lørdag den 20. september 2008

Alt for travlt

Jeg har de sidste 2 uger været nødt til at koncentrere mig om mit nye arbejde. Der er stadigvæk en masse jeg ikke har lært, og eftersom der ikke er andre i Danmark, der kan lære mig det, så har jeg været ude at rejse.
Først var jeg nogle dage i Düsseldorf, Tyskland, hvor jeg skulle møde nogle tyskere og hollændere, for at vi kunne aftale hvem der skal tage sig af hvilke opgaver. Der fik jeg mødt en masse søde mennesker som kunne hjælpe mig med at få installeret alle de ting som jeg har brug for i mit nye job. Det er noget jeg har arbejdet på siden min tur til England, så det var dejligt endelig at komme lidt videre.
Ugen efter var jeg så en tur i Bristol, England, for at lære noget om nogle flere programmer, som jeg skal bruge for at kunne hjælpe kunderne med deres problemer.

På grund af rejserne har jeg været nødt til at aflyse mine Rally-lydighedshold i 2 uger, hvilket absolut ikke passer mig. Der er heldigvis ikke så mange konkurrencer tilbage i år, så det har ikke betydet så meget for konkurrencehundene. Jeg er meget mere ked af at skulle aflyse træningen for begynderholdet, så nu må jeg finde nogle ekstra træningsgange for dem. Så må jeg bare håbe at mit arbejde ikke kommer alt for meget i vejen for det :-)

Ingen kommentarer: