For et par måneder siden blev der efterlyst buhunde, som ville deltage i et forskningsprojekt for at finde generne for øjensygdomme hos racen. Der skulle findes mindst 30 buhunde i hhv. Danmark, Norge og Sverige. I Danmark tog de fleste opdrættere godt imod chancen for at gøre racen sundere, og valgte at deltage med egne hunde plus finde hunde af eget opdræt, som kunne deltage. Ialt dukkede 31 buhunde op til øjenlysning og blodprøvetagning i Hobro. Vi deltog selvfølgelig også med Anti.
Det var skønt at se så mange buhunde. Hver gang der kom en ny buhund ude på parkeringspladsen kunne vi begynde at gætte på, hvad det var for en hund, indtil opdrætteren kunne genkende ejerne. Der var mange, som fik set søskende til deres egen buhund, eller fik set forældrene (igen), og der blev snakket og sammenlignet hunde til den helt store guldmedalje.
For os var den helt store oplevelse at se Anti´s kusine Cascilius Dina Darling fra Vordingborg. Der var kun de 2 sorte buhunde og de var meget forskellige, både af størrelse, udseende og temperament.
Øjenlysningsresultaterne på dagen var meget nedslående. Vi vidste selvfølgelig godt, at der ville blive fundet buhundekatarakt hos cirka 50 % af hundene. Så det var ikke nogen overraskelse, at 15 ud af 31 hunde havde buhundkatarakt. Vi forventede også, at der ville blive fundet katarakt hos nogle af hundene. Specielt fordi vi vidste, at to kuldsøskende havde fået det konstateret tidligere og deres far + 2 andre søskende deltog denne gang. Men desværre blev der også fundet katarakt hos en helt ung hanhund efter to forældre, som var øjenlyst fri før parringen, og ved 2 hunde blev der blev fundet en ny type katarakt, som øjendyrlægen ellers kun har set hos Flatcoated Retrievere.
Da resultatet blev gjort op var der kun 10 buhunde, som var helt fri, og mindst 3 af dem er så unge, at de kan nå at udvikle katarakt eller buhundekatarakt indenfor de næste 3-4 år. Set med forskningsøjne må det være dejligt, at der var eksempler på forskellige typer sygdomme, men set som opdrætter og buhundeelsker, var det en trist oplevelse. Når det ser så skidt ud bliver det meget svært at slippe helt af med øjensygdomme og samtidig bevare genvariationen i racen. Men det hjælper forhåbentlig på det, at vi snart får en DNA test, så vi kan bruge bærere i avl (parret med raske hunde selvfølgelig).
Anti´s resultat var buhundekatarakt og heldigvis ikke andet end det.
søndag den 22. november 2009
onsdag den 18. november 2009
Hundesvømning
Så blev den nye hundesvømmehal endelig færdig nok til at vi kunne tage den i brug.
Den åbnede i lørdags og vi sørgede straks for at få en tid tirsdag aften. Bygningen omkring svømmebassinet er ikke helt færdig endnu, og der mangler også nogle detaljer indenfor, men de vigtigste ting er på plads. Selve bassinet er blevet både længere og dybere, samtidig med at det er blevet sænket, så man bedre kan nå sin hund, hvis den ikke lige vender på kommandoen eller hvis den skal have hjælp til at lære at svømme rigtigt.
Det sidste behøvede Anti absolut ikke. Hun kunne godt kende en hundesvømmehal, så allerede mens jeg gjorde klar til at gå derind, begyndte hun at pive og gø af utålmodighed. Hun var meget hurtigt i vandet og så ud til at nyde det. Det samme må man sige om hendes buhunde kammerat, som tydeligvis også havde savnet at svømme. Han var næsten ikke til at holde oppe af vandet. Hvis han havde fået lov, så havde han hentet badedyr uafbrudt i en time. Sikken kondition den hund må have. Anti blev ret hurtigt træt, så hendes kondition er åbenbart ikke så god. Det skal en ugentlig svømmetur nu nok få gjort noget ved.
Efter svømningen hyggede vi os med kaffe, kage og chokolade mens vi kiggede på en dobermann hvalp der skulle lære at svømme og to newfoundlændere, der holdt formen ved lige.
