Ja, altså ikke hos mig. Jeg synes, det er tortur at skulle på arbejde igen efter 14 dages ferie. Allerede på anden dagen efter ferien var det hårdt at komme op. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det bliver på fredag.......
Næh, det er Anti, der har alt for meget energi til at forholde sig i ro.
Nu har hun haft os hjemme hele tiden i 14 dage, hvor vi har haft massevis af overskud til at lege med hende og give hende nye oplevelser. Hun har faktisk for første gang i sit liv prøvet at være med i butikker. Jeg er ikke tilhænger af at tage hunde med ind i butikker, men da vi var på strøgtur i Tønder, var der nogle ting, som vi skulle have købt. Jeg er heller ikke tilhænger af at binde hunde udenfor butikker, og der var lang vej tilbage til bilen, så vi besluttede os til at tage Anti med ind i en isenkram-butik, en skobutik og en tøjbutik. Hun klarede det helt fantastisk. Gik lige så stille ved siden af mig forbi alle de fine glas og satte sig stille ned, når vi stod stille og kiggede på noget.
Nu er vi så tilbage ved hverdagen, hvor hun er alene hjemme, mens vi er på arbejde, og så skal der altså ske noget, når vi kommer hjem. Et meget rimeligt krav at stille til sine mennesker.
Så efter aftensmaden mandag aften gik jeg igang med at træne lydighed med hende inde i stuen. Vi startede ud med nogle vendinger og 2-skridts øvelser, gik videre til næseprøver, lavede lidt stillingsskift på 10 meters afstand (stuen er altså ikke længere), var igennem samtlige for sjov øvelser og endelig efter en times tid var Anti så træt, at hun gik ud og lagde sig på terrassen.
Det er længe siden vi har trænet så lang tid, og også lang tid siden hun har været så god. Alting lykkedes og hun var superglad og meget præcis. Så jeg blev overmodig og meldte hende til en LP3 prøve i november måned. Uden at overveje at vi stadigvæk ikke har styr på indkald med stå og stillingsskift på 20 meters afstand udenfor....... Det må vi jo bare se at få gjort noget ved :-)
tirsdag den 29. september 2009
fredag den 25. september 2009
Hovawart træf
Lørdagen inden min ferie havde jeg fornøjelsen af at være dagens underholdning på Hovawart træffet i Randbøldal. I starten var det kun planen at jeg skulle være kommet et par timer om formiddagen og have lavet en introduktion til Rally Lydighed. Men da vi nærmede os weekenden blev det besluttet, at jeg også skulle lave en lille rally-bane og dømme alle hundene i løbet af eftermiddagen.
Jeg har efterhånden prøvet at holde den slags kurser mange gange, så jeg forberedte mig som jeg plejer med at lave kopier af reglerne og en bedømmelsesseddel til 15 hunde. Det måtte være fint. Jeg lavede også nogle baner, som jeg kunne bruge i løbet af dagen, så alle hundeførerne kunne prøve øvelserne af.
Lørdag morgen snakkede jeg så med en af arrangørerne som gjorde mig opmærksom på at der ville være et sted mellem 25 og 30 Hovawarter og ejere. Så mange har jeg aldrig skullet undervise på samme tid før, så jeg begyndte at få lidt sommerfugle i maven. Det krævede lidt anderledes planlægning for 2 baner til 25 hunde ville give alt for meget spildtid, så da jeg kom ud på campingpladsen (og konstaterede at der var plads nok), endte jeg med at sætte 4 baner op plus en tunnel og en vaskebalje til at træne "Elefant".
Ud over at der var mange mennesker at råbe op, så skulle alt hvad jeg sagde også oversættes til tysk, da der var en del tyske deltagere på træffet. Jeg blev heldigvis ikke bedt om selv at oversætte, for så var det gået helt galt........ Hver gang jeg havde sagt to sætninger, så skulle en sydslesviger oversætte det til tysk inden jeg kunne snakke videre. Det var en udfordring, men vældig sjovt at prøve og tilsyneladende også vældig sjovt for tilskuerne :-)
Det blev lidt kaotisk med 5 grupper af hunde, der var igang forskellige steder, men alle gik på med lyst og interesse og efter et par timer havde de været igennem øvelserne. Jeg var meget imponeret over hvor dygtige hundene var og hvor seriøst ejerne gik til opgaven. Indtil nu har jeg mest undervist spidshunde, og der er det i høj grad underviseren der skal sørge for at der sker noget. Hundeejerne ender lynhurtigt med at stå og hyggesnakke, hvis man ikke holder dem igang hele tiden. Sådan var det slet ikke med de her hundeførere. De vidste, at der skulle være en konkurrence om eftermiddagen, og de ville allesammen gerne vinde konkurrencen, så det var vigtigt for dem, at de forstod øvelserne og kunne udføre dem helt uden fejl. En anden forskel fra de tidligere hunde jeg har undervist var, at de her hunde var vant til at blive trænet. En Hovawart er en brugshund og alle deltagerne var vant til at træne og bruge deres hund. Så der var ingen hunde der ikke kunne og ville dække, eller kunne gå pænt på plads og sætte sig lige. Selv hvalpen på 13 uger vidste hvordan man træner lydighed. Det var simpelthen en hundetræners drøm at få lov til at undervise så veltrænede hunde og førere.
Eftermiddagens konkurrence skulle så bevise, hvor godt jeg havde undervist og jeg var dybt imponeret over, hvor dygtige hundeførerne var blevet efter kun 2 timers undervisning. Jeg satte en konkurrencebane op med 13 øvelser og dømte (næsten) lige så hårdt, som der bliver dømt til normale konkurrencer. Langt de fleste hunde endte med et resultat på over 90 point og en enkelt gik endda derfra med 100 point. En anden ville også have fået 100 point, hvis hundeføreren ikke havde taget fejl af højre og venstre.
Det var en supergod dag og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg fik lov til at opleve det.
Jeg har efterhånden prøvet at holde den slags kurser mange gange, så jeg forberedte mig som jeg plejer med at lave kopier af reglerne og en bedømmelsesseddel til 15 hunde. Det måtte være fint. Jeg lavede også nogle baner, som jeg kunne bruge i løbet af dagen, så alle hundeførerne kunne prøve øvelserne af.
Lørdag morgen snakkede jeg så med en af arrangørerne som gjorde mig opmærksom på at der ville være et sted mellem 25 og 30 Hovawarter og ejere. Så mange har jeg aldrig skullet undervise på samme tid før, så jeg begyndte at få lidt sommerfugle i maven. Det krævede lidt anderledes planlægning for 2 baner til 25 hunde ville give alt for meget spildtid, så da jeg kom ud på campingpladsen (og konstaterede at der var plads nok), endte jeg med at sætte 4 baner op plus en tunnel og en vaskebalje til at træne "Elefant".
Ud over at der var mange mennesker at råbe op, så skulle alt hvad jeg sagde også oversættes til tysk, da der var en del tyske deltagere på træffet. Jeg blev heldigvis ikke bedt om selv at oversætte, for så var det gået helt galt........ Hver gang jeg havde sagt to sætninger, så skulle en sydslesviger oversætte det til tysk inden jeg kunne snakke videre. Det var en udfordring, men vældig sjovt at prøve og tilsyneladende også vældig sjovt for tilskuerne :-)
Det blev lidt kaotisk med 5 grupper af hunde, der var igang forskellige steder, men alle gik på med lyst og interesse og efter et par timer havde de været igennem øvelserne. Jeg var meget imponeret over hvor dygtige hundene var og hvor seriøst ejerne gik til opgaven. Indtil nu har jeg mest undervist spidshunde, og der er det i høj grad underviseren der skal sørge for at der sker noget. Hundeejerne ender lynhurtigt med at stå og hyggesnakke, hvis man ikke holder dem igang hele tiden. Sådan var det slet ikke med de her hundeførere. De vidste, at der skulle være en konkurrence om eftermiddagen, og de ville allesammen gerne vinde konkurrencen, så det var vigtigt for dem, at de forstod øvelserne og kunne udføre dem helt uden fejl. En anden forskel fra de tidligere hunde jeg har undervist var, at de her hunde var vant til at blive trænet. En Hovawart er en brugshund og alle deltagerne var vant til at træne og bruge deres hund. Så der var ingen hunde der ikke kunne og ville dække, eller kunne gå pænt på plads og sætte sig lige. Selv hvalpen på 13 uger vidste hvordan man træner lydighed. Det var simpelthen en hundetræners drøm at få lov til at undervise så veltrænede hunde og førere.
Eftermiddagens konkurrence skulle så bevise, hvor godt jeg havde undervist og jeg var dybt imponeret over, hvor dygtige hundeførerne var blevet efter kun 2 timers undervisning. Jeg satte en konkurrencebane op med 13 øvelser og dømte (næsten) lige så hårdt, som der bliver dømt til normale konkurrencer. Langt de fleste hunde endte med et resultat på over 90 point og en enkelt gik endda derfra med 100 point. En anden ville også have fået 100 point, hvis hundeføreren ikke havde taget fejl af højre og venstre.
Det var en supergod dag og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg fik lov til at opleve det.
torsdag den 24. september 2009
Ferie
Vi har nu haft ferie i 1½ uge og jeg har slet ikke haft tid til at skrive om alt det vi har oplevet. Det vil jeg prøve at gøre noget ved de næste dage.
Det var tiltrængt med noget ferie, da vi kun har haft en enkelt uges sommerferie og det var den uge, hvor vi kørte rundt i Holland og prøvede at få Joren til at parre Anti. De fleste af mine kolleger har haft 3, 4 og sågar 5 ugers ferie i år, fordi de har haft så meget afspadsering sparet op efter et hårdt år med mange opstarter af nye kunder. Så jeg syntes absolut det måtte være min tur til at få mulighed for at koble helt af efter en meget stressende periode. Sådan så mine kolleger åbenbart ikke på det. Allerede onsdag i den første uge, begyndte de at ringe til mig for at få mig til at løse nogle af deres problemer. Godt nok har jeg været glad for mit arbejde det seneste år, men det betyder altså ikke, at jeg ikke behøver at holde fri og tænke på noget andet ind imellem, så jeg var godt træt af, at jeg måtte arbejde nogle timer både onsdag, torsdag og fredag......
Heldigvis havde vi på forhånd aftalt, at vi skulle afsted med campingvognen i nogle dage, så fredag middag kørte vi til Skærbæk (ved Rømø). De næste 5 dage havde jeg slet ikke internet-adgang, så der kunne jeg ikke hjælpe med noget som helst. Endelig kunne jeg få lov til at slappe helt af og holde op med at tænke på mit arbejde. Det var skønt :-)
Vi var forholdsvis heldige med vejret, så vi fik set en masse i området omkring Skærbæk. Den ene af dagene var vi på Rømø, hvor jeg ikke har været siden jeg var barn. Anti fik nogle lange gåture på strandene og vi fandt også en hundeskov, hvor hun kunne slippe for flexlinen. På stranden er det jo desværre ikke tilladt at tage snoren af endnu, og det var nok heller ikke gået så godt. Anti har et eller andet imod drager og dem var der temmelig mange af. Jeg er ikke helt sikker på, at de allesammen ville have overlevet, hvis hun havde fået lov til at gå løs :-)
En anden dag kørte vi ned langs kysten mod Tønder, og fik set en masse diger og sluser. Arne er opvokset ved vestkysten, så for ham var det næsten som at komme hjem til sin barndomsegn.
Omkring aftensmadstid hver aften kørte vi en tur ud for at finde stære. Det er nemlig lige nu at stærene samles i området og hvis man er heldig kan man finde flokke, der er så store, at der bliver Sort Sol. Så heldige var vi ikke, men det lykkedes da en enkelt aften at se en meget stor flok i et sumpområde udenfor Skærbæk. Mit bud på antallet ligger på omkring 100.000, men det er bare et gæt. Det kan godt være der kun var 50.000. Det er lidt svært at nå at tælle dem.......
Nu er vi så hjemme igen og alle de sure pligter har ventet på os. Der er dog en enkelt ting som jeg har glædet mig til. Det er endelig blevet tid til, at vædderen kan blive lukket sammen med resten af flokken. Nu skal der laves lam :-)
Det var tiltrængt med noget ferie, da vi kun har haft en enkelt uges sommerferie og det var den uge, hvor vi kørte rundt i Holland og prøvede at få Joren til at parre Anti. De fleste af mine kolleger har haft 3, 4 og sågar 5 ugers ferie i år, fordi de har haft så meget afspadsering sparet op efter et hårdt år med mange opstarter af nye kunder. Så jeg syntes absolut det måtte være min tur til at få mulighed for at koble helt af efter en meget stressende periode. Sådan så mine kolleger åbenbart ikke på det. Allerede onsdag i den første uge, begyndte de at ringe til mig for at få mig til at løse nogle af deres problemer. Godt nok har jeg været glad for mit arbejde det seneste år, men det betyder altså ikke, at jeg ikke behøver at holde fri og tænke på noget andet ind imellem, så jeg var godt træt af, at jeg måtte arbejde nogle timer både onsdag, torsdag og fredag......
Heldigvis havde vi på forhånd aftalt, at vi skulle afsted med campingvognen i nogle dage, så fredag middag kørte vi til Skærbæk (ved Rømø). De næste 5 dage havde jeg slet ikke internet-adgang, så der kunne jeg ikke hjælpe med noget som helst. Endelig kunne jeg få lov til at slappe helt af og holde op med at tænke på mit arbejde. Det var skønt :-)
Vi var forholdsvis heldige med vejret, så vi fik set en masse i området omkring Skærbæk. Den ene af dagene var vi på Rømø, hvor jeg ikke har været siden jeg var barn. Anti fik nogle lange gåture på strandene og vi fandt også en hundeskov, hvor hun kunne slippe for flexlinen. På stranden er det jo desværre ikke tilladt at tage snoren af endnu, og det var nok heller ikke gået så godt. Anti har et eller andet imod drager og dem var der temmelig mange af. Jeg er ikke helt sikker på, at de allesammen ville have overlevet, hvis hun havde fået lov til at gå løs :-)
En anden dag kørte vi ned langs kysten mod Tønder, og fik set en masse diger og sluser. Arne er opvokset ved vestkysten, så for ham var det næsten som at komme hjem til sin barndomsegn.
Omkring aftensmadstid hver aften kørte vi en tur ud for at finde stære. Det er nemlig lige nu at stærene samles i området og hvis man er heldig kan man finde flokke, der er så store, at der bliver Sort Sol. Så heldige var vi ikke, men det lykkedes da en enkelt aften at se en meget stor flok i et sumpområde udenfor Skærbæk. Mit bud på antallet ligger på omkring 100.000, men det er bare et gæt. Det kan godt være der kun var 50.000. Det er lidt svært at nå at tælle dem.......
Nu er vi så hjemme igen og alle de sure pligter har ventet på os. Der er dog en enkelt ting som jeg har glædet mig til. Det er endelig blevet tid til, at vædderen kan blive lukket sammen med resten af flokken. Nu skal der laves lam :-)
mandag den 14. september 2009
Jagt foredrag
Jeg har været til foredrag med Irene Jarnved.
Emnet var jagthunde og til alles overraskelse var salen fuld af jægere og jagthundetrænere. Det var meget positivt, da jagthunde efterhånden er de eneste hunde, der bliver trænet efter gammeldags og ondskabsfulde metoder. Når et foredrag med Irene Jarnved kan samle flere hundrede mennesker med interesse for jagt, så må det være fordi der er ved at ske et skred i holdningerne til hvordan man træner en jagthund.
Jeg havde en god ide om, hvad det var jeg gik ind til og jeg blev absolut ikke skuffet. Jeg lærte nok heller ikke så meget nyt, men det var sjovt nok at høre, at de metoder vi bruger til al mulig anden hundetræning også kan bruges til at træne hunde, som arbejder så meget efter instinkter og drifter. Irene Jarnved har selv trænet spaniels og deltaget som hundefører på massevis af jagter med sine hunde. Hun medbragte 2 af sine egne Field Trail Cocker Spaniels, som hun brugte til at demonstrere indlæring af fløjtesignaler, indkald og apportering. Hendes 13 uger gamle hvalp havde allerede et sikkert indkald, kunne sætte sig og blive siddende, og apporterede dummies på en scene foran en masse fremmede mennesker. Men det var egentlig slet ikke det mest imponerende. For selvfølgelig ved en hundetræner med så mange års erfaring hvordan man indlærer simple øvelser. Det der imponerede mig var, at hun fortalte, at hendes hunde ikke bliver presset ud i markprøver eller jagter før de er 2 år gamle og helt klar til det. Jeg tror det var en af de vigtigste beskeder til jægerne. Lad hundene blive voksne og lad være med at presse dem inden de er klar til det.
Det er helt klart også noget jeg skal tænke på i forhold til min næste hvalp. Ikke i forhold til jagt, for det har jeg ikke lyst til at forsøge med en buhund, men det samme gælder selvfølgelig for andre typer af hundetræning og konkurrencer.
Emnet var jagthunde og til alles overraskelse var salen fuld af jægere og jagthundetrænere. Det var meget positivt, da jagthunde efterhånden er de eneste hunde, der bliver trænet efter gammeldags og ondskabsfulde metoder. Når et foredrag med Irene Jarnved kan samle flere hundrede mennesker med interesse for jagt, så må det være fordi der er ved at ske et skred i holdningerne til hvordan man træner en jagthund.
Jeg havde en god ide om, hvad det var jeg gik ind til og jeg blev absolut ikke skuffet. Jeg lærte nok heller ikke så meget nyt, men det var sjovt nok at høre, at de metoder vi bruger til al mulig anden hundetræning også kan bruges til at træne hunde, som arbejder så meget efter instinkter og drifter. Irene Jarnved har selv trænet spaniels og deltaget som hundefører på massevis af jagter med sine hunde. Hun medbragte 2 af sine egne Field Trail Cocker Spaniels, som hun brugte til at demonstrere indlæring af fløjtesignaler, indkald og apportering. Hendes 13 uger gamle hvalp havde allerede et sikkert indkald, kunne sætte sig og blive siddende, og apporterede dummies på en scene foran en masse fremmede mennesker. Men det var egentlig slet ikke det mest imponerende. For selvfølgelig ved en hundetræner med så mange års erfaring hvordan man indlærer simple øvelser. Det der imponerede mig var, at hun fortalte, at hendes hunde ikke bliver presset ud i markprøver eller jagter før de er 2 år gamle og helt klar til det. Jeg tror det var en af de vigtigste beskeder til jægerne. Lad hundene blive voksne og lad være med at presse dem inden de er klar til det.
Det er helt klart også noget jeg skal tænke på i forhold til min næste hvalp. Ikke i forhold til jagt, for det har jeg ikke lyst til at forsøge med en buhund, men det samme gælder selvfølgelig for andre typer af hundetræning og konkurrencer.
onsdag den 9. september 2009
Endelig en A-er
Så er endnu en hvalp efter Chavez blevet HD-fotograferet og resultatet ligger på Hundeweb.
Denne gang blev billederne heldigvis bedømt til 2 x A hofter.
Pyha, det lettede. Det retter lidt op på Chavez´s dårlige statistik som avlshund.
Jeg har desuden fået at vide, at Krunk er blevet øjenlyst og at hans øjne var helt frie. Men det er ikke officielt endnu, så det venter jeg lige et par dage med at glæde mig over...... ;-)
Jeg har desuden hørt rygter om, at der skulle være endnu et HD-resultat på vej fra Sverige. Desværre er SKK´s Hunddata ikke kørende i øjeblikket, så jeg kan ikke komme ind og tjekke det.
Denne gang blev billederne heldigvis bedømt til 2 x A hofter.
Pyha, det lettede. Det retter lidt op på Chavez´s dårlige statistik som avlshund.
Jeg har desuden fået at vide, at Krunk er blevet øjenlyst og at hans øjne var helt frie. Men det er ikke officielt endnu, så det venter jeg lige et par dage med at glæde mig over...... ;-)
Jeg har desuden hørt rygter om, at der skulle være endnu et HD-resultat på vej fra Sverige. Desværre er SKK´s Hunddata ikke kørende i øjeblikket, så jeg kan ikke komme ind og tjekke det.
mandag den 7. september 2009
Agility hjemmetræning
Nu er Anti blevet alene hund igen, og den her gang prøver vi at holde aktivitetsniveauet oppe, så hun ikke bliver deprimeret igen. Jeg ved faktisk ikke om hunde kan blive deprimerede, men efter Chavez flyttede var hun meget stille i en periode og vi var ret bekymrede for, om hun var syg. Da Biloxi kom på ferie, livede Anti gevaldigt op igen, så jeg er temmelig sikker på, at hun bare savnede selskab.
Her i weekenden opdagede vi, at Netto havde tilbud på hundetrænings rekvisitter. De har dels en slalom og dels et spring. Begge dele er lavet af tykke plastik rør i festlige farver. Jeg har ikke set deres slalom pakket ud, men jeg har en fornemmelse af, at den ikke overholder konkurrencemålene, så den er ikke interessant. Lige præcis i slalom skal hundene have bevægelsen ind i kroppen for at kunne gøre det hurtigt nok, så det nytter ikke noget, at afstanden mellem pindene ikke er 60 cm, som de er til konkurrencer. Hvis hundene skal bevæge sig forskelligt alt efter hvor de træner, så vil de blive meget langsommere til at løbe igennem slalom og det vil vi ikke risikere. Anti er i forvejen ikke blandt de hurtigste slalomhunde.
Bommene til springene er også alt for smalle til at overholde konkurrencemål, men umiddelbart gør det bare træningen sværere for hund og hundefører, så det har vi valgt at se stort på. Holderne er lavet, så man nemt kan bruge alle andre bomme end den korte der følger med, og så vil vi kunne lave springene 1 meter brede som de skal være. Vi valgte derfor at købe 6 spring, så Arne og Anti har noget at træne med derhjemme på marken. Nu indeholder vores private agilitybane 9 spring, flyv, slalom, en pose og en tunnel. Jeg ville også enormt gerne have kontaktforhindringer og hjul, men det er nærmest håbløst at få nogen til at lave det, så det har jeg opgivet. Jeg er ikke typen, der rykker folk for noget, de har lovet at lave for mig, og når man ikke gør det, så kan man komme til at vente i mange år på at få sine forhindringer. Jeg forstår ikke, at der ikke er en pensionist et eller andet sted der synes, det kunne være sjovt at tjene lidt ekstra på at lave agilityforhindringer. Der må absolut være et marked derude, når det er så svært at få noget lavet.
Her i weekenden opdagede vi, at Netto havde tilbud på hundetrænings rekvisitter. De har dels en slalom og dels et spring. Begge dele er lavet af tykke plastik rør i festlige farver. Jeg har ikke set deres slalom pakket ud, men jeg har en fornemmelse af, at den ikke overholder konkurrencemålene, så den er ikke interessant. Lige præcis i slalom skal hundene have bevægelsen ind i kroppen for at kunne gøre det hurtigt nok, så det nytter ikke noget, at afstanden mellem pindene ikke er 60 cm, som de er til konkurrencer. Hvis hundene skal bevæge sig forskelligt alt efter hvor de træner, så vil de blive meget langsommere til at løbe igennem slalom og det vil vi ikke risikere. Anti er i forvejen ikke blandt de hurtigste slalomhunde.
Bommene til springene er også alt for smalle til at overholde konkurrencemål, men umiddelbart gør det bare træningen sværere for hund og hundefører, så det har vi valgt at se stort på. Holderne er lavet, så man nemt kan bruge alle andre bomme end den korte der følger med, og så vil vi kunne lave springene 1 meter brede som de skal være. Vi valgte derfor at købe 6 spring, så Arne og Anti har noget at træne med derhjemme på marken. Nu indeholder vores private agilitybane 9 spring, flyv, slalom, en pose og en tunnel. Jeg ville også enormt gerne have kontaktforhindringer og hjul, men det er nærmest håbløst at få nogen til at lave det, så det har jeg opgivet. Jeg er ikke typen, der rykker folk for noget, de har lovet at lave for mig, og når man ikke gør det, så kan man komme til at vente i mange år på at få sine forhindringer. Jeg forstår ikke, at der ikke er en pensionist et eller andet sted der synes, det kunne være sjovt at tjene lidt ekstra på at lave agilityforhindringer. Der må absolut være et marked derude, når det er så svært at få noget lavet.
søndag den 6. september 2009
Støtte til landsholdet
Jeg ved ikke hvordan det er i de andre lande, men i Danmark må landsholdsdeltagerne i Lydighed og Agility selv sørge for at skaffe penge nok til, at de kan komme med til de store mesterskaber.
Det sker på mange forskellige måder. Agilitylandsholdet har afholdt en konkurrence hvor de selv var arrangører og overskuddet gik til deres deltagelse i EM og VM. Der er også blevet lavet "Støtte T-shirts", hvor overskuddet fra salget går til landsholdet.
Lydighedslandsholdet har fået en anden ide, men desværre går det ikke så godt med salget, hvis hjemmesiden er opdateret. Deltagerne har valgt at udbyde sig selv på auktion, så man kan byde på en træningstime med en af landsholdsdeltagerne. Man kan enten vælge at få ene-undervisning eller man kan være flere om at dele udgiften og timen.
http://www.bordertoborder.dk/docs/auktion/auktion.php
Jeg er meget fristet til at byde på den deltager, der vil undervise i Jylland/Fyn. Anti og jeg kunne godt bruge noget undervisning i klasse 3 og jeg vil gerne støtte landsholdet, da jeg synes det er vigtigt at Danmark deltager. To gange tidligere er VM blevet vundet af danskere, så det er synd, hvis dygtige hunde og hundeførere skal blive hjemme pga. økonomi. Men jeg skal lige have fundet en eller flere andre, der vil være med :-) Jeg tror ikke, Anti kan holde til at være på i en hel time.
En af Rally dommerne har valgt at støtte landsholdet på sin hel egen måde. Hun har udlovet sig selv til 2 træningsdage og 1 konkurrence. Den første dag (3. oktober) underviser hun i Begynder og Viderekommende øvelser. Anden dag (4. oktober) i Expert og Champion.
http://www.bordertoborder.dk/docs/auktion/rally.php
Uha, hvor har jeg lyst til at køre en tur til Sjælland for at komme på kursus. Men jeg er bange for at kurserne bliver fyldt op lige så snart de bliver udbudt. Der er mangel på rally-kurser og specielt med nogen, som virkelig kender reglerne. Med kun 5 uddannede dommere (som i øvrigt ikke er enige om alle øvelser) er det meget svært at finde kvalificeret undervisning nogen steder.
Forhåbentlig bliver det til noget med en officiel rally-træner uddannelse i DcH, så vi får nogle flere trænere uddannet og måske også nogle flere klubber der afholder konkurrencer. Det ser meget sløjt ud med konkurrencer her i Jylland i efterårsmånederne. Jeg har overvejet, om jeg skulle tage mig sammen og afholde en konkurrence i DcH Vejle, men der er ikke rigtig nogen af hundeførerne, der har bidt på krogen, når jeg har fisket efter hjælpere. Heldigvis siger rygterne at Ribe Hundevenner har en konkurrence i støbeskeen. De laver nogle gode konkurrencer med rigtig fine præmier, så det er helt klart et sted jeg gerne vil hen.
Forhåbentlig dukker der andre op, så Anti og jeg kan komme afsted nogle gange inden hun skal have hvalpe til næste år.
Det sker på mange forskellige måder. Agilitylandsholdet har afholdt en konkurrence hvor de selv var arrangører og overskuddet gik til deres deltagelse i EM og VM. Der er også blevet lavet "Støtte T-shirts", hvor overskuddet fra salget går til landsholdet.
Lydighedslandsholdet har fået en anden ide, men desværre går det ikke så godt med salget, hvis hjemmesiden er opdateret. Deltagerne har valgt at udbyde sig selv på auktion, så man kan byde på en træningstime med en af landsholdsdeltagerne. Man kan enten vælge at få ene-undervisning eller man kan være flere om at dele udgiften og timen.
http://www.bordertoborder.dk/docs/auktion/auktion.php
Jeg er meget fristet til at byde på den deltager, der vil undervise i Jylland/Fyn. Anti og jeg kunne godt bruge noget undervisning i klasse 3 og jeg vil gerne støtte landsholdet, da jeg synes det er vigtigt at Danmark deltager. To gange tidligere er VM blevet vundet af danskere, så det er synd, hvis dygtige hunde og hundeførere skal blive hjemme pga. økonomi. Men jeg skal lige have fundet en eller flere andre, der vil være med :-) Jeg tror ikke, Anti kan holde til at være på i en hel time.
En af Rally dommerne har valgt at støtte landsholdet på sin hel egen måde. Hun har udlovet sig selv til 2 træningsdage og 1 konkurrence. Den første dag (3. oktober) underviser hun i Begynder og Viderekommende øvelser. Anden dag (4. oktober) i Expert og Champion.
http://www.bordertoborder.dk/docs/auktion/rally.php
Uha, hvor har jeg lyst til at køre en tur til Sjælland for at komme på kursus. Men jeg er bange for at kurserne bliver fyldt op lige så snart de bliver udbudt. Der er mangel på rally-kurser og specielt med nogen, som virkelig kender reglerne. Med kun 5 uddannede dommere (som i øvrigt ikke er enige om alle øvelser) er det meget svært at finde kvalificeret undervisning nogen steder.
Forhåbentlig bliver det til noget med en officiel rally-træner uddannelse i DcH, så vi får nogle flere trænere uddannet og måske også nogle flere klubber der afholder konkurrencer. Det ser meget sløjt ud med konkurrencer her i Jylland i efterårsmånederne. Jeg har overvejet, om jeg skulle tage mig sammen og afholde en konkurrence i DcH Vejle, men der er ikke rigtig nogen af hundeførerne, der har bidt på krogen, når jeg har fisket efter hjælpere. Heldigvis siger rygterne at Ribe Hundevenner har en konkurrence i støbeskeen. De laver nogle gode konkurrencer med rigtig fine præmier, så det er helt klart et sted jeg gerne vil hen.
Forhåbentlig dukker der andre op, så Anti og jeg kan komme afsted nogle gange inden hun skal have hvalpe til næste år.
torsdag den 3. september 2009
Aggressive bæster
Og det er altså ikke kamphunde jeg mener. Dem har vi såvidt jeg ved ingen af hverken i Gammelby eller i DcH Vejle. Hvis de kommer i vores favorit hundeskove, så er det på andre tidspunkter end os, for vi ser dem heldigvis aldrig.
Næh, det er såmænd nogle små seksbenede insekter, der har erklæret mig krig. De sidste par dage har det været varmt i løbet af dagen, og vores gamle hus (som er uisoleret i stueetagen og godt isoleret på første salen) har en tendens til at samle al varmen oppe under loftet. For at vi overhovedet kan sove der, må vi have vinduerne åbne i løbet af aftenen, så temperaturen kommer lidt ned. Sådan har det været hele sommeren og det har ikke været noget problem overhovedet. Det var åbenbart før krigserklæringen.
De sidste to nætter er jeg blevet angrebet så snart lyset blev slukket. Hvis der stak den mindste smule bar hud ud under dynen så sad der straks et uhyre og sugede blod. Hvis det lykkedes for mig at udholde varmen under dynen og kun have hovedet udenfor, så summede det rundt om hovedet på mig konstant. Lige så snart jeg tændte lyset, så var de væk.......
Hvis nogen skulle være i tvivl på nuværende tidspunkt, så er det altså myg, der har gjort mig fysisk og psykisk træt de sidste to dage.
Jeg ved godt, at mit blod smager ekstra godt, men de kunne nu godt tage lidt hensyn og fordele deres stik på både mig og Arne. Jeg får nogle voldsomme store og ekstremt kløende myggestik, mens Arne bare får en lille rød prik. Det er simpelthen ikke retfærdigt!
Heldigvis har vi en sovesofa stående nedenunder, så når jeg har talt mig frem til 10-15 nye myggestik har jeg valgt at overlade soveværelset til de summende bæster, og har fundet mig et andet sted at sove. Jeg har faktisk også overvejet at flytte ud i campingvognen. Der er myggenet for alle vinduer. Super god opfindelse :-) Desværre har vi ikke kunnet finde myggenet, der kan bruges til Velux-vinduer. Det kunne ellers have reddet en del timers søvn. Vi har fundet et eller andet snedigt apperat, som skal sidde i en stikkontakt og lokke myg til, for derefter at stege dem. Jeg tror faktisk apperatet virker, vores myg vælger bare lige at tage et festmåltid inden de går i døden, så det gavner ikke mig specielt meget.........
Forhåbentlig er myggesæsonen snart slut!!!!!
Næh, det er såmænd nogle små seksbenede insekter, der har erklæret mig krig. De sidste par dage har det været varmt i løbet af dagen, og vores gamle hus (som er uisoleret i stueetagen og godt isoleret på første salen) har en tendens til at samle al varmen oppe under loftet. For at vi overhovedet kan sove der, må vi have vinduerne åbne i løbet af aftenen, så temperaturen kommer lidt ned. Sådan har det været hele sommeren og det har ikke været noget problem overhovedet. Det var åbenbart før krigserklæringen.
De sidste to nætter er jeg blevet angrebet så snart lyset blev slukket. Hvis der stak den mindste smule bar hud ud under dynen så sad der straks et uhyre og sugede blod. Hvis det lykkedes for mig at udholde varmen under dynen og kun have hovedet udenfor, så summede det rundt om hovedet på mig konstant. Lige så snart jeg tændte lyset, så var de væk.......
Hvis nogen skulle være i tvivl på nuværende tidspunkt, så er det altså myg, der har gjort mig fysisk og psykisk træt de sidste to dage.
Jeg ved godt, at mit blod smager ekstra godt, men de kunne nu godt tage lidt hensyn og fordele deres stik på både mig og Arne. Jeg får nogle voldsomme store og ekstremt kløende myggestik, mens Arne bare får en lille rød prik. Det er simpelthen ikke retfærdigt!
Heldigvis har vi en sovesofa stående nedenunder, så når jeg har talt mig frem til 10-15 nye myggestik har jeg valgt at overlade soveværelset til de summende bæster, og har fundet mig et andet sted at sove. Jeg har faktisk også overvejet at flytte ud i campingvognen. Der er myggenet for alle vinduer. Super god opfindelse :-) Desværre har vi ikke kunnet finde myggenet, der kan bruges til Velux-vinduer. Det kunne ellers have reddet en del timers søvn. Vi har fundet et eller andet snedigt apperat, som skal sidde i en stikkontakt og lokke myg til, for derefter at stege dem. Jeg tror faktisk apperatet virker, vores myg vælger bare lige at tage et festmåltid inden de går i døden, så det gavner ikke mig specielt meget.........
Forhåbentlig er myggesæsonen snart slut!!!!!
onsdag den 2. september 2009
Udvikling af DNA test
Mens vi muntrede os til DM i weekenden, var der to store buhundeudstillinger i henholdsvis Norge og Sverige. Det var den årlige Buhundens Nationaldag der blev fejret med en stor udstilling i Morokulien lørdag og en lige så stor udstilling i Sverige, lige på den anden side af grænsen søndag. Resultaterne er ikke offentliggjort endnu, og jeg har ikke set noget program, så jeg ved ikke præcis, hvor mange buhunde der deltog, men jeg har hørt, at der skulle have været over 30 om lørdagen.
Flere af Chavez´s svenske hvalpe var med i weekenden, men jeg ved desværre ikke om de blev udstillet og hvad de eventuelt fik af præmiering. Jeg venter utålmodigt på at resultaterne kommer på diverse hjemmesider :-)
Men det mest spændende efter min mening var slet ikke udstillingerne, men derimod at der er sat gang i et projekt, der skal munde ud i, at det bliver muligt at finde ud af om en buhund har katarakt ud fra en DNA test (blodprøve). Som det er nu har vi kun mulighed for at konstatere at en hund har katarakt, hvis dyrlægen kan se det når hunden bliver øjenlyst. Da sygdommen kan bryde ud i forskellige alderstrin, skal man faktisk undersøge hundene mange gange i løbet af deres liv for at være helt sikre på, at de ikke er syge. Hvis det lykkes at finde de gener der giver katarakt, så vil man allerede når hvalpene er helt små, kunne konstatere hvilke der er helt raske, hvilke der er bærere og hvilke der er syge. Man vil samtidig kunne finde ud af hvordan sygdommen nedarves, så det ikke er nødvendigt at udelukke hele kuld fra avl på grund af en enkelt syg hund. Det vil med andre ord være muligt at få styr på sygdommen, så der ikke længere er familier, der skal gå og være nervøse for, hvornår deres buhund bliver blind.
For at komme så langt skal forskerne bruge blodprøver og øjenlysningsresultater fra så mange hunde som muligt og meget gerne hunde, der er oppe i alderen, så man kan være sikker på, at øjenlysningsresultatet er rigtigt. Denne del af forskningen startede i weekenden, hvor det på den norske udstilling var muligt at få sin buhund øjenlyst og få en blodprøve taget for 150 norske kroner. Resten af prisen blev betalt af dyrlæger, fodersponsorer og norske opdrættere. Nu har forskerne resultater fra 30 forskellige buhunde, som de kan begynde at kigge på. Men det er langt fra nok, så der vil i den kommende tid komme flere tiltag for at få registreret mange flere resultater både i Norge, Sverige og Danmark.
Flere af Chavez´s svenske hvalpe var med i weekenden, men jeg ved desværre ikke om de blev udstillet og hvad de eventuelt fik af præmiering. Jeg venter utålmodigt på at resultaterne kommer på diverse hjemmesider :-)
Men det mest spændende efter min mening var slet ikke udstillingerne, men derimod at der er sat gang i et projekt, der skal munde ud i, at det bliver muligt at finde ud af om en buhund har katarakt ud fra en DNA test (blodprøve). Som det er nu har vi kun mulighed for at konstatere at en hund har katarakt, hvis dyrlægen kan se det når hunden bliver øjenlyst. Da sygdommen kan bryde ud i forskellige alderstrin, skal man faktisk undersøge hundene mange gange i løbet af deres liv for at være helt sikre på, at de ikke er syge. Hvis det lykkes at finde de gener der giver katarakt, så vil man allerede når hvalpene er helt små, kunne konstatere hvilke der er helt raske, hvilke der er bærere og hvilke der er syge. Man vil samtidig kunne finde ud af hvordan sygdommen nedarves, så det ikke er nødvendigt at udelukke hele kuld fra avl på grund af en enkelt syg hund. Det vil med andre ord være muligt at få styr på sygdommen, så der ikke længere er familier, der skal gå og være nervøse for, hvornår deres buhund bliver blind.
For at komme så langt skal forskerne bruge blodprøver og øjenlysningsresultater fra så mange hunde som muligt og meget gerne hunde, der er oppe i alderen, så man kan være sikker på, at øjenlysningsresultatet er rigtigt. Denne del af forskningen startede i weekenden, hvor det på den norske udstilling var muligt at få sin buhund øjenlyst og få en blodprøve taget for 150 norske kroner. Resten af prisen blev betalt af dyrlæger, fodersponsorer og norske opdrættere. Nu har forskerne resultater fra 30 forskellige buhunde, som de kan begynde at kigge på. Men det er langt fra nok, så der vil i den kommende tid komme flere tiltag for at få registreret mange flere resultater både i Norge, Sverige og Danmark.
Abonner på:
Opslag (Atom)
