mandag den 4. maj 2009

Præmiepolitik

Nogle gange undrer jeg mig altså over den politik som føres, når der skal planlægges præmier til rally-konkurrencer.

Til konkurrencen sidste weekend var der en gave til alle de hunde, der rykkede op til næste klasse. Der var desværre ikke bestilt nok, så Chavez´s gave kommer med posten på et tidspunkt, men det er helt ok med mig. Med den (lave) hastighed som DKK´s hundeweb bliver opdateret og kravet om, at man skal være medlem af DKK for at have adgang til hundeweb, så er det nærmest umuligt for de arrangerende klubber at regne sig frem til, hvor mange hunde der kan rykke op.
Der var et fint lilla bånd til alle de hunde der bestod, og der var bestilt rosetter til de 3 første i hver klasse. Desværre havde trykkeriet ikke nået at levere dem, så de bliver eftersendt til os.
Udover rosetterne fik vi gavekort til Ribe Hundevenners præmiebod, hvor der var rigtig mange fine ting at vælge imellem. Vinderen fik 3 gavekort, nummer 2 fik 2 gavekort og nummer 1 fik 1 gavekort. Anti og Chavez fik tilsammen 5 gavekort som jeg brugte til at anskaffe mig noget intelligent hundelegetøj, som de ikke har prøvet før.

Til konkurrencen i går var der rosetter til nummer 1, 2 og 3 i hver af klasserne.
Der var et rødt bånd til alle de hunde, der bestod deres klasser.
Derudover var der et DKK-gavekort på 25 kr. til alle deltagere. Uanset hvordan de klarede sig.
Der var ingen præmier til alle de hunde, der rykkede op fra Begynderklassen og Øvet klasse. Udover rosetterne var der ingenting til de hunde der vandt deres klasser.
Jeg synes godt nok det er usselt, at man ikke engang har gidet skaffe nogle foderprøver eller andre sponsorpræmier til de hunde der klarede sig godt.
Forskellen på en hund der ikke bestod og en hund der vandt klassen og rykkede op til næste klasse var et bånd og en roset...................

Jeg ved da godt, hvor jeg vil anbefale, at "mine" hundeførere tager hen den dag de har mulighed for at rykke op i næste klasse.

Ingen kommentarer: