Farvel til Nimbus

Mandag aften måtte vi køre den tunge gang til Vejle Dyrehospital.
Nimbus kom ikke ind sammen med Harley, som han plejede at gøre, når jeg kom hjem fra arbejde. I starten forventede jeg, at han bare var gået på musejagt alene, men efter et par timer blev jeg bekymret og gik ud for at finde ham. De andre gange når en af vores katte er blevet kørt ned, har jeg fundet dem liggende i vejsiden, så jeg gik en tur med Anti og tjekkede nogle hundrede meter på begge sider af vores hus. Jeg var helt lettet over, at jeg ikke fandt noget.

Hjemme igen dukkede Arne op, og så gik jeg lige i stalden for at se om Nimbus skulle være derude. Det var han. Og han havde det ikke godt. Der var store sår på hans hale og det ene bagben og han var i chok. Vi ringede straks til vores egen dyrlæge og derefter til det dyrehospital som havde vagten. Tyve minutter senere var Nimbus bedøvet og dyrlægen kunne konstatere, at han havde brækket det ene ben og ryggen. Endnu engang måtte vi sige farvel til et af vores dyr. Nimbus blev kun ½ år gammel.

Jeg håber virkelig, at det snart er slut med at grave efter grus i vores område. Det er meget svært at lære kattene, at de ikke må gå ud på vejen. Det er mindst lige så svært at lære lastbilchaufførerne, at de skal lade være med at køre vores dyr ned eller i det mindste, at vi gerne vil have besked, når de rammer en af vores katte. Tanken om at flytte til et mere fredeligt sted har strejfet mig, men vi normalt glade for vores hjem og vi ved jo heldigvis at lastbilkørslen slutter på et tidspunkt. Vi kan bare håbe, at det lykkes for resten af dyrene at undgå påkørsler indtil det sker.