onsdag den 16. april 2008

Agility-træning

Tirsdag er vores faste agility-træningsdag. Anti træner på et hold for hunde, der lige er begyndt at gå til konkurrencer eller næsten er klar til konkurrencer. Vi har været til en enkelt konkurrence og jeg har meldt os til en konkurrence i Odder den 26. april. Det gik jo fint den første gang, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme afsted igen.

Chavez har været med på agilitybanen nogle gange, men det interesserer ham overhovedet ikke. Han vil hellere gå rundt og snuse på træningspladsen og markere alle de steder, hvor der har været andre hanhunde. Så jeg trænede lidt Rally-lydighed med ham i stedet for. Det er noget med en masse godbidder uden store fysiske udfoldelser, så det synes han meget bedre om :-)
Faktisk var han mere koncentreret end han plejer at være, så det går den rigtige vej.
Jeg prøvede også at træne stå-sit-dæk med ham og det gik overraskende godt. Specielt stå-øvelsen var rigtig god. Jeg gik 15 meter væk og han stod fuldstændig stille i 10 sekunder. Så lang tid stod han vist ikke ad gangen i lørdags på udstillingen.......
Da jeg gik tilbage blev han også stående, men han logrede så meget at det var enormt svært for ham at holde bagbenene i ro :-)
I dæk blev han liggende i 30 sekunder på en afstand af 20 meter fra mig. Jeg tror, det er en ny rekord for ham.

Ingen kommentarer: