tirsdag den 21. april 2009

En dejlig weekend

I den foregange weekend har der været udstilling i Hedensted. Det er jo ikke så langt væk fra os, så egentlig ville det være oplagt, hvis jeg havde tilmeldt hundene til udstilling eller rally-konkurrencen, men jeg valgte af forskellige årsager at lade være. Det viste sig at være godt, for efter tilmeldingsfristen fik vi indbydelse til barnedåb om søndagen :-)

Heldigvis skulle buhundene udstilles lørdag, så jeg havde mulighed for at se dem i ringen. Der var 5 buhunde, 2 af dem var champions, de andre 3 var i åben klasse. Jeg havde håbet på, at Walther ville få et certifikat, da det her sandsynligvis bliver hans sidste udstilling inden han skal kastreres. Desværre syntes dommeren ikke så godt om ham som vi andre gør, så han fik "kun" Very Good. Hos tæverne kunne dommeren godt lide Runa selvom hun var totalt hårløs. Hun fik tævernes certifikat og da hun har nogle stykker i forvejen og lige er blevet 1½ år gammel, blev hun Dansk Udstillings Champion. Tillykke til Susanne og til Runa´s opdrætter!
Gloria slog Gimli og blev bedst i racen.

I Rally-ringen var der også nogle hunde jeg gerne ville se. Specielt Jalmer som var afsted for første gang. Han var selvfølgelig totalt fjollet og hoppede rundt som han også gør nogen gange til træning, så nogle af øvelserne blev lidt rodede, men han bestod om lørdagen og jeg venter spændt på at høre hvordan det gik søndag. Forhåbentlig bestod han også der.
I viderekommende klasse var der også en hund, som træner i DcH Vejle. Desværre skulle Chequi i ringen samtidig med at buhundene blev bedømt, så jeg så hende ikke, men hun bestod heldigvis også. Det samme gjorde Jolly, som hun deler ejer med :-)
I expert klassen var vi også repræsenteret. Her valgte Kali at sætte alle sejl ind og da hans ejer heller ikke lavede nogen fejl, så fik de 100 point. Desværre var der en anden hund som også fik 100 point, så de blev kun nummer to i klassen, men efter de nye regler, så fik de stadigvæk en "pind" og da dommeren kunne se, at de i forvejen havde flere resultater over 95 point, så blev Kali Rally-champion. Som den første Rhodesian Ridgeback og som den første i DcH Vejle.
Superflot gået. Nu har jeg en rigtig god undskyldning for at tage champion øvelserne med på banerne fremover :-)

Ingen kommentarer: