Imod alle mine principper

På vej hjem fra Sverige snakkede jeg i telefon med Susanne Langhoff og overtalte hende til at kigge på Anti´s opførsel sammen med en hanhund. Jeg var ikke selv i tvivl om, at Anti var højløbsk og at dyrlægen havde ret i, at fredag var den rigtige dag. Jeg forstod ikke, at hun nu for anden gang var blevet vraget af en hanhund og Susanne har set flere parringer end mig, så jeg satsede på, at hun kunne se et eller andet. Vi præsenterede Anti for en hanhund, som ikke er i stand til at gennemføre en parring og Susanne var enig med mig i, at Anti ikke kunne blive mere højløbsk.
Vi diskuterede muligheden for at finde en hanhund i Danmark, som jeg kunne forsøge at få Anti parret med. Det var fuldstændig håbløst. Anti har jo buhundekatarakt, og jeg synes, vi skal følge de norske anbefalinger og undgå at parre to hunde med buhundekatarakt. Det vi ledte efter var altså en ældre hanhund, som ikke har buhundekatarakt eller det der er værre og samtidig er udstillet og HD-fotograferet med A eller B som resultat. Det findes simpelthen ikke.
De hanhunde, der ikke har buhundekatarakt, er undersøgt før de er fyldt 4 år og dermed kan man ikke være sikker på resultatet.
Lørdag morgen fortsatte jeg med at spekulere og var meget tæt på at lave en aftale om en parring med en hanhund, som ikke er udstillet og som dermed ville kræve en dispensation fra DKK for at hvalpene kunne blive stambogsførte. I sidste øjeblik fik jeg kolde fødder og droppede det.
Helt tilfældigt havde Susanne Eriksen ringet til mig fredag aften, så jeg ringede tilbage i løbet af formiddagen og fortalte hende, hvad der var sket. Hun foreslog for sjov, at jeg brugte hendes 11½ år gamle hanhund Panter. Han har selvfølgelig også buhundekatarakt, men fejler ellers ikke noget :-). Panter har lavet 3 kuld hvalpe, men ingen af dem er blevet brugt i avl og der er heller ikke rigtig udsigt til at de vil blive det.
Jeg ved ikke, hvad der fik mig til at tage beslutningen, men manglende søvn, frustrationen over hanhunde-situationen, et ønske om at bevise, at Anti faktisk var højløbsk og kunne parres, og mit store ønske om, at hun skal have et kuld hvalpe mere har helt klart haft indvirkning på det. Under alle omstændigheder, så var vi i Silkeborg omkring en time senere og et kvarter senere var Anti blevet parret.
Nu må vi så se, om der kommer hvalpe ud af det.