fredag den 20. juni 2008

Nu vi snakker om isbjørne......





Indenfor de seneste uger er 2 isbjørne svømmet fra Grønland til Island. Kort tid efter ankomsten er de blevet skudt, fordi der var fare for, at de skulle angribe mennesker.


Normalt ville jeg nok ikke have tænkt så meget på det. Selvfølgelig skal man ikke sætte menneskeliv på spil bare fordi nogle dyr er søde at kigge på i fjernsynet.










Tilfældigvis falder det sammen med, at vi i weekenden endelig fik tid til at køre en tur til Skandinavisk Dyrepark og kigge på deres isbjørne. Det har jeg villet siden de lavede isbjørneanlæget, men der er ikke adgang for hunde, så vi har ikke bare kunnet køre derind når vi var i nærheden. Vi har jo næsten altid hunde med.

Vi ankom på det rigtige tidspunkt i forhold til at se fodringen af både brune bjørne og isbjørne.
Ulvenes fodring så vi for nogle år siden, så det valgte vi fra til fordel for kaffe og æbletærte :-)
Under fodringen fortalte dyrepasserne om de enkelte dyr i parken og om hvordan de ville have levet, hvis de ikke var blevet født i en zoologisk have.
De fortalte blandt andet, at det bliver sværere for isbjørnene at overleve, fordi isen smelter for tidligt på året og de har brug for isflagerne til at fange sæler. Bjørne sulter sig i forvejen i de måneder, hvor de går i hi og får deres unger, og nu kan de altså risikere at skulle sulte i op til 2 måneder ekstra.
Det er måske ikke så underligt, at de søger nye "græsgange" og set i det lys kan jeg godt blive lidt trist til mode over at de skudt i deres forsøg på at finde alternative levesteder og dermed redde arten fra at uddø...........







Ingen kommentarer: