lørdag den 26. december 2009

Super hundeførere

Jeg må simpelthen være den heldigste hundetræner i Danmark.
Jeg har fået æren af, at undervise de sødeste og dygtigste hundeførere overhovedet. Ikke nok med, at de gør mig stolt, når de deltager i konkurrencer rundt omkring i vores område og opnår fine resultater. Næh, de sender også søde julehilsner med dejlige billeder af deres hunde og i dag dukkede der minsandten en mand fra en blomsterhandler op med en blomst til mig fra en af hundeførerne (og hendes hund).
Et eller andet tyder på, at de ikke er helt utilfredste med træningen. Så jeg må vist hellere tage mig sammen i det nye år og gøre lidt mere ud af forberedelsen........ Det har været lidt sløjt her i efteråret, hvor det har været koldt, regnende og mørkt om onsdagen. Der har jeg godt nok haft svært ved at finde de positive humør frem hver gang. Men det hjælper nu altid at møde nogle skøre hunde og deres dejlige ejere :-)

Til dem, der læser min blog vil jeg godt sige tak for et dejligt træningsår, og jeg håber, vi ses igen i januar 2010 til en ny sæson, hvor vi skal have endnu flere hunde med ud til konkurrencer.

Ingen kommentarer: