lørdag den 15. august 2009

DM i Rally lydighed

For nogle måneder siden hørte jeg rygter om, at der ville blive arrangeret DM i Rally Lydighed for første gang. Ifølge den dommer der fortalte mig det, ville kravet til deltagerne være et resultat på 98 point og derover + medlemskab af DKK, da det er DKK, der arrangerer DM. Ligesom i DKK lydighed, ville det kun være resultater fra kredsenes konkurrencer, der talte med til DM kvalifikation.

Chavez har kun deltaget i en enkelt rally-konkurrence indenfor kvalifikationsperioden, og det var en konkurrence afholdt af Ribe Hundevenner, så der var ingen chance for, at han kunne blive kvalificeret.

Anti har været til 2 konkurrencer arrangeret af kreds 4, med resultaterne 90 point i Esbjerg og 92 point i Fredericia. Altså slet ikke i nærheden af de 98 point der skulle være kravet.

Alligevel lå der et spændende brev til mig, da jeg kom hjem fra England.
På bagsiden stod "Tillykke, du skal til DM", så der var ikke tid til at åbne kuverten pænt. Den blev flået op :-) Det viser sig, at der ikke er ret mange hunde, der har opnået 98 point og derover i Expert klassen, så for at få lidt mere konkurrence om titlen, har man inviteret hunde og hundeførere med knap så gode resultater. Jubii, vi skal til DM :-)
Desværre bliver det afholdt den 29. august. Samme dag som vi skulle have trænet Flyball og Dogfrisbee hos os. Det har jeg ikke lige fundet en løsning på endnu. Jeg skal have fat i Anita (underviseren) og høre om hun har tid på et andet tidspunkt. Der har i øvrigt kun være ganske lidt interesse for arrangementet, så måske skal vi lave om på kurset inden vi sætter det på kalenderen igen.

Ingen kommentarer: