fredag den 7. august 2009

JD dag

Siden vi flyttede på landet for 5 år siden har Arne drømt om at få en stor havetraktor. Vi har temmelig meget græs, så det tager nogle timer at komme igennem med en almindelig plæneklipper. Oveni det, så har alle naboerne plænetraktorer, så det var meget synd for ham, at jeg kunne blive ved med at finde noget andet at bruge pengene på.
For et par år siden overtog han så en gammel brugt havetraktor, der var sat i stand af en buhundeejer og mekaniker. Den holdt såvidt jeg husker kun en enkelt sæson, så stod den stille i mange måneder med flade dæk, og da nabo-mekanikeren gerne ville låne den mod at lappe hjulene, så fik han den startet uden olie og brændte motoren af. Stakkels Arne var uden havetraktor igen :-(

For nogle måneder siden lavede vi så en aftale. Vi satte penge af til reperation af traktoren, og hvis der var penge til overs, så skulle de bruges på en havetraktor. Det viste sig, at der kun var behov for ganske få reservedele for at få traktoren til at køre igen, så lige pludselig kunne Arne få sin drøm opfyldt. Helt tilfældigt havde Vemas tilbud på en demo-havetraktor, og for en gang skyld var Arne hurtig. Så i dag kan han køre forbi Vemas på vej hjem fra arbejde og hente en John Deere havetraktor. Jeg har ikke så meget forstand på traktormærker, men jeg kan se på mine mandlige kolleger, at det er et godt mærke. De ser vældig misundelige ud :-)

Nu er der så en chance for at mig og Anti kan få meget mere plads at træne på. Måske får vi endda slået græsset på ridebanen, så vi kan lave en lille agilitybane derovre. Det er en af mine drømme :-)

Ingen kommentarer: