Søndagstræning igen

Jeg er lidt stolt af, at det er lykkedes at træne DKK lydighed 2 timer 3 søndage i træk og at Anti stadigvæk er topmotiveret og bliver synligt bedre for hver gang. I søndags fik Anti og Shadow (vores Border Collie træningspartner) selskab af endnu en buhund til træningen. Det er enormt svært at finde seriøs DKK lydighedstræning, så vi er flere, der er villige til at køre langt for at komme til at træne med fremmede hunde og på fremmede træningspladser.


Jeg havde besluttet mig til kun at træne delmomenter, men kom nu alligevel til at træne nogle enkelte hele øvelser. Det er jo fristende at lave hele øvelsen færdig når det går godt, men jeg kom nu til at fortryde det et par gange, hvor Anti lavede første del af øvelsen perfekt og så lavede en fejl efterfølgende og dermed ikke fik sin belønning for den gode del. Dumme hundetræner!!!

Generelt gik det nu meget godt. Vi startede med en fællesdæk, hvor vi gemte os bag et springbræt. For en gangs skyld havde jeg husket stopuret, så jeg kunne tage tid på hvor længe jeg var væk, og det viste sig, at Anti kun var i stand til at blive liggende i 3 minutter. Om det skyldtes uroen med de andre 2 hunde eller om hun bare syntes at det var for lang tid, det ved jeg ikke, men jeg skal helt sikkert træne det noget mere. Det er så ærgelige point at miste på en øvelse, som burde være nem for hende. Sit øvelsen gik heller ikke helt. Anti lagde sig ned efter 57 sekunder........ Det var så tæt på, så det må være nemt at få det sidste på plads.


Fri ved fod var det bedste hun nogensinde har lavet. Jeg roste hende lavmældt 2 gange og så gik vi ellers hele programmet med samtlige vendinger, 2-skridtsøvelser og hastigheder. Jeg var slet ikke klar over, at hun kunne koncentrere sig så godt om det, så jeg var superstolt af hende.
Og så var det jo lige, at jeg opdagede noget rigtig godt. Min træningspartner havde skrevet reglerne ud, så vi kunne træne med de helt rigtige mål og tider. Jeg troede, at jeg kunne huske det hele, men ak nej, jeg kan lige så godt erkende det med det samme. Min hukommelse er altså ikke hvad den var for 20 år siden. Nu har jeg gået og troet, at Anti skulle lave stillingsskift på 20 meters afstand og så viser det sig, at det kun er 10 meter til konkurrencen :-). Det kan hun jo sagtens. Så den øvelse skal bare vedligeholdes frem til konkurrencen. Det var en skøn opdagelse at gøre :-)
Højre-Venstre apporteringen har vi stadigvæk problemer med. Men når man ikke har trænet det, så kan man jo heller ikke forvente, at hunden pludselig skal kunne lave det perfekt. Anti´s nyeste ide om øvelsen er at hun skal dreje 180 grader i den retning jeg peger, løbe lige ud midt imellem apporterne og i sidste øjeblik vælge hvilken apport hun vil hente. Hun hentede de rigtige apporter, men jeg er ret sikker på, at det var tilfældigt. Der er dog positive ting i hendes udførelse af øvelsen. Indtil for nylig kunne hun finde på at løbe hen til mig, når jeg sendte hende afsted. Nu ved hun i det mindste at apporten ligger bagved hende :-)
Springapportering vedligeholder vi bare. Jeg har stadigvæk det problem at hun knaldapporterer, hvis jeg ikke fortæller hende at hun skal blive siddende, men så længe det er nok, at jeg siger bliv til hende, når jeg tager snoren af, så er det ikke et problem jeg vil gøre ret meget ud af at træne væk.

Stå-sit-dæk under gang gik helt perfekt. Hun havde ikke glemt nogen af dem den her gang. Så det går hurtigt fremad. Jeg er dog ikke mere naiv end at jeg tror det kunne være held, så jeg fortsætter med at træne øvelsen som delmomenter med gode belønninger. Indkald med stå lavede vi med en lånt musemåtte, og Anti lavede nogle rigtig fine stop. Hun har ikke voldsomt meget fart på, men jeg er godt nok tilfreds med hendes tempo.
I fremadsendelsen kunne jeg se, at jeg ikke har brugt nok tid på at træne den del, hvor Anti ligger i feltet og jeg går rundt om hende. Hun lavede et fint udløb og dækkede inde i feltet, men rejste sig, da jeg gik forbi. Så den del skal vi lige have trænet noget mere.
Næseprøven havde hun helt styr på selvom jeg kun havde haft pinden i hånden i et par minutter. Hun havde fat i en enkelt fremmed pind, men spyttede den ud med det samme og kom med den rigtige. Vi skal lige have trænet aflevering af apporter lidt mere, for vi kommer til at miste point, fordi hun sidder for langt fra mig. Men det er nu ikke noget jeg vil gøre en masse ved, når hun nu er så glad for at apportere.