tirsdag den 13. oktober 2009

Kursustid

Jeg har lige fået besked på, at jeg har fået plads på et af DKK´s åbne kurser. :-)

Det drejer sig om kurset "Hvalpe på vej", der bliver afholdt i Vejen den 23. januar næste år. Jeg glæder mig allerede rigtig meget. Det er jo et par år siden jeg var på opdrætterkursus, så dels trænger jeg til at få det hele genopfrisket, dels er der garanteret sket en masse nyt.
Jeg synes i hvert fald, at beskrivelsen af kurset lyder enormt spændende:

Opdaterings kursus for opdrættere, hvor der vil blive orienteret om nyere viden indenfor reproduktion hos hund.
Årsager og sammenhænge omkring infertilitet, foster død og abort. Betydningen af prebiotika og probiotika tilskud til tæve og hvalpe. Det normale og abnorme fødselsforløb, håndtering og behandling af nyfødte hvalpe, medfødte defekter og meget mere.
Desuden vil der blive orienteret om brugen af kølet og frossen sæd, procedurer, regler fordele og ulemper samt inseminerings metoder.

- Infertilitet hos hanhunde.
- Infektiøse årsager til fosterdødelighed og abort (virus/bakterier/protozoer).
- Den optimale ernæring til drægtige og diegivende tæver samt hvalpe – prebiotika, probiotika mv.
- Den normale fødsel herunder behandling og håndtering af nyfødte hvalpe.
- Komplikationer under og efter fødslen.
- Medfødte defekter hos hvalpe, herunder arvelighed. .( F.eks. ganespalte, haleknæk, navlebrok, hareskår, polydaktyli).
- Livmoderinfektion.
- Mælkemangel - infektion i mælkekirtler – ”kalkchock”.
- Årsager til at tæven reagerer uhensigtsmæssigt overfor de nyfødte hvalpe.
- Brug af kølesæd – procedure, fordele og ulemper.
- Brug af frossen sæd – procedure, regler, fordele og ulemper.
- Insemineringsmetoder - frisk, kølet og frossen sæd.

Underviser: Dyrlæge Birgitte Schjøth
Helt fra begyndelsen af dyrlægestudiet var Birgittes hovedinteresse reproduktion hos hund. Siden er det blevet til en lang række udenlandske kurser og kongresser indenfor faget og i dag arbejder Birgitte næsten udelukkende med hundens reproduktion.I 1998 overtog Birgitte sædbanken Canicold efter grundlæggeren dyrlæge Tove Mitchell.
Birgitte underviser på DKKs opdrætteruddannelse og er medlem af DKKs sundhedsudvalg.

Ingen kommentarer: