En lang påskeferie er forbi

Efter jeg skiftede til en anden afdeling sidste sommer, har jeg brugt mere tid på mit arbejde end nogensinde før. Det har været meget spændende at skulle lære en masse nyt, og vores afdeling er ikke så stor så arbejdsopgaverne har været meget forskellige. De seneste 10 år har jeg ikke haft nogen problemer med at få brugt mine feriedage, men i år kunne jeg lige pludselig se, at jeg havde 11 dage tilbage, da vi kom frem til april måned.
Da jeg stadigvæk planlægger hvalpe var det jo helt oplagt, at dagene skulle overføres til næste år, så jeg kunne holde rigtig meget ferie i den periode, hvor hvalpene skulle ud og opleve verden.
Desværre er der nogle regler der gør, at man ikke må overføre ferie til næste ferieår, og mine chefer var ikke til at overtale til at bryde reglerne, så jeg måtte til at finde nogle dage inden 1. maj, hvor jeg kunne holde fri.
Det blev til nogle dage både før og efter påske-helligdagene, så jeg har rigtig haft mulighed for at slappe af. Da vejret har været rigtig fint, skulle man tro, at jeg havde fået trænet en masse med hundene, men det er nu blevet til for lidt. Til gengæld har vi set en masse til familien og det er altid dejligt.

En af dagene var jeg ude at cykle sammen med min mor og hendes buhund Luna. Vi cyklede fra Give og ud til min søster i Hestlund. En tur på ca. 12 km. Jeg har ikke cyklet så meget de seneste år, så jeg var godt øm bagi, da vi nåede frem (og de næste 3 dage.......). Luna virkede overhovedet ikke træt på noget tidspunkt, selvom hun ikke har løbet ved siden af en cykel siden mine forældre overtog hende for efterhånden mange år siden. Men hun ligner jo sin bror (Chavez), så jeg tror det i høj grad skyldes en alt for høj produktion af adrenalin og ikke at hun var i god form (selvom min mor hævder at hendes kondition er helt i orden:-)).

En anden dag var vi på besøg hos Arne´s niece Marie (og hendes forældre og bedsteforældre selvfølgelig). Vi ser kun Marie 3-4 gange om året, og vi er altid meget spændte på Anti´s reaktion overfor hende. Anti er jo desværre ikke socialiseret så godt på børn (en stor fejl vi begik da hun var hvalp), så hun er ikke tryg ved dem. Heldigvis lader det til, at hun kan huske Marie nu, og har konstateret at hun ikke er farlig. Så denne gang gøede hun ikke en eneste gang, og hun flyttede sig heller ikke, når Marie kom hen til hende. Det er dejligt at konstatere, at der er flere og flere børn, som Anti er tryg ved og at der går kortere tid før hun bliver tryg, når hun møder nye børn. Hun er faktisk også holdt op med at gø af de børn vi møder på gaden, medmindre de kommer løbende eller råber højt. Det er store fremskridt.

Udover familiebesøg fik vi også lavet noget indhegning, så vi nu har 3 brugbare indhegninger og har startet på nummer 4. Til gengæld har vi slet ikke været i haven, som alle normale mennesker så ud til at være i påskeferien...........Det kan man godt se :-)