Uha hvor er det bare dejligt at komme igang igen. Det er altså en skøn beskæftigelse på kolde og mørke vinteraftener og så er det endda billigt lige nu. Der er tilbud på 10-turs kort. Se mere på www.dortheasminde.dk. Det kan klart anbefales.
Den åbnede i lørdags og vi sørgede straks for at få en tid tirsdag aften. Bygningen omkring svømmebassinet er ikke helt færdig endnu, og der mangler også nogle detaljer indenfor, men de vigtigste ting er på plads. Selve bassinet er blevet både længere og dybere, samtidig med at det er blevet sænket, så man bedre kan nå sin hund, hvis den ikke lige vender på kommandoen eller hvis den skal have hjælp til at lære at svømme rigtigt.
Det sidste behøvede Anti absolut ikke. Hun kunne godt kende en hundesvømmehal, så allerede mens jeg gjorde klar til at gå derind, begyndte hun at pive og gø af utålmodighed. Hun var meget hurtigt i vandet og så ud til at nyde det. Det samme må man sige om hendes buhunde kammerat, som tydeligvis også havde savnet at svømme. Han var næsten ikke til at holde oppe af vandet. Hvis han havde fået lov, så havde han hentet badedyr uafbrudt i en time. Sikken kondition den hund må have. Anti blev ret hurtigt træt, så hendes kondition er åbenbart ikke så god. Det skal en ugentlig svømmetur nu nok få gjort noget ved.
Efter svømningen hyggede vi os med kaffe, kage og chokolade mens vi kiggede på en dobermann hvalp der skulle lære at svømme og to newfoundlændere, der holdt formen ved lige.
Uha hvor er det bare dejligt at komme igang igen. Det er altså en skøn beskæftigelse på kolde og mørke vinteraftener og så er det endda billigt lige nu. Der er tilbud på 10-turs kort. Se mere på www.dortheasminde.dk. Det kan klart anbefales.
mandag den 16. november 2009
Klubmesterskab
Så fik vi afholdt årets DcH Vejle Klubmesterskab i Rally Lydighed.
Der var desværre ikke så mange tilmeldte som til vores prøve 2, og da fire af de tilmeldte hunde valgte at blive væk, endte vi med kun at have 11 hunde til bedømmelse. 10 i begynderklassen og Anti i ekspertklassen. Så er det jo nemt nok at blive Klubmester..........
Anti gjorde det faktisk rigtig fint. Vi havde fået Trine Dyrgaard til at komme og dømme os, så bedømmelsen var lige så hård som til en officiel konkurrence, og banerne var også lige så svære som til "rigtige" konkurrencer. Trine havde lavet et par fælder lige omkring fristende ottetal. Først skulle Anti løbe forbi en madskål for at springe, og senere på banen skulle vi lave "Stop-Hund ind foran-Hund venstre rundt-Stop" lige foran en madskål. Springet klarede Anti fint. Hun ænsede overhovedet ikke madskålen. Men da hun sad på plads og blev bedt om at gå ind foran, misforstod hun mit signal (med vilje), så hun kunne gå hen og snuse til madskålen. Det kostede et par point. Jeg fik også lavet rod i en øvelse, så jeg blev nødt til at lave den om, så vi endte med at få de sædvanlige 93 point.
I begynderklassen var der meget mere kamp om placeringerne. Alle hundene var superdygtige. Nogle var endda dygtigere end jeg nogensinde har set dem til træning. Hundeførerne til gengæld...........Pyha, der er noget at arbejde med..........
Resultatet blev at klubmesteren blev en Parson Russell Terrier, skarpt efterfulgt af en Finsk Lapphund. Jeg kan ikke lige huske om det var en gravhund eller en blanding der kom på trediepladsen. De havde begge to 96 point, så det blev afgjort på tid. Det laveste antal point i klassen var 84 og det var udelukkende pga en hundefører, der ikke kunne huske forskel på højre og venstre. Jeg er superstolt af alle "mine" hunde og hundeførere lige nu. Hold k.... hvor var de bare gode. Nu skal jeg bare have dem overtalt til at gå ud og gøre det lige så godt på udebane.
Der kommer en konkurrence i Ribe den 13. december og det lød som om der var flere som havde lyst til at tage afsted. Jeg kom da i hvert fald af med 4 resultatbøger. Så nu melder jeg nok Anti til, så jeg kan komme med derned og støtte dem, der er afsted for første gang. Jeg glæder mig allerede :-)
Der var desværre ikke så mange tilmeldte som til vores prøve 2, og da fire af de tilmeldte hunde valgte at blive væk, endte vi med kun at have 11 hunde til bedømmelse. 10 i begynderklassen og Anti i ekspertklassen. Så er det jo nemt nok at blive Klubmester..........
Anti gjorde det faktisk rigtig fint. Vi havde fået Trine Dyrgaard til at komme og dømme os, så bedømmelsen var lige så hård som til en officiel konkurrence, og banerne var også lige så svære som til "rigtige" konkurrencer. Trine havde lavet et par fælder lige omkring fristende ottetal. Først skulle Anti løbe forbi en madskål for at springe, og senere på banen skulle vi lave "Stop-Hund ind foran-Hund venstre rundt-Stop" lige foran en madskål. Springet klarede Anti fint. Hun ænsede overhovedet ikke madskålen. Men da hun sad på plads og blev bedt om at gå ind foran, misforstod hun mit signal (med vilje), så hun kunne gå hen og snuse til madskålen. Det kostede et par point. Jeg fik også lavet rod i en øvelse, så jeg blev nødt til at lave den om, så vi endte med at få de sædvanlige 93 point.
I begynderklassen var der meget mere kamp om placeringerne. Alle hundene var superdygtige. Nogle var endda dygtigere end jeg nogensinde har set dem til træning. Hundeførerne til gengæld...........Pyha, der er noget at arbejde med..........
Resultatet blev at klubmesteren blev en Parson Russell Terrier, skarpt efterfulgt af en Finsk Lapphund. Jeg kan ikke lige huske om det var en gravhund eller en blanding der kom på trediepladsen. De havde begge to 96 point, så det blev afgjort på tid. Det laveste antal point i klassen var 84 og det var udelukkende pga en hundefører, der ikke kunne huske forskel på højre og venstre. Jeg er superstolt af alle "mine" hunde og hundeførere lige nu. Hold k.... hvor var de bare gode. Nu skal jeg bare have dem overtalt til at gå ud og gøre det lige så godt på udebane.
Der kommer en konkurrence i Ribe den 13. december og det lød som om der var flere som havde lyst til at tage afsted. Jeg kom da i hvert fald af med 4 resultatbøger. Så nu melder jeg nok Anti til, så jeg kan komme med derned og støtte dem, der er afsted for første gang. Jeg glæder mig allerede :-)
fredag den 13. november 2009
Buhund søger nyt hjem
Jeg har fået en henvendelse fra en trist buhundeejer, som desværre ikke kan beholde sin buhund på grund af sygdom.
Det drejer sig om en hanhund på et halvt år. Hans DKK nummer er 09478/2009.
Han er en typisk ung buhund. Glad, kærlig og fuld af energi. Han er ikke så god til indkald, men går pænt i snor og har gået til hvalpetræning.
Silas bor i Odense.
Forhåbentlig er der nogen, der kunne tænke sig at hjælpe ham.
Hvis det er noget for dig eller nogen du kender, så skriv eller ring til mig og få telefonnummeret til Silas´s ejer.
Mit nummer er 75881939 eller mobil 51902036.
Email adressen er susanne@sveske.dk
Det drejer sig om en hanhund på et halvt år. Hans DKK nummer er 09478/2009.
Han er en typisk ung buhund. Glad, kærlig og fuld af energi. Han er ikke så god til indkald, men går pænt i snor og har gået til hvalpetræning.
Silas bor i Odense.
Forhåbentlig er der nogen, der kunne tænke sig at hjælpe ham.
Hvis det er noget for dig eller nogen du kender, så skriv eller ring til mig og få telefonnummeret til Silas´s ejer.
Mit nummer er 75881939 eller mobil 51902036.
Email adressen er susanne@sveske.dk
onsdag den 11. november 2009
Nyt badeværelse
Jubiii. Nu er VVS-erne gået i gang med at lave vores nye badeværelse. De startede tirsdag morgen, og jeg valgte at arbejde hjemmefra, da Anti bestemt ikke kan lide håndværkere. Efter vores store ombygning af første salen for 3 år siden har hun kunnet spotte en håndværker på lang afstand og hun gør alt hvad hun kan for at de ikke tør komme ind i huset. Hun kan lyde rigtig gal når de banker på døren :-)
Det er dog ikke værre end at hun falder lynhurtigt ned igen og lader sig nusse, hvis de har lidt forstand på hunde og takler hende rigtigt. Den ene af VVS-erne har selv en lidt nervøs hund derhjemme, så han satte sig ned og blev lynhurtigt gode venner med Anti. Resten af dagen kunne han få lov til at bevæge sig rundt i hele huset uden at hun reagerede. Den anden VVS-mand blev hun ved med at knurre af hver gang han kom ind ad døren, men hun blev pænt liggende på sofaen i kontoret, så jeg tror ikke han opdagede det. I løbet af dagen endte hun da også med at lægge sig til at sove på trods af larmen ovenpå, og uden at søge ind under skrivebordet på noget tidspunkt, så hun er tydeligvis blevet bedre til at håndtere ombygning.
Det er selvfølgelig vores egen skyld, at hun har det så dårligt med håndværkere. Da vi fik lavet første salen var det nogle af vores naboer, der stod for det praktiske arbejde. Da de begge to havde hunde derhjemme, troede vi naivt, at de nok skulle behandle hende ordentligt, så de fik en nøgle og kunne selv komme og gå uden at vi var hjemme. I starten kunne vi se, at Anti havde det fint nok med dem, når vi kom hjem, men på et tidspunkt begyndte hun at løbe ud og gø voldsomt af dem, når vi var der til at støtte hende. I stedet for at holde sig gode venner med hende, så opdagede jeg til min skræk, at den ene tømrer sparkede ud efter hende, når hun kom tæt på. Jeg tog en forsigtig snak med tømrerne og fik at vide, at de overhovedet ikke så hende længere. Hun lå under skrivebordet i kontoret fra de kom og til vi kom hjem fra arbejde......... Jeg kan ikke tro andet end at hun er blevet ramt på et tidspunkt eller i hvert fald er blevet skræmt så meget, at hun valgte at finde et trygt sted at opholde sig, når vi ikke var der til at passe på hende.
Jeg har stadigvæk hverken tilgivet mig selv eller tømrerne for det, men det ser da heldigvis ud til, at Anti giver hver enkelt håndværker en chance for at vise, at de ikke er onde ved hende. Så vi skal bare have hundevenlige håndværkere til at arbejde for os fremover eller være hjemme når de kommer. Den lektie fik vi så lært.......
Det er dog ikke værre end at hun falder lynhurtigt ned igen og lader sig nusse, hvis de har lidt forstand på hunde og takler hende rigtigt. Den ene af VVS-erne har selv en lidt nervøs hund derhjemme, så han satte sig ned og blev lynhurtigt gode venner med Anti. Resten af dagen kunne han få lov til at bevæge sig rundt i hele huset uden at hun reagerede. Den anden VVS-mand blev hun ved med at knurre af hver gang han kom ind ad døren, men hun blev pænt liggende på sofaen i kontoret, så jeg tror ikke han opdagede det. I løbet af dagen endte hun da også med at lægge sig til at sove på trods af larmen ovenpå, og uden at søge ind under skrivebordet på noget tidspunkt, så hun er tydeligvis blevet bedre til at håndtere ombygning.
Det er selvfølgelig vores egen skyld, at hun har det så dårligt med håndværkere. Da vi fik lavet første salen var det nogle af vores naboer, der stod for det praktiske arbejde. Da de begge to havde hunde derhjemme, troede vi naivt, at de nok skulle behandle hende ordentligt, så de fik en nøgle og kunne selv komme og gå uden at vi var hjemme. I starten kunne vi se, at Anti havde det fint nok med dem, når vi kom hjem, men på et tidspunkt begyndte hun at løbe ud og gø voldsomt af dem, når vi var der til at støtte hende. I stedet for at holde sig gode venner med hende, så opdagede jeg til min skræk, at den ene tømrer sparkede ud efter hende, når hun kom tæt på. Jeg tog en forsigtig snak med tømrerne og fik at vide, at de overhovedet ikke så hende længere. Hun lå under skrivebordet i kontoret fra de kom og til vi kom hjem fra arbejde......... Jeg kan ikke tro andet end at hun er blevet ramt på et tidspunkt eller i hvert fald er blevet skræmt så meget, at hun valgte at finde et trygt sted at opholde sig, når vi ikke var der til at passe på hende.
Jeg har stadigvæk hverken tilgivet mig selv eller tømrerne for det, men det ser da heldigvis ud til, at Anti giver hver enkelt håndværker en chance for at vise, at de ikke er onde ved hende. Så vi skal bare have hundevenlige håndværkere til at arbejde for os fremover eller være hjemme når de kommer. Den lektie fik vi så lært.......
tirsdag den 10. november 2009
Jeg kan lige så godt indrømme det. Der skal jo nok være nogen der opdager det......
Jeg har oprettet en profil på facebook.......
Nu har jeg de sidste 2 år rakket ned på facebook hver gang jeg har fået chancen, og jeg har slettet alle de emails, jeg har fået med invitationer. Efter min mening er det meget bedre at mødes med mennesker i den virkelige verden i stedet for at "gemme sig" bag en computer. Specielt al snakken om antallet af "venner" på facebook har været med til, at jeg i hvert fald ikke ville være med til det "pjat". Jeg vil hellere have 10 gode venner, som jeg kan mødes med privat et par gange om året end 5000 venner, som jeg ikke vil kunne genkende, hvis jeg møder dem på gågaden i Vejle.
Men jeg må jo erkende, at der også kan være gode ting ved Facebook. Jeg har et par gange lånt min søsters login, og syntes det var sjovt at se, hvor mange af mine gamle klassekammerater jeg kunne finde derinde. Hvis jeg har lyst til at tage kontakt til nogen af dem igen, så er Facebook et rigtig godt redskab.
Jeg har også opdaget, at nogen vælger at lægge billeder fra arrangementer ind på Facebook i stedet for at dele dem med alle på de hjemmesider, hvor de egentlig burde ligge. Synd og skam, men det er den udvikling der er sket, og uanset hvor meget jeg protesterer, så vil jeg ikke kunne gøre noget ved det. Hvis jeg er interesseret i at vide hvad der foregår indenfor mine interesser, så må jeg bide i det sure æble.
Nu er profilen oprettet, så må jeg se om jeg kan finde noget fornuftigt at bruge den til :-)
Jeg har oprettet en profil på facebook.......
Nu har jeg de sidste 2 år rakket ned på facebook hver gang jeg har fået chancen, og jeg har slettet alle de emails, jeg har fået med invitationer. Efter min mening er det meget bedre at mødes med mennesker i den virkelige verden i stedet for at "gemme sig" bag en computer. Specielt al snakken om antallet af "venner" på facebook har været med til, at jeg i hvert fald ikke ville være med til det "pjat". Jeg vil hellere have 10 gode venner, som jeg kan mødes med privat et par gange om året end 5000 venner, som jeg ikke vil kunne genkende, hvis jeg møder dem på gågaden i Vejle.
Men jeg må jo erkende, at der også kan være gode ting ved Facebook. Jeg har et par gange lånt min søsters login, og syntes det var sjovt at se, hvor mange af mine gamle klassekammerater jeg kunne finde derinde. Hvis jeg har lyst til at tage kontakt til nogen af dem igen, så er Facebook et rigtig godt redskab.
Jeg har også opdaget, at nogen vælger at lægge billeder fra arrangementer ind på Facebook i stedet for at dele dem med alle på de hjemmesider, hvor de egentlig burde ligge. Synd og skam, men det er den udvikling der er sket, og uanset hvor meget jeg protesterer, så vil jeg ikke kunne gøre noget ved det. Hvis jeg er interesseret i at vide hvad der foregår indenfor mine interesser, så må jeg bide i det sure æble.
Nu er profilen oprettet, så må jeg se om jeg kan finde noget fornuftigt at bruge den til :-)
søndag den 8. november 2009
Flere feriehunde
Vi har i løbet af 2009 haft mange forskellige hunde på besøg. I forrige uge havde vi en Dansk-Svenske Gårdhund boende i 5 dage. I den her weekend har vi besøg af en Norsk Buhund, mens hans familie er på en forlænget weekend nede i varmen.
Det sjove er at se Anti´s opførsel overfor feriegæsterne. Det er nemlig meget forskelligt, hvordan hun behandler de hunde, der er på besøg. Hun er selvfølgelig god til at omgås alle hunde, så vi har aldrig problemer med slagsmål, men der er stor forskel på, hvor meget hun har med de andre hunde at gøre. Når vi har passet ældre tæver, har hun holdt sig tæt på dem og har tydeligvis nydt at vise dem de gode steder at grave huller og hvad det er vigtigt at gø af. Hun har ikke forsøgt at styre, hvor de måtte være og hvor meget kontakt de måtte have med os. Så det har været meget fredeligt for os at passe voksne tæver.
Yngre tæver bliver til gengæld holdt i meget kort snor fra Anti´s side. Vi styrer det så hun ikke er for hård ved dem, men hun lægger sig tit i vejen for tæverne, så de ikke kan komme hen til os, og knurrer voldsomt af dem, hvis de forsøger at hoppe op i sofaen eller sengen. Udenfor gør hun alt hvad hun kan for at undgå at følges med dem. Pludselig går hun helt andre steder hen på marken end hun ellers gør, bare for at de ikke skal løbe med hende. Hun leger ikke med dem, og ignorerer dem fuldstændig, hvis de forsøger at lægge op til leg.
Hanhunde kan hun godt lide at lege med, hvis de bare ikke bliver for voldsomme. De må være over det hele og hun knurrer kun af dem, hvis de kommer for tæt på et ben eller noget andet spiseligt. Ellers nyder hun bare deres selskab.
For os har det være meget interessant at passe andre menneskers hunde. Det er så tydeligt, at vi lægger vægt på nogle andre ting ved vores hunde end andre hunde-ejere. Der er selvfølgelig enkelte hunde, som vi gerne ville have beholdt (søde buhundetæver selvfølgelig :-)), men i de fleste tilfælde ånder vi lettede op, når feriehunden bliver hentet. Det er specielt hårdt for os, når vi passer hunde, der ikke er vant til at måtte være i hele huset. De har slet ikke lært at lægge sig ned og slappe af i selskab med mennesker, så de er ved at give os stress, fordi de traver rundt hele tiden. Flere af hundene har holdt os vågne om natten, fordi de ikke er vant til at sove i samme rum som mennesker, og derfor ikke har kunnet falde til ro. Den nemme løsning er selvfølgelig at lukke dem i et andet rum for at få fred, men det kan jeg jo ikke få mig selv til at gøre. Hos os har vi hunde for at være sammen med dem. Det skal gæstehundene også have lov til.
Det sjove er at se Anti´s opførsel overfor feriegæsterne. Det er nemlig meget forskelligt, hvordan hun behandler de hunde, der er på besøg. Hun er selvfølgelig god til at omgås alle hunde, så vi har aldrig problemer med slagsmål, men der er stor forskel på, hvor meget hun har med de andre hunde at gøre. Når vi har passet ældre tæver, har hun holdt sig tæt på dem og har tydeligvis nydt at vise dem de gode steder at grave huller og hvad det er vigtigt at gø af. Hun har ikke forsøgt at styre, hvor de måtte være og hvor meget kontakt de måtte have med os. Så det har været meget fredeligt for os at passe voksne tæver.
Yngre tæver bliver til gengæld holdt i meget kort snor fra Anti´s side. Vi styrer det så hun ikke er for hård ved dem, men hun lægger sig tit i vejen for tæverne, så de ikke kan komme hen til os, og knurrer voldsomt af dem, hvis de forsøger at hoppe op i sofaen eller sengen. Udenfor gør hun alt hvad hun kan for at undgå at følges med dem. Pludselig går hun helt andre steder hen på marken end hun ellers gør, bare for at de ikke skal løbe med hende. Hun leger ikke med dem, og ignorerer dem fuldstændig, hvis de forsøger at lægge op til leg.
Hanhunde kan hun godt lide at lege med, hvis de bare ikke bliver for voldsomme. De må være over det hele og hun knurrer kun af dem, hvis de kommer for tæt på et ben eller noget andet spiseligt. Ellers nyder hun bare deres selskab.
For os har det være meget interessant at passe andre menneskers hunde. Det er så tydeligt, at vi lægger vægt på nogle andre ting ved vores hunde end andre hunde-ejere. Der er selvfølgelig enkelte hunde, som vi gerne ville have beholdt (søde buhundetæver selvfølgelig :-)), men i de fleste tilfælde ånder vi lettede op, når feriehunden bliver hentet. Det er specielt hårdt for os, når vi passer hunde, der ikke er vant til at måtte være i hele huset. De har slet ikke lært at lægge sig ned og slappe af i selskab med mennesker, så de er ved at give os stress, fordi de traver rundt hele tiden. Flere af hundene har holdt os vågne om natten, fordi de ikke er vant til at sove i samme rum som mennesker, og derfor ikke har kunnet falde til ro. Den nemme løsning er selvfølgelig at lukke dem i et andet rum for at få fred, men det kan jeg jo ikke få mig selv til at gøre. Hos os har vi hunde for at være sammen med dem. Det skal gæstehundene også have lov til.
fredag den 6. november 2009
Efterår
Så blev det endelig fredag. Jeg synes det har været en hård uge, nok mest på grund af vejret og mørket. Jeg egner mig altså ikke til efterår. Jeg har ingenting imod frost og sne, men regn og blæst kunne jeg godt undvære.
Specielt onsdag aften var vejret virkelig imod mig. Der fik vi denne vinters første slud og temperaturen nærmede sig frysepunktet samtidig med at det blæste en halv pelikan. Jeg har to Rally hold om onsdagen og to om søndagen , og jeg har været nødt til at aflyse søndagsholdene 2 gange i træk, så der skulle bare være træning. Snevejr eller ej. Det blev en kold omgang da jeg satte banerne op, så det passede mig udmærket, at der ikke kom flere kursister end, at jeg selv kunne træne med Anti og dermed få varmen. Agility holdet var aflyst pga. sygdom, så vi kunne træne på agilitybanen, hvor der er meget bedre lys end på den bane, hvor vi normalt træner. Det var en stor fordel, så det vil ikke gøre mig noget, hvis agilityholdet rykker indenfor og træner resten af vinteren. Hvis jeg havde kendskab til en hal i nærheden, så ville jeg nok også rykke rally holdene indenfor, men jeg har desværre ikke den slags kontakter. Så må de tyndhårede hunde bare klæde sig ordentligt på :-)
Specielt onsdag aften var vejret virkelig imod mig. Der fik vi denne vinters første slud og temperaturen nærmede sig frysepunktet samtidig med at det blæste en halv pelikan. Jeg har to Rally hold om onsdagen og to om søndagen , og jeg har været nødt til at aflyse søndagsholdene 2 gange i træk, så der skulle bare være træning. Snevejr eller ej. Det blev en kold omgang da jeg satte banerne op, så det passede mig udmærket, at der ikke kom flere kursister end, at jeg selv kunne træne med Anti og dermed få varmen. Agility holdet var aflyst pga. sygdom, så vi kunne træne på agilitybanen, hvor der er meget bedre lys end på den bane, hvor vi normalt træner. Det var en stor fordel, så det vil ikke gøre mig noget, hvis agilityholdet rykker indenfor og træner resten af vinteren. Hvis jeg havde kendskab til en hal i nærheden, så ville jeg nok også rykke rally holdene indenfor, men jeg har desværre ikke den slags kontakter. Så må de tyndhårede hunde bare klæde sig ordentligt på :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)
