torsdag den 10. juli 2008

Sidste aften

Så er det blevet sidste aften inden jeg skal hjem til Danmark, Arne og alle mine dyr igen. Og jeg glæder mig helt vildt. Det er fint nok at bo på hotel og slippe for madlavning, rengøring, gåture med hunde i regnvejr osv. Men nu har jeg smagt alle de retter på menukortet som jeg har lyst til at smage og jeg trænger bare til at komme hjem til fred og ro langt ude på landet.

Jeg har faktisk også mere at glæde mig til, for det er endelig lykkedes at få en aftale med Cisco´s familie om at vi må komme og se ham. Vi har kun set billeder af ham siden han forlod os som 15 uger gammel, og jeg er vildt nysgerrig efter at møde ham. Som lille hvalp var han meget nysgerrig og sikker på at hele verden var vild med ham. Ifølge hans ejere, så er det stadigvæk sådan. Alle deres gæster elsker ham og han gør rigtig god reklame for sin race.
Jeg håber vejret arter sig, så jeg kan komme til at tage en masse gode billeder af ham og prale af ham på hjemmesiden :-)

Ingen kommentarer: