Super hundeførere

Jeg må simpelthen være den heldigste hundetræner i Danmark.
Jeg har fået æren af, at undervise de sødeste og dygtigste hundeførere overhovedet. Ikke nok med, at de gør mig stolt, når de deltager i konkurrencer rundt omkring i vores område og opnår fine resultater. Næh, de sender også søde julehilsner med dejlige billeder af deres hunde og i dag dukkede der minsandten en mand fra en blomsterhandler op med en blomst til mig fra en af hundeførerne (og hendes hund).
Et eller andet tyder på, at de ikke er helt utilfredste med træningen. Så jeg må vist hellere tage mig sammen i det nye år og gøre lidt mere ud af forberedelsen........ Det har været lidt sløjt her i efteråret, hvor det har været koldt, regnende og mørkt om onsdagen. Der har jeg godt nok haft svært ved at finde de positive humør frem hver gang. Men det hjælper nu altid at møde nogle skøre hunde og deres dejlige ejere :-)

Til dem, der læser min blog vil jeg godt sige tak for et dejligt træningsår, og jeg håber, vi ses igen i januar 2010 til en ny sæson, hvor vi skal have endnu flere hunde med ud til konkurrencer.

Tesla´s første jul

Så har Tesla oplevet sin første juleaften og jeg tror bestemt ikke hun blev skuffet. I år skulle vi fejre jul hos min mor sammen med mine søskende. Ialt 6 voksne, min 6 uger gamle nevø Christopher, to voksne buhunde, en voksen islandsk fårehund og så Tesla. Vi var lidt bekymrede for hvordan det skulle gå, så vi valgte at køre ud til min mor lillejuleaften, så Tesla kunne møde min mors buhund Luna og blive tryg ved huset og haven. Tilfældigvis var min søster og hendes familie også derude da vi kom, så Tesla fik mulighed for at hilse på alle, bortset fra min bror. Vi ville gerne have hende til at møde de to andre hunde stille og roligt, men sådan er Luna jo altså ikke, og Bliki kunne heller ikke se nogen grund til at blive siddende og kigge på, så de kom begge to farende for at hilse på os, og Tesla forsvandt ind under en sofa......

Vi lod hende få lidt tid og i løbet af ganske kort tid var hun kommet frem igen og havde gjort sig gode venner med alle. Endnu engang blev vi meget imponerede over hendes evne til at ryste angst og dårlige oplevelser af sig og komme videre. Hun forsøgte endda at få de voksne hunde til at lege, men det havde hun nu ikke ret meget held med. Vi blev ikke nødt til at tørre op en eneste gang, for vi viste Tesla hvor havedøren var, og lod hende komme ud og ind et par gange og derefter gik hun selv hen til døren, når hun gerne ville ud. Det var ikke altid hun ville ud for at lave noget, men indtil videre skal hun bare have en ide om, at hun kan komme ud, når hun vil. Uanset hvor vi er. Vi har ikke helt undgået uheld, men det er kun blevet til 4 uheld på 6 dage, så der må være noget rigtigt i det vi gør.

Selve juleaften gik rigtig godt. Tesla hyggede sig med at gnave i juletræet (der var ikke noget pynt på de nederste grene) og forsøgte at hive tråde og hår ud af de tæpper min mor har på trægulvet. Hun var dog ikke værre end at en høj lyd eller noget legetøj kunne aflede hende. Da gaverne kom under træet var alle 4 hunde fuldstændig umulige. Det er helt selvforskyldt, for de voksne hunde kan huske, at der ligger gaver med godbidder til dem under træet. Og nysgerrige Tesla kunne også godt lugte, at der var spændende dufte i luften. Vi var flere gange ved at falde over hunde, mens vi gik rundt om juletræet og sang julesalmer, men det lykkedes os at få hundene til at vente med at finde gaver til vi var færdige. Så gik det ellers også løs. Der var 2 gaver med tøjdyr og godbidder til hver hund, og specielt Luna kunne slet ikke få stoppet med at finde gaver. Vi fik fordelt bamser og tyggeben mm, og så var der ro til at vi andre kunne få vores gaver.

Her er Tesla med hendes og Anti´s ikke-spiselige julegaver. De spiselige er forlængst væk.......

Læg mærke til at begge hendes ører står op nu :-)

Tesla´s første dage i Gammelby

Vi havde planlagt at Tesla skulle have en dag alene sammen med os inden Anti kom hjem. Det viste sig, at være en rigtig god ide. Tesla nåede at blive helt tryg ved os og den del af huset og haven, som hun havde adgang til. Sjovt nok så var hun nærmest renlig fra den første dag. Hun forbandt helt klart sneen med et sted, hvor man godt må besørge. Så indtil videre har hun kun haft 2 uheld indenfor. Resten er foregået i sne.

I løbet af dagen kom den ene af vores naboer på besøg sammen med sin datter (ca. 1 år gammel). Tesla blev lidt bange for det lille menneske indtil hun opdagede, at sådan en bevæger sig rundt på alle fire ligesom hun selv gør. Så syntes hun, at det var alletiders legekammerat og gjorde alt for at komme til at tumle med hende og bide i hendes ører og næse. Forståeligt nok syntes pigen ikke, at det var nogen særlig sjov leg, så vi måtte have en hånd imellem dem, så hun ikke kom til skade. Jeg syntes det var super positivt at Tesla har det så godt med små børn. Vi har jo to i familien, som hun vil komme til at se regelmæssigt.

Anti blev bragt hjem af den familie, der havde passet hende siden fredag, og Tesla blev voldsomt forskrækket, da Anti kom ind ad døren, så hun hylede op og forsvandt ind bag sofaen. Hun syntes heldigvis, at pigerne var sjove at lege med, så hun tonsede rundt i sneen sammen med dem. De blev også bidt og slikket lidt i ørerne og næsen, men er så store at de kan holde til det og selv styre hende. Endnu en positiv oplevelse for Tesla. Vi forsøger så vidt muligt kun at give hende positive oplevelser, men det er umuligt at undgå at hun får nogle forskækkelser. Fx. da hun var ude i haven og noget sne på taget pludselig gled ned. Der løb hun hylende ind bag sofaen og skulle lige bruge tid til at sunde sig inden hun igen gik ud og legede i sneen.

Da vi havde sovet en nat med begge buhunde i sengen var Tesla da også klar til at blive gode venner med Anti så i løbet af tirsdag kom hun tættere og tættere på hende og løb til sidst efter hende hele tiden for ikke at gå glip af noget. Hun kunne godt nok ikke følge med i sneen, men gjorde hvad hun kunne for det :-). Anti har egentlig taget rigtig godt imod Tesla, men der er lige det lille problem at Anti gør meget og det har Tesla´s mor Siri åbenbart ikke gjort. I hvert fald bliver Tesla voldsomt forskrækket, når Anti gør. Uanset om det er fordi posten kommer eller om det er for at få Tesla til at lege. Så indtil videre har de ikke kunnet finde ud af at lege med hinanden. Det skal nu nok komme.

I mellemtiden er Harley og Tesla blevet rigtig gode legekammerater. Harley er en rigtig bølle overfor alle os andre, men han er åbenbart ikke så hård ved Tesla. Han slår hende godt nok med poterne, men hun piver ikke, når han rammer, så vi er overbeviste om, at han ikke har kløerne ude. Det har gjort Tesla mere og mere modig, så hun overfalder ham og tumler rundt med ham på gulvet. En fin leg som gør dem begge to trætte :-)

Vi andre leger selvfølgelig også meget med hende. Jeg prøver at vænne hende til at lege med forskellige typer legetøj. Bolde, trækketov, bamser osv. Det går rigtig fint. Tesla synes det er vældig skægt at fange boldene når de triller hen ad gulvet, og hun vil også meget gerne trække i bamserne. Trækketovet synes hun er lidt kedeligt, men det skal nok komme, når hun får sine blivende tænder om et par måneder. Når hun har vundet eller fanget legetøjet, bærer hun det ind på tæppet i kontoret, hvor vi så tager det og fjerner det så Anti ikke får fat i det. Hun er nemlig ikke så god til at dele.......

Til Norge efter Tesla

Så har vi været en tur i Norge efter vores nye familiemedlem. Hun hedder Turbo Tesla og er en 9 uger gammel sort buhundehvalp.

Den her gang besluttede vi os til at flyve og køre med tog. Dels fordi køreturen hjem med Anti ikke var særlig sjov (Anti blev køresyg og var bange for bilen i lang tid bagefter) og fordi vi ikke selv var så glade for at skulle køre på Norge´s snefyldte veje.

Desværre kunne det ikke lade sig gøre at flyve direkte fra Billund til Oslo om lørdagen, og Arne havde ingen ferie at bruge af, så vi måtte en tur til Kastrup. Det var planen at vi skulle køre i bil til København, fordi der ikke kørte tog fra Vejle tidligt nok til, at vi kunne nå vores fly, men i sidste øjeblik fandt Arne ud af, at der var tog fra Fredericia kl. 5 om morgenen om lørdagen. Så vi stod op kl. 3, kørte til Fredericia i bil, kørte med tog til Kastrup, fløj til Oslo, kørte med tog til Moelv, kørte med taxi til Lillehammer (på grund af problemer med toget) og det sidste stykke vej til Vestra Gausdal foregik i bil da vi blev hentet af Tesla´s opdrættere på stationen. Vi kørte hjemmefra kl. 4 og var fremme hos opdrætterne ca. 12 timer senere.

Vi blev mødt af 4 pragtfulde hvalpe (de andre 3 var blevet hentet) og en dejlig kælen og legesyg buhundetæve, som tog sig enormt godt af sine hvalpe. Hvalpene havde fri adgang til stue, køkken og forgang. De havde fået lov til at være en del af familien og indgå i dagligdagen og var fuldstændig trygge ved alt hvad der skete omkring dem. De var tydeligt glade for mennesker, så når vi satte os på gulvet blev vi overfaldet af mindst 2 hvalpe. En meget positiv oplevelse. Der var stadigvæk 2 tæver, men opdrætteren havde i samråd med en anden norsk buhundeopdrætter valgt Tesla for os. Det er jeg glad for. Når vi var der så kort tid, så var det svært at vurdere hvilken af tæverne der ville passe bedst til os. Umiddelbart virkede den anden tæve, Sara, mere livlig og legesyg end Tesla, men det var ikke det billede opdrætteren havde af de to og hun har trods alt kigget mere på dem. Efter at have iagtaget Tesla´s aktivitetsniveau i 2 døgn nu, er jeg helt sikker på, at hun er aktiv nok til os :-)

Turen hjem søndag foregik så med bil til Lillehammer, hvor Tesla og Stratos (en af hendes brødre) holdt koncert hele vejen (ca. 30 minutter). De skiftedes til at synge solo (hvor Tesla imiterede en måge noget af tiden) og sang også lidt samtidig. Vi begyndte at blive en smule nervøse for flyveturen.......

Stratos skulle flyve til Bergen, så hvalpene havde hinanden i toget til Oslo og i den tid vi ventede i lufthaven. Det gav dem lidt tryghed og en masse opmærksomhed fra forbipasserede. De blev nusset af rigtig mange mennesker i forskellige aldre og vi fik en mulighed for at iagtage dem. De havde det rigtig fint med at snakke med fremmede og elskede de børn der kom forbi. Det må vi håbe, at vi kan holde ved lige hos Tesla.

Vi havde medbragt køkkenrulle og lorteposer, men fik kun brug for dem en enkelt gang i toget mod Oslo. Derfra besluttede Tesla sig for at vise at hun godt kunne holde sig. Så trods adskillige forsøg på at få hende til at tisse, skete det først 8 timer senere, da vi stod af toget i Fredericia og hun fik øje på sneen. I flyet klagede hun lidt over at skulle sidde i en taske, men stewardesserne var søde så vi fik lov til at tage hende op mens vi var i luften. I toget fra Kastrup til Fredericia sov hun under bordet eller sædet hele vejen. Til stor irritation for de børn der sad omkring os. De ville gerne have leget med hende, men fik ikke lov til at vække hende, når hun nu var så træt. Jeg tror, det var alle de nye indtryk, der skulle have lov til at fæstne sig, for hun har ikke sovet så meget siden (bortset fra om natten).

Det var i det hele taget en meget positiv tur hjem, så det kan klart anbefales at flyve og køre i tog når man henter hvalp i Norge. Det vil vi i hvert fald gøre igen, hvis vi skulle finde på at hente en mere deroppe fra om (forhåbentlig) mange år.

Årets sidste konkurrence

Igen i år afholdt Ribe Hundevenner en rally konkurrence i december måned. Det er tredie år i træk de gør det. Første år var vi dernede med både Anti og Chavez. Det var den første konkurrence Chavez var med til og han bestod heldigvis. Desværre blev der skudt mens Anti sad i bilen og ventede, så jeg blev nødt til at trække hende fra konkurrencen. Hun er desværre meget lang tid om at afreagere på skud, og jeg skulle have snoren af hende, hvilket bare resulterede i, at hun løb ud for at gemme sig i bilen.
På grund af den oplevelse lod jeg være med at deltage sidste år og havde egentlig heller ikke planlagt at tage derned i år. Men så var det jo at Trine dømte ved vores klubmesterskab og hun skulle også dømme i Ribe, og pludselig var der 5 af "mine" hundeførere, der gerne ville derned. Ok indrømmet, jeg gjorde, hvad jeg kunne for at overtale dem, da jeg så, hvor dygtige de var til prøven :-)
Jeg gør hvad jeg kan for at tage med første gang "mine" rally hunde skal til prøve, så jeg aflyste rally-træningen og besluttede mig til at melde Anti til prøven. Hvis jeg alligevel skulle sidde en hel dag og fryse i en ridehal, så kunne jeg lige så godt gøre endnu et forsøg på at opnå de forjættede 95 point. :-) Arne valgte at blive hjemme i varmen, men med 8 DcH Vejle medlemmer i Ribe, så skulle jeg nok også kunne finde nogen at snakke med. Det er lang tid siden vi har været så mange afsted til en Rally konkurrence, så jeg nød det virkelig.
Resultatmæssigt blev det også en god dag. Alle 8 DcH Vejle hunde bestod deres klasser. Jeg havde desværre ikke noget at skrive med, og jeg kan ikke huske, hvor mange point de forskellige hunde fik, men der var da i hvert fald en placering som nummer to med 98 point i begynderklassen til en Vejle-hund.
Jeg tog Anti med ind i hallen inden de første hunde gik på banen, da jeg ved, at hun altid melder sin ankomst højlydt, når hun kommer til et sted med mange hunde. Hun fik hilst på sin gode ven Poma (Rhodesian Ridgeback) og så også en masse andre hunde hun kendte i forvejen, så hun var helt tryg ved stedet og faldt hurtigt til ro. På et tidspunkt gik jeg ud for at lufte hende, og så var der lige et fjols der skulle affyre to hurtige raketter. Uha, hvor jeg bandede, da Anti straks vendte rundt og trak mig tilbage til hallen, uden at overveje om hun trængte til at tisse. Jeg var sikker på, at løbet var kørt og at jeg ville blive nødt til at trække hende igen. Men sådan gik det heldigvis ikke. Anti sundede sig lidt inde i hallen og fik godbidder hos dem hun søgte tilflugt hos, og efter bare 10 minutter var hun klar til at lave noget. Efter den oplevelse blev jeg enig med mig selv om, at hun godt måtte tisse i sandet inde i hallen. Hellere det end at hun blev bange igen. Opvarmningen gik supergodt. Anti var helt på og jeg var helt afslappet og slet ikke nervøs. Men lige så snart jeg gik ind på banen og tog snoren af, så tabte Anti fuldstændig pusten. Hun hang fra starten, snusede til en kegle i den første øvelse og uanset hvad jeg gjorde, så kunne jeg ikke få hende til at følge ordentligt med. Vi blev heldigvis ikke nødt til at lave nogen øvelser om, men der skulle lidt ekstra kommandoer til. Jeg var faktisk ret skuffet, da vi kom ud, men efter ærespladsen (sit ved siden af) var det overstået og så skulle vi bare have vores resultatbog og hjem i varmen. Så kom chokket. Jeg havde forventet at få et sted mellem 80 og 85 point, men Trine blev ved med at kalde andre hunde frem indtil hun nåede frem til dagens nummer 2. Så blev vi kaldt frem og fik resultatet. 96 point og dermed vores første pind til Rally championatet. Jubiiiiiiiiiii.

Tiden flyver

Jeg opdagede lige, at jeg ikke har skrevet i bloggen siden den 22. november. Jeg havde slet ikke fornemmelse af at det var så lang tid siden. Tiden går alt for hurtigt lige i øjeblikket.
Siden da har jeg brugt en del timer på at kigge på min lille nevø Christopher. Han er nu næsten en måned gammel og selvfølgelig den sødeste og kønneste baby der findes. Når vi nu ikke selv har/får børn, så er det godt, at vores søskende kan give os en grund til at komme i BR og købe gaver. Ikke at det er en fornøjelse at komme i BR i december måned......... Forhåbentlig er der ikke så mange mennesker den dag vi tager os sammen til at holde en fridag og få købt julegaver. Vi er slet ikke kommet igang med det endnu.
Julepynt er der heller ikke så meget af hjemme hos os. Jeg har fået sat nogle enkelte Trip-Trap (Klarborg) nisser op, men jeg har ikke engang fået købt julestjerner til vinduerne endnu. Det må jeg hellere få gjort noget ved her i weekenden.

På hundefronten har Anti været til sin første lydighedsprøve i klasse 3. Hun klarede sig faktisk rigtig fint i forhold til hvor meget vi har trænet, men det blev kun til 191 point ud af 280 og dermed en 3. præmie. Vejret var ikke med os, det regnede hele dagen og både Arne og jeg var i forvejen syge, så det var nok ikke den bedste ide at sidde udenfor i et telt og fryse en hel dag. Det gav lige en uge mere med hoste...... Jeg ville ellers have hævdet, at Anti var ligeglad med vejret, men det viste sig at hun blev træt af at få våd bagdel, så mange af pointene mistede vi på grund af, at hun ikke ville sætte sig på plads i slutningen af de sidste øvelser. Vi mistede også 20 point på fællesdæk, hvor hun valgte at rejse sig efter bare et enkelt minut og gik ud for at finde mig efter 2 minutter. Alligevel var jeg godt tilfreds da vi kom hjem. Vi havde kun fået et enkelt 0 og de delmomenter vi skal træne er "Bliv liggende - med skjult fører", "Sit foran" (hvor Anti skal sidde tættere på mig) og "Plads fra sit foran" (hvor Anti skal være helt sikker på hvad jeg mener og gøre det som refleks i stedet for at overveje om hun kan slippe for det). De andre øvelser skal "bare" holdes ved lige og komme til at sidde endnu bedre på rygraden af Anti.
Den store overraskelse ved prøven i Brørup var at eliteklassen blev vundet af en samojede og at den fik 1. præmie. Super godt gået af Lise og Herbie. Vi var meget stolte af at dele telt med dem :-)

Sidste weekend var det så tid til årets juleudstilling i Spidshundeklubben. Tidligere år har der været rigtig mange buhunde, så jeg glædede mig og meldte Anti til, bare for hyggens skyld. Desværre kom der kun 9 buhunde i år. Æv, æv, æv....... Der var ingen hanhunde, som kunne få certifikat og dommeren kunne hverken lide buhunde-babyen eller tæverne i unghunde og åben klasse, så der blev slet ikke uddelt certifikater. Når man tænker på at tæverne var meget forskellige og alle 3 har fået et certifikat tidligere, så må dommeren have været meget kritisk. Men jeg var nu godt nok tilfreds med hans bedømmelse af Anti. Kritikken var fin og det eneste han ikke kunne lide var hendes ører og bevægelser. Personligt mener jeg ikke der er noget som helst galt med Anti´s ører, men hendes bevægelser er absolut ikke gode, så jeg forstår godt at hun måtte "nøjes" med en Very Good. Vi fik en hyggelig dag ud af det, selvom cafeteriet var ved at ødelægge den gode stemning og vi planlægger at spise i Føtex til næste år ;-).

Store øjenlysningsdag

For et par måneder siden blev der efterlyst buhunde, som ville deltage i et forskningsprojekt for at finde generne for øjensygdomme hos racen. Der skulle findes mindst 30 buhunde i hhv. Danmark, Norge og Sverige. I Danmark tog de fleste opdrættere godt imod chancen for at gøre racen sundere, og valgte at deltage med egne hunde plus finde hunde af eget opdræt, som kunne deltage. Ialt dukkede 31 buhunde op til øjenlysning og blodprøvetagning i Hobro. Vi deltog selvfølgelig også med Anti.

Det var skønt at se så mange buhunde. Hver gang der kom en ny buhund ude på parkeringspladsen kunne vi begynde at gætte på, hvad det var for en hund, indtil opdrætteren kunne genkende ejerne. Der var mange, som fik set søskende til deres egen buhund, eller fik set forældrene (igen), og der blev snakket og sammenlignet hunde til den helt store guldmedalje.
For os var den helt store oplevelse at se Anti´s kusine Cascilius Dina Darling fra Vordingborg. Der var kun de 2 sorte buhunde og de var meget forskellige, både af størrelse, udseende og temperament.

Øjenlysningsresultaterne på dagen var meget nedslående. Vi vidste selvfølgelig godt, at der ville blive fundet buhundekatarakt hos cirka 50 % af hundene. Så det var ikke nogen overraskelse, at 15 ud af 31 hunde havde buhundkatarakt. Vi forventede også, at der ville blive fundet katarakt hos nogle af hundene. Specielt fordi vi vidste, at to kuldsøskende havde fået det konstateret tidligere og deres far + 2 andre søskende deltog denne gang. Men desværre blev der også fundet katarakt hos en helt ung hanhund efter to forældre, som var øjenlyst fri før parringen, og ved 2 hunde blev der blev fundet en ny type katarakt, som øjendyrlægen ellers kun har set hos Flatcoated Retrievere.
Da resultatet blev gjort op var der kun 10 buhunde, som var helt fri, og mindst 3 af dem er så unge, at de kan nå at udvikle katarakt eller buhundekatarakt indenfor de næste 3-4 år. Set med forskningsøjne må det være dejligt, at der var eksempler på forskellige typer sygdomme, men set som opdrætter og buhundeelsker, var det en trist oplevelse. Når det ser så skidt ud bliver det meget svært at slippe helt af med øjensygdomme og samtidig bevare genvariationen i racen. Men det hjælper forhåbentlig på det, at vi snart får en DNA test, så vi kan bruge bærere i avl (parret med raske hunde selvfølgelig).

Anti´s resultat var buhundekatarakt og heldigvis ikke andet end det.

Hundesvømning

Så blev den nye hundesvømmehal endelig færdig nok til at vi kunne tage den i brug.
Den åbnede i lørdags og vi sørgede straks for at få en tid tirsdag aften. Bygningen omkring svømmebassinet er ikke helt færdig endnu, og der mangler også nogle detaljer indenfor, men de vigtigste ting er på plads. Selve bassinet er blevet både længere og dybere, samtidig med at det er blevet sænket, så man bedre kan nå sin hund, hvis den ikke lige vender på kommandoen eller hvis den skal have hjælp til at lære at svømme rigtigt.

Det sidste behøvede Anti absolut ikke. Hun kunne godt kende en hundesvømmehal, så allerede mens jeg gjorde klar til at gå derind, begyndte hun at pive og gø af utålmodighed. Hun var meget hurtigt i vandet og så ud til at nyde det. Det samme må man sige om hendes buhunde kammerat, som tydeligvis også havde savnet at svømme. Han var næsten ikke til at holde oppe af vandet. Hvis han havde fået lov, så havde han hentet badedyr uafbrudt i en time. Sikken kondition den hund må have. Anti blev ret hurtigt træt, så hendes kondition er åbenbart ikke så god. Det skal en ugentlig svømmetur nu nok få gjort noget ved.

Efter svømningen hyggede vi os med kaffe, kage og chokolade mens vi kiggede på en dobermann hvalp der skulle lære at svømme og to newfoundlændere, der holdt formen ved lige.
Uha hvor er det bare dejligt at komme igang igen. Det er altså en skøn beskæftigelse på kolde og mørke vinteraftener og så er det endda billigt lige nu. Der er tilbud på 10-turs kort. Se mere på www.dortheasminde.dk. Det kan klart anbefales.

Klubmesterskab

Så fik vi afholdt årets DcH Vejle Klubmesterskab i Rally Lydighed.
Der var desværre ikke så mange tilmeldte som til vores prøve 2, og da fire af de tilmeldte hunde valgte at blive væk, endte vi med kun at have 11 hunde til bedømmelse. 10 i begynderklassen og Anti i ekspertklassen. Så er det jo nemt nok at blive Klubmester..........

Anti gjorde det faktisk rigtig fint. Vi havde fået Trine Dyrgaard til at komme og dømme os, så bedømmelsen var lige så hård som til en officiel konkurrence, og banerne var også lige så svære som til "rigtige" konkurrencer. Trine havde lavet et par fælder lige omkring fristende ottetal. Først skulle Anti løbe forbi en madskål for at springe, og senere på banen skulle vi lave "Stop-Hund ind foran-Hund venstre rundt-Stop" lige foran en madskål. Springet klarede Anti fint. Hun ænsede overhovedet ikke madskålen. Men da hun sad på plads og blev bedt om at gå ind foran, misforstod hun mit signal (med vilje), så hun kunne gå hen og snuse til madskålen. Det kostede et par point. Jeg fik også lavet rod i en øvelse, så jeg blev nødt til at lave den om, så vi endte med at få de sædvanlige 93 point.

I begynderklassen var der meget mere kamp om placeringerne. Alle hundene var superdygtige. Nogle var endda dygtigere end jeg nogensinde har set dem til træning. Hundeførerne til gengæld...........Pyha, der er noget at arbejde med..........
Resultatet blev at klubmesteren blev en Parson Russell Terrier, skarpt efterfulgt af en Finsk Lapphund. Jeg kan ikke lige huske om det var en gravhund eller en blanding der kom på trediepladsen. De havde begge to 96 point, så det blev afgjort på tid. Det laveste antal point i klassen var 84 og det var udelukkende pga en hundefører, der ikke kunne huske forskel på højre og venstre. Jeg er superstolt af alle "mine" hunde og hundeførere lige nu. Hold k.... hvor var de bare gode. Nu skal jeg bare have dem overtalt til at gå ud og gøre det lige så godt på udebane.
Der kommer en konkurrence i Ribe den 13. december og det lød som om der var flere som havde lyst til at tage afsted. Jeg kom da i hvert fald af med 4 resultatbøger. Så nu melder jeg nok Anti til, så jeg kan komme med derned og støtte dem, der er afsted for første gang. Jeg glæder mig allerede :-)

Buhund søger nyt hjem

Jeg har fået en henvendelse fra en trist buhundeejer, som desværre ikke kan beholde sin buhund på grund af sygdom.

Det drejer sig om en hanhund på et halvt år. Hans DKK nummer er 09478/2009.
Han er en typisk ung buhund. Glad, kærlig og fuld af energi. Han er ikke så god til indkald, men går pænt i snor og har gået til hvalpetræning.

Silas bor i Odense.
Forhåbentlig er der nogen, der kunne tænke sig at hjælpe ham.

Hvis det er noget for dig eller nogen du kender, så skriv eller ring til mig og få telefonnummeret til Silas´s ejer.

Mit nummer er 75881939 eller mobil 51902036.
Email adressen er susanne@sveske.dk

Nyt badeværelse

Jubiii. Nu er VVS-erne gået i gang med at lave vores nye badeværelse. De startede tirsdag morgen, og jeg valgte at arbejde hjemmefra, da Anti bestemt ikke kan lide håndværkere. Efter vores store ombygning af første salen for 3 år siden har hun kunnet spotte en håndværker på lang afstand og hun gør alt hvad hun kan for at de ikke tør komme ind i huset. Hun kan lyde rigtig gal når de banker på døren :-)
Det er dog ikke værre end at hun falder lynhurtigt ned igen og lader sig nusse, hvis de har lidt forstand på hunde og takler hende rigtigt. Den ene af VVS-erne har selv en lidt nervøs hund derhjemme, så han satte sig ned og blev lynhurtigt gode venner med Anti. Resten af dagen kunne han få lov til at bevæge sig rundt i hele huset uden at hun reagerede. Den anden VVS-mand blev hun ved med at knurre af hver gang han kom ind ad døren, men hun blev pænt liggende på sofaen i kontoret, så jeg tror ikke han opdagede det. I løbet af dagen endte hun da også med at lægge sig til at sove på trods af larmen ovenpå, og uden at søge ind under skrivebordet på noget tidspunkt, så hun er tydeligvis blevet bedre til at håndtere ombygning.

Det er selvfølgelig vores egen skyld, at hun har det så dårligt med håndværkere. Da vi fik lavet første salen var det nogle af vores naboer, der stod for det praktiske arbejde. Da de begge to havde hunde derhjemme, troede vi naivt, at de nok skulle behandle hende ordentligt, så de fik en nøgle og kunne selv komme og gå uden at vi var hjemme. I starten kunne vi se, at Anti havde det fint nok med dem, når vi kom hjem, men på et tidspunkt begyndte hun at løbe ud og gø voldsomt af dem, når vi var der til at støtte hende. I stedet for at holde sig gode venner med hende, så opdagede jeg til min skræk, at den ene tømrer sparkede ud efter hende, når hun kom tæt på. Jeg tog en forsigtig snak med tømrerne og fik at vide, at de overhovedet ikke så hende længere. Hun lå under skrivebordet i kontoret fra de kom og til vi kom hjem fra arbejde......... Jeg kan ikke tro andet end at hun er blevet ramt på et tidspunkt eller i hvert fald er blevet skræmt så meget, at hun valgte at finde et trygt sted at opholde sig, når vi ikke var der til at passe på hende.

Jeg har stadigvæk hverken tilgivet mig selv eller tømrerne for det, men det ser da heldigvis ud til, at Anti giver hver enkelt håndværker en chance for at vise, at de ikke er onde ved hende. Så vi skal bare have hundevenlige håndværkere til at arbejde for os fremover eller være hjemme når de kommer. Den lektie fik vi så lært.......

Facebook

Jeg kan lige så godt indrømme det. Der skal jo nok være nogen der opdager det......
Jeg har oprettet en profil på facebook.......

Nu har jeg de sidste 2 år rakket ned på facebook hver gang jeg har fået chancen, og jeg har slettet alle de emails, jeg har fået med invitationer. Efter min mening er det meget bedre at mødes med mennesker i den virkelige verden i stedet for at "gemme sig" bag en computer. Specielt al snakken om antallet af "venner" på facebook har været med til, at jeg i hvert fald ikke ville være med til det "pjat". Jeg vil hellere have 10 gode venner, som jeg kan mødes med privat et par gange om året end 5000 venner, som jeg ikke vil kunne genkende, hvis jeg møder dem på gågaden i Vejle.

Men jeg må jo erkende, at der også kan være gode ting ved Facebook. Jeg har et par gange lånt min søsters login, og syntes det var sjovt at se, hvor mange af mine gamle klassekammerater jeg kunne finde derinde. Hvis jeg har lyst til at tage kontakt til nogen af dem igen, så er Facebook et rigtig godt redskab.

Jeg har også opdaget, at nogen vælger at lægge billeder fra arrangementer ind på Facebook i stedet for at dele dem med alle på de hjemmesider, hvor de egentlig burde ligge. Synd og skam, men det er den udvikling der er sket, og uanset hvor meget jeg protesterer, så vil jeg ikke kunne gøre noget ved det. Hvis jeg er interesseret i at vide hvad der foregår indenfor mine interesser, så må jeg bide i det sure æble.

Nu er profilen oprettet, så må jeg se om jeg kan finde noget fornuftigt at bruge den til :-)

Flere feriehunde

Vi har i løbet af 2009 haft mange forskellige hunde på besøg. I forrige uge havde vi en Dansk-Svenske Gårdhund boende i 5 dage. I den her weekend har vi besøg af en Norsk Buhund, mens hans familie er på en forlænget weekend nede i varmen.
Det sjove er at se Anti´s opførsel overfor feriegæsterne. Det er nemlig meget forskelligt, hvordan hun behandler de hunde, der er på besøg. Hun er selvfølgelig god til at omgås alle hunde, så vi har aldrig problemer med slagsmål, men der er stor forskel på, hvor meget hun har med de andre hunde at gøre. Når vi har passet ældre tæver, har hun holdt sig tæt på dem og har tydeligvis nydt at vise dem de gode steder at grave huller og hvad det er vigtigt at gø af. Hun har ikke forsøgt at styre, hvor de måtte være og hvor meget kontakt de måtte have med os. Så det har været meget fredeligt for os at passe voksne tæver.
Yngre tæver bliver til gengæld holdt i meget kort snor fra Anti´s side. Vi styrer det så hun ikke er for hård ved dem, men hun lægger sig tit i vejen for tæverne, så de ikke kan komme hen til os, og knurrer voldsomt af dem, hvis de forsøger at hoppe op i sofaen eller sengen. Udenfor gør hun alt hvad hun kan for at undgå at følges med dem. Pludselig går hun helt andre steder hen på marken end hun ellers gør, bare for at de ikke skal løbe med hende. Hun leger ikke med dem, og ignorerer dem fuldstændig, hvis de forsøger at lægge op til leg.
Hanhunde kan hun godt lide at lege med, hvis de bare ikke bliver for voldsomme. De må være over det hele og hun knurrer kun af dem, hvis de kommer for tæt på et ben eller noget andet spiseligt. Ellers nyder hun bare deres selskab.

For os har det være meget interessant at passe andre menneskers hunde. Det er så tydeligt, at vi lægger vægt på nogle andre ting ved vores hunde end andre hunde-ejere. Der er selvfølgelig enkelte hunde, som vi gerne ville have beholdt (søde buhundetæver selvfølgelig :-)), men i de fleste tilfælde ånder vi lettede op, når feriehunden bliver hentet. Det er specielt hårdt for os, når vi passer hunde, der ikke er vant til at måtte være i hele huset. De har slet ikke lært at lægge sig ned og slappe af i selskab med mennesker, så de er ved at give os stress, fordi de traver rundt hele tiden. Flere af hundene har holdt os vågne om natten, fordi de ikke er vant til at sove i samme rum som mennesker, og derfor ikke har kunnet falde til ro. Den nemme løsning er selvfølgelig at lukke dem i et andet rum for at få fred, men det kan jeg jo ikke få mig selv til at gøre. Hos os har vi hunde for at være sammen med dem. Det skal gæstehundene også have lov til.

Efterår

Så blev det endelig fredag. Jeg synes det har været en hård uge, nok mest på grund af vejret og mørket. Jeg egner mig altså ikke til efterår. Jeg har ingenting imod frost og sne, men regn og blæst kunne jeg godt undvære.
Specielt onsdag aften var vejret virkelig imod mig. Der fik vi denne vinters første slud og temperaturen nærmede sig frysepunktet samtidig med at det blæste en halv pelikan. Jeg har to Rally hold om onsdagen og to om søndagen , og jeg har været nødt til at aflyse søndagsholdene 2 gange i træk, så der skulle bare være træning. Snevejr eller ej. Det blev en kold omgang da jeg satte banerne op, så det passede mig udmærket, at der ikke kom flere kursister end, at jeg selv kunne træne med Anti og dermed få varmen. Agility holdet var aflyst pga. sygdom, så vi kunne træne på agilitybanen, hvor der er meget bedre lys end på den bane, hvor vi normalt træner. Det var en stor fordel, så det vil ikke gøre mig noget, hvis agilityholdet rykker indenfor og træner resten af vinteren. Hvis jeg havde kendskab til en hal i nærheden, så ville jeg nok også rykke rally holdene indenfor, men jeg har desværre ikke den slags kontakter. Så må de tyndhårede hunde bare klæde sig ordentligt på :-)

Videoklip

Ejeren af Siri (den tæve vi skal have en hvalp efter) har lagt nogle videoklip ud på youtube.

Det første klip viser Siri som leger med sne

http://www.youtube.com/watch?v=35jGFZF4KUg

Det andet klip viser Siri med sine 8 hvalpe.

http://www.youtube.com/watch?v=29ztCWV7iz8

Det ville selvfølgelig være sjovere, hvis vi kunne være der, men det er nu heller ikke så skidt med "levende" billeder.

Søndagstræning igen

Jeg er lidt stolt af, at det er lykkedes at træne DKK lydighed 2 timer 3 søndage i træk og at Anti stadigvæk er topmotiveret og bliver synligt bedre for hver gang. I søndags fik Anti og Shadow (vores Border Collie træningspartner) selskab af endnu en buhund til træningen. Det er enormt svært at finde seriøs DKK lydighedstræning, så vi er flere, der er villige til at køre langt for at komme til at træne med fremmede hunde og på fremmede træningspladser.


Jeg havde besluttet mig til kun at træne delmomenter, men kom nu alligevel til at træne nogle enkelte hele øvelser. Det er jo fristende at lave hele øvelsen færdig når det går godt, men jeg kom nu til at fortryde det et par gange, hvor Anti lavede første del af øvelsen perfekt og så lavede en fejl efterfølgende og dermed ikke fik sin belønning for den gode del. Dumme hundetræner!!!

Generelt gik det nu meget godt. Vi startede med en fællesdæk, hvor vi gemte os bag et springbræt. For en gangs skyld havde jeg husket stopuret, så jeg kunne tage tid på hvor længe jeg var væk, og det viste sig, at Anti kun var i stand til at blive liggende i 3 minutter. Om det skyldtes uroen med de andre 2 hunde eller om hun bare syntes at det var for lang tid, det ved jeg ikke, men jeg skal helt sikkert træne det noget mere. Det er så ærgelige point at miste på en øvelse, som burde være nem for hende. Sit øvelsen gik heller ikke helt. Anti lagde sig ned efter 57 sekunder........ Det var så tæt på, så det må være nemt at få det sidste på plads.


Fri ved fod var det bedste hun nogensinde har lavet. Jeg roste hende lavmældt 2 gange og så gik vi ellers hele programmet med samtlige vendinger, 2-skridtsøvelser og hastigheder. Jeg var slet ikke klar over, at hun kunne koncentrere sig så godt om det, så jeg var superstolt af hende.
Og så var det jo lige, at jeg opdagede noget rigtig godt. Min træningspartner havde skrevet reglerne ud, så vi kunne træne med de helt rigtige mål og tider. Jeg troede, at jeg kunne huske det hele, men ak nej, jeg kan lige så godt erkende det med det samme. Min hukommelse er altså ikke hvad den var for 20 år siden. Nu har jeg gået og troet, at Anti skulle lave stillingsskift på 20 meters afstand og så viser det sig, at det kun er 10 meter til konkurrencen :-). Det kan hun jo sagtens. Så den øvelse skal bare vedligeholdes frem til konkurrencen. Det var en skøn opdagelse at gøre :-)
Højre-Venstre apporteringen har vi stadigvæk problemer med. Men når man ikke har trænet det, så kan man jo heller ikke forvente, at hunden pludselig skal kunne lave det perfekt. Anti´s nyeste ide om øvelsen er at hun skal dreje 180 grader i den retning jeg peger, løbe lige ud midt imellem apporterne og i sidste øjeblik vælge hvilken apport hun vil hente. Hun hentede de rigtige apporter, men jeg er ret sikker på, at det var tilfældigt. Der er dog positive ting i hendes udførelse af øvelsen. Indtil for nylig kunne hun finde på at løbe hen til mig, når jeg sendte hende afsted. Nu ved hun i det mindste at apporten ligger bagved hende :-)
Springapportering vedligeholder vi bare. Jeg har stadigvæk det problem at hun knaldapporterer, hvis jeg ikke fortæller hende at hun skal blive siddende, men så længe det er nok, at jeg siger bliv til hende, når jeg tager snoren af, så er det ikke et problem jeg vil gøre ret meget ud af at træne væk.

Stå-sit-dæk under gang gik helt perfekt. Hun havde ikke glemt nogen af dem den her gang. Så det går hurtigt fremad. Jeg er dog ikke mere naiv end at jeg tror det kunne være held, så jeg fortsætter med at træne øvelsen som delmomenter med gode belønninger. Indkald med stå lavede vi med en lånt musemåtte, og Anti lavede nogle rigtig fine stop. Hun har ikke voldsomt meget fart på, men jeg er godt nok tilfreds med hendes tempo.
I fremadsendelsen kunne jeg se, at jeg ikke har brugt nok tid på at træne den del, hvor Anti ligger i feltet og jeg går rundt om hende. Hun lavede et fint udløb og dækkede inde i feltet, men rejste sig, da jeg gik forbi. Så den del skal vi lige have trænet noget mere.
Næseprøven havde hun helt styr på selvom jeg kun havde haft pinden i hånden i et par minutter. Hun havde fat i en enkelt fremmed pind, men spyttede den ud med det samme og kom med den rigtige. Vi skal lige have trænet aflevering af apporter lidt mere, for vi kommer til at miste point, fordi hun sidder for langt fra mig. Men det er nu ikke noget jeg vil gøre en masse ved, når hun nu er så glad for at apportere.

Cirque du Soleil

For ca et halvt år siden fik personaleforeningen hos ADP mulighed for at købe billetter til en Cirque du Soleil forestilling i København. Der blev hængt en seddel op, hvor man kunne skrive sig på, hvis man havde lyst til at komme med på turen. Vi har tidligere været med på andre ture arrangeret af personaleforeningen. Vi har set Phantom of the Opera på Det Ny Teater i København, Flagermusen i Operaen, Les Miserables i Vejle Musikteater og Mama Mia i Horsens.
Det har været nogle rigtig fine ture med stor tilslutning.

Den her gang var der ikke så mange, der meldte sig til. Om det skyldes, at ingen ved hvad Cirque du Soleil er eller om de netop vidste det og ikke var interesserede, det ved jeg ikke. Men vi var kun nok til at fylde en enkelt bus. På trods af at turen var for både medarbejdere og ægtefæller eller hvem man nu valgte at tage med. Personligt havde jeg en ide om, at Cirque du Soleil var noget med cirkus-artister. Bortset fra det, vidste jeg ikke, hvad jeg gik ind til, men jeg glædede mig. Da jeg var barn blev jeg passet af en sød dame, som havde arbejdet i Cirkus Benneweis. Hun sørgede for, at jeg kom i cirkus rigtig mange gange og jeg elskede det. Så hos mig sætter ordet cirkus gang i en masse positive minder.

Vi kørte fra Bredballe ved 14-tiden, så vi havde tid til at komme ind og spise på en restaurant inde i København inden forestillingen. Der var bestilt 3 retter mad, og det var rigtig godt mad. Jeg morede mig lidt over at forretten bød på ravioli i jordskoksauce. Indtil nogle gode venner på Hvam-egnen introducerede os for jordskok suppe for et par år siden, så anede jeg ikke hvad det var. Det må der være mange andre, der heller ikke ved, når man kan bruge det på en fin københavnsk restaurant :-)
Efter spisningen blev vi kørt i bus til Forum. Her var gjort klapstole klar til rigtig mange mennesker. Jeg ved ikke præcis hvor mange, men der var i hvert fald ikke taget hensyn til bredskuldrede personer. Det var simpelthen fysisk umuligt for alle at læne sig tilbage i stolen, så det måtte man skiftes til. Heldigvis havde vi fået rigtig gode pladser cirka midt for scenen og tilpas højt oppe til at vi kunne se alt hvad der foregik uden at få hold i nakken.

Præcis til tiden gik forestillingen i gang og så fandt vi ud af hvad det hele gik ud på. Der var et band bagerst på scenen og massevis af flot udklædte cirkusartister som garanteret hørte til de bedste indenfor hver deres genre. Der var hele tiden massevis af dansende mennesker på scenen og høj musik, som slet ikke lignede det man plejer at høre i forbindelse med cirkus. Men ellers lignede det en helt almindelig cirkusforestilling. Der var den traditionelle klovn, som hev nogle mennesker op på scenen og fik dem til at mime sig igennem nogle situationer mens han satte lyd på deres bevægelser. Vældig sjovt, for os der ikke blev ramt af spotlyset :-)
Der var en artist som kørte mærkeligt på en cykel, en jonglør, en stærk mand med kone og datter som lavede akrobatiske øvelser og et ægtepar som steppede og slog rytmer med nogle kugler i snor. Da det blev tid til pause var vi mildest talt skuffede. Hvis vi var taget i rigtig cirkus, så ville vi i det mindste have haft nogle heste og hunde at kigge på ind imellem..........

Men så kom vi til anden halvdel og der blev jeg godt nok imponeret. Her blev brugt trapez, elastikker, gynger og sikkerhedsliner. Rigtig mange numre foregik mange meter over vores hoveder, og musikken passede perfekt til det der skete. Det var meget imponerende.
Alligevel havde jeg stadigvæk en fornemmelse af, at det jo bare var cirkus og at dyrene manglede. Så det er ikke noget jeg personligt har interesse i at opleve igen og jeg er glad for, at vi ikke skulle betale fuld pris for billetterne (600 kr per billet).

Buhundehvalpe til salg

Jeg har fået lidt mere at vide om min nye hvalp og det kuld hun kommer fra.
Den mindste af de tre tæver vejede 220 gr og den største ca. 280 gr, så de havde en rigtig fin fødselsvægt. Der er en enkelt meget lille hanhvalp i kuldet. Resten vejede mellem 200 og 300 gr, hvilket er meget passende for en buhundehvalp.

Der er stadigvæk 3 hanhvalpe som ikke er solgt. Hvis nogen skulle være interesserede i at få en sort buhundehvalp lige op til juleferien, så kan I finde opdrætterens oplysninger på www.buhund.no under Valpelisten (højre side). Hun hedder Marianne Lien.

Jeg har lige fået at vide, at hvalpene vil få fjernet ulvekløerne på bagbenene i løbet af den her uge. Det har jeg det lidt mærkelig med, for jeg synes jo, det er helt i orden, at det er forbudt at klippe i hvalpe her i Danmark. Men jeg kan jo ikke bestemme, at alle tre tæver skal beholde deres ulvekløer, og jeg kan heller ikke vælge hvalp allerede. Så jeg må bare finde mig i, at hvalpen ikke har ulvekløer, når jeg få den.

Jeg er gået i gang med at finde ud af, hvad der skal til for at importere en hvalp fra Norge. Jeg har hørt om flere, der har haft problemer med at få omregistreret deres hvalp i DKK, fordi der er kommet nye regler for import. Indtil videre har jeg fundet ud af, at jeg skal søge Fødevarestyrelsen om tilladelse til at importere en ikke-rabies-vaccineret hvalp, og at opdrætteren skal skrive under på, at hvalpene ikke har været udsat for rabies-smitte. Alternativet er, at hvalpen skal rabiesvaccineret, men så skal de blive i Norge i 21 dage efter vaccinationen og det vil kræve, at den bliver vaccineret alt for tidligt. Så vi må i gang med at søge dispensation :-)

Vores hvalp er født

Endelig kom den besked jeg har ventet på i ugevis.
Norske Siri fik 8 sorte buhundehvalpe i går (mandag). 5 hanhund og 3 tæver.
Vi har ikke set billeder endnu, men det kommer forhåbentlig.

Nu kan vi så begynde at planlægge turen til Norge efter vores nye familiemedlem.
Det bliver en dejlig jul i år:-)

Mere lydighedstræning

Det er ikke blevet til så meget træning i løbet af ugen. Når jeg kommer hjem fra arbejde trænger Anti til at komme ud og løbe rundt på markerne, og ikke så meget til at træne. Senere på aftenen vil hun meget gerne træne et eller andet, men det bliver jo desværre meget hurtigt mørkt, og det sætter sine begrænsninger. Vi træner selvfølgelig lidt vendinger og to-skridtsøvelser oppe i stuen, men ellers bliver det mest til for-sjov øvelser indendørs.

Så det er skønt, at jeg har fundet en at træne sammen med om søndagen. Hvis jeg ikke havde en aftale med hende, så er jeg ret sikker på, at jeg var endt på sofaen efter 2 timers Rally-undervisning.
I går foregik træningen i en meget hundetræningsegnet have i Fredericia. Jeg vil gerne have, at Anti prøver at træne forskellige steder, så hun er forberedt på at skulle lave alle øvelser på fremmede græsplæner. Næste søndag har vi aftalt at mødes på en træningsplads i Kolding, og så må vi se hvilke andre steder vi kan nå at komme inden konkurrencen i slutningen af november.

Efter sidste søndag´s fiasko, hvor Anti lavede fejl i så godt som alle øvelser, havde jeg besluttet mig til at træne de delmomenter, som hun havde problemer med. Så det blev kun til ganske få hele øvelser. Jeg brugte en del tid på fremadsending, hvor hun løber skævt i stedet for at løbe direkte ind i feltet. Samtidig gik vi et godt stykke tilbage i indlæringen for at motivere hende til at løbe hurtigere. Jeg fik min træningspartner til at lægge bamser ud midt i feltet uden at Anti så det, og jeg skal lige love for at det hjalp. Faktisk så meget, at hun selv søgte feltet flere gange efterfølgende, når jeg ikke holdt hende beskæftiget.
Vi trænede også en del stå-sit-dæk under gang og mærkeligt nok, så var det lige pludselig Stå-delen Anti slet ikke kunne finde ud af. Sidste søndag var det Dæk, der var helt væk, men den har vi trænet en enkelt gang i løbet af ugen og det har virket, så den var hun helt sikker i. Jeg synes jo ellers vi har brugt "Stå under gang" med jævne mellemrum helt siden hun lærte det for 5 år siden, men det betyder åbenbart ikke, at den sidder 100% fast.
Til gengæld gik det strygende med stillingsskift. Jeg startede med 3 skift på 10 meters afstand. Ingen problemer. Så gik jeg 5 meter længere ud og prøvede igen med 3 skift. Heller ingen problemer. Efter en pause hvor vi trænede noget andet, prøvede jeg så med 6 skift på 20 meters afstand og bortset fra nogle ekstra kommandoer, så lykkedes det faktisk. Anti lavede alle skift og hun gik ikke flere skridt fremad. Så måske er der en chance for at vi faktisk får point i den øvelse. Det havde jeg ellers næsten opgivet.

I "indkald med stå" gik jeg også helt tilbage i indlæring og lagde et låg, hvor jeg ville have Anti til at stoppe. Jeg kan normalt godt stoppe hende, men hun tager for mange skridt inden hun står helt stille. Med låget gik det rigtig godt. Hun løb i fint tempo indtil låget og stoppede med begge forpoter på låget samtidig. Hvis jeg nu bare finder mindre og mindre låg, så skulle det ikke være helt umuligt at få hende til at stoppe ordentligt på kommandoen, også uden låg.

Springapport og næseprøve lavede vi fuldstændig som til prøven og de lykkedes til fuldt point. Ingen knaldapportering og Anti smagte kun på en enkelt pind inden hun fandt og apporterede den rigtige. Dejligt :-)

Højre-Venstre apport er nok vores allerstørste problem lige nu. Anti virker slet ikke til at have forstået, at hun skal løbe i den retning jeg peger. Hun drejer godt nok til den rigtige side, men i mange tilfælde drejer hun hele vejen rundt og ender alligevel med at hente den forkerte apport.
Vi endte med kun at træne venstre apport og undlade at lægge den højre apport, så hun ikke kunne komme til at lave øvelsen forkert. Så må jeg prøve at træne højre apport i løbet af ugen.

Kursustid

Jeg har lige fået besked på, at jeg har fået plads på et af DKK´s åbne kurser. :-)

Det drejer sig om kurset "Hvalpe på vej", der bliver afholdt i Vejen den 23. januar næste år. Jeg glæder mig allerede rigtig meget. Det er jo et par år siden jeg var på opdrætterkursus, så dels trænger jeg til at få det hele genopfrisket, dels er der garanteret sket en masse nyt.
Jeg synes i hvert fald, at beskrivelsen af kurset lyder enormt spændende:

Opdaterings kursus for opdrættere, hvor der vil blive orienteret om nyere viden indenfor reproduktion hos hund.
Årsager og sammenhænge omkring infertilitet, foster død og abort. Betydningen af prebiotika og probiotika tilskud til tæve og hvalpe. Det normale og abnorme fødselsforløb, håndtering og behandling af nyfødte hvalpe, medfødte defekter og meget mere.
Desuden vil der blive orienteret om brugen af kølet og frossen sæd, procedurer, regler fordele og ulemper samt inseminerings metoder.

- Infertilitet hos hanhunde.
- Infektiøse årsager til fosterdødelighed og abort (virus/bakterier/protozoer).
- Den optimale ernæring til drægtige og diegivende tæver samt hvalpe – prebiotika, probiotika mv.
- Den normale fødsel herunder behandling og håndtering af nyfødte hvalpe.
- Komplikationer under og efter fødslen.
- Medfødte defekter hos hvalpe, herunder arvelighed. .( F.eks. ganespalte, haleknæk, navlebrok, hareskår, polydaktyli).
- Livmoderinfektion.
- Mælkemangel - infektion i mælkekirtler – ”kalkchock”.
- Årsager til at tæven reagerer uhensigtsmæssigt overfor de nyfødte hvalpe.
- Brug af kølesæd – procedure, fordele og ulemper.
- Brug af frossen sæd – procedure, regler, fordele og ulemper.
- Insemineringsmetoder - frisk, kølet og frossen sæd.

Underviser: Dyrlæge Birgitte Schjøth
Helt fra begyndelsen af dyrlægestudiet var Birgittes hovedinteresse reproduktion hos hund. Siden er det blevet til en lang række udenlandske kurser og kongresser indenfor faget og i dag arbejder Birgitte næsten udelukkende med hundens reproduktion.I 1998 overtog Birgitte sædbanken Canicold efter grundlæggeren dyrlæge Tove Mitchell.
Birgitte underviser på DKKs opdrætteruddannelse og er medlem af DKKs sundhedsudvalg.

Kender jeg den kommando?

Jeg tror, det var den gennemgående tanke i Anti´s hoved, da vi trænede lydighed i søndags.

Jeg havde aftalt med en anden hundefører at vi skulle prøve at træne hele LP1 programmet igennem med hendes Border Collie, og hele LP3 programmet med Anti. Det var mildest talt ikke nogen succes. Anti havde pludselig glemt mange af øvelserne.
Ingen af os havde fået et stopur med, så tiden i fællesdæk og fællessit passede nok ikke helt. Men Anti blev både siddende og liggende.

Starten på lineføringen gik også OK. Hun gik tæt på og blev bare mere ivrig af, at jeg ikke sagde noget undervejs. Løb og langsom gang gik også fint, men 2-skridts-øvelserne var noget rod. Enten blev hun siddende, når jeg gik eller også satte hun sig fuldstændig tilfældigt et sted i nærheden af mig i stedet for at gå på plads. Jeg tror det skyldes at hun helt havde opgivet at få ros og godbidder på det tidspunkt og var begyndt at overveje om det nu også kunne betale sig at samarbejde, når jeg nu var så nærig med belønningerne.

Stå under gang startede også fint, men da jeg så skulle passere Anti, mente hun pludselig, at hun da skulle gå med, i stedet for at blive stående til anden passage. Det plejer hun ellers ikke at have problemer med. Sit under gang var ok, og dæk gik helt galt. Anti reagerede som om hun aldrig havde hørt en dæk-kommando før. Uanset hvor mange gange jeg forsøgte, så satte hun sig hver gang. Til sidst måtte jeg stoppe op indtil hun lå ned, bare for at hun kunne få succes og belønning. Det må vi vist hellere se at få trænet lidt derhjemme i stuen......

Jeg havde selvfølgelig glemt min lille apportpind, så jeg startede springapporten med at kaste en næseprøve pind. Af en eller anden grund tabte Anti den lige ved springet på vej tilbage og valgte så at løbe udenom springet. Derefter prøvede jeg med en af de store apporter jeg bruger til Højre-Venstre apport og der valgte hun at knaldapportere........ Hun er i hvert fald ikke ked af at apportere.

Stillingsskift gik heller ikke godt, på trods af at jeg valgte at stå tættere på hende end de 20 meter. Jeg var nok ca. 15 meter fra hende. Hun kunne godt finde ud af skiftet fra dæk til sit, men videre til stå ville hun ikke, før jeg sagde "Anti, Stå" og så gik hun 3 skridt hen imod mig inden hun stod. Dæk kunne hun godt, men skiftet fra dæk til stå var lige så umuligt for hende som skiftet fra sit til stå. Der er ingen tvivl om at det er Stå vi skal træne de næste par uger, men det er også det, vi har haft størst problemer med indtil videre. Det er tydeligvis ikke færdigtrænet endnu, men jeg tror på, at vi kan nå det.

Indkald med stå gik som det plejer. Anti er lang tid om at opfatte, at hun skal stoppe helt, så hun når at tage temmelig mange skridt inden hun står stille. Det blev bedre da hun fandt ud af hvad det var for en øvelse vi var igang med. Jeg tror, jeg vil træne den med target igen i en periode. Forhåbentlig kan det få hende til både at løbe og stoppe hurtigere.

Fremadsendelsen blev noget forfærdeligt rod. Anti kunne slet ikke genkende et fremadsendelsesfeldt og valgte i stedet for at løbe 15 meter til venstre og finde nogle andre kegler. Det var jeg lidt skuffet over, men jeg må jo erkende, at det er lang tid siden vi sidst har trænet fremadsendelse. Så det er min egen skyld. Efter lidt dirigering lykkedes det at få hende ind i feltet og hun dækkede også fint. Da jeg efterfølgende gik forbi hende troede hun, at hun måtte gå med, så hun rejste sig op. Det skal hun også lige have genopfrisket.

Højre-Venstre apport har vi kun prøvet ganske få gange med en anden person til at lægge apporterne ud, og Anti lagde tydeligvis kun mærke til den sidste apport (venstre), som hun insisterede på at hente, uanset hvor meget jeg pegede til højre. Der er heldigvis god tid til at vi kan starte forfra med den øvelse og så må jeg jo prøve at overtale Arne til at lægge apporterne ud for os, så Anti kan vænne sig til at øvelsen starter på den måde.

Den sidste øvelse var næseprøven, og her lå pindene så tæt på hinanden, at Anti endte med at tage to pinde med tilbage til mig, spytte begge to ud, samle den rigtige op og aflevere den. Jeg har ingen ide om hvordan sådan noget vil blive takseret, men jeg tror heller ikke det vil ske til en prøve, da pindene normalt placeres med større afstand imellem.

Konklusionen må være, at vi skal til at træne noget mere, så vi har aftalt at mødes igen på søndag. Denne gang i Fredericia i et område som Anti ikke kender i forvejen. Så bliver det spændende at se hvordan hun reagerer på det.

Så er der håb forude

Jeg har lige fået en mail fra Norge om, at der er hvalpe på vej i Lillehammer.

De vil blive født omkring den 22. oktober. Begge forældre er sorte og hvis der kommer en lille sort tævehvalp, så kan vi godt få lov til at købe hende.

Nu bliver de næste 14 dage meget lange.......

Forældrene til hvalpene ser sådan her ud:

Tæven har A-hofter, er øjenlyst fri, har fået et enkelt Cert på en udstilling og har ikke haft hvalpe tidligere. Hun er 4 år gammel.

Hanhunden har B-hofter, er øjenlyst fri, har 2 Certer fra udstillinger og har lavet 5 hvalpe. Han er 10 år gammel.

Indavlsgraden på kuldet er 3,613 på 5 generationer og 5,569 på 8 generationer. Det er i overkanten i forhold til, hvad jeg foretrækker, men jeg har kigget på, hvilke hunde der går igen på stamtavlen og det drejer sig i høj grad om linieavl på en enkelt hund. Nemlig Pe-Gu´s Balder Frøyasønn. Han står for en andel på 3,259 på 8 generationer. Han har lavet ialt 29 hvalpe i Norge, blandt andet Anti´s mor :-)

14 af hans hvalpe er HD-fotograferet, 11 med A og 3 med B. Ingen dårligere end det.

Det er ikke så nemt at finde øjenlysningsresultater, da man skal ind på hver enkelt hund for at se det, og det er forskelligt, hvordan buhundekatarakten er registreret. Men mange af de 29 hunde er øjenlyste og ingen af dem jeg har tjekket indtil videre har haft noget værre end buhundekatarakt. Så umiddelbart skulle der ikke være nogen sundhedsmæssig risiko ved at nogle af hans gener findes i begge forældre.

Nu må jeg bare prøve at være tålmodig de næste 14 dage.......

Så blev hun træt

Anti har stadigvæk massevis af energi om aftenen. Hun er næsten lige så slem, som da hun var hvalp. Bortset fra at hun ikke vælger at bide i sofaen for at få opmærksomhed, men i stedet kommer og afleverer alt muligt eller kravler rundt i møblerne for at få os til at lave noget med hende. Jeg er sikker på, at hun ville lægge sig ned og slappe af, hvis vi bare ignorerede hende, men egentlig synes jeg jo det er dejligt, at hun så gerne vil lave noget med os. Jeg vil jo gerne have en hund med gang i, så hendes anstrengelser medfører, at vi træner lydighedsøvelser i reklamepauserne eller når der ikke er mere jeg vil se i fjernsynet.

I aftes skulle jeg så have mine onsdags-rallyhold. Egentlig ville jeg ikke have haft Anti med ud i klubben, for jeg kan ikke lide, at hun skal sidde i bilen i de 2 timer, hvor jeg underviser. Men Arne var ikke kommet hjem, da jeg kørte, og jeg ville ikke efterlade Anti alene hjemme, så kort tid efter jeg var kommet hjem fra arbejde. Så hun kom med og hun hyggede sig gevaldigt. Hun er enormt god til at holde sig i nærheden, mens jeg sætter baner op, så jeg gav hende lov til at gå løs selvom banen skulle være lige ved siden af agilitybanen. Det tog hun helt køligt. Hun er virkelig en tænd-sluk hund. Hvis jeg havde lagt op til, at vi skulle lave noget på agilitybanen, så ville hun have drønet rundt om mig og gøet for at få mig til at løbe, men da jeg koncentrerede mig om noget andet, så lagde hun sig bare ned eller gik stille og roligt rundt og snuste efter mus.

Da den første af kursisterne dukkede op med sin 4 måneder gamle schæferhvalp (hun går på holdet med en ældre schæfertæve), lagde Anti op til leg. Så vi valgte at gå længere væk fra agilitybanen og lade dem løbe en tur sammen. Anti er ellers ikke så glad for hvalpe, men ham her kunne hun godt lide. Han respekterede, at hun ikke ville tumles, og han ville godt løbe efter hende. Så hun drønede rundt i adskillige minutter og snød ham gang på gang. Selvom han er lidt større end hende nu, så kunne han slet ikke følge med. Det skal nok ændre sig om en måned, men han kommer nok aldrig til at vende så hurtigt som Anti, så det kan sagtens være de kan blive ved med at lege løbe-/hyrde-lege med hinanden.
Efterhånden som de andre hunde dukkede op, lagde Anti også op til leg med dem, og hun hilste på alle hundeførerne som om hun kendte dem vældig godt. Den ene af dem fik hende endda til at gå med på en banegennemgang og lave en masse af øvelserne. Det er sjovt, at en 5 år gammel hund stadigvæk kan overraske så meget :-)

Da jeg var færdig med at undervise, tog jeg Anti ud af bilen igen og så trænede vi lige nogle af LP3 øvelserne. Jeg startede med fri-ved-fod, hvor jeg bare gik, uden at sige noget til hende og uden at hjælpe hende på nogen måde. Det må man jo ikke i traditionel lydighed. Det gik fint. Anti gik meget tæt på, fulgte fint med og satte sig lige på plads. Også i 2-skridts øvelserne og vendingerne på stedet. Derefter trænede jeg stillingsskift. Dels med mundtlige kommandoer, og dels med håndtegn. Jeg prøver på at træne det hver for sig, så hun kan begge dele. Hun har stadigvæk et problem med håndtegnet for stå, men bortset fra det, så gjorde hun det super godt. Ved de sidste 3 skift var jeg ude på de 20 meters afstand og det gik fint.
Til sidst trænede jeg højre-venstre apport og det gik helt i fisk. Anti så ikke, at jeg lagde apporterne ud, og hun havde ingen ide om hvad hun skulle, da jeg sendte hende afsted. Da jeg lavede øvelsen om og lagde apporterne mens hun så det, gik det fint. Så indtil videre er det altså vigtigt, at hun se udlægningen af apporterne.

Da vi kom hjem skulle Anti lige hilse på Arne og kattene, og så mærkede vi ikke mere til hende inden vi gik i seng.

Udrydning af øjenproblemer

Så er der mulighed for at hjælpe med at udrydde buhundenes øjensygdomme.
I hvert fald hvis man ejer en buhund. De seneste år er der mange, der har fået deres avlshunde og opdræt øjenlyst og det har desværre vist sig, at der er rigtig mange buhunde, som har øjensygdomme. Både den mere eller mindre harmløse buhunde-katarakt og de mere alvorlige katarakt-typer, som gør hundene blinde.
Der er ingen tvivl om, at sygdommene er arvelige, men indtil nu har det ikke været muligt at DNA teste hundene for at finde ud af, om de havde en af sygdommene eller måske var bærere af de gener, der giver øjensygdomme. Det har kun været muligt at få avlshundene øjenlyst for at konstatere om de havde sygdommen i udbrud. Da nogle af katarakt-typerne først viser sig, når hundene er 4-5 år gamle og allerede har været brugt i avl, har det været meget svært at undgå sygdommene.

Nu er der hjælp på vej.
Forskere i Norge er begyndt at arbejde på at finde de gener, der giver katarakt hos Norsk Buhund. Til det formål har de brug for blodprøver og øjenlysningsresultater fra mange norske buhunde. Jo ældre hundene er, des bedre. Avlsrådet i Norge har bedt os om at hjælpe til med projektet ved at lade vores hunde undersøge. DKK og hundefoderfirmaet Dechra har sponsoreret projektet, så det kun kommer til at koste 100 kr per deltagende hund. Det er endda inclusive den rekvisition, der kræves for at øjenlysningsresultatet bliver registreret hos DKK.

Lørdag den 21. november 2009, altså om 1½ måned, er der lavet aftaler med 2 dyrlæger, som vil stå for hhv. øjenlysning og blodprøvetagning på Hobro Dyrehospital.

Alle der ejer en buhund, som er mere end 4 år eller allerede har fået konstateret øjenproblemer, opfordres til at deltage i projektet for racens skyld. Specielt gamle hunde, som er helt fri for øjensygdomme er en mangelvare. Det koster kun 100 kr og så en køretur til Hobro, hvor der vil være kaffe og kage + mulighed for at møde en masse andre buhunde og deres mennesker. Selve undersøgelsen tager kun nogle få minutter, så det behøver ikke tage hele dagen. Man kan selv vælge hvornår på dagen man har tid til at komme.

Læs mere om projektet på http://www.norsk-buhund.spkhund.dk/.

Rally kursus

Så har jeg endelig været på kursus i Rally lydighed igen. Det lykkedes mig heldigvis at overtale en anden hundefører til at tage med, så vi mødtes i Fredericia kl. 7 søndag morgen og kørte så til Helsinge, hvor kurset blev afholdt.
Vejrudsigten så bestemt ikke godt ud, så jeg medbragte gummistøvler og regntøj og havde forventet at blive gennemblødt i løbet af dagen, medmindre arrangørerne kunne finde et sted, hvor vi kunne komme i læ. Heldigvis gik det slet ikke så galt. Det blæste godt nok temmelig meget, men der kom kun ganske få byger, og der kunne vi presse 8 mennesker og nogle hunde ind i et telt, der var godt surret fast. Så Anti og jeg nåede stort set ikke at blive våde på noget tidspunkt.

Emnet for kurset var øvelserne i Expert og Champion klassen, men der blev kun undervist i champion øvelser og højrehandling. Det passede mig fint. Vi har lang vej igen inden vi kommer i Champion klassen, men jeg havde brug for at få en forklaring på nogle af øvelserne, så jeg ikke siger noget vrøvl til mine kursister. Jeg fik svar på rigtig mange af de spørgsmål, jeg er blevet stillet i løbet af det sidste år.
Det var sjovt at prøve at lave alle de mærkelig øvelser med Anti. Jeg træner ikke så meget rally lydighed med hende i øjeblikket og det er lang tid siden vi har forsøgt os med champion øvelserne. Hun blev faktisk helt god til dem i løbet af dagen. Hun var i rigtig godt humør og blev hurtigt tryg ved alle de fremmede hunde og mennesker, så hendes fokus var vendt mod mig og de frikadeller/cocktailpølser/fiskefrikadeller jeg havde i lommen. Hun var lidt belastende hver gang Trine skulle forklare noget, for der blev hun ved med at stirre på mig og sige Vuf hvert 20. sekund. Men lige så snart vi gik i gang med træningen, så holdt hun mund og arbejdede.
Øvelserne i højrehandling gik overraskende godt. Lige bortset fra 3-skridt baglæns - Hunden bakker. Det er mærkeligt, at det skal være så svært for en hund at bakke på højre side, når den godt kan bakke på venstre. Det var helt tydeligt på alle hundene, at det var en ny øvelse for dem. Så vi måtte starte helt forfra med at rose dem for at bakke et enkelt skridt. Forhåbentlig går det hurtigt fremad, når Anti først har fundet ud af at hendes bevægelse ikke er så forskellig fra det hun plejer at gøre på venstre side.

Efter to timers træning var det helt tydeligt, at hundene trængte til pause, så de fik lov til at slappe af i bilen i en halv time, mens vi fik frokost. Så var de klar igen, men det holdt nu ikke så længe. Efter frokost fortsatte vi med højrehandlingen og så satte Trine en lang championbane op, som vi allesammen skulle prøve. Vi måtte heldigvis godt bruge godbidder, så Anti gjorde det fint, lige bortset fra, at hun mener, det er ok at sidde helt tilfældige steder på højre side........
Jeg var selvfølgelig også dum nok til at sige "Plads" på et tidspunkt, hvor hun skulle gå på højre side. Jeg bliver nødt til at finde en anden kommando for stedet ved siden af højre ben.

Den sidste halve time gik med opsamling og snak om fremtiden. Trine kunne fortælle os, at der er planer om et VM i forbindelse med næste års Verdensudstilling i Herning. Det bliver spændende at se, hvor mange andre lande, der kender til Rally Lydighed. Jeg skal i hvert fald ud og kigge på, hvis det bliver til noget.
Mens vi snakkede rullede Anti sig sammen til en kugle, lagde sit hoved på min ene fod og faldt i søvn. Tryg og træt efter dagens indtryk og udfordringer. Hvem der bare havde tid til at hygge sig sådan med sin hund hver dag ........

Prøve 2 i Rally

Så har vi endelig haft vores prøve 2 i rally lydighed i DcH Vejle. Det er lidt for sent i forhold til hvornår agility og lydighed havde deres prøver, men bedre sent end aldrig. Det sene tidspunkt gjorde det muligt for deltagerne på begynderholdene at være med til konkurrencen, så det gav nogle flere hunde.
Faktisk slog vi alle rekorder med 24 deltagende hunde. Jeg er vildt stolt over, at det lykkedes at få så mange til at være med. Det tegner rigtig godt for konkurrencedeltagelsen for DcH Vejle medlemmer til næste år.

Jeg havde valgt at lave en nybegynderklasse, for de hundeførere og hunde som ikke har lært alle øvelserne i begynderklassen og ikke kan gå en hel bane uden at belønne undervejs. Der var 6 deltagere i den klasse og de klarede sig rigtig fint. Der var selvfølgelig nogle øvelser, som ikke var helt perfekte, men generelt synes jeg det gik rigtig godt.
I den rigtig begynderklasse var der hele 11 hunde og meget tæt konkurrence blandt de øverst placerede. Hele 3 hunde endte med 98 point, så det var tiden der afgjorde placeringen som nummer 1, 2 og 3. Kun 2 sølle sekunder skilte nummer et fra nummer 2 og så var der 3 sekunder fra nummer 2 til nummer 3. Kun en enkelt af de vindende hunde har prøvet at være ude til en officiel konkurrence, men forhåbentlig kommer de andre to ud til næste år. De har i hvert fald bevist at de kan.

I den øvede klasse var der 4 hunde. Her fik vinderen 99 point, så nu venter vi spændt på at se hvordan det går til konkurrencen i Årslev. Måske får vi snart endnu en konkurrent i expertklassen?
Der var kun tilmeldt 2 hunde i ekspertklassen og den ene af dem var Anti. Vi startede med at stå på ærespladsen mens den anden hund gik banen, og desværre fik jeg på et tidspunkt viftet lidt for meget med en finger, så Anti troede, at hun måtte rejse sig fra dæk (ved siden af) til sit.
Det var helt klart min fejl. Ud over det, så misforstod Anti mig da vi skulle lave 3-skridt baglæns, og så blev vi trukket for snusning til madskåle. Jeg slappede vist af lidt for tidligt, da Anti havde passeret madskålene første gang, så anden gang mente hun, at det var OK at snuse til dem. Også min fejl. Jeg må simpelthen lære at koncentrere mig mere om min hund, så jeg ikke "taber" hende i den øvelse.
Den sidste hund var en champion, som blev udsat for en masse spændende øvelser på banen. Der var dobbeltspring, 3 øvelser med højrehandling, og flere andre champion øvelser. Det så rigtig godt ud og jeg håber virkelig det lykkes for mig og Anti at komme op i den klasse på et tidspunkt. Indtil videre må vi nøjes med at træne øvelserne uden mulighed for at komme ud og vise hvor dygtige vi er.

På søndag skal vi faktisk på kursus i ekspert og champion øvelserne. Lige siden klasserne blev lavet om i starten af 2009 har jeg ledt efter et kursus, hvor jeg kunne lære noget om de nye øvelser og eventuelt også få nogle hints til, hvordan de kan indlæres. Nu sker det så endelig, og jeg har endda fundet en medpassager, så vi er to, der tager turen til Helsinge for at komme på kursus. Det ser ud til, at der kun er 7 deltagere på kurset, så der er virkelig mulighed for at fordybe sig og få hjælp til de øvelser, der giver problemer. Uha hvor jeg glæder mig :-)
Jeg tror også Anti glæder sig. Hun trænger i hvert fald til at komme ud og lære noget nyt. Her til morgen kom hun med vaskebaljen, da jeg satte mig til at spise morgenmad, og så måtte jeg jo finde nogle pølser og træne "elefant", mens jeg spiste min youghurt med banan .......

Alt for meget energi

Ja, altså ikke hos mig. Jeg synes, det er tortur at skulle på arbejde igen efter 14 dages ferie. Allerede på anden dagen efter ferien var det hårdt at komme op. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det bliver på fredag.......

Næh, det er Anti, der har alt for meget energi til at forholde sig i ro.
Nu har hun haft os hjemme hele tiden i 14 dage, hvor vi har haft massevis af overskud til at lege med hende og give hende nye oplevelser. Hun har faktisk for første gang i sit liv prøvet at være med i butikker. Jeg er ikke tilhænger af at tage hunde med ind i butikker, men da vi var på strøgtur i Tønder, var der nogle ting, som vi skulle have købt. Jeg er heller ikke tilhænger af at binde hunde udenfor butikker, og der var lang vej tilbage til bilen, så vi besluttede os til at tage Anti med ind i en isenkram-butik, en skobutik og en tøjbutik. Hun klarede det helt fantastisk. Gik lige så stille ved siden af mig forbi alle de fine glas og satte sig stille ned, når vi stod stille og kiggede på noget.

Nu er vi så tilbage ved hverdagen, hvor hun er alene hjemme, mens vi er på arbejde, og så skal der altså ske noget, når vi kommer hjem. Et meget rimeligt krav at stille til sine mennesker.
Så efter aftensmaden mandag aften gik jeg igang med at træne lydighed med hende inde i stuen. Vi startede ud med nogle vendinger og 2-skridts øvelser, gik videre til næseprøver, lavede lidt stillingsskift på 10 meters afstand (stuen er altså ikke længere), var igennem samtlige for sjov øvelser og endelig efter en times tid var Anti så træt, at hun gik ud og lagde sig på terrassen.
Det er længe siden vi har trænet så lang tid, og også lang tid siden hun har været så god. Alting lykkedes og hun var superglad og meget præcis. Så jeg blev overmodig og meldte hende til en LP3 prøve i november måned. Uden at overveje at vi stadigvæk ikke har styr på indkald med stå og stillingsskift på 20 meters afstand udenfor....... Det må vi jo bare se at få gjort noget ved :-)

Hovawart træf

Lørdagen inden min ferie havde jeg fornøjelsen af at være dagens underholdning på Hovawart træffet i Randbøldal. I starten var det kun planen at jeg skulle være kommet et par timer om formiddagen og have lavet en introduktion til Rally Lydighed. Men da vi nærmede os weekenden blev det besluttet, at jeg også skulle lave en lille rally-bane og dømme alle hundene i løbet af eftermiddagen.

Jeg har efterhånden prøvet at holde den slags kurser mange gange, så jeg forberedte mig som jeg plejer med at lave kopier af reglerne og en bedømmelsesseddel til 15 hunde. Det måtte være fint. Jeg lavede også nogle baner, som jeg kunne bruge i løbet af dagen, så alle hundeførerne kunne prøve øvelserne af.
Lørdag morgen snakkede jeg så med en af arrangørerne som gjorde mig opmærksom på at der ville være et sted mellem 25 og 30 Hovawarter og ejere. Så mange har jeg aldrig skullet undervise på samme tid før, så jeg begyndte at få lidt sommerfugle i maven. Det krævede lidt anderledes planlægning for 2 baner til 25 hunde ville give alt for meget spildtid, så da jeg kom ud på campingpladsen (og konstaterede at der var plads nok), endte jeg med at sætte 4 baner op plus en tunnel og en vaskebalje til at træne "Elefant".

Ud over at der var mange mennesker at råbe op, så skulle alt hvad jeg sagde også oversættes til tysk, da der var en del tyske deltagere på træffet. Jeg blev heldigvis ikke bedt om selv at oversætte, for så var det gået helt galt........ Hver gang jeg havde sagt to sætninger, så skulle en sydslesviger oversætte det til tysk inden jeg kunne snakke videre. Det var en udfordring, men vældig sjovt at prøve og tilsyneladende også vældig sjovt for tilskuerne :-)

Det blev lidt kaotisk med 5 grupper af hunde, der var igang forskellige steder, men alle gik på med lyst og interesse og efter et par timer havde de været igennem øvelserne. Jeg var meget imponeret over hvor dygtige hundene var og hvor seriøst ejerne gik til opgaven. Indtil nu har jeg mest undervist spidshunde, og der er det i høj grad underviseren der skal sørge for at der sker noget. Hundeejerne ender lynhurtigt med at stå og hyggesnakke, hvis man ikke holder dem igang hele tiden. Sådan var det slet ikke med de her hundeførere. De vidste, at der skulle være en konkurrence om eftermiddagen, og de ville allesammen gerne vinde konkurrencen, så det var vigtigt for dem, at de forstod øvelserne og kunne udføre dem helt uden fejl. En anden forskel fra de tidligere hunde jeg har undervist var, at de her hunde var vant til at blive trænet. En Hovawart er en brugshund og alle deltagerne var vant til at træne og bruge deres hund. Så der var ingen hunde der ikke kunne og ville dække, eller kunne gå pænt på plads og sætte sig lige. Selv hvalpen på 13 uger vidste hvordan man træner lydighed. Det var simpelthen en hundetræners drøm at få lov til at undervise så veltrænede hunde og førere.

Eftermiddagens konkurrence skulle så bevise, hvor godt jeg havde undervist og jeg var dybt imponeret over, hvor dygtige hundeførerne var blevet efter kun 2 timers undervisning. Jeg satte en konkurrencebane op med 13 øvelser og dømte (næsten) lige så hårdt, som der bliver dømt til normale konkurrencer. Langt de fleste hunde endte med et resultat på over 90 point og en enkelt gik endda derfra med 100 point. En anden ville også have fået 100 point, hvis hundeføreren ikke havde taget fejl af højre og venstre.

Det var en supergod dag og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg fik lov til at opleve det.

Ferie

Vi har nu haft ferie i 1½ uge og jeg har slet ikke haft tid til at skrive om alt det vi har oplevet. Det vil jeg prøve at gøre noget ved de næste dage.

Det var tiltrængt med noget ferie, da vi kun har haft en enkelt uges sommerferie og det var den uge, hvor vi kørte rundt i Holland og prøvede at få Joren til at parre Anti. De fleste af mine kolleger har haft 3, 4 og sågar 5 ugers ferie i år, fordi de har haft så meget afspadsering sparet op efter et hårdt år med mange opstarter af nye kunder. Så jeg syntes absolut det måtte være min tur til at få mulighed for at koble helt af efter en meget stressende periode. Sådan så mine kolleger åbenbart ikke på det. Allerede onsdag i den første uge, begyndte de at ringe til mig for at få mig til at løse nogle af deres problemer. Godt nok har jeg været glad for mit arbejde det seneste år, men det betyder altså ikke, at jeg ikke behøver at holde fri og tænke på noget andet ind imellem, så jeg var godt træt af, at jeg måtte arbejde nogle timer både onsdag, torsdag og fredag......
Heldigvis havde vi på forhånd aftalt, at vi skulle afsted med campingvognen i nogle dage, så fredag middag kørte vi til Skærbæk (ved Rømø). De næste 5 dage havde jeg slet ikke internet-adgang, så der kunne jeg ikke hjælpe med noget som helst. Endelig kunne jeg få lov til at slappe helt af og holde op med at tænke på mit arbejde. Det var skønt :-)

Vi var forholdsvis heldige med vejret, så vi fik set en masse i området omkring Skærbæk. Den ene af dagene var vi på Rømø, hvor jeg ikke har været siden jeg var barn. Anti fik nogle lange gåture på strandene og vi fandt også en hundeskov, hvor hun kunne slippe for flexlinen. På stranden er det jo desværre ikke tilladt at tage snoren af endnu, og det var nok heller ikke gået så godt. Anti har et eller andet imod drager og dem var der temmelig mange af. Jeg er ikke helt sikker på, at de allesammen ville have overlevet, hvis hun havde fået lov til at gå løs :-)

En anden dag kørte vi ned langs kysten mod Tønder, og fik set en masse diger og sluser. Arne er opvokset ved vestkysten, så for ham var det næsten som at komme hjem til sin barndomsegn.
Omkring aftensmadstid hver aften kørte vi en tur ud for at finde stære. Det er nemlig lige nu at stærene samles i området og hvis man er heldig kan man finde flokke, der er så store, at der bliver Sort Sol. Så heldige var vi ikke, men det lykkedes da en enkelt aften at se en meget stor flok i et sumpområde udenfor Skærbæk. Mit bud på antallet ligger på omkring 100.000, men det er bare et gæt. Det kan godt være der kun var 50.000. Det er lidt svært at nå at tælle dem.......

Nu er vi så hjemme igen og alle de sure pligter har ventet på os. Der er dog en enkelt ting som jeg har glædet mig til. Det er endelig blevet tid til, at vædderen kan blive lukket sammen med resten af flokken. Nu skal der laves lam :-)

Jagt foredrag

Jeg har været til foredrag med Irene Jarnved.
Emnet var jagthunde og til alles overraskelse var salen fuld af jægere og jagthundetrænere. Det var meget positivt, da jagthunde efterhånden er de eneste hunde, der bliver trænet efter gammeldags og ondskabsfulde metoder. Når et foredrag med Irene Jarnved kan samle flere hundrede mennesker med interesse for jagt, så må det være fordi der er ved at ske et skred i holdningerne til hvordan man træner en jagthund.

Jeg havde en god ide om, hvad det var jeg gik ind til og jeg blev absolut ikke skuffet. Jeg lærte nok heller ikke så meget nyt, men det var sjovt nok at høre, at de metoder vi bruger til al mulig anden hundetræning også kan bruges til at træne hunde, som arbejder så meget efter instinkter og drifter. Irene Jarnved har selv trænet spaniels og deltaget som hundefører på massevis af jagter med sine hunde. Hun medbragte 2 af sine egne Field Trail Cocker Spaniels, som hun brugte til at demonstrere indlæring af fløjtesignaler, indkald og apportering. Hendes 13 uger gamle hvalp havde allerede et sikkert indkald, kunne sætte sig og blive siddende, og apporterede dummies på en scene foran en masse fremmede mennesker. Men det var egentlig slet ikke det mest imponerende. For selvfølgelig ved en hundetræner med så mange års erfaring hvordan man indlærer simple øvelser. Det der imponerede mig var, at hun fortalte, at hendes hunde ikke bliver presset ud i markprøver eller jagter før de er 2 år gamle og helt klar til det. Jeg tror det var en af de vigtigste beskeder til jægerne. Lad hundene blive voksne og lad være med at presse dem inden de er klar til det.
Det er helt klart også noget jeg skal tænke på i forhold til min næste hvalp. Ikke i forhold til jagt, for det har jeg ikke lyst til at forsøge med en buhund, men det samme gælder selvfølgelig for andre typer af hundetræning og konkurrencer.

Endelig en A-er

Så er endnu en hvalp efter Chavez blevet HD-fotograferet og resultatet ligger på Hundeweb.

Denne gang blev billederne heldigvis bedømt til 2 x A hofter.
Pyha, det lettede. Det retter lidt op på Chavez´s dårlige statistik som avlshund.

Jeg har desuden fået at vide, at Krunk er blevet øjenlyst og at hans øjne var helt frie. Men det er ikke officielt endnu, så det venter jeg lige et par dage med at glæde mig over...... ;-)

Jeg har desuden hørt rygter om, at der skulle være endnu et HD-resultat på vej fra Sverige. Desværre er SKK´s Hunddata ikke kørende i øjeblikket, så jeg kan ikke komme ind og tjekke det.

Agility hjemmetræning

Nu er Anti blevet alene hund igen, og den her gang prøver vi at holde aktivitetsniveauet oppe, så hun ikke bliver deprimeret igen. Jeg ved faktisk ikke om hunde kan blive deprimerede, men efter Chavez flyttede var hun meget stille i en periode og vi var ret bekymrede for, om hun var syg. Da Biloxi kom på ferie, livede Anti gevaldigt op igen, så jeg er temmelig sikker på, at hun bare savnede selskab.

Her i weekenden opdagede vi, at Netto havde tilbud på hundetrænings rekvisitter. De har dels en slalom og dels et spring. Begge dele er lavet af tykke plastik rør i festlige farver. Jeg har ikke set deres slalom pakket ud, men jeg har en fornemmelse af, at den ikke overholder konkurrencemålene, så den er ikke interessant. Lige præcis i slalom skal hundene have bevægelsen ind i kroppen for at kunne gøre det hurtigt nok, så det nytter ikke noget, at afstanden mellem pindene ikke er 60 cm, som de er til konkurrencer. Hvis hundene skal bevæge sig forskelligt alt efter hvor de træner, så vil de blive meget langsommere til at løbe igennem slalom og det vil vi ikke risikere. Anti er i forvejen ikke blandt de hurtigste slalomhunde.

Bommene til springene er også alt for smalle til at overholde konkurrencemål, men umiddelbart gør det bare træningen sværere for hund og hundefører, så det har vi valgt at se stort på. Holderne er lavet, så man nemt kan bruge alle andre bomme end den korte der følger med, og så vil vi kunne lave springene 1 meter brede som de skal være. Vi valgte derfor at købe 6 spring, så Arne og Anti har noget at træne med derhjemme på marken. Nu indeholder vores private agilitybane 9 spring, flyv, slalom, en pose og en tunnel. Jeg ville også enormt gerne have kontaktforhindringer og hjul, men det er nærmest håbløst at få nogen til at lave det, så det har jeg opgivet. Jeg er ikke typen, der rykker folk for noget, de har lovet at lave for mig, og når man ikke gør det, så kan man komme til at vente i mange år på at få sine forhindringer. Jeg forstår ikke, at der ikke er en pensionist et eller andet sted der synes, det kunne være sjovt at tjene lidt ekstra på at lave agilityforhindringer. Der må absolut være et marked derude, når det er så svært at få noget lavet.

Støtte til landsholdet

Jeg ved ikke hvordan det er i de andre lande, men i Danmark må landsholdsdeltagerne i Lydighed og Agility selv sørge for at skaffe penge nok til, at de kan komme med til de store mesterskaber.
Det sker på mange forskellige måder. Agilitylandsholdet har afholdt en konkurrence hvor de selv var arrangører og overskuddet gik til deres deltagelse i EM og VM. Der er også blevet lavet "Støtte T-shirts", hvor overskuddet fra salget går til landsholdet.

Lydighedslandsholdet har fået en anden ide, men desværre går det ikke så godt med salget, hvis hjemmesiden er opdateret. Deltagerne har valgt at udbyde sig selv på auktion, så man kan byde på en træningstime med en af landsholdsdeltagerne. Man kan enten vælge at få ene-undervisning eller man kan være flere om at dele udgiften og timen.
http://www.bordertoborder.dk/docs/auktion/auktion.php

Jeg er meget fristet til at byde på den deltager, der vil undervise i Jylland/Fyn. Anti og jeg kunne godt bruge noget undervisning i klasse 3 og jeg vil gerne støtte landsholdet, da jeg synes det er vigtigt at Danmark deltager. To gange tidligere er VM blevet vundet af danskere, så det er synd, hvis dygtige hunde og hundeførere skal blive hjemme pga. økonomi. Men jeg skal lige have fundet en eller flere andre, der vil være med :-) Jeg tror ikke, Anti kan holde til at være på i en hel time.

En af Rally dommerne har valgt at støtte landsholdet på sin hel egen måde. Hun har udlovet sig selv til 2 træningsdage og 1 konkurrence. Den første dag (3. oktober) underviser hun i Begynder og Viderekommende øvelser. Anden dag (4. oktober) i Expert og Champion.
http://www.bordertoborder.dk/docs/auktion/rally.php
Uha, hvor har jeg lyst til at køre en tur til Sjælland for at komme på kursus. Men jeg er bange for at kurserne bliver fyldt op lige så snart de bliver udbudt. Der er mangel på rally-kurser og specielt med nogen, som virkelig kender reglerne. Med kun 5 uddannede dommere (som i øvrigt ikke er enige om alle øvelser) er det meget svært at finde kvalificeret undervisning nogen steder.

Forhåbentlig bliver det til noget med en officiel rally-træner uddannelse i DcH, så vi får nogle flere trænere uddannet og måske også nogle flere klubber der afholder konkurrencer. Det ser meget sløjt ud med konkurrencer her i Jylland i efterårsmånederne. Jeg har overvejet, om jeg skulle tage mig sammen og afholde en konkurrence i DcH Vejle, men der er ikke rigtig nogen af hundeførerne, der har bidt på krogen, når jeg har fisket efter hjælpere. Heldigvis siger rygterne at Ribe Hundevenner har en konkurrence i støbeskeen. De laver nogle gode konkurrencer med rigtig fine præmier, så det er helt klart et sted jeg gerne vil hen.
Forhåbentlig dukker der andre op, så Anti og jeg kan komme afsted nogle gange inden hun skal have hvalpe til næste år.

Aggressive bæster

Og det er altså ikke kamphunde jeg mener. Dem har vi såvidt jeg ved ingen af hverken i Gammelby eller i DcH Vejle. Hvis de kommer i vores favorit hundeskove, så er det på andre tidspunkter end os, for vi ser dem heldigvis aldrig.

Næh, det er såmænd nogle små seksbenede insekter, der har erklæret mig krig. De sidste par dage har det været varmt i løbet af dagen, og vores gamle hus (som er uisoleret i stueetagen og godt isoleret på første salen) har en tendens til at samle al varmen oppe under loftet. For at vi overhovedet kan sove der, må vi have vinduerne åbne i løbet af aftenen, så temperaturen kommer lidt ned. Sådan har det været hele sommeren og det har ikke været noget problem overhovedet. Det var åbenbart før krigserklæringen.

De sidste to nætter er jeg blevet angrebet så snart lyset blev slukket. Hvis der stak den mindste smule bar hud ud under dynen så sad der straks et uhyre og sugede blod. Hvis det lykkedes for mig at udholde varmen under dynen og kun have hovedet udenfor, så summede det rundt om hovedet på mig konstant. Lige så snart jeg tændte lyset, så var de væk.......
Hvis nogen skulle være i tvivl på nuværende tidspunkt, så er det altså myg, der har gjort mig fysisk og psykisk træt de sidste to dage.

Jeg ved godt, at mit blod smager ekstra godt, men de kunne nu godt tage lidt hensyn og fordele deres stik på både mig og Arne. Jeg får nogle voldsomme store og ekstremt kløende myggestik, mens Arne bare får en lille rød prik. Det er simpelthen ikke retfærdigt!
Heldigvis har vi en sovesofa stående nedenunder, så når jeg har talt mig frem til 10-15 nye myggestik har jeg valgt at overlade soveværelset til de summende bæster, og har fundet mig et andet sted at sove. Jeg har faktisk også overvejet at flytte ud i campingvognen. Der er myggenet for alle vinduer. Super god opfindelse :-) Desværre har vi ikke kunnet finde myggenet, der kan bruges til Velux-vinduer. Det kunne ellers have reddet en del timers søvn. Vi har fundet et eller andet snedigt apperat, som skal sidde i en stikkontakt og lokke myg til, for derefter at stege dem. Jeg tror faktisk apperatet virker, vores myg vælger bare lige at tage et festmåltid inden de går i døden, så det gavner ikke mig specielt meget.........

Forhåbentlig er myggesæsonen snart slut!!!!!

Udvikling af DNA test

Mens vi muntrede os til DM i weekenden, var der to store buhundeudstillinger i henholdsvis Norge og Sverige. Det var den årlige Buhundens Nationaldag der blev fejret med en stor udstilling i Morokulien lørdag og en lige så stor udstilling i Sverige, lige på den anden side af grænsen søndag. Resultaterne er ikke offentliggjort endnu, og jeg har ikke set noget program, så jeg ved ikke præcis, hvor mange buhunde der deltog, men jeg har hørt, at der skulle have været over 30 om lørdagen.

Flere af Chavez´s svenske hvalpe var med i weekenden, men jeg ved desværre ikke om de blev udstillet og hvad de eventuelt fik af præmiering. Jeg venter utålmodigt på at resultaterne kommer på diverse hjemmesider :-)

Men det mest spændende efter min mening var slet ikke udstillingerne, men derimod at der er sat gang i et projekt, der skal munde ud i, at det bliver muligt at finde ud af om en buhund har katarakt ud fra en DNA test (blodprøve). Som det er nu har vi kun mulighed for at konstatere at en hund har katarakt, hvis dyrlægen kan se det når hunden bliver øjenlyst. Da sygdommen kan bryde ud i forskellige alderstrin, skal man faktisk undersøge hundene mange gange i løbet af deres liv for at være helt sikre på, at de ikke er syge. Hvis det lykkes at finde de gener der giver katarakt, så vil man allerede når hvalpene er helt små, kunne konstatere hvilke der er helt raske, hvilke der er bærere og hvilke der er syge. Man vil samtidig kunne finde ud af hvordan sygdommen nedarves, så det ikke er nødvendigt at udelukke hele kuld fra avl på grund af en enkelt syg hund. Det vil med andre ord være muligt at få styr på sygdommen, så der ikke længere er familier, der skal gå og være nervøse for, hvornår deres buhund bliver blind.

For at komme så langt skal forskerne bruge blodprøver og øjenlysningsresultater fra så mange hunde som muligt og meget gerne hunde, der er oppe i alderen, så man kan være sikker på, at øjenlysningsresultatet er rigtigt. Denne del af forskningen startede i weekenden, hvor det på den norske udstilling var muligt at få sin buhund øjenlyst og få en blodprøve taget for 150 norske kroner. Resten af prisen blev betalt af dyrlæger, fodersponsorer og norske opdrættere. Nu har forskerne resultater fra 30 forskellige buhunde, som de kan begynde at kigge på. Men det er langt fra nok, så der vil i den kommende tid komme flere tiltag for at få registreret mange flere resultater både i Norge, Sverige og Danmark.

DM Resultater

Nu har kreds 6 offentliggjort alle DM resultater og det viser sig heldigvis, at både Arne og jeg har hørt forkert til præmieoverrækkelsen.
Vi blev rigtig nok nummer 12 ud af 17 (der var åbenbart en hund, der ikke dukkede op, for der var 18 i kataloget). På den første bane var der hele 5 hunde, der havde 87 point. Deribland mig og Anti. Så vi kan kun være blevet trukket for at lave en øvelse om og så 3 gange sløv reaktion og en enkelt skævsidning eller et point i helhedsindtryk.

På den anden bane fik vi 92 point, så der er nok også blevet trukket for sløv reaktion et par gange, og så hund ude af position, da Anti stod stille og kiggede efter Arne og Biloxi.
Uheldigvis for os, så klarede de andre med 87 point sig væsentlig bedre på bane to, og derfor rykkede vi nogle pladser ned.
Jeg er enormt glad for, at Kreds 6 har valgt at offentliggøre resultaterne, så deltagerne har mulighed for at regne ud, hvad der gik galt og hvor det skete. Det er en stor hjælp til det videre arbejde for os. Nu har jeg fået blod på tanden til at arbejde videre med Anti i ekspertklassen og forsøge at opnå de magiske 95 point til 3 konkurrencer. Jeg var ellers begyndt at gå og tænke på om vi skulle lægge rallyen lidt på hylden og koncentrere os om LP3 i stedet for, men med resultaterne 87 og 92 point, så er der jo ikke voldsomt langt igen, og jeg ved, at Anti kan gøre det meget bedre.

DM i Sabro

Så er vi kommet hjem fra DM og det gik desværre ikke så godt som håbet, men bedre end ventet :-)

Vi startede hjemmefra lidt i 8 i morges. På det tidspunkt var bilen pakket med telt, klapstole, hundebur, regntøj og gummistøvler (vejrudsigten lovede tordenvejr og regnbyger hele dagen), massevis af fiskefrikadeller og frolic til hundene og noget varmt og koldt vand til os :-)
Da vi kom frem måtte vi parkere bilen ret langt fra pladsen. Der skal være plads til ret mange biler, når man inviterer 125 hunde til DM. Så vi besluttede os til at efterlade hundene i bilen og hente dem, når vi havde fået sat teltet op. Det passede dem bestemt ikke. Vi kunne høre på lang afstand, hvordan de brokkede sig over at være blevet efterladt..... Stakkels hunde.......
Nå, men vi fik fundet en plads til teltet lige indenfor indgangen og fik os installeret og fik hundene hentet i god til inden indmarchen. Anti skulle selvfølgelig lige gø af alle de hunde og mennesker der var på sportspladsen, som hun altid gør, når vi kommer til et sted med hunde. Men hun faldt til ro med det samme, da hun fandt vores telt og buret. På det tidspunkt var hun i rigtig godt humør.
Det stoppede så da vi stillede op til indmarch og Århus Pigegarde begyndte at spille........ Jeg kan ikke huske om vi nogensinde har udsat Anti for march musik før. Det burde måske have været en del af hendes hvalpelærdom. Hun syntes i hvert fald ikke om det. Specielt stortrommen blev hun rigtig bange for. Så under hele indmarchen gøede hun og forsøgte at få lov til at gå tilbage til teltet, hvor Arne og Biloxi sat og hyggede sig. Ikke lige den bedste reklame for racen.......og bestemt ikke den bedste start for vores DM deltagelse. Heldigvis vænnede hun sig efterhånden til det, så da vi nåede hele vejen rundt på pladsen og stod stille og lyttede til musikken, kunne jeg faktisk få hende til at lave nogle for-sjov øvelser og spise nogle godbidder.

Nå, men efter noget ventetid gik vi endelig i gang med bedømmelserne. Vi skulle starte som nummer 7 i den ring, hvor ekspertbanen var sat op. Jeg gik i god tid i gang med at varme Anti op, for at finde ud af hvordan hendes humør var. Det gik ok. Hun kiggede efter teltet nogle gange, men ville gerne spise godbidder og lavede også alt det jeg bad hende om. Lige indtil vi kom ind på banen og jeg tog snoren af hende...... Jeg ved ikke, om hun har fundet ud af, at det ikke giver godbidder at være dygtig til konkurrencerne, eller at man skal lave mange øvelser inden det bliver belønnet. I hvert fald trissede hun afsted i sit eget tempo bagved mig og skulle have massevis af ekstra kommandoer for at sætte sig ned, når jeg stod stille. Jeg ved ikke hvor mange point vi endte med at få, men jeg er sikker på, at hun blev trukket 3 point for langsom reaktion mindst 3 gange, og så var vi nødt til at lave tyskervendingen om, da hun slet ikke kunne huske den, når den var placeret efter fristende ottetal....... De tre skridt baglæns, hvor Anti skulle bakke, blev til 2 skridt bak og så nogle skridt til siden, så hun endte med at stå med front mod mig. Jeg var ikke helt sikker på, om vi måske mistede hele øvelsen, men jeg besluttede mig til at lade være med at lave den om. Ærespladsen var dæk ved siden af, og det gik heldigvis fint.
Så vidt jeg kunne regne ud efter de resultater der blev læst op ved præmieoverrækkelsen, så endte vi nok med omkring 84 point.

Da alle eksperthunde var færdige(bortset fra 2 tæver, der var i løbetid), blev resultaterne regnet sammen og de ti bedste hunde kom i finalerunden. Til min store overraskelse var vi nummer 8 efter den første runde, så vi skulle i ilden igen. På det tidspunkt var Anti helt afslappet og havde fuldstændig glemt stortrommen (og der kom heldigvis ingen torden), så selvom hun hang lidt bagved mig noget af tiden, så syntes jeg selv, at vores andet gennemløb gik bedre end det første. Banen var noget længere og mere kringlet, og der var nogle fælder, som vi var lige ved at falde i. Blandt andet skulle vi løbe lige forbi et spring, hvor jeg måtte lave en feberredning for at få Anti til at lade være med at springe. Desværre syntes dommeren ikke at det gik så godt for os. Jeg ved ikke, hvad hun trak point for, men da vi fik resultatet ved præmieoverrækkelsen kunne vi regne os frem til, at vi kun havde fået omkring 75 point. Vi må have lavet mindst een hel øvelse forkert og så må der være trukket point for sløv reaktion og hund ude af position rigtig mange gange. Æv, æv, æv. Desværre finder jeg aldrig ud af, hvad der gik galt. Den slags bliver ikke offentliggjort.
De to løbske tæver viste sig at være rigtig gode, så de kom også i finalerunden og vi endte med at være nummer 12 af de 18 deltagende hunde. Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet, for jeg ved, at der kun var 2 hunde, der havde kvalificeret sig med dårligere resultat end os. Det ville bare være rart, hvis jeg havde vidst, hvad der gik galt :-)

Vi kunne heldigvis glæde os over, at vinderne var de helt rigtige i alle tre rallyklasser. I begynderklassen var det en superdygtig kooiker der vandt, i viderekommende klasse var det Sanne Ammitzbøll fra Sannes Hundecenter (tidligere agilitytræner i DcH Vejle), der vandt med sin Cocker Spaniel Spilop. I ekspert klassen var det Pia Skøtt Hansen med hendes Groenendal der endte med et gennemsnit på 98 point i de to baner. Super flot.