søndag den 27. april 2008

En aktiv weekend

Pyha, hvor er det svært at nå det hele.
Jeg syntes ellers det gik fint med at få opdateret den her blog, men nu er der pludselig gået flere dage, hvor jeg ikke har kunnet finde tid til at gøre noget ved det.

Jeg har haft en typisk Susanne-weekend. Fredag afleverede jeg Chavez hos hans "aflastningsfamilie" i Bredsten. De havde bedt om lov til at låne ham hele weekenden, og da jeg vidste, at jeg ikke ville være ret meget hjemme, så fik de selvfølgelig lov til det. Så fik han da i hvert fald selskab og lov til at komme ud og gå nogle lange snuseture i områder med mange hunde. Noget som Chavez elsker.

Lørdag morgen stod Anti og jeg usædvanligt tidligt op. I et anfald af optimisme havde jeg meldt Anti til et agilitystævne i DcH Odder. Jeg ved ikke rigtig om jeg selv havde troet på, at vi ville nå at få styr på slalom inden da........ Det gjorde vi ikke........ :-)
Faktisk havde vi nogle rigtig dårlige løb i Odder med alt for mange fejl i de to åbne klasser og vores første to officielle diskvalifikationer i klasse 1 løbene. Det var ellers meget tæt på, at vi havde fået en oprykning i spring 1, men når Anti løber perfekt, så laver jeg selvfølgelig en helt utilgivelig fejl og glemmer banen........UPS........ Efter en perfekt slalom måtte jeg stoppe helt op og kigge på numrene, og så tog Anti selv en beslutning og sprang over et forkert spring. Det kan jeg så bebrejde mig selv de næste par år..... :-)
Vi havde nu alligevel en rigtig god dag. Vejret var nemlig helt perfekt og vi var sammen med en masse gode DcH venner, så både Anti og jeg hyggede os.

Søndag havde jeg tilmeldt mig et kursus om problemhunde i Århus. Det blev lidt af en skuffelse. Jeg havde håbet på at se en masse hunde med adfærdsproblemer og få nogle gode redskaber til at løse problemerne. I stedet blev vi præsenteret for 6 hunde med små problemer, som er meget simple at løse, hvis man interesserer sig en smule for hundeadfærd. Problemer med indkald, aflevering af genstande og udfald mod andre hunde, er altså ikke så usædvanlige.
Vi var 3 trænere fra DcH Vejle og vi blev på hjemturen enige om, at vi kunne have fundet 6 hunde med meget større problemer i vores egen klub, men vi mener ikke, at de er problemhunde. De mangler bare træning og det er det, vi er der for.
Sådan en pragtfuld dag med sol og 20 graders varme kunne godt være brugt på noget bedre.

Ingen kommentarer: