fredag den 29. maj 2009

Nye danske champions

Udover agility konkurrencen bød weekenden også på hele to udstillinger i Spidshundeklubben.
Det foregik i Svendborg, og vi var desværre ikke dernede. Det ville vi ellers godt have være da vi hørte resultatet. Ikke mindre en 3 nye champions blev det til i løbet af de to dage.

Lørdag gik hanhundenes certifikat til Gnipagrottans Eskil Frekeson fra Sverige. Han er svensk champion i forvejen og kunne dermed blive dansk champion med et enkelt certifikat. Ved dobbelt udstillingen i Svendborg sidste år var der to svenske tæver, der gjorde det samme, så Svendborg-udstillingen bringer åbenbart held til de svenske hunde.

Der var ingen svenske tæver i år, så der gik certifikatet til Buhundens Ab Gaia. Det var hendes tredie certifikat, så nu har Chavez en datter, der er dansk champion.

Søndag var der kun en enkelt buhund, der ikke var champion. Det kunne Bubedas Arthur ikke have hængende på sig, så han tog hanhundenes certifikat og da han havde to certifikater i forvejen kunne han også fejre et dansk championat.

Tillykke til Ritva, Susanne Langhoff og Niels med deres flotte hunde!

Nu bliver det så spændende at se hvor lang tid der går, inden vi får flere danske champions.
Hvis man kigger på listen over buhunde, der har været på udstilling indenfor det seneste år, kan man hurtigt konstatere, at der ikke bliver stor konkurrence om certifikaterne medmindre nogle flere hunde møder op på udstillingerne. For tævernes vedkommende er der 3 tæver (der ikke er champions endnu) som har fået bedømmelsen Excellent på en udstilling. Alle tre har tidligere fået dårligere bedømmelser. For hanhundenes vedkommende er der kun 2. Den ene har kun været på udstilling en enkelt gang, så noget tyder på, at han kommer til at klare sig godt. Den anden er Anti´s søn Kasko, som på en anden udstilling fik bedømmelsen "Good", så det er svært at vide hvordan det vil gå for ham næste gang han bliver udstillet.
Det ser lidt bedre ud, hvis man også tager de hunde med, som har fået bedømmelsen "Very Good" i løbet af det seneste år. Så er der 3 tæver og 6 hanhunde mere, som kan få certifikater, hvis dommeren synes de er gode nok.
Det er godt nok luksus, når man tænker på de racer, hvor der på hver udstilling er 30 hunde, der kæmper om certifikatet.

Ingen kommentarer: