Pyha, hvor er jeg træt. Og så skal vi sætte uret frem i nat og går glip af en times søvn, samtidig med, at der er finale i X-factor, så jeg ikke kan få mig selv til at gå tidligt i seng. Måske skulle jeg have været mere fremsynet og have aflyst rally-træningen i morgen. Men sådan en træner er jeg jo ikke :-)
Der er selvfølgelig en grund til, at jeg er så træt. Jeg synes selv, at jeg har knoklet på mit arbejde i den forgangne uge, suppleret med et fuldt program om aftenen hele ugen. Mest hundetræning heldigvis. Mandag var Anti til agility, og jeg tog med for at træne med Tesla inde i hallen med alle forstyrrelserne. Tirsdag var Tesla og jeg så til hvalpetræning, hvor de små hunde mærkeligt nok glimrede i deres fravær. Nu er vejret ellers blevet fint nok til, at selv tyndhårede hunde kan træne udenfor, men det gælder åbenbart ikke de små hvalpe vi går til træning med. Tesla kunne ikke rigtig finde nogen at lege med og endte med at løbe hen til de større hunde, hvor en jagthundeblanding var lidt for hård ved hende. Hun har heldigvis mange positive oplevelser at trække på, så en enkelt dårlig oplevelse kommer ikke til at betyde noget for hende. Bortset fra det gik træningen helt perfekt. Tesla er virkelig blevet god til Stå, Sit og Dæk, hvor jeg kan gå fra hende og rundt om hende uden at hun skifter position. Apport og lineføring slås vi stadigvæk lidt med, men det går stille og roligt fremad, så jeg er slet ikke bekymret for hende træningsmæssigt. Til gengæld halter hun nu ofte på sine forben og det kan jeg ikke lade være med at være bekymret over. Jeg håber virkelig det er vokseværk og at det snart stopper. Hun vejer nu over 11 kg og er lige så høj som Anti, så hun må godt snart stoppe med at vokse.
Onsdag aften underviste jeg det ene af mine rallyhold. Torsdag hentede vi hø. De dumme får i vores stald bliver ved med at holde deres lam inde i maven, så der er ikke udsigt til, at de kommer på græs lige foreløbig. Nu har jeg valgt at håbe på, at det bliver påskelam. Så kan lammene nå at blive store nok til at komme ud i løbet af april. De tre lam i stalden har prøvet at være ude på marken sammen med deres mødre. Torsdag var vejret så fint, at jeg syntes de skulle have mulighed for at komme ud og løbe i solen. Det så ud til, at de nød det, så jeg håber på flere gode forårsdage, hvor jeg kan nyde synet af legende lam på marken.
Fredag fik jeg at vide, at jeg selv skulle sørge for rally-skilte til det DGI kursus, jeg skulle holde lørdag (sammen med Sanne Ammitzbøll), så jeg knoklede med at udskrive og laminere skilte næsten til midnat. Op igen ved sekstiden for at kunne være i Odense kl. 8 og sætte rallybaner op. Underviste 16 kursister frem til kl. 16.30. Heldigvis havde Arne sørget for alt derhjemme, så jeg skulle hverken lufte hunde, fodre får eller lave mad, da jeg kom hjem. Det var godt nok luksus bare at kunne smide sig på sofaen med laptoppen og læse mails og tjekke det seneste nye på Facebook. Og så meldte trætheden sig..........sengen kalder..........ZZZZZZZZZ
lørdag den 27. marts 2010
lørdag den 20. marts 2010
Imod alle mine principper
På vej hjem fra Sverige snakkede jeg i telefon med Susanne Langhoff og overtalte hende til at kigge på Anti´s opførsel sammen med en hanhund. Jeg var ikke selv i tvivl om, at Anti var højløbsk og at dyrlægen havde ret i, at fredag var den rigtige dag. Jeg forstod ikke, at hun nu for anden gang var blevet vraget af en hanhund og Susanne har set flere parringer end mig, så jeg satsede på, at hun kunne se et eller andet. Vi præsenterede Anti for en hanhund, som ikke er i stand til at gennemføre en parring og Susanne var enig med mig i, at Anti ikke kunne blive mere højløbsk.
Vi diskuterede muligheden for at finde en hanhund i Danmark, som jeg kunne forsøge at få Anti parret med. Det var fuldstændig håbløst. Anti har jo buhundekatarakt, og jeg synes, vi skal følge de norske anbefalinger og undgå at parre to hunde med buhundekatarakt. Det vi ledte efter var altså en ældre hanhund, som ikke har buhundekatarakt eller det der er værre og samtidig er udstillet og HD-fotograferet med A eller B som resultat. Det findes simpelthen ikke.
De hanhunde, der ikke har buhundekatarakt, er undersøgt før de er fyldt 4 år og dermed kan man ikke være sikker på resultatet.
Lørdag morgen fortsatte jeg med at spekulere og var meget tæt på at lave en aftale om en parring med en hanhund, som ikke er udstillet og som dermed ville kræve en dispensation fra DKK for at hvalpene kunne blive stambogsførte. I sidste øjeblik fik jeg kolde fødder og droppede det.
Helt tilfældigt havde Susanne Eriksen ringet til mig fredag aften, så jeg ringede tilbage i løbet af formiddagen og fortalte hende, hvad der var sket. Hun foreslog for sjov, at jeg brugte hendes 11½ år gamle hanhund Panter. Han har selvfølgelig også buhundekatarakt, men fejler ellers ikke noget :-). Panter har lavet 3 kuld hvalpe, men ingen af dem er blevet brugt i avl og der er heller ikke rigtig udsigt til at de vil blive det.
Jeg ved ikke, hvad der fik mig til at tage beslutningen, men manglende søvn, frustrationen over hanhunde-situationen, et ønske om at bevise, at Anti faktisk var højløbsk og kunne parres, og mit store ønske om, at hun skal have et kuld hvalpe mere har helt klart haft indvirkning på det. Under alle omstændigheder, så var vi i Silkeborg omkring en time senere og et kvarter senere var Anti blevet parret.
Nu må vi så se, om der kommer hvalpe ud af det.
Vi diskuterede muligheden for at finde en hanhund i Danmark, som jeg kunne forsøge at få Anti parret med. Det var fuldstændig håbløst. Anti har jo buhundekatarakt, og jeg synes, vi skal følge de norske anbefalinger og undgå at parre to hunde med buhundekatarakt. Det vi ledte efter var altså en ældre hanhund, som ikke har buhundekatarakt eller det der er værre og samtidig er udstillet og HD-fotograferet med A eller B som resultat. Det findes simpelthen ikke.
De hanhunde, der ikke har buhundekatarakt, er undersøgt før de er fyldt 4 år og dermed kan man ikke være sikker på resultatet.
Lørdag morgen fortsatte jeg med at spekulere og var meget tæt på at lave en aftale om en parring med en hanhund, som ikke er udstillet og som dermed ville kræve en dispensation fra DKK for at hvalpene kunne blive stambogsførte. I sidste øjeblik fik jeg kolde fødder og droppede det.
Helt tilfældigt havde Susanne Eriksen ringet til mig fredag aften, så jeg ringede tilbage i løbet af formiddagen og fortalte hende, hvad der var sket. Hun foreslog for sjov, at jeg brugte hendes 11½ år gamle hanhund Panter. Han har selvfølgelig også buhundekatarakt, men fejler ellers ikke noget :-). Panter har lavet 3 kuld hvalpe, men ingen af dem er blevet brugt i avl og der er heller ikke rigtig udsigt til at de vil blive det.
Jeg ved ikke, hvad der fik mig til at tage beslutningen, men manglende søvn, frustrationen over hanhunde-situationen, et ønske om at bevise, at Anti faktisk var højløbsk og kunne parres, og mit store ønske om, at hun skal have et kuld hvalpe mere har helt klart haft indvirkning på det. Under alle omstændigheder, så var vi i Silkeborg omkring en time senere og et kvarter senere var Anti blevet parret.
Nu må vi så se, om der kommer hvalpe ud af det.
Hurtig tur til Sverige
Anti startede løbetid i forrige uge og ret hurtigt kunne jeg regne mig frem til, at hun nok skulle parres i den her weekend. Det passede i hvert fald med det tidspunkt hun blev parret for 2½ år siden.
Da den udkårne bor i Sverige syntes jeg, at det var nødvendigt at få dyrlægen til at tjekke, hvilken dag det ville være mest optimalt at tage på hanhundebesøg. Jeg vidste på forhånd, at jeg skulle til 70 års fødselsdag fredag aften (Arne´s tante) og jeg har for flere måneder siden lovet min søster at passe Christopher lørdag aften, så det skulle enten være før eller efter de to aftaler. Jeg satsede på, at det kunne blive søndag, da jeg så kunne blive et par dage i Sverige og Anti kunne blive parret flere gange.
Tirsdag tog jeg til dyrlægen og fik besked om at den mest optimale dag ville være fredag...... Typisk Anti at vælge lige præcis det tidspunkt der var mest umuligt. Jeg besluttede at kontakte Halfdan´s ejer og spørge om jeg måtte komme med kort varsel. De var meget forstående og gik med til, at jeg kom torsdag og overnattede til fredag, hvor jeg tog en færge hjem, så jeg kunne nå festen om aftenen. Jeg spurgte også om det eventuelt ville være muligt for Anti at blive der til søndag, hvilket de også gik med til. Så jeg tog afsted hjemmefra torsdag morgen sammen med Anti. Det passede slet ikke med færgerne, så jeg kørte over Sjælland, holdt en længere pause i Helsingør, tog færgen til Helsingborg og kørte det sidste stykke til Göteborg.
Da vi ankom stod Halfdan udenfor og Anti begyndte at pive højt på vej op ad indkørslen. Det passede hende åbenbart rigtig fint, at vi skulle besøge en hanhund :-)
Halfdan var præcis lige så sød, som da vi mødte ham i Herning og Anti opførte sig præcis ligesom sidste sommer i Holland. Hun lagde op til leg og lige så snart Halfdan gik med på den, vendte hun bagdelen til ham. Halfdan var vældig interesseret og gjorde også nogle få forsøg på at parre hende, men da hun havde sagt piv 2 gange, gik han over til at slikke hende på bagbenene, i mundvigene og i ørerne. Efter et stykke tid begyndte Anti at blive irriteret på ham, knurrede af ham, når han slikkede og til sidst gemte hun sig bag sofaen for at slippe for det. Så fik hun lov til at være i fred i et værelse. Det var min plan, at Anti skulle blive der til søndag, men da vi stod op fredag morgen og Halfdan stadigvæk bare ville slikke hende på bagbenene, tog jeg den svære beslutning at tage hende med mig hjem. Jeg vidste, at uanset hvad jeg gjorde, så ville jeg sandsynligvis fortryde det. Men ved at tage hende med hjem kunne jeg da i hvert fald spare mig selv for turen søndag og spare en masse penge. Jeg var enormt skuffet og jo mere jeg tænkte over det, des mere frustreret blev jeg. Det var sidste chance for Anti. Hun vil være 6½ år næste gang hun kommer i løbetid og der vil være gået næsten 4 år siden hendes første kuld, så der er alt for stor fare for komplikationer. Jeg vil ikke risikere at miste hende for at få et kuld hvalpe.
Da den udkårne bor i Sverige syntes jeg, at det var nødvendigt at få dyrlægen til at tjekke, hvilken dag det ville være mest optimalt at tage på hanhundebesøg. Jeg vidste på forhånd, at jeg skulle til 70 års fødselsdag fredag aften (Arne´s tante) og jeg har for flere måneder siden lovet min søster at passe Christopher lørdag aften, så det skulle enten være før eller efter de to aftaler. Jeg satsede på, at det kunne blive søndag, da jeg så kunne blive et par dage i Sverige og Anti kunne blive parret flere gange.
Tirsdag tog jeg til dyrlægen og fik besked om at den mest optimale dag ville være fredag...... Typisk Anti at vælge lige præcis det tidspunkt der var mest umuligt. Jeg besluttede at kontakte Halfdan´s ejer og spørge om jeg måtte komme med kort varsel. De var meget forstående og gik med til, at jeg kom torsdag og overnattede til fredag, hvor jeg tog en færge hjem, så jeg kunne nå festen om aftenen. Jeg spurgte også om det eventuelt ville være muligt for Anti at blive der til søndag, hvilket de også gik med til. Så jeg tog afsted hjemmefra torsdag morgen sammen med Anti. Det passede slet ikke med færgerne, så jeg kørte over Sjælland, holdt en længere pause i Helsingør, tog færgen til Helsingborg og kørte det sidste stykke til Göteborg.
Da vi ankom stod Halfdan udenfor og Anti begyndte at pive højt på vej op ad indkørslen. Det passede hende åbenbart rigtig fint, at vi skulle besøge en hanhund :-)
Halfdan var præcis lige så sød, som da vi mødte ham i Herning og Anti opførte sig præcis ligesom sidste sommer i Holland. Hun lagde op til leg og lige så snart Halfdan gik med på den, vendte hun bagdelen til ham. Halfdan var vældig interesseret og gjorde også nogle få forsøg på at parre hende, men da hun havde sagt piv 2 gange, gik han over til at slikke hende på bagbenene, i mundvigene og i ørerne. Efter et stykke tid begyndte Anti at blive irriteret på ham, knurrede af ham, når han slikkede og til sidst gemte hun sig bag sofaen for at slippe for det. Så fik hun lov til at være i fred i et værelse. Det var min plan, at Anti skulle blive der til søndag, men da vi stod op fredag morgen og Halfdan stadigvæk bare ville slikke hende på bagbenene, tog jeg den svære beslutning at tage hende med mig hjem. Jeg vidste, at uanset hvad jeg gjorde, så ville jeg sandsynligvis fortryde det. Men ved at tage hende med hjem kunne jeg da i hvert fald spare mig selv for turen søndag og spare en masse penge. Jeg var enormt skuffet og jo mere jeg tænkte over det, des mere frustreret blev jeg. Det var sidste chance for Anti. Hun vil være 6½ år næste gang hun kommer i løbetid og der vil være gået næsten 4 år siden hendes første kuld, så der er alt for stor fare for komplikationer. Jeg vil ikke risikere at miste hende for at få et kuld hvalpe.
onsdag den 17. marts 2010
Sort dansk champion
Jeg må bringe en korrektion til mit sidste indlæg.
En norsk opdrætter kunne huske, at hun havde opdrættet en hanhund, som var blevet dansk champion. Og hun har ganske ret.
Svarte Ruben Husmanns Sønn blev dansk champion på en udstilling i Herning i 1997. Han var i øvrigt også NOCH, SECH og NORDCH.
Han var halvbror til Anti´s morfar og Tesla´s farfar Pe-Gu´s Balder Frøyasønn.
Så må vi konkurrere om at få den anden sorte DKCH eller den første dansk-ejede sorte buhund, der bliver DKCH :-).
En norsk opdrætter kunne huske, at hun havde opdrættet en hanhund, som var blevet dansk champion. Og hun har ganske ret.
Svarte Ruben Husmanns Sønn blev dansk champion på en udstilling i Herning i 1997. Han var i øvrigt også NOCH, SECH og NORDCH.
Han var halvbror til Anti´s morfar og Tesla´s farfar Pe-Gu´s Balder Frøyasønn.
Så må vi konkurrere om at få den anden sorte DKCH eller den første dansk-ejede sorte buhund, der bliver DKCH :-).
tirsdag den 16. marts 2010
Første certifikat i hus
Der skete heldigvis også nogle positive ting på udstillingen i Strøby.
Der var hele 5 sorte buhunde samlet, hvilket er mere end vi nogensinde før har haft samlet på et sted i Danmark. Og de var selvfølgelig søde og afbalancerede og kunne løbe og lege på græsplænen udenfor uden problemer. Hanhundene var ikke engang ved at slagte hinanden selvom Anti var i løbetid. Det havde ellers været en god undskyldning, men den fik vi altså ikke brug for. Forhåbentlig kan vi holde fast i det gode temperament hos de sorte buhunde, så de også på det punkt kan adskille sig fra i hvert fald nogen af de beige.
En af mine yndlingsbeskæftigelser i min sparsomme fritid er at kigge i Hundeweb i hhv. Danmark, Norge og Sverige. Man kan finde rigtig mange spændende oplysninger og lave alverdens sjove (og uhyggelige) statestikker. Der findes også udstillingsresultater langt tilbage og jeg har konstateret, at der faktisk ikke er en eneste sort buhund, der er blevet Dansk Udstillings Champion. (Hvis jeg har overset en, vil jeg meget gerne have det at vide, så jeg ikke går og spreder forkerte oplysninger). Nogle af Norge´s bedste sorte buhunde har været i Danmark for at blive udstillet og er hver gang blevet placeret som nummer 2 efter en hund, som ikke var champion. Jeg synes, det kunne være sjovt at eje eller opdrætte den første sorte buhund, der bliver DKCH, og jeg kom et skridt nærmere målet i søndags.
Anti har godt nok fået et enkelt certifikat, men hun er efter min mening ikke champion kvalitet og jeg tvivler på, at hun får de sidste to. Hendes søn Kasko derimod. Han er godt nok en flot hund, hvis jeg selv skal sige det og han fik endelig sit første certifikat. Jeg tror på, at han har mulighed for at få to mere. Så er spørgsmålet bare om han når det inden nogen af de andre flotte sorte buhunde får deres udstillingsdebut.
Der var hele 5 sorte buhunde samlet, hvilket er mere end vi nogensinde før har haft samlet på et sted i Danmark. Og de var selvfølgelig søde og afbalancerede og kunne løbe og lege på græsplænen udenfor uden problemer. Hanhundene var ikke engang ved at slagte hinanden selvom Anti var i løbetid. Det havde ellers været en god undskyldning, men den fik vi altså ikke brug for. Forhåbentlig kan vi holde fast i det gode temperament hos de sorte buhunde, så de også på det punkt kan adskille sig fra i hvert fald nogen af de beige.
En af mine yndlingsbeskæftigelser i min sparsomme fritid er at kigge i Hundeweb i hhv. Danmark, Norge og Sverige. Man kan finde rigtig mange spændende oplysninger og lave alverdens sjove (og uhyggelige) statestikker. Der findes også udstillingsresultater langt tilbage og jeg har konstateret, at der faktisk ikke er en eneste sort buhund, der er blevet Dansk Udstillings Champion. (Hvis jeg har overset en, vil jeg meget gerne have det at vide, så jeg ikke går og spreder forkerte oplysninger). Nogle af Norge´s bedste sorte buhunde har været i Danmark for at blive udstillet og er hver gang blevet placeret som nummer 2 efter en hund, som ikke var champion. Jeg synes, det kunne være sjovt at eje eller opdrætte den første sorte buhund, der bliver DKCH, og jeg kom et skridt nærmere målet i søndags.
Anti har godt nok fået et enkelt certifikat, men hun er efter min mening ikke champion kvalitet og jeg tvivler på, at hun får de sidste to. Hendes søn Kasko derimod. Han er godt nok en flot hund, hvis jeg selv skal sige det og han fik endelig sit første certifikat. Jeg tror på, at han har mulighed for at få to mere. Så er spørgsmålet bare om han når det inden nogen af de andre flotte sorte buhunde får deres udstillingsdebut.
mandag den 15. marts 2010
Det, der ikke måtte ske
Så har Tesla været på sin første udstilling og det gik desværre slet ikke som håbet. Faktisk gik alting galt.
Jeg havde meldt hende til for at hun kunne opleve en udstilling uden at jeg var nervøs og uden at dommeren overskred hendes grænser. Selv de mest travle dommere kan godt finde ud af at tage hensyn til en hvalp, som er på udstilling for første gang. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at tage hende med til ringtræning, da det ligger om tirsdagen, hvor vi går til hvalpetræning. Men hun var med på DKK´s udstilling i Fredericia og havde en rigtig god dag, hvor hun slet ikke oplevede noget negativt og ikke var bange på noget tidspunkt. Så jeg havde en forventning om at hun nok skulle bruge noget tid på at sidde og kigge på alt det der skete og at hun ville hoppe og springe rundt i ringen (som hun altid gør, når hun får snor på).
Lørdag begyndte hun så at halte på det ene forben (vokseværk igen) efter at have gravet efter mus sammen med Anti......... Der forsvandt muligheden for, at hun kunne repræsentere buhundene i stor ring, men da vi havde en aftale med Kasko´s ejere og ejerne af to andre sorte buhunde, valgte vi alligevel at køre til Strøby på Sjælland.
Buhundene skulle på som første race i den ene ring, så vi sørgede for at være der i god tid (ved 9-tiden), så vi havde en time til at kigge på alting.
Jeg er ikke helt inde i reglerne omkring halte hunde på udstillinger, så jeg snakkede med ringsekretæren, som fortalte, at dommeren godt måtte give en bedømmelse af Tesla, men at hun ville få KIP (Kan Ikke Præmieres) fordi hun ikke kunne løbe og vise sine bevægelser. Det var jo helt fint, så ville hun alligevel få lov til at prøve at være i ringen og blive undersøgt af en dommer.
Hun var lidt bange for alle de vogne, der kom raslende forbi med bure, men ville gerne hilse på alle hundene og menneskerne. Så det tegnede OK. Så blev klokken 10, dommeren stod klar, vi stod klar og lige på det tidspunkt blev der tændt for en mikrofon, så Spidshundeklubbens formand kunne byde velkommen til udstillingen. Jeg ved ikke hvad der var galt med mikrofonen eller højtaleren, men Tesla gav sig til at skrige som om hun var ved at dø. Bagefter fandt jeg ud af at hun også havde tømt sine analkirtler. Så bange var hun. Jeg tog hende op og løb ud på gangen udenfor hallen, men det hjalp ikke noget. Først da lyden i højtaleren holdt op, stoppede hun med at skrige. Føj, hvor havde jeg det dårligt med at have udsat min lille hvalp for noget så forfærdeligt, men hvis hun skulle komme over det, måtte hun tilbage i hallen, så jeg gik ind igen og selvfølgelig skulle der lige være en ekstra besked, hvor hun igen skreg. På det tidspunkt skulle formanden være glad for, at han stod i den anden ende af hallen......... Heldigvis blev han stoppet og der blev ikke snakket i mikrofon resten af dagen (i hvert fald indtil vi kørte hjem). Bagefter fik jeg at vide, at der var mange hunde, der havde reageret og at lyden havde været meget mærkelig, så der har nok været nogen frekvenser, som gjorde ondt i ørerne på dem.
Ringsekretæren stod og kaldte på os i ringen, så jeg sagde til hende, at vi trak os og så kaldte hun championhannerne ind i stedet for. Tesla fik lov til at kravle ind under en stol i håb om at hun kunne ligge der og sunde sig. Jeg hørte godt, at der var noget snak i ringen, fordi den østrigske dommer gerne ville have lov til at bedømme Tesla, så jeg aftalte med ringsekretæren at han kunne bedømme hende senere på dagen. Supergod service fra hendes side. Så fokuserede jeg på Tesla igen indtil jeg hørte en stemme bagved mig sige "Where is the baby?". Så var dommeren kommet ud af ringen og helt hen til os for at få lov til at se og kæle med Tesla. Han sad stille og roligt og kælede med hende. Han var helt fantastisk sød ved hende og gik så tilbage i ringen og gav hende en supergod kritik som viste, at han havde kigget på hende, mens vi stod klar til at gå i ringen. Hun fik selvfølgelig sit KIP, men altså også en bedømmelse. Den dommer vil vi gerne møde igen!!!!!
Vi havde efterladt Anti i bilen, da hun er i løbetid og jeg ville ikke genere hanhundene for meget, men af hensyn til Tesla, blev hun hentet ind og så lagde de sig begge to i buret. Efter et stykke tid gik vi udenfor og tog billeder af de 5 sorte buhunde, plus lod dem lege på plænen. Tesla havde det fint. Hun ville ikke hen til indgangsdøren igen, men gik fint nok med de andre hunde ind af en sidedør og tilbage i buret. Da vi tog hjem gik jeg rundt med hende og Anti sammen og det gik også fint, men hun ville meget gerne ud af hallen.
Nu er spørgsmålet så hvor meget hun forbinder den dårlige oplevelse med. Er det bare lyd i højtalere, er det sportshaller, er det mange hunde og mennesker samlet?
Vi ved det ikke, men går igang med at finde ud af det og arbejde med det. Allerede i aften kommer hun med i ridehallen, når Anti og Arne skal til agility. Derhjemme skal jeg have fundet min Square Dance mikrofon frem, så vi kan træne lyde i højtalere og så skal vi have fundet nogle sportshaller, hvor hun kan komme ind og få en god oplevelse.
Det var absolut ikke den udstillingsdebut jeg havde håbet på, men sådan kan det gå. Jeg kan bare ikke forhindre, at hun får nogle dårlige oplevelser. I hvert fald ikke, hvis hun skal have et aktivt liv og med os ud og opleve verden.
Jeg havde meldt hende til for at hun kunne opleve en udstilling uden at jeg var nervøs og uden at dommeren overskred hendes grænser. Selv de mest travle dommere kan godt finde ud af at tage hensyn til en hvalp, som er på udstilling for første gang. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at tage hende med til ringtræning, da det ligger om tirsdagen, hvor vi går til hvalpetræning. Men hun var med på DKK´s udstilling i Fredericia og havde en rigtig god dag, hvor hun slet ikke oplevede noget negativt og ikke var bange på noget tidspunkt. Så jeg havde en forventning om at hun nok skulle bruge noget tid på at sidde og kigge på alt det der skete og at hun ville hoppe og springe rundt i ringen (som hun altid gør, når hun får snor på).
Lørdag begyndte hun så at halte på det ene forben (vokseværk igen) efter at have gravet efter mus sammen med Anti......... Der forsvandt muligheden for, at hun kunne repræsentere buhundene i stor ring, men da vi havde en aftale med Kasko´s ejere og ejerne af to andre sorte buhunde, valgte vi alligevel at køre til Strøby på Sjælland.
Buhundene skulle på som første race i den ene ring, så vi sørgede for at være der i god tid (ved 9-tiden), så vi havde en time til at kigge på alting.
Jeg er ikke helt inde i reglerne omkring halte hunde på udstillinger, så jeg snakkede med ringsekretæren, som fortalte, at dommeren godt måtte give en bedømmelse af Tesla, men at hun ville få KIP (Kan Ikke Præmieres) fordi hun ikke kunne løbe og vise sine bevægelser. Det var jo helt fint, så ville hun alligevel få lov til at prøve at være i ringen og blive undersøgt af en dommer.
Hun var lidt bange for alle de vogne, der kom raslende forbi med bure, men ville gerne hilse på alle hundene og menneskerne. Så det tegnede OK. Så blev klokken 10, dommeren stod klar, vi stod klar og lige på det tidspunkt blev der tændt for en mikrofon, så Spidshundeklubbens formand kunne byde velkommen til udstillingen. Jeg ved ikke hvad der var galt med mikrofonen eller højtaleren, men Tesla gav sig til at skrige som om hun var ved at dø. Bagefter fandt jeg ud af at hun også havde tømt sine analkirtler. Så bange var hun. Jeg tog hende op og løb ud på gangen udenfor hallen, men det hjalp ikke noget. Først da lyden i højtaleren holdt op, stoppede hun med at skrige. Føj, hvor havde jeg det dårligt med at have udsat min lille hvalp for noget så forfærdeligt, men hvis hun skulle komme over det, måtte hun tilbage i hallen, så jeg gik ind igen og selvfølgelig skulle der lige være en ekstra besked, hvor hun igen skreg. På det tidspunkt skulle formanden være glad for, at han stod i den anden ende af hallen......... Heldigvis blev han stoppet og der blev ikke snakket i mikrofon resten af dagen (i hvert fald indtil vi kørte hjem). Bagefter fik jeg at vide, at der var mange hunde, der havde reageret og at lyden havde været meget mærkelig, så der har nok været nogen frekvenser, som gjorde ondt i ørerne på dem.
Ringsekretæren stod og kaldte på os i ringen, så jeg sagde til hende, at vi trak os og så kaldte hun championhannerne ind i stedet for. Tesla fik lov til at kravle ind under en stol i håb om at hun kunne ligge der og sunde sig. Jeg hørte godt, at der var noget snak i ringen, fordi den østrigske dommer gerne ville have lov til at bedømme Tesla, så jeg aftalte med ringsekretæren at han kunne bedømme hende senere på dagen. Supergod service fra hendes side. Så fokuserede jeg på Tesla igen indtil jeg hørte en stemme bagved mig sige "Where is the baby?". Så var dommeren kommet ud af ringen og helt hen til os for at få lov til at se og kæle med Tesla. Han sad stille og roligt og kælede med hende. Han var helt fantastisk sød ved hende og gik så tilbage i ringen og gav hende en supergod kritik som viste, at han havde kigget på hende, mens vi stod klar til at gå i ringen. Hun fik selvfølgelig sit KIP, men altså også en bedømmelse. Den dommer vil vi gerne møde igen!!!!!
Vi havde efterladt Anti i bilen, da hun er i løbetid og jeg ville ikke genere hanhundene for meget, men af hensyn til Tesla, blev hun hentet ind og så lagde de sig begge to i buret. Efter et stykke tid gik vi udenfor og tog billeder af de 5 sorte buhunde, plus lod dem lege på plænen. Tesla havde det fint. Hun ville ikke hen til indgangsdøren igen, men gik fint nok med de andre hunde ind af en sidedør og tilbage i buret. Da vi tog hjem gik jeg rundt med hende og Anti sammen og det gik også fint, men hun ville meget gerne ud af hallen.
Nu er spørgsmålet så hvor meget hun forbinder den dårlige oplevelse med. Er det bare lyd i højtalere, er det sportshaller, er det mange hunde og mennesker samlet?
Vi ved det ikke, men går igang med at finde ud af det og arbejde med det. Allerede i aften kommer hun med i ridehallen, når Anti og Arne skal til agility. Derhjemme skal jeg have fundet min Square Dance mikrofon frem, så vi kan træne lyde i højtalere og så skal vi have fundet nogle sportshaller, hvor hun kan komme ind og få en god oplevelse.
Det var absolut ikke den udstillingsdebut jeg havde håbet på, men sådan kan det gå. Jeg kan bare ikke forhindre, at hun får nogle dårlige oplevelser. I hvert fald ikke, hvis hun skal have et aktivt liv og med os ud og opleve verden.
lørdag den 6. marts 2010
Kolde tæer
Indtil nu har jeg syntes, det var sjovt, at Tesla flytter rundt på vores sko og alt andet, der ligger på gulvet. Hun har ikke ødelagt noget af det, bare båret det ind i køkkenet eller ind på kontoret.
Jeg har ikke gjort noget for at stoppe det og jeg har heller ikke rost det. Jeg vil helst ikke ødelægge hendes glæde ved at bære på ting, for jeg forventer, at jeg skal bruge det i lydighedstræningen, men jeg vil egentlig heller ikke have, at hun bliver ved med at flytte alting. Derfor har jeg bare ignoreret det.
Her til morgen opdagede jeg så, at jeg havde en enkelt sko stående i bryggerset og makkeren var hverken i køkkenet eller i kontoret. Jeg har tidligere hentet sko ude i haven. Normalt er de ikke kommet længere end terassen. Men der faldt altså lige 20 cm sne hos os i aftes og min sko lå ikke ovenpå sneen, så hvis den var i haven, så var den kommet derud mens det sneede i aftes. Altså kunne den ligge hvor som helst i driverne........
Inden jeg gik i gang med at skovle sne i haven, tjekkede jeg 3-4 gange om min sko ikke var et eller andet sted indenfor, men der var ikke noget at gøre. Heldigvis havde Tesla også denne gang smidt skoen på terassen, så det tog ikke så lang tid at finde den. Fyldt godt op med sne. Nu må vi se, hvordan den har det, når den er blevet tør igen :-)
Jeg må vist hellere se at få gjort noget ved apporteringstræningen, så Tesla kan få styret sin lyst til at bære på en lidt mere brugbar måde.
Det går i øvrigt rigtig godt med Tesla´s træning. Hun elsker at arbejde og er meget lærenem. Lige nu er hun faktisk hurtigere end Anti til at lave Sit og Dæk. Jeg er begyndt at træne hende i at blive siddende/liggende/stående og kan sagtens gå 2-3 meter fra hende uden at hun flytter sig. Vi har ikke trænet så meget indkald eller fremadsendelse på grund af sneen, men hun er blevet god til at sætte en pote på et target og kommer da også fint, når jeg kalder på hende.
Vi er nu gået i gang med at træne Plads. Både hvor hun går ved venstre side og hvor hun sidder når jeg står stille.
Om en uge skal Tesla på sin første udstilling. Det skal nok blive sjovt. Når jeg løber med hende hopper hun rundt på bagbenene og når jeg kigger tænder, bider hun mig i hænderne. Lige nu skifter hun tænder, så det bliver spændende at se, om hun overhovedet har nogen hjørnetænder, som dommeren kan kigge på om en uge. Det er nu også ligemeget. Det vigtigste er at hun får en positiv oplevelse.
Jeg har ikke gjort noget for at stoppe det og jeg har heller ikke rost det. Jeg vil helst ikke ødelægge hendes glæde ved at bære på ting, for jeg forventer, at jeg skal bruge det i lydighedstræningen, men jeg vil egentlig heller ikke have, at hun bliver ved med at flytte alting. Derfor har jeg bare ignoreret det.
Her til morgen opdagede jeg så, at jeg havde en enkelt sko stående i bryggerset og makkeren var hverken i køkkenet eller i kontoret. Jeg har tidligere hentet sko ude i haven. Normalt er de ikke kommet længere end terassen. Men der faldt altså lige 20 cm sne hos os i aftes og min sko lå ikke ovenpå sneen, så hvis den var i haven, så var den kommet derud mens det sneede i aftes. Altså kunne den ligge hvor som helst i driverne........
Inden jeg gik i gang med at skovle sne i haven, tjekkede jeg 3-4 gange om min sko ikke var et eller andet sted indenfor, men der var ikke noget at gøre. Heldigvis havde Tesla også denne gang smidt skoen på terassen, så det tog ikke så lang tid at finde den. Fyldt godt op med sne. Nu må vi se, hvordan den har det, når den er blevet tør igen :-)
Jeg må vist hellere se at få gjort noget ved apporteringstræningen, så Tesla kan få styret sin lyst til at bære på en lidt mere brugbar måde.
Det går i øvrigt rigtig godt med Tesla´s træning. Hun elsker at arbejde og er meget lærenem. Lige nu er hun faktisk hurtigere end Anti til at lave Sit og Dæk. Jeg er begyndt at træne hende i at blive siddende/liggende/stående og kan sagtens gå 2-3 meter fra hende uden at hun flytter sig. Vi har ikke trænet så meget indkald eller fremadsendelse på grund af sneen, men hun er blevet god til at sætte en pote på et target og kommer da også fint, når jeg kalder på hende.
Vi er nu gået i gang med at træne Plads. Både hvor hun går ved venstre side og hvor hun sidder når jeg står stille.
Om en uge skal Tesla på sin første udstilling. Det skal nok blive sjovt. Når jeg løber med hende hopper hun rundt på bagbenene og når jeg kigger tænder, bider hun mig i hænderne. Lige nu skifter hun tænder, så det bliver spændende at se, om hun overhovedet har nogen hjørnetænder, som dommeren kan kigge på om en uge. Det er nu også ligemeget. Det vigtigste er at hun får en positiv oplevelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)
