mandag den 2. marts 2009

Første HD-resultat for en Chavez-hvalp

Så er der endelig en hvalp efter Chavez, der er blevet HD-fotograferet. Det har været planlagt længe, men er blevet udskudt af forskellige årsager.

I dag var resultatet endelig at finde på DKK´s Hundeweb.
Pepsi (Buhundens Ab Amsi) har B i begge sider.

Jubiiii. Så er den første af Chavez´s hvalpe klar til at indgå i avl.
Forhåbentlig er der flere på vej. Det gør det meget nemmere for os at få Chavez kastreret, hvis vi ved at nogle af hans hvalpe er klar til at indgå i avlen.

I weekenden skal vi se Krunk, som vi ikke har set siden han var 7 måneder gammel. Jeg håber meget, at han vil vise sig at være den hanhund, som kan træde i sin fars fodspor som avlshund.

Vi begynder at kunne mærke, at virkningen af den kemiske kastration af Chavez er ved at aftage. De seneste måneder har han opført sig fuldstændig normalt, uden at stresse over bagateller. Han har faktisk været en rigtig dejlig hund at bo sammen med.
Nu er han langsomt begyndt at stresse over kattene igen, og jeg har også været nødt til at hente ham i et hul på marken, fordi han var så langt inde i sin egen grave-verden, at han ikke ænsede, hvad der skete omkring ham. En enkelt gang har han taget et ben ud af munden på Anti, som valgte ikke at protestere, så det udviklede sig ikke til slagsmål denne gang.
Jeg orker ikke rigtig at have ham med i stalden i øjeblikket, for han kan ikke klare, at han ikke kan komme ind til lammene. Så piver han, letter ben op ad alting og hopper op ad muren for at kunne se lammene. Man skulle jo ellers tro, at han havde lært, at man skal holde sig fra lam, for han har fået adskillige flyveture af lammenes mødre de sidste 2 år, men det lærer han åbenbart aldrig.
Nu skal vi så tage stilling til om han skal kemisk kastreres igen eller om han skal under kniven den her gang.........

Ingen kommentarer: