Vorbasse marked

Helt siden jeg var barn, har jeg være en tur i Vorbasse i forbindelse med det årlige marked. I starten sammen med mine forældre, som bare kørte derud nogle timer en af dagene. Senere fik jeg lov til at køre derud om morgenen sammen med en hestehandler fra byen og så vidt jeg husker blev jeg så hentet om aftenen af mine forældre.

Da jeg blev teenager fik jeg så lokket en eller flere af mine kusiner med derud, og der begyndte vi at være derude i flere dage. To år lånte vi vores bedsteforældres telt, og to år havde vi en combi camp med.

Jeg var vild med den hyggelige stemning, alle dyrene, tivoliet og de mange glade mennesker vi mødte på markedet. På det tidspunkt tænkte jeg ikke ret meget over om dyrene havde det godt, selvom det virkede forkert at se kattekillinger i kaninbure, heste der stod bundet, så de kunne sparke hinanden og føl der blev fjernet fra hopper, fordi købere kun ville have enten hoppen eller føllet.



Da jeg blev lidt ældre og begyndte at sætte mig mere ind i dyrevelfærd, fik jeg et problem med at komme derud. Jeg begyndte at lægge mærke til, at killingerne var yngre end de 12 uger de burde være og at de havde øjenbetændelse og øremider næsten allesammen. Jeg blev opmærksom på, at hvalpene ikke var vaccinerede eller havde fået ormekure, og at de fleste af dem var vokset op i stalden. Jeg lagde mærke til at hestenes hove var for lange og i mange tilfælde flækkede og at hestehandlerne var meget sjuskede med at få dem vandet og fodret jævnligt. I det hele taget blev det en meget ubehagelig oplevelse for mig at være på markedet. En enkelt gang prøvede jeg at gå til en af de markedsansvarlige for at få ham til at bede nogle andesælgere om at give deres ænder vand. Det viste sig, at han var fuld og bange for at blive upopulær hos de handlende (som han jo kendte fra alle de andre år), så han ønskede ikke at gøre noget. Til sidste droppede jeg at tage derud i nogle år. Jeg tænkte simpelthen for meget over dyrenes forhold til, at jeg kunne holde det ud.



For nogle år siden begyndte jeg så igen at tage derud, men undgik bevidst at se på dyrene. Jeg har affundet mig med, at det bedste jeg kan gøre er at støtte Dyrenes Beskyttelse og så lade deres eksperter gå rundt på markedet og hjælpe de steder, hvor det er nødvendigt. De er heldigvis blevet meget mere aktive end de var for 25 år siden. Der er også kommet mere fokus på dyrenes velfærd i medierne. I vores lokale avis var der en artikel om den dyrlæge, der er ansvarlig for, at der ikke sælges syge dyr. Tidligere år har der været artikler og fjernsynsudsendelser, når Dyrenes Beskyttelse har fundet noget, der ikke var i orden.



I dag var vi så en tur derude, bare Arne og jeg, og det blev en meget billig fornøjelse. Parkeringen kostede 30 kr (som går til at støtte spejderne) og så købte vi godbidder til Anti for 35 kr. Det var det. Jeg så som sædvanlig både kattekillinger og hundehvalpe, men vi skyndte os bare at gå videre. Vi kiggede også på hestene og faktisk var jeg positivt overrasket over dem. Der var ikke nær så mange skravl imellem som jeg havde forventet. De fleste var i fin foderstand og stod roligt og slappede af. Selvfølgelig var der enkelte stressede individer imellem, og der var da også en enkelt jysk hest med tvillinger på nogle få uger, der absolut ikke skulle have haft lov til at være på et marked. Men generelt var det ikke så slemt, som jeg husker det.



Det der forargede mig mest var faktisk slet ikke behandlingen af de dyr, der var til salg, men i stedet de kommentarer, jeg hørte rundt omkring, og så alle de hundeejere, der tror at deres hund synes, det er sjovt at komme på marked. Et sted hørte jeg at en pige belærte sine forældre om at hvis bare en killing havde prøvet at bruge en kattebakke, så ville den aldrig nogensinde lave noget andre steder. Mens de kiggede på en killing i et kaninbur med en bakke, der var så fuld af lort, at killingen ikke kunne komme til at grave uden at få lort på poterne.......... Vores katte ville nægte at sætte deres poter i sådan en bakke :-)

Et andet sted overhørte jeg en ung pige spørge en sælger, hvad det var for et dyr, hun kiggede på. Han svarede Chinchilla og pigen besluttede sig for, at sådan en ville hun have, så de begyndte at kigge på bure til den. Vi gik ret hurtigt, men jeg var noget chokeret over at man kan finde på at købe et dyr man slet ikke kender uden at spørge til pasningen og hvad det egentlig er for et dyr. Jeg ved ikke, hvad hun forestillede sig at det var, men jeg håber da, at hun går hjem og finder noget information om det.



Af de stakkels misforståede familiehunde så jeg kun en enkelt glad hund og den var kun på vej ind på markedspladsen. Alle de andre gik med et stresset udtryk i øjnene og så ud som om de bare forsøgte at overleve uden at blive jokket på, skubbet til, hevet i, kørt ind i af klapvogne, barnevogne osv. Jeg ved ikke, hvorfor hundeejere vælger at tage deres hunde med til steder med så mange mennesker, men det er virkelig misforstået, at hundene får noget godt ud af det. Med så mange mennesker samlet, og så mange ting at kigge på, kan det ikke undgås at en hund bliver overset, og det eneste ejerne kan gøre er at have meget stram snor, så hunden går helt op ad ejerens ben eller bagved. Der er ingen mulighed for at snuse til noget som helst, der er ingen mulighed for at hilse på andre hunde, der er ingen mulighed for at bevæge sig mere end få meter i minuttet, der er i det hele taget ikke noget som helst sjovt for hunde ved at være i den situation. Jeg er overbevist om at disse hundeejere ikke er bevidst onde ved deres hunde, men hvor ville jeg dog gerne have dem allesammen med til et foredrag om hundesprog og en omgang positiv hundetræning. Så ville de i det mindste kunne se forskel på en hund, der hygger sig og en hund, der bare forsøger at overleve........