tirsdag den 15. april 2008

Den ugentlige svømmedag

Nu har landmændene også fundet ud af at det er blevet forår, så der var livlig aktivitet på alle marker omkring os. Hundene morede sig vældigt med at jage traktorer væk på marken bagved haven. De syntes vist selv, at de var enormt seje, når de kunne få traktoren til at vende hver gang den kom til vores havehegn........
Til sidst var jeg nødt til at holde dem inde, da det blev lidt svært at koncentrere sig om at arbejde, når de gøede hvert tiende minut.

Mandag aften tog vi i hunde-svømmehallen sammen med Walther og hans familie. Vi er rigtig glade for at have fundet nogen at mødes med deroppe. Dels fordi det er rigtig hyggeligt at sidde og snakke efter svømningen og dels fordi det tvinger os til at komme afsted.
Hundene var totalt fjollede, så vi fik brug for den 1½ time vi havde booket. Så var de til gengæld også rolige, da vi kom hjem :-)

Ingen kommentarer: