mandag den 1. september 2008

Priviligerede opdrættere

Lige nu synes jeg vi må være de meste heldige opdrættere overhovedet.

På det her tidspunkt for et år siden havde vi to dejlige sorte buhundehvalpe, som lige var blevet en måned gamle. Desværre var der ingen, der viste interesse i at købe dem, så vi var ved at indstille os på, at vi ville blive nødt til at beholde dem begge to.

Heldigvis lykkedes det at finde nye ejere til begge hvalpe efter nogle måneder og vi havde en god mavefornemmelse da de blev hentet.
For godt en måned siden genså vi Cisco og i den her weekend fik vi lov til at besøge Kasko.
Nu har vi fået bekræftet, at vi var så heldige, at finde helt perfekte familier til vores små pragteksemplarer af sorte norske buhunde.
Begge hunde har udviklet sig til at være skønne hunde og deres familier er forståeligt nok meget glade for dem. Så er det dejligt at være buhunde-opdrætter :-)

Kasko ligner ikke sin mor så meget af udseende, men har til gengæld arvet hendes temperament. Det er sjovt som de to kuldbrødre har fordelt alle generne imellem sig.



Kasko er en del højere end Anti, hvilket betyder at han har en rigtig fin størrelse for en hanhund. Han virker ikke så kraftig endnu, men det kan nå at komme. Anti var først færdigudviklet, da hun nærmede sig 3 års alderen.

Da vi solgte hvalpene var det med pasningsgaranti og nu lader det endelig til at vi får lov til at få en af vores hvalpe på ferie. Kasko´s ejere skal på ferie i 3 uger og mener at når vi nu ikke kunne ødelægge ham på 4 måneder, så kan vi nok også passe godt på ham i 3 uger :-)


Vi takker for tilliden og glæder os helt vildt til at se om Kasko kan genkende omgivelserne, når han kommer til Gammelby.

Vi er ikke helt sikre på om han kunne genkende os, men ifølge ejerne så opførte han sig anderledes overfor os end han plejer at opføre sig overfor gæster. Normalt kravler han ikke helt op på skuldrene af folk :-)



Ingen kommentarer: