Livet på landet

Jubii, der er blevet høstet hele vejen rundt om os, så nu kan vi igen gå ture uden at skulle gå samme vej frem og tilbage eller gå langs hovedvejen. Jeg har en aftale med 4 ud af de 5 landmænd i området om, at jeg godt må gå på markerne (+ træne spor), når der ikke er noget jeg kan ødelægge på marken. Nogle af landmændene venter endda til foråret med at pløje markerne, for at jeg kan bruge deres marker hele vinteren. Det er dejligt med forstående naboer :-)

Om det er høsten der har gjort det eller om der er andre årsager, det ved jeg ikke, men Anti er livet gevaldigt op, så nu er det ikke længere muligt at gå med hende løs. Der var ellers nogle uger, hvor hun ikke engang løb efter de rådyr, der krydsede vejen indenfor hendes synsfelt, men det er slut nu. I aftes ville jeg lige give hende lov til at finde mus på den nyhøstede mark bagved huset og der hørte hun desværre nogle rådyr rasle inde imellem buskene. Anti havde ikke snor på, for jeg havde helt ærligt ikke forventet, at rådyrene ville være tilbage på marken så kort tid efter maskinerne var færdige. Heldigvis er der en enkelt rug-mark, der ikke er høstet, så Anti måtte opgive at finde rådyrene, da de gemte sig derinde. Rug er simpelthen for højt til, at hun kan se rådyrene, og hun er for doven til at bruge sin næse.

Nu hvor der er høstet, kan vi gå i gang med vores næste hegnsprojekt. Vi har planer om at indhegne vores sø, så fårene kan få mulighed for at holde græsset nede, og vi kan invitere hunde på svømmeture. Det kræver, at vi får fældet nogle træer og skåret en masse grene af, så vi har ventet på, at marken ved siden af blev høstet. Det gør det noget nemmere at køre træ og grene væk fra området. En af vores søde naboer har lovet at komme forbi med en motorsav når han kommer hjem fra ferie, mod at han får træet med hjem til brændefyret. Det er en perfekt løsning for os. Vi har ikke noget at bruge træet til.

Der er i øvrigt kommet en ny hund på vejen. En lille "black & tan" dværggravhund. Hold op hvor er hun bare sød. Familien har i forvejen en rød dværggravhund, som hedder Tarzan, så tævehvalpen er selvfølgelig kommet til at hedde Jane :-)
Anti mødte hende i weekenden, og Jane var lidt bange for den der store hund. Hun er vist kun vant til dværggravhunde. Anti var selvfølgelig sød ved hende, men Jane turde kun snuse til hendes bagerste halvdel. Lige så snart Anti kiggede på hende, så gemte hun sig bagved Tarzan eller hendes mennesker. Nu må vi lige sørge for, at de kommer til at møde hinanden nogle flere gange, så Jane får lært at andre (større) hunderacer ikke nødvendigvis er farlige.