Et supergodt kursus

Jeg har været på klikkerkursus i dag.
Vores DcH kreds havde arrangeret et kursus med Morten Egtvedt, som er en af grundlæggerne af Canis og har skrevet bøger om klikkertræning.
Jeg læste en masse om klikkertræning, før vi fik Anti. Jeg havde store planer om, at hun skulle klikkertrænes til alting. Sibelius stiftede først bekendtskab med en klikker, da han var over 3 år, men han elskede det og lærte en hel masse sjove tricks ved hjælp af den. Så det måtte jo være den rigtige måde at lave en perfekt konkurrencehund.
Så da Anti var faldet til hos os gik jeg igang med at planlægge, hvad den første øvelse skulle være. Jeg gjorde klar med en masse godbidder og glædede mig til at se, hvor hurtig hun ville være til at fange principperne.
Så klikkede jeg første gang og Anti forsvandt........... Hun kunne bestemt ikke lide lyden af en klikker. Faktisk var hun så bange for den, at det var fuldstændig ligegyldigt, hvor mange godbidder jeg fandt frem. Hun ville bare væk.
Så måtte jeg træne hende på traditionnel vis og det er jo også gået OK.

Siden da har jeg fået lært både Anti og Chavez, at klik-lyden er en god lyd, der efterfølges af godbidder og efter kurset i dag, kan de godt regne med, at der kommer gang i klikkeren her i huset igen. Selvom der ikke var så meget nyt på kurset, så blev jeg virkelig motiveret for at komme igang igen. Morten Egtvedt viste en masse videoklip af øvelser og hundene i videoerne så bare så glade ud og lavede øvelserne så præcist, at vi allesammen sad og var dybt misundelige. Sådan en hund vil jeg også have. Det skal bare være en buhund og ikke en Flatcoated Retriever :-)

Da jeg kom hjem, gik jeg i gang med den første af de øvelser, som jeg havde besluttet mig til at mine hunde skal kunne. Det gik forholdsvis godt, bortset fra noget utidig gøen specielt fra Anti´ side, så nu ved jeg hvad vi skal træne de komme aftener..........

Et glimt af en forsvunden hund

Indenfor den seneste uge har jeg flere steder læst om en Beagle, som er løbet væk fra sine hundepassere i Billund. Ejeren er på ferie i USA og derfor er det en masse af ejerens venner og veninder, der kører rundt og leder efter hunden.

Siden hunden løb væk sidste mandag er den blevet set i Give, Uhe, Farre, Karlskov, Vandel, og sikkert mange flere steder. Den har løbet rigtig mange kilometer og bliver åbenbart ved med det. Ingen af dem, der har set hunden har kunnet komme i nærheden af den.

Det er en forfærdelig situation at være i, men slet ikke usædvanlig. Rigtig mange hunde er i stand til at klare sig selv i naturen. De finder nogle urinstinkter frem efter nogle dage og bliver faktisk til vilde hunde.

I dag da jeg kom hjem fra arbejde, lukkede jeg hundene i haven og gik med dem derud. Pludselig fik jeg øje på en hund på marken ved siden af vores. Der var ingen tvivl om, at det var en Beagle og den var to-farvet. Lige så snart den fik øje på mig drejede den rundt og løb væk i fuld fart. Jeg kaldte på hundene og gik ud på marken i håb om, at de ville kunne lokke den tilbage, men selvom Anti godt kunne lugte, at der havde været en anden hund, og også gik lidt spor efter den, så var den over alle bjerge. Senere kunne jeg læse på nettet, at den var blevet set 5 km herfra 40 minutter senere.........
Med den reaktion overfor mennesker, så er det vist udelukket at nogen kan lokke den til sig. Forhåbentlig lykkes det for nogen at lukke den inde i en indhegning eller en stald.

Jeg er ikke i tvivl om, at Anti ville blive ligesådan, hvis hun smuttede fra os. Hun er fint i stand til at fange smådyr, så hun ville sikkert ikke engang blive tynd. Chavez derimod ville straks finde nogle mennesker, der kunne nusse ham. Han skal være meget heldig, hvis han fanger noget, der kan spises.

Sne, Sne, Sne (lidt forsinket)

I slutningen af sidset uge var der endelig faldet sne i vores del af Danmark. Jeg synes sne er enormt hyggeligt, så jeg havde ventet med længsel på det og følt mig snydt hver gang der faldt sne på Fyn eller i Nordjylland.

Hundene elsker også sne, så da jeg kom tidligt hjem fra arbejde, tog jeg hunde og kamera med over på marken.

Jeg forsøgte at få hundene til at stå stille, så jeg kunne få nogle rigtig gode vinterbilleder af dem, men de var ikke særlig samarbejdsvillige. Enten gik de bare, eller også stak de næsen i jorden.

Det lykkedes mig at få et enkelt godt billede af Anti. Med sne i hele hovedet :-)

Nyt liv i stalden

Jeg var regnet en masse på hvornår fårene ville læmme ud fra det tidspunkt, hvor vædderen lukkede sig selv ind til dem.
Alle beregninger pegede på midt i næste uge, så jeg havde advaret mine kolleger om, at jeg nok ville komme til at arbejde hjemmefra nogle dage og eventuelt ville afspadsere nogle timer, hvis der var mulighed for det.
Sådan syntes fårene bare ikke det skulle være. I hvert fald ikke dem allesammen.

Lørdag morgen stod jeg forholdsvis tidligt op, fordi Arne skulle være hjælper til en DcH Vejle agilitykonkurrence i Egtved. Jeg skulle jo selv på udstilling med Chavez, men der er kun godt en halv times kørsel til Fredericia og vi var ikke blandt de første racer, så jeg skulle først være der ved 11-tiden.
Da jeg kom i stalden fik jeg en overraskelse. Der lå to små lam i den store boks (hvor alle de drægtige får gik). Det ene lam (et gimmerlam) var frisk og på benene. Det andet var ikke helt så stort og virkede lidt sløjt, så jeg tørrede det godt med noget halm og gav det noget sukkervand. Det satte gang i ham (det var et vædderlam), så indenfor kort tid havde begge lam fået noget at drikke og var i fuldt vigør. Moderfåret (som ikke har haft lam før) var mest glad for det største af lammene og afviste det lille lam et stykke tid, men det lykkedes til sidst at få hende til at slikke ham og acceptere, at han også skulle have noget at drikke.

Lørdag aften læmmede det næste af vores får. Hun fik 2 vædderlam og de var begge to store og fine. Desværre havde fåret voldsomt meget mælk og dermed et meget ømt yver, så hun var ikke spor glad for at lade lammene rode rundt efter patterne. Når de forsøgte, flyttede hun sig eller sparkede efter dem. Det betød, at jeg måtte hjælpe lammene til at få lov til at die ca. hver tredie time, så det har været et hårdt 1½ døgn. Det har heldigvis hjulpet at lammene har taget det værste af trykket, så nu accepterer hun, at de dier og jeg kan tage på arbejde med god samvittighed.

Indtil videre ser statestikken for årets lam rigtig fin ud. To levende lam per får.
Nu er det kun de to gamle får, der mangler at få lam, og de skulle helst kunne klare det hele selv. De har haft lam 3 gange tidligere begge to, så de er nogle erfarne gamle damer :-)

Det lykkedes!!!!!

Der går lige nogle måneder inden det bliver officielt, men i dag fik Chavez sit 5 CACIB (fordelt på 3 lande og opnået i en periode på mere end et år) så han kan fremover tituleres:

DKCH, SCH, INTCH Langhoff´s Chavez Owiesøn.

På dagens udstilling i Fredericia var der kun 4 buhunde, fordelt på 2 champion hanhunde, en mellemklasse tæve og en åben klasse tæve.
Chavez vandt over Gimli, Runa vandt over Gaia og i konkurrencen om Bedst i Racen valgte dommeren at lade Runa vinde over Chavez.
Både Runa og Chavez fik CACIB, og Runa fik også en certifikat, men da hun allerede har 2 og ikke er gammel nok til at blive Champion, kan hun ikke bruge ekstra certifikater til noget.

Nu skal vi helt sikkert have Champagne med til udstillingen i Hårlev. Hvis Chavez ikke bliver klubchampion der, så kan vi altid bruge den til at fejre, at han er blevet Internation Champion:-)

At det skulle overgå mig......

Jeg har vasket en buhund ........ MED SÆBE.........

Jeg er meget flov over det. Jeg troede ikke, jeg nogensinde ville gøre sådan noget igen. Det var noget, der hørte til mine unge år (OK, så yngre da), hvor jeg var helt ny buhundeejer og lod mig forlede til at tro, at alle hunde skulle vaskes inden en udstilling.
Siden da er jeg blevet meget klogere og Anti har aldrig i sit liv været vasket. Buhundenes pels er jo selvrensende, så selv når de har været ude og grave efter mus og muldvarper, så skal de bare ligge og tørre en times tid, så er de rene igen og skidtet kan fejes op.

Så jeg må hellere komme i gang med undskyldningerne.........
Det var Chavez, det gik ud over.
Han har nu lugtet af sure tæer, opkast, beskidt hund mm. i et par måneder og vi har simpelthen ikke kunnet finde ud af hvad det skyldtes.

Lige da det startede troede jeg, det var et af tæpperne, der var blevet beskidt, så jeg vaskede alle hundetæpperne og lå på alle fire og skrubbede tæpperne i stuen. Det hjalp ingenting.

Så satsede vi på, at de ugentlig ture til hundesvømmehallen ville gøre en forskel. Der bliver han skyllet både før svømningen og efter svømningen. Det fjernede lugten i nogle timer hver gang, men allerede morgenen efter begyndte lugten at komme tilbage......

Så skiftede vi foder fra tørkost tilbage til BARF, som han tidligere har fungeret fint på. Det gjorde heller ingen forskel på lugten.

Altså måtte jeg bide i det sure æble og tage ham til dyrlæge for at få ham tjekket. Det eneste de kunne finde var lidt skidt i analkirtlerne, som de fik gjort noget ved. Det er nu over 2 uger siden og han lugter stadigvæk.

Om to dage skal vi på udstilling og Chavez har en chance for at blive International Champion.
Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at møde op med en buhund, der lugter som en langhåret uvasket kennel-hund. Så jeg valgte at rode hundeskabet igennem for at finde noget ældgammelt hundeshampoo (jeg vistnok har vundet i noget amerikansk lotteri på et tidspunkt) og vaskede altså Chavez.

Sådan en buhunde-ejer er jeg altså blevet.........