Så blev hun træt

Anti har stadigvæk massevis af energi om aftenen. Hun er næsten lige så slem, som da hun var hvalp. Bortset fra at hun ikke vælger at bide i sofaen for at få opmærksomhed, men i stedet kommer og afleverer alt muligt eller kravler rundt i møblerne for at få os til at lave noget med hende. Jeg er sikker på, at hun ville lægge sig ned og slappe af, hvis vi bare ignorerede hende, men egentlig synes jeg jo det er dejligt, at hun så gerne vil lave noget med os. Jeg vil jo gerne have en hund med gang i, så hendes anstrengelser medfører, at vi træner lydighedsøvelser i reklamepauserne eller når der ikke er mere jeg vil se i fjernsynet.

I aftes skulle jeg så have mine onsdags-rallyhold. Egentlig ville jeg ikke have haft Anti med ud i klubben, for jeg kan ikke lide, at hun skal sidde i bilen i de 2 timer, hvor jeg underviser. Men Arne var ikke kommet hjem, da jeg kørte, og jeg ville ikke efterlade Anti alene hjemme, så kort tid efter jeg var kommet hjem fra arbejde. Så hun kom med og hun hyggede sig gevaldigt. Hun er enormt god til at holde sig i nærheden, mens jeg sætter baner op, så jeg gav hende lov til at gå løs selvom banen skulle være lige ved siden af agilitybanen. Det tog hun helt køligt. Hun er virkelig en tænd-sluk hund. Hvis jeg havde lagt op til, at vi skulle lave noget på agilitybanen, så ville hun have drønet rundt om mig og gøet for at få mig til at løbe, men da jeg koncentrerede mig om noget andet, så lagde hun sig bare ned eller gik stille og roligt rundt og snuste efter mus.

Da den første af kursisterne dukkede op med sin 4 måneder gamle schæferhvalp (hun går på holdet med en ældre schæfertæve), lagde Anti op til leg. Så vi valgte at gå længere væk fra agilitybanen og lade dem løbe en tur sammen. Anti er ellers ikke så glad for hvalpe, men ham her kunne hun godt lide. Han respekterede, at hun ikke ville tumles, og han ville godt løbe efter hende. Så hun drønede rundt i adskillige minutter og snød ham gang på gang. Selvom han er lidt større end hende nu, så kunne han slet ikke følge med. Det skal nok ændre sig om en måned, men han kommer nok aldrig til at vende så hurtigt som Anti, så det kan sagtens være de kan blive ved med at lege løbe-/hyrde-lege med hinanden.
Efterhånden som de andre hunde dukkede op, lagde Anti også op til leg med dem, og hun hilste på alle hundeførerne som om hun kendte dem vældig godt. Den ene af dem fik hende endda til at gå med på en banegennemgang og lave en masse af øvelserne. Det er sjovt, at en 5 år gammel hund stadigvæk kan overraske så meget :-)

Da jeg var færdig med at undervise, tog jeg Anti ud af bilen igen og så trænede vi lige nogle af LP3 øvelserne. Jeg startede med fri-ved-fod, hvor jeg bare gik, uden at sige noget til hende og uden at hjælpe hende på nogen måde. Det må man jo ikke i traditionel lydighed. Det gik fint. Anti gik meget tæt på, fulgte fint med og satte sig lige på plads. Også i 2-skridts øvelserne og vendingerne på stedet. Derefter trænede jeg stillingsskift. Dels med mundtlige kommandoer, og dels med håndtegn. Jeg prøver på at træne det hver for sig, så hun kan begge dele. Hun har stadigvæk et problem med håndtegnet for stå, men bortset fra det, så gjorde hun det super godt. Ved de sidste 3 skift var jeg ude på de 20 meters afstand og det gik fint.
Til sidst trænede jeg højre-venstre apport og det gik helt i fisk. Anti så ikke, at jeg lagde apporterne ud, og hun havde ingen ide om hvad hun skulle, da jeg sendte hende afsted. Da jeg lavede øvelsen om og lagde apporterne mens hun så det, gik det fint. Så indtil videre er det altså vigtigt, at hun se udlægningen af apporterne.

Da vi kom hjem skulle Anti lige hilse på Arne og kattene, og så mærkede vi ikke mere til hende inden vi gik i seng.