne hun godt lide. Han respekterede, at hun ikke ville tumles, og han ville godt løbe efter hende. Så hun drønede rundt i adskillige minutter og snød ham gang på gang. Selvom han er lidt større end hende nu, så kunne han slet ikke følge med. Det skal nok ændre sig om en måned, men han kommer nok aldrig til at vende så hurtigt som Anti, så det kan sagtens være de kan blive ved med at lege løbe-/hyrde-lege med hinanden.
Efterhånden som de andre hunde dukkede op, lagde Anti også op til leg med dem, og hun hilste på alle hundeførerne som om hun kendte dem vældig godt. Den ene af dem fik hende endda til at gå med på en banegennemgang og lave en masse af øvelserne. Det er sjovt, at en 5 år gammel hund stadigvæk kan overraske så meget :-)
Da jeg var færdig med at undervise, tog jeg Anti ud af bilen igen og så trænede vi lige nogle af LP3 øvelserne. Jeg startede med fri-ved-fod, hvor jeg bare gik, uden at sige noget til hende og uden at hjælpe hende på nogen måde. Det må man jo ikke i traditionel lydighed. Det gik fint. Anti gik meget tæt på, fulgte fint med og satte sig lige på plads. Også i 2-skridts øvelserne og vendingerne på stedet. Derefter trænede jeg stillingsskift. Dels med mundtlige kommandoer, og dels med håndtegn. Jeg prøver på at træne det hver for sig, så hun kan begge dele. Hun har stadigvæk et problem med håndtegnet for stå, men bortset fra det, så gjorde hun det super godt. Ved de sidste 3 skift var jeg ude på de 20 meters afstand og det gik fint.
Til sidst trænede jeg højre-venstre apport og det gik helt i fisk. Anti så ikke, at jeg lagde apporterne ud, og hun havde ingen ide om hvad hun skulle, da jeg sendte hende afsted. Da jeg lavede øvelsen om og lagde apporterne mens hun så det, gik det fint. Så indtil videre er det altså vigtigt, at hun se udlægningen af apporterne.
Da vi kom hjem skulle Anti lige hilse på Arne og kattene, og så mærkede vi ikke mere til hende inden vi gik i seng.
tirsdag den 6. oktober 2009
Udrydning af øjenproblemer
Så er der mulighed for at hjælpe med at udrydde buhundenes øjensygdomme.
I hvert fald hvis man ejer en buhund. De seneste år er der mange, der har fået deres avlshunde og opdræt øjenlyst og det har desværre vist sig, at der er rigtig mange buhunde, som har øjensygdomme. Både den mere eller mindre harmløse buhunde-katarakt og de mere alvorlige katarakt-typer, som gør hundene blinde.
Der er ingen tvivl om, at sygdommene er arvelige, men indtil nu har det ikke været muligt at DNA teste hundene for at finde ud af, om de havde en af sygdommene eller måske var bærere af de gener, der giver øjensygdomme. Det har kun været muligt at få avlshundene øjenlyst for at konstatere om de havde sygdommen i udbrud. Da nogle af katarakt-typerne først viser sig, når hundene er 4-5 år gamle og allerede har været brugt i avl, har det været meget svært at undgå sygdommene.
Nu er der hjælp på vej.
Forskere i Norge er begyndt at arbejde på at finde de gener, der giver katarakt hos Norsk Buhund. Til det formål har de brug for blodprøver og øjenlysningsresultater fra mange norske buhunde. Jo ældre hundene er, des bedre. Avlsrådet i Norge har bedt os om at hjælpe til med projektet ved at lade vores hunde undersøge. DKK og hundefoderfirmaet Dechra har sponsoreret projektet, så det kun kommer til at koste 100 kr per deltagende hund. Det er endda inclusive den rekvisition, der kræves for at øjenlysningsresultatet bliver registreret hos DKK.
Lørdag den 21. november 2009, altså om 1½ måned, er der lavet aftaler med 2 dyrlæger, som vil stå for hhv. øjenlysning og blodprøvetagning på Hobro Dyrehospital.
Alle der ejer en buhund, som er mere end 4 år eller allerede har fået konstateret øjenproblemer, opfordres til at deltage i projektet for racens skyld. Specielt gamle hunde, som er helt fri for øjensygdomme er en mangelvare. Det koster kun 100 kr og så en køretur til Hobro, hvor der vil være kaffe og kage + mulighed for at møde en masse andre buhunde og deres mennesker. Selve undersøgelsen tager kun nogle få minutter, så det behøver ikke tage hele dagen. Man kan selv vælge hvornår på dagen man har tid til at komme.
Læs mere om projektet på http://www.norsk-buhund.spkhund.dk/.
I hvert fald hvis man ejer en buhund. De seneste år er der mange, der har fået deres avlshunde og opdræt øjenlyst og det har desværre vist sig, at der er rigtig mange buhunde, som har øjensygdomme. Både den mere eller mindre harmløse buhunde-katarakt og de mere alvorlige katarakt-typer, som gør hundene blinde.
Der er ingen tvivl om, at sygdommene er arvelige, men indtil nu har det ikke været muligt at DNA teste hundene for at finde ud af, om de havde en af sygdommene eller måske var bærere af de gener, der giver øjensygdomme. Det har kun været muligt at få avlshundene øjenlyst for at konstatere om de havde sygdommen i udbrud. Da nogle af katarakt-typerne først viser sig, når hundene er 4-5 år gamle og allerede har været brugt i avl, har det været meget svært at undgå sygdommene.
Nu er der hjælp på vej.
Forskere i Norge er begyndt at arbejde på at finde de gener, der giver katarakt hos Norsk Buhund. Til det formål har de brug for blodprøver og øjenlysningsresultater fra mange norske buhunde. Jo ældre hundene er, des bedre. Avlsrådet i Norge har bedt os om at hjælpe til med projektet ved at lade vores hunde undersøge. DKK og hundefoderfirmaet Dechra har sponsoreret projektet, så det kun kommer til at koste 100 kr per deltagende hund. Det er endda inclusive den rekvisition, der kræves for at øjenlysningsresultatet bliver registreret hos DKK.
Lørdag den 21. november 2009, altså om 1½ måned, er der lavet aftaler med 2 dyrlæger, som vil stå for hhv. øjenlysning og blodprøvetagning på Hobro Dyrehospital.
Alle der ejer en buhund, som er mere end 4 år eller allerede har fået konstateret øjenproblemer, opfordres til at deltage i projektet for racens skyld. Specielt gamle hunde, som er helt fri for øjensygdomme er en mangelvare. Det koster kun 100 kr og så en køretur til Hobro, hvor der vil være kaffe og kage + mulighed for at møde en masse andre buhunde og deres mennesker. Selve undersøgelsen tager kun nogle få minutter, så det behøver ikke tage hele dagen. Man kan selv vælge hvornår på dagen man har tid til at komme.
Læs mere om projektet på http://www.norsk-buhund.spkhund.dk/.
mandag den 5. oktober 2009
Rally kursus
Så har jeg endelig været på kursus i Rally lydighed igen. Det lykkedes mig heldigvis at overtale en anden hundefører til at tage med, så vi mødtes i Fredericia kl. 7 søndag morgen og kørte så til Helsinge, hvor kurset blev afholdt.
Vejrudsigten så bestemt ikke godt ud, så jeg medbragte gummistøvler og regntøj og havde forventet at blive gennemblødt i løbet af dagen, medmindre arrangørerne kunne finde et sted, hvor vi kunne komme i læ. Heldigvis gik det slet ikke så galt. Det blæste godt nok temmelig meget, men der kom kun ganske få byger, og der kunne vi presse 8 mennesker og nogle hunde ind i et telt, der var godt surret fast. Så Anti og jeg nåede stort set ikke at blive våde på noget tidspunkt.
Emnet for kurset var øvelserne i Expert og Champion klassen, men der blev kun undervist i champion øvelser og højrehandling. Det passede mig fint. Vi har lang vej igen inden vi kommer i Champion klassen, men jeg havde brug for at få en forklaring på nogle af øvelserne, så jeg ikke siger noget vrøvl til mine kursister. Jeg fik svar på rigtig mange af de spørgsmål, jeg er blevet stillet i løbet af det sidste år.
Det var sjovt at prøve at lave alle de mærkelig øvelser med Anti. Jeg træner ikke så meget rally lydighed med hende i øjeblikket og det er lang tid siden vi har forsøgt os med champion øvelserne. Hun blev faktisk helt god til dem i løbet af dagen. Hun var i rigtig godt humør og blev hurtigt tryg ved alle de fremmede hunde og mennesker, så hendes fokus var vendt mod mig og de frikadeller/cocktailpølser/fiskefrikadeller jeg havde i lommen. Hun var lidt belastende hver gang Trine skulle forklare noget, for der blev hun ved med at stirre på mig og sige Vuf hvert 20. sekund. Men lige så snart vi gik i gang med træningen, så holdt hun mund og arbejdede.
Øvelserne i højrehandling gik overraskende godt. Lige bortset fra 3-skridt baglæns - Hunden bakker. Det er mærkeligt, at det skal være så svært for en hund at bakke på højre side, når den godt kan bakke på venstre. Det var helt tydeligt på alle hundene, at det var en ny øvelse for dem. Så vi måtte starte helt forfra med at rose dem for at bakke et enkelt skridt. Forhåbentlig går det hurtigt fremad, når Anti først har fundet ud af at hendes bevægelse ikke er så forskellig fra det hun plejer at gøre på venstre side.
Efter to timers træning var det helt tydeligt, at hundene trængte til pause, så de fik lov til at slappe af i bilen i en halv time, mens vi fik frokost. Så var de klar igen, men det holdt nu ikke så længe. Efter frokost fortsatte vi med højrehandlingen og så satte Trine en lang championbane op, som vi allesammen skulle prøve. Vi måtte heldigvis godt bruge godbidder, så Anti gjorde det fint, lige bortset fra, at hun mener, det er ok at sidde helt tilfældige steder på højre side........
Jeg var selvfølgelig også dum nok til at sige "Plads" på et tidspunkt, hvor hun skulle gå på højre side. Jeg bliver nødt til at finde en anden kommando for stedet ved siden af højre ben.
Den sidste halve time gik med opsamling og snak om fremtiden. Trine kunne fortælle os, at der er planer om et VM i forbindelse med næste års Verdensudstilling i Herning. Det bliver spændende at se, hvor mange andre lande, der kender til Rally Lydighed. Jeg skal i hvert fald ud og kigge på, hvis det bliver til noget.
Mens vi snakkede rullede Anti sig sammen til en kugle, lagde sit hoved på min ene fod og faldt i søvn. Tryg og træt efter dagens indtryk og udfordringer. Hvem der bare havde tid til at hygge sig sådan med sin hund hver dag ........
Vejrudsigten så bestemt ikke godt ud, så jeg medbragte gummistøvler og regntøj og havde forventet at blive gennemblødt i løbet af dagen, medmindre arrangørerne kunne finde et sted, hvor vi kunne komme i læ. Heldigvis gik det slet ikke så galt. Det blæste godt nok temmelig meget, men der kom kun ganske få byger, og der kunne vi presse 8 mennesker og nogle hunde ind i et telt, der var godt surret fast. Så Anti og jeg nåede stort set ikke at blive våde på noget tidspunkt.
Emnet for kurset var øvelserne i Expert og Champion klassen, men der blev kun undervist i champion øvelser og højrehandling. Det passede mig fint. Vi har lang vej igen inden vi kommer i Champion klassen, men jeg havde brug for at få en forklaring på nogle af øvelserne, så jeg ikke siger noget vrøvl til mine kursister. Jeg fik svar på rigtig mange af de spørgsmål, jeg er blevet stillet i løbet af det sidste år.
Det var sjovt at prøve at lave alle de mærkelig øvelser med Anti. Jeg træner ikke så meget rally lydighed med hende i øjeblikket og det er lang tid siden vi har forsøgt os med champion øvelserne. Hun blev faktisk helt god til dem i løbet af dagen. Hun var i rigtig godt humør og blev hurtigt tryg ved alle de fremmede hunde og mennesker, så hendes fokus var vendt mod mig og de frikadeller/cocktailpølser/fiskefrikadeller jeg havde i lommen. Hun var lidt belastende hver gang Trine skulle forklare noget, for der blev hun ved med at stirre på mig og sige Vuf hvert 20. sekund. Men lige så snart vi gik i gang med træningen, så holdt hun mund og arbejdede.
Øvelserne i højrehandling gik overraskende godt. Lige bortset fra 3-skridt baglæns - Hunden bakker. Det er mærkeligt, at det skal være så svært for en hund at bakke på højre side, når den godt kan bakke på venstre. Det var helt tydeligt på alle hundene, at det var en ny øvelse for dem. Så vi måtte starte helt forfra med at rose dem for at bakke et enkelt skridt. Forhåbentlig går det hurtigt fremad, når Anti først har fundet ud af at hendes bevægelse ikke er så forskellig fra det hun plejer at gøre på venstre side.
Efter to timers træning var det helt tydeligt, at hundene trængte til pause, så de fik lov til at slappe af i bilen i en halv time, mens vi fik frokost. Så var de klar igen, men det holdt nu ikke så længe. Efter frokost fortsatte vi med højrehandlingen og så satte Trine en lang championbane op, som vi allesammen skulle prøve. Vi måtte heldigvis godt bruge godbidder, så Anti gjorde det fint, lige bortset fra, at hun mener, det er ok at sidde helt tilfældige steder på højre side........
Jeg var selvfølgelig også dum nok til at sige "Plads" på et tidspunkt, hvor hun skulle gå på højre side. Jeg bliver nødt til at finde en anden kommando for stedet ved siden af højre ben.
Den sidste halve time gik med opsamling og snak om fremtiden. Trine kunne fortælle os, at der er planer om et VM i forbindelse med næste års Verdensudstilling i Herning. Det bliver spændende at se, hvor mange andre lande, der kender til Rally Lydighed. Jeg skal i hvert fald ud og kigge på, hvis det bliver til noget.
Mens vi snakkede rullede Anti sig sammen til en kugle, lagde sit hoved på min ene fod og faldt i søvn. Tryg og træt efter dagens indtryk og udfordringer. Hvem der bare havde tid til at hygge sig sådan med sin hund hver dag ........
torsdag den 1. oktober 2009
Prøve 2 i Rally
Så har vi endelig haft vores prøve 2 i rally lydighed i DcH Vejle. Det er lidt for sent i forhold til hvornår agility og lydighed havde deres prøver, men bedre sent end aldrig. Det sene tidspunkt gjorde det muligt for deltagerne på begynderholdene at være med til konkurrencen, så det gav nogle flere hunde.
Faktisk slog vi alle rekorder med 24 deltagende hunde. Jeg er vildt stolt over, at det lykkedes at få så mange til at være med. Det tegner rigtig godt for konkurrencedeltagelsen for DcH Vejle medlemmer til næste år.
Jeg havde valgt at lave en nybegynderklasse, for de hundeførere og hunde som ikke har lært alle øvelserne i begynderklassen og ikke kan gå en hel bane uden at belønne undervejs. Der var 6 deltagere i den klasse og de klarede sig rigtig fint. Der var selvfølgelig nogle øvelser, som ikke var helt perfekte, men generelt synes jeg det gik rigtig godt.
I den rigtig begynderklasse var der hele 11 hunde og meget tæt konkurrence blandt de øverst placerede. Hele 3 hunde endte med 98 point, så det var tiden der afgjorde placeringen som nummer 1, 2 og 3. Kun 2 sølle sekunder skilte nummer et fra nummer 2 og så var der 3 sekunder fra nummer 2 til nummer 3. Kun en enkelt af de vindende hunde har prøvet at være ude til en officiel konkurrence, men forhåbentlig kommer de andre to ud til næste år. De har i hvert fald bevist at de kan.
I den øvede klasse var der 4 hunde. Her fik vinderen 99 point, så nu venter vi spændt på at se hvordan det går til konkurrencen i Årslev. Måske får vi snart endnu en konkurrent i expertklassen?
Der var kun tilmeldt 2 hunde i ekspertklassen og den ene af dem var Anti. Vi startede med at stå på ærespladsen mens den anden hund gik banen, og desværre fik jeg på et tidspunkt viftet lidt for meget med en finger, så Anti troede, at hun måtte rejse sig fra dæk (ved siden af) til sit.
Det var helt klart min fejl. Ud over det, så misforstod Anti mig da vi skulle lave 3-skridt baglæns, og så blev vi trukket for snusning til madskåle. Jeg slappede vist af lidt for tidligt, da Anti havde passeret madskålene første gang, så anden gang mente hun, at det var OK at snuse til dem. Også min fejl. Jeg må simpelthen lære at koncentrere mig mere om min hund, så jeg ikke "taber" hende i den øvelse.
Den sidste hund var en champion, som blev udsat for en masse spændende øvelser på banen. Der var dobbeltspring, 3 øvelser med højrehandling, og flere andre champion øvelser. Det så rigtig godt ud og jeg håber virkelig det lykkes for mig og Anti at komme op i den klasse på et tidspunkt. Indtil videre må vi nøjes med at træne øvelserne uden mulighed for at komme ud og vise hvor dygtige vi er.
På søndag skal vi faktisk på kursus i ekspert og champion øvelserne. Lige siden klasserne blev lavet om i starten af 2009 har jeg ledt efter et kursus, hvor jeg kunne lære noget om de nye øvelser og eventuelt også få nogle hints til, hvordan de kan indlæres. Nu sker det så endelig, og jeg har endda fundet en medpassager, så vi er to, der tager turen til Helsinge for at komme på kursus. Det ser ud til, at der kun er 7 deltagere på kurset, så der er virkelig mulighed for at fordybe sig og få hjælp til de øvelser, der giver problemer. Uha hvor jeg glæder mig :-)
Jeg tror også Anti glæder sig. Hun trænger i hvert fald til at komme ud og lære noget nyt. Her til morgen kom hun med vaskebaljen, da jeg satte mig til at spise morgenmad, og så måtte jeg jo finde nogle pølser og træne "elefant", mens jeg spiste min youghurt med banan .......
Faktisk slog vi alle rekorder med 24 deltagende hunde. Jeg er vildt stolt over, at det lykkedes at få så mange til at være med. Det tegner rigtig godt for konkurrencedeltagelsen for DcH Vejle medlemmer til næste år.
Jeg havde valgt at lave en nybegynderklasse, for de hundeførere og hunde som ikke har lært alle øvelserne i begynderklassen og ikke kan gå en hel bane uden at belønne undervejs. Der var 6 deltagere i den klasse og de klarede sig rigtig fint. Der var selvfølgelig nogle øvelser, som ikke var helt perfekte, men generelt synes jeg det gik rigtig godt.
I den rigtig begynderklasse var der hele 11 hunde og meget tæt konkurrence blandt de øverst placerede. Hele 3 hunde endte med 98 point, så det var tiden der afgjorde placeringen som nummer 1, 2 og 3. Kun 2 sølle sekunder skilte nummer et fra nummer 2 og så var der 3 sekunder fra nummer 2 til nummer 3. Kun en enkelt af de vindende hunde har prøvet at være ude til en officiel konkurrence, men forhåbentlig kommer de andre to ud til næste år. De har i hvert fald bevist at de kan.
I den øvede klasse var der 4 hunde. Her fik vinderen 99 point, så nu venter vi spændt på at se hvordan det går til konkurrencen i Årslev. Måske får vi snart endnu en konkurrent i expertklassen?
Der var kun tilmeldt 2 hunde i ekspertklassen og den ene af dem var Anti. Vi startede med at stå på ærespladsen mens den anden hund gik banen, og desværre fik jeg på et tidspunkt viftet lidt for meget med en finger, så Anti troede, at hun måtte rejse sig fra dæk (ved siden af) til sit.
Det var helt klart min fejl. Ud over det, så misforstod Anti mig da vi skulle lave 3-skridt baglæns, og så blev vi trukket for snusning til madskåle. Jeg slappede vist af lidt for tidligt, da Anti havde passeret madskålene første gang, så anden gang mente hun, at det var OK at snuse til dem. Også min fejl. Jeg må simpelthen lære at koncentrere mig mere om min hund, så jeg ikke "taber" hende i den øvelse.
Den sidste hund var en champion, som blev udsat for en masse spændende øvelser på banen. Der var dobbeltspring, 3 øvelser med højrehandling, og flere andre champion øvelser. Det så rigtig godt ud og jeg håber virkelig det lykkes for mig og Anti at komme op i den klasse på et tidspunkt. Indtil videre må vi nøjes med at træne øvelserne uden mulighed for at komme ud og vise hvor dygtige vi er.
På søndag skal vi faktisk på kursus i ekspert og champion øvelserne. Lige siden klasserne blev lavet om i starten af 2009 har jeg ledt efter et kursus, hvor jeg kunne lære noget om de nye øvelser og eventuelt også få nogle hints til, hvordan de kan indlæres. Nu sker det så endelig, og jeg har endda fundet en medpassager, så vi er to, der tager turen til Helsinge for at komme på kursus. Det ser ud til, at der kun er 7 deltagere på kurset, så der er virkelig mulighed for at fordybe sig og få hjælp til de øvelser, der giver problemer. Uha hvor jeg glæder mig :-)
Jeg tror også Anti glæder sig. Hun trænger i hvert fald til at komme ud og lære noget nyt. Her til morgen kom hun med vaskebaljen, da jeg satte mig til at spise morgenmad, og så måtte jeg jo finde nogle pølser og træne "elefant", mens jeg spiste min youghurt med banan .......
Abonner på:
Opslag (Atom)
