fredag den 6. november 2009

Efterår

Så blev det endelig fredag. Jeg synes det har været en hård uge, nok mest på grund af vejret og mørket. Jeg egner mig altså ikke til efterår. Jeg har ingenting imod frost og sne, men regn og blæst kunne jeg godt undvære.
Specielt onsdag aften var vejret virkelig imod mig. Der fik vi denne vinters første slud og temperaturen nærmede sig frysepunktet samtidig med at det blæste en halv pelikan. Jeg har to Rally hold om onsdagen og to om søndagen , og jeg har været nødt til at aflyse søndagsholdene 2 gange i træk, så der skulle bare være træning. Snevejr eller ej. Det blev en kold omgang da jeg satte banerne op, så det passede mig udmærket, at der ikke kom flere kursister end, at jeg selv kunne træne med Anti og dermed få varmen. Agility holdet var aflyst pga. sygdom, så vi kunne træne på agilitybanen, hvor der er meget bedre lys end på den bane, hvor vi normalt træner. Det var en stor fordel, så det vil ikke gøre mig noget, hvis agilityholdet rykker indenfor og træner resten af vinteren. Hvis jeg havde kendskab til en hal i nærheden, så ville jeg nok også rykke rally holdene indenfor, men jeg har desværre ikke den slags kontakter. Så må de tyndhårede hunde bare klæde sig ordentligt på :-)

Ingen kommentarer: