En uge med Kasko

Så har Kasko været her i en uge. Han har vist sig at opføre sig præcis ligesom sin mor, så vi mærker nærmest ikke, at han er her. De følges ad hele tiden. De er enige om hvad de skal advare os om. De er enige om, at når man går tur, så er det vigtigt at tjekke området for mus og mosegrise, og knap så vigtigt om der har været andre hunde. De vil begge to gerne løbe, så de skiftes til at løbe efter hinanden ud over markerne. De er begge to meget opmærksomme på hvad vi laver og holder sig i nærheden, så de ikke går glip af noget. Når de vil nusses, så kommer de på samme måde og beder om det.

Vi har prøvet at give Kasko nogle oplevelser i den forgangne uge. Mandag var han med i hundesvømmehallen sammen med Anti og Walther. Det syntes han var vældig hyggeligt, indtil jeg tog ham med ind under bruseren, gav ham redningsvest på og fik Heidi til at skubbe ham i vandet (så var det hende der var bussemanden og ikke mig :-)). Som de fleste andre hunde gik der lidt panik i Kasko, da han opdagede, at han ikke kunne svømme, men allerede 2. gang han var i vandet begyndte han at svømme, så der er håb forude. Da vi startede med at svømme med Anti var hun heller ikke specielt glad for det, men nu elsker hun at svømme. Forhåbentlig kan vi også gøre noget for at kurere Kasko´s vandskræk.

Onsdag var Kasko med i hundeklubben hvor jeg trænede Rally-Lydighed med ham. Der var massevis af mennesker og hunde, for der var klubmesterskab i Agility. Kasko syntes det var lidt underligt med de mennesker der løb rundt og råbte på agilitybanen, men kunne sagtens abstrahere fra det, når jeg trænede med ham. Han er rigtig nem at træne med og ville hurtigt kunne lære øvelserne til Rally lydighed, hvis nogen trænede det med ham.

Vi har også været i skoven og har mødt hunde i alle størrelser. Der har overhovedet ikke været nogen problemer med Kasko. Han har et perfekt hundesprog, så han er lige så god til at undgå konfrontationer som Anti er det.

Fredag havde jeg fået lov til at aflevere Kasko til vores dyrlæge så han kunne blive undersøgt for HD, AD og Patella Luxation. Aldrig har jeg været så nervøs for at der skulle gå noget galt. Alle vores katte er blevet neutraliseret og vores hunde har været i narkose for at få taget HD-billeder, så det er ikke nyt for mig at få dyr lagt i narkose. Men det er noget helt andet når det er nogen andres dyr. Heldigvis gik alt godt, og efter få timer var Kasko på benene igen. Jeg fik lov til at se røntgenbillederne og der var ingen tegn på problemer. Hverken med hofter, albuer eller knæer. Nu må vi se hvad DKK´s dyrlæger vurderer billederne til.

Hanhund i huset

Så har vi fået en hanhund i huset igen. Denne gang en sort buhund. Vi har nemlig fået lov til at låne Kasko, mens hans familie er på ferie.
Det er en stor ære at få lov til at passe guldklumpen og vi er ikke i tvivl om, at det er sværere for ejerne at undvære Kasko end det er for Kasko at undvære dem :-)
Jeg var spændt på at se hvordan Kasko ville reagere når han blev lukket ud af bilen på gårdspladsen. Da Cisco var på besøg virkede det som om han genkendte huset og haven. Det samme var tilfældet med Kasko. Han var hurtigt på vej over vejen til marken, hvor han elskede at løbe rundt som lille hvalp. Da han ikke fik lov til det, løb han med Anti ind igennem huset og ud i haven, hvor han hurtigt fandt rundt om stalden, så han kunne se os gennem hegnet.
Jeg er ikke spor i tvivl om, at han kunne huske det hele.
Det eneste han ikke var helt tryg ved var kattene, men Nimbus og Harley var her jo heller ikke da Kasko boede her.

Vi fik mulighed for at se hvordan Kasko reagerer på fremmede steder og hunde, da han var med ude i DcH (sammen med sine ejere) for at overvære vores klubmesterskab i Rally-Lydighed.
Han var selvfølgelig fuldstændig afslappet og syntes bare, at det var spændende. Endnu engang kunne vi med stolthed præsentere vores dejlige opdræt for andre hundemennesker.

Anti vandt i øvrigt expert klassen, så nu er hun blevet Klubmester 2008, men der kom kun en enkelt konkurrent, så det var lidt for let. Vi fik konstateret, at vi skal træne Æresplads noget mere. Anti valgte at lægge sig ned undervejs, så hvis vi havde haft en strengere dommer, ville vi ikke have bestået. Heldigvis er der kun en enkelt Rally-bedømmer som er så hård :-)

Jubii - Flere buhundehvalpe

Efter mine dystre tanker om manglen på buhundehvalpe og hvad der sker når markedet oversvømmes med ikke-stambogsførte buhunde, så fik jeg i dag en glædelig overraskelse, da jeg kiggede i DKK´s Hundeweb.
Der er blevet født 6 buhundehvalpe med DKK-stamtavle på Fyn i september måned. Så er vi oppe på 12 stambogsførte hvalpe (plus en import) i Danmark i 2008. Det er stadigvæk ikke ret mange, men måske er der flere på vej?

Tanker om buhundehvalpe i Danmark

Det ser meget sløjt ud med hensyn til buhundehvalpe i Danmark i 2009.
Indtil videre er der kun født et eneste kuld med 6 hvalpe.
(Med forbehold for, at nogen har hvalpe, som endnu ikke er registreret hos DKK).

De sidste 10 år har antallet af dansk fødte buhundehvalpe fordelt sig sådan:
1998 - 25 hvalpe
1999 - 26 hvalpe
2000 - 28 hvalpe
2001 - 37 hvalpe
2002 - 36 hvalpe
2003 - 28 hvalpe
2004 - 20 hvalpe
2005 - 31 hvalpe
2006 - 35 hvalpe
2007 - 41 hvalpe

Man skulle jo tro, at der var efterspørgsel efter flere end 6 hvalpe, så forhåbentlig er der flere hvalpe på vej til familier, der er faldet for racen.
DKK har kun registreret en enkelt import, men der kan heldigvis godt være kommet flere buhundehvalpe fra andre lande. Hvis det er tilfældet, så vil jeg da godt opfordre ejerne til at få deres hvalpe registreret hos DKK.
Min største frygt er, at manglen på buhundehvalpe med DKK stamtavle har fået familier til at fravælge stamtavlen og købe en hvalp, som enten ikke har stamtavle overhovedet eller har en stamtavle fra en anden organisation. Desværre bor vi i nærheden af en "buhunde-kennel", der opdrætter uden stamtavle. De annoncerer jævnligt med hvalpe i de lokale aviser, så jeg ved, at der findes mange buhunde i Danmark, som ikke har stamtavle.

Jeg har mange gange hørt sætningen "Vi har ikke noget at bruge stamtavlen til, så vi har valgt en hvalp uden stamtavle". Heldigvis ikke så tit fra buhundeejere, men det er jo nok bare, fordi jeg ikke har mødt så mange af de buhunde, der ikke har stamtavle. Jeg er overbevist om at deres ejere har samme holdning.
Efter min mening kan netop denne holdning være med til, at vores race bliver mere og mere indavlet, får flere og flere sundhedsproblemer og i sidste ende kan ende med enten at uddø eller kræve nyt blod fra andre racer for at overleve.

I dagligdagen betyder det ingenting om en buhund har stamtavle eller ej, men som seriøs opdrætter er det nødvendigt at kunne undersøge en avlshund´s linier langt tilbage for at tjekke for sygdomme og undgå indavl. Det kan man kun gøre, hvis der er en stamtavle, så opdrættere vil løbe en enorm risiko ved at bruge en hund uden stamtavle i avlen. Det er der ikke nogen, der tør, så reelt er buhunde uden stamtavle tabt for seriøse opdrættere.

Min vurdering er, at der fødes ca. 2 kuld buhundehvalpe uden stamtavle om året i Danmark. Det vil sige, at ca. 25 % af de dansk fødte buhundehvalpe ikke kan indgå i det seriøse arbejde, der foregår for at forbedre racen (både sundhedsmæssigt, temperamentsmæssigt og udseendemæssigt).
Til gengæld dækker hvalpene en stor del af det marked, der er for buhundehvalpe. Når der fødes og sælges et kuld uden stamtavle, så er der fare for, at en seriøs opdrætter må opgive at lave et kuld med stamtavle. Der er simpelthen ikke købere nok til dem. Dermed får seriøse opdrættere sværere og sværere ved at finde avlshunde som ikke er i familie med hinanden.
Det er en meget kedelig spiral og jeg kan kun frygte fremtiden, hvis den fortsætter.

Så til dem, der mener, at de ikke har brug for stamtavle på deres buhund kan jeg kun sige,

"Nej, men det har racen."