Kender jeg den kommando?

Jeg tror, det var den gennemgående tanke i Anti´s hoved, da vi trænede lydighed i søndags.

Jeg havde aftalt med en anden hundefører at vi skulle prøve at træne hele LP1 programmet igennem med hendes Border Collie, og hele LP3 programmet med Anti. Det var mildest talt ikke nogen succes. Anti havde pludselig glemt mange af øvelserne.
Ingen af os havde fået et stopur med, så tiden i fællesdæk og fællessit passede nok ikke helt. Men Anti blev både siddende og liggende.

Starten på lineføringen gik også OK. Hun gik tæt på og blev bare mere ivrig af, at jeg ikke sagde noget undervejs. Løb og langsom gang gik også fint, men 2-skridts-øvelserne var noget rod. Enten blev hun siddende, når jeg gik eller også satte hun sig fuldstændig tilfældigt et sted i nærheden af mig i stedet for at gå på plads. Jeg tror det skyldes at hun helt havde opgivet at få ros og godbidder på det tidspunkt og var begyndt at overveje om det nu også kunne betale sig at samarbejde, når jeg nu var så nærig med belønningerne.

Stå under gang startede også fint, men da jeg så skulle passere Anti, mente hun pludselig, at hun da skulle gå med, i stedet for at blive stående til anden passage. Det plejer hun ellers ikke at have problemer med. Sit under gang var ok, og dæk gik helt galt. Anti reagerede som om hun aldrig havde hørt en dæk-kommando før. Uanset hvor mange gange jeg forsøgte, så satte hun sig hver gang. Til sidst måtte jeg stoppe op indtil hun lå ned, bare for at hun kunne få succes og belønning. Det må vi vist hellere se at få trænet lidt derhjemme i stuen......

Jeg havde selvfølgelig glemt min lille apportpind, så jeg startede springapporten med at kaste en næseprøve pind. Af en eller anden grund tabte Anti den lige ved springet på vej tilbage og valgte så at løbe udenom springet. Derefter prøvede jeg med en af de store apporter jeg bruger til Højre-Venstre apport og der valgte hun at knaldapportere........ Hun er i hvert fald ikke ked af at apportere.

Stillingsskift gik heller ikke godt, på trods af at jeg valgte at stå tættere på hende end de 20 meter. Jeg var nok ca. 15 meter fra hende. Hun kunne godt finde ud af skiftet fra dæk til sit, men videre til stå ville hun ikke, før jeg sagde "Anti, Stå" og så gik hun 3 skridt hen imod mig inden hun stod. Dæk kunne hun godt, men skiftet fra dæk til stå var lige så umuligt for hende som skiftet fra sit til stå. Der er ingen tvivl om at det er Stå vi skal træne de næste par uger, men det er også det, vi har haft størst problemer med indtil videre. Det er tydeligvis ikke færdigtrænet endnu, men jeg tror på, at vi kan nå det.

Indkald med stå gik som det plejer. Anti er lang tid om at opfatte, at hun skal stoppe helt, så hun når at tage temmelig mange skridt inden hun står stille. Det blev bedre da hun fandt ud af hvad det var for en øvelse vi var igang med. Jeg tror, jeg vil træne den med target igen i en periode. Forhåbentlig kan det få hende til både at løbe og stoppe hurtigere.

Fremadsendelsen blev noget forfærdeligt rod. Anti kunne slet ikke genkende et fremadsendelsesfeldt og valgte i stedet for at løbe 15 meter til venstre og finde nogle andre kegler. Det var jeg lidt skuffet over, men jeg må jo erkende, at det er lang tid siden vi sidst har trænet fremadsendelse. Så det er min egen skyld. Efter lidt dirigering lykkedes det at få hende ind i feltet og hun dækkede også fint. Da jeg efterfølgende gik forbi hende troede hun, at hun måtte gå med, så hun rejste sig op. Det skal hun også lige have genopfrisket.

Højre-Venstre apport har vi kun prøvet ganske få gange med en anden person til at lægge apporterne ud, og Anti lagde tydeligvis kun mærke til den sidste apport (venstre), som hun insisterede på at hente, uanset hvor meget jeg pegede til højre. Der er heldigvis god tid til at vi kan starte forfra med den øvelse og så må jeg jo prøve at overtale Arne til at lægge apporterne ud for os, så Anti kan vænne sig til at øvelsen starter på den måde.

Den sidste øvelse var næseprøven, og her lå pindene så tæt på hinanden, at Anti endte med at tage to pinde med tilbage til mig, spytte begge to ud, samle den rigtige op og aflevere den. Jeg har ingen ide om hvordan sådan noget vil blive takseret, men jeg tror heller ikke det vil ske til en prøve, da pindene normalt placeres med større afstand imellem.

Konklusionen må være, at vi skal til at træne noget mere, så vi har aftalt at mødes igen på søndag. Denne gang i Fredericia i et område som Anti ikke kender i forvejen. Så bliver det spændende at se hvordan hun reagerer på det.