Anti alenehund

Anti nyder at være ene hund i huset igen.
For det første er der nu 4 hænder parate til at nusse hende om aftenen, uden at der kommer et stort Chavez hoved imellem hele tiden. Det benytter hun sig af.

Hun har også nemmere ved at tigge sig til godbidder, da vi begge to har et stort behov for at uddele frolic og pølsestykker til de hunde, der er i nærheden. Det er nok ikke så godt for hendes slankekur, men jeg bilder mig selv ind, at hun godt må have det ekstra godt frem til hun er blevet drægtig. Når fårene skal løbes (parres), så er det en god ide at lukke dem på ekstra godt græs i en periode før vædderen lukkes ind til dem, for at deres krop tror, at der er gode nok forhold til at brødføde mange lam. Ifølge dyrlægen på opdrætteruddannelsen skulle noget lignende være gældende for hunde, så det er undskyldningen for, at Anti muligvis går og bliver lidt buttet i de her dage :-)

Det allerbedste ved at være alene hund er, når vi er ude at gå. Anti er skrap til at finde og fange mus i vejkanten, men normalt kommer Chavez springende og skubber hende væk, når hun stopper op og lytter. Så det er sjældent hun får held til at fange noget når han er med. De får til gengæld gravet nogle ordentlige kratere, hvis vi lader dem lede efter mus sammen.

I aftes fik Anti ro til at stå og lytte ved naboens muldvarpeskud (de har bedt om at låne hende, fordi de ikke selv kan fange muldvarperne :-)). Der var desværre ingen muldvarper, der havde lyst til at bevæge sig op til jordoverfladen i det kvarter jeg havde tålmodighed til at kigge på hende.
Her til morgen var hun mere heldig. Hun fangede en ordentlig tyk markmus, som blev spist med hud, hår og hale. Jeg tror, den vejede over de 100 gram kød, som hun normalt får at spise om dagen (hmmmm hvor meget vejer en stor mus egentlig?), men det forhindrede hende nu ikke i at tigge om godbidder senere på turen :-